Tidenskarakterogkvaliteter

HenrikLambrechtLund, Ph.d.LektorCenterforArbejdslivsforskningRoskildeUniversitet,Bygning30Postbox 2604000RoskildeTlf.arb.46742605,mobil23950101E-mailarb. llund@ruc.dk,Privat henrikllund@gmail.com.

3kategorieraftidserfaringer

1. Denobjektivetidsomvikenderfrauret2. Densubjektivetidsompersonligeerfaringermedtidenskarakter(f.eks.kedsomhed)

3. Deninter-subjektivesomfælleserfarendetidmedtidenskarakter(f.eks.travhed)

Situationsbestemthvordandevævetsammen.Mismatchellersammenfald

Oplæggethandleromtreenkleforskningsspørgsmål

• Hvorforindividualisereshåndteringenaftidskonflikterimodernearbejde?

• Hvorforkanmedarbejdereimodernearbejdeikkefastyrpåtidenideresarbejdenårarbejdetergrænseløst?

• Måskekanvidelvisforståhvorfornårarbejdeterkarakterisetvedstandardiseretgrænseløsthed.

• Kantidsligegrundrytmerihverdagenbrugessomindsatsmodpsykisknedslidning?

Hvadkantidssociologienhjælpemedatforklarebelastningernenårarbejdetforandres?

3

Eksemplerpåbegreberderhandleromtidenskarakterogkvaliteter

• Komprimerettid(Flereogusammenhængendebegivenhederputtesindisammetidsrum)

• Tid/rumkomprimering• Tidsommål(tidsomprojekt)• Flow(tidogrumforsvinder)• Accelereretogdecelererettid• Relationeltid(f.eks.atlytteogdrageomsorg(Kansjældentaccelereres))

• Skemalagttid

Oplæggetsoptik• Tid(Periode),sted(Rum)ogaktivitet(begivenhed)ergensidigtforbundneogafhængige.Tilsammenformerdetentemporalitet(Ettidsligtmønsterskabtafdemenneskerderdeltager).

• Temporaleproblemerpåarbejdspladsenkommeroftesttiludtryksomtidskonflikter

• Tidsomkvaliteteretsocialtfænomen– tidenliggerikkeudenforlivetisigselv

• Påarbejdspladsenskabervitidsom’socialpraksis’ikraftafdenmådevisammenoghvorforsigomgåstidenpåbestemtemåder

• Tidsommedarbejderneskvalitativefortolkningafbegrænsninger,mulighederneshorisontogfrihed

Tid,arbejdeogdetgodeliv• Arbejdetsommodernetempokrati – hastighed• Etarbejdsliviacceleration– tempokangøreselvdetmestmeningsfuldearbejdemeningsløst

• Dehurtigemeddemangemulighederogogdelangsommemedfåmuligheder

• Egenkontrologfælleskontrolnødvendigforatkunnebrugevoresindflydelseogfrihedsgrader–vikæmperforatopnåkontrologmening

• Vivilværepåforkantforatværeikontrol– deteretgrundlæggendemenneskeligtbehovsomvialtidsøger

- Fortravlethed – ’Altidtravlhedinuet’- Kroniskunderskudpåobjektivtid– Clock-timetidspres(ressourcerogintensitet)- Stressihverdagen(somudefinerbartubehag)- Savnerkoncentrationogfordybelse- Vanskeligebetingelserforatværenærværende- Etængsteligtforholdtiltiden - bekymringerforfremtideniarbejdslivet

Typiskeudsagnframangeinterviews

• Livetshastighederkulturbåret

• Arbejdslivetshastighederogsåkulturbåret

Tidogpsykisknedslidning- ModernearbejdemedpsykenpåoverarbejdeTemporaleårsagertil:- Arbejdsrelateretstress,usikkerhed,kroniskarousal,depression,udbrændthedogangst

- Kognitivevanskeligheder:opmærksomhed,hukommelse,planlægning,overblik,sortereinformation

- Tidskonflikterogdethyper-opmærksommearbejde.Usikkerhedogforvirringomkringorientering– hvorskaljegretteminopmærksomhedhen

- Mentaleogenergimæssigebalanceproblemeriarbejdetogmellemarbejdeogøvrigtliv

Håndteringaftidskonflikter

• Tidskonflikterihverdagenoplevesoftesometpersonligtproblemogikkeetorganisatoriskproblem

• Coping- ogpersonligudviklingparadigmetdominererfremforbeskyttelsesparadigmet

• Øgetbrugafselvhjælpsteknikkerindividualisererhåndteringenafdetpsykiskearbejdsmiljø

Dukanogskalklaredetselv

Fjernstresspå20min

Problemetløstpå5min

Carpediam – såertidenikkenogetproblem

Hvisviharstyrpåvoresværdierogmål,såertidenikkenogetproblem– detpersonligeansvarforegetliv

Hvisvitænkerpositivtsåerknaphedpåtidikkenogetproblem

Problemetmedselvledelse

Selvransagelse,selvudvikling,selvstyring,selvrealisering,udfordresigselv,selvtilrettelæggende

=Selvaccelerering

Determinegenskyld!

• Deindrestrategiersparadigmelæggeroptilatdetersærligetrækvedpersonlighedendererproblemet(Manglendecoping- ogmestringsteknikker)

• Fordringeneratmanskalkunnegøresigselvmererobustoverforbelastningeriarbejdet

• Skyldogskamførertilfokuspåindrestrategierogomvendt

TypiskeindsatserUdviklingsparadigmet:- Stresskursus- Coachellermentor- Supervision- ArbejdemedrelationerTerapi/HealthCare

- Denenkeltesproblemermedarbejdericentrum

- Forandringogfremtidsorientering

Beskyttelsesparadigmet:- Medarbejdernesomgruppeicentrum

- Ændringafarbejdetsorganisering

- Fjernerisikofaktorer/stressorer

- Fællesindflydelsepåarbejdet

- Kvalitetsarbejde- Aktivtarbejdsmiljøarbejde

- Fagligefællesskaber

Hovedpointe1:Selvhjælpsteknikker,individuelansvarliggørelseogselvledelseerquickfixpåkomplekseproblemerpåarbejdspladsen

Fokusskifte

Grænseløshed,standardiseringogtid

De to spor som megatrends i arbejdets udvikling

1.Det (Ny) standardiserende spor – borgerne skal behandles ens

2. Det grænseløse spor – borgerne skal have det bedre gennem medarbejderens kreativitet, innovation og faglighed

Grænseløst arbejde – et paradoks ift. psykisk belastning• Detgrænseløsearbejdekanværesjovtogengagerende

• Tilsyneladendeharmangemedarbejderealdrighaftdetsågodtogføltsigsådårligttilpasse

• Grænseløshedenøgerarbejdetsmentalefyldepga.kompleksitetenogkanskabementaltbelastendekaos

Karakteristikavedgrænseløstarbejde• Detkanværeuklarhederomkring:- Hvordanarbejdetbørudføres- Hvornårarbejdetskaludføres- Hvorarbejdetudføres- Hvemderskaludføredeforskelligeopgaver- Hvaddererretogpligt- Hvilkeværdierognormerdergælder- Hvilkenholdningtilarbejdetderforventes- Hvilkenindflydelsederermulighedfor- Hvilkefrihedsgraderderiforbundetmedarbejdet

Potentielt negative konsekvenser af grænseløst arbejde

• Uendeligtarbejdemedstærk’herognu’orientering(Arbejdemedlængeretidshorisonterskubbesforan)

• Manglendestabilitetiinstitutionenogrelationer• Nyearbejdsmetoderogkoncepterøgerarbejdspresset

gennemkravomomstillingafpraksis• Altformangeprojekter,forandringerogfragmentering• Detnyesomidealdernedbryderfaglighed• NyIT-teknologisomikkevirkerellerøgertempoet• Kravetomdiffusfleksibilitet• Livslanglæring(Usikkerhed- Mankanaltidblivebedre)

StandardiseringHvadkommerdetaf– hvemtællerhvadoghvorfor?• Tællelighedensregime• IKT-teknologiensmulighederforattælle• Kravomatensliggørelse afydelser• Omkostningsstyring• Ydelsesstyring• Effektivisering• Rationalisering

Potentieltnegativekonsekvenserafydrestyretstandardisering

- Uenighederomhvadhandlerarbejdetom(Fagligidentitetogvirke)

- Standardiseringenformerarbejdetogikkeomvendt- Godtnokniveaustyresafdokumentationogevaluering

fremforfaglighed- Problemermedmeningiarbejdetogfremmedgørelse- Dokumentationogevalueringafspejlerikkedetvigtigste

fagligset- Arbejdetoverforenklesf.eks.Iforholdtiltid(Atbruge

tidenpådetvigtigsteogbrugetidpådetderikkekanmåles– Kompleksitetengørestildenenkeltesproblem

- Nårdemderskaberydrestyringikkekanoverholdederessideafsagen

- Spildtidbliverligmedtidderikkekanmåles(Usynligtarbejde)

Praksisogstandardisering

• Standardiseringskalafvigesforatlykkesmedarbejdet

• Standardiseringenkanskabeprespådenemotionellepraksis- dårligsamvittighed

• Standardiseretkategoriseringpasserikkemedpraksis

• Mismatchmellempraksisogopdrag

De to spor i et og samme arbejde- Modsatsrettede forventninger

• Fagligfrihedogkreativitetkombineresmedeksternkontrolf.eks.overholdelseafregler

• Egetansvarforarbejdetsudførelsekombineresmedstandarterforarbejdetsudførelsefxiforholdtildokumentationogevalueringer(Arbejdetændressådetermålbart)

• Mulighedforpersonligtudviklendearbejdsforholdkombineresmedforventningeromatlykkesmedopgavernegennemselvforvaltningogselvtilrettelæggelse

• Medarbejderenskaloptimeresigselvgennemvekslingmellemgrænseløshedogstandardisering

Hovedpointe2:

Grænseløstarbejdekanværeudviklende,menbliverofteforbundetmedpsykosocialebelastningeriarbejdet.Detgælderisærnårarbejdetbådegøresmeregrænseløstogstandardiseret/ydrestyretpåsammetid

Lineærtid,cyklisktidogrytmer

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordankantidsligegrundrytmerihverdagenbrugessomindsatsmodpsykiskbelastning?

Voreslivilineærtid

Fralineærtidtilcyklisktid- Tidenskarakterogkvalitet

• Voresgrundrytmeerafgørendeforvorespsyke

• Vibliversygenårviovertidikkekanopretholdehverdagensgrundrytmer

Rytmerpåforskelligeniveauer

Foreksempel:• Dekropsligerytmer• Naturensrytmer• Depsykologiskerytmer• Desocialerytmer• Arbejdslivetssociale,organisatoriskeogopgavemæssigerytmer

Alledisserytmererheltsammenvævede

Hvaderenrytme?

• Etgentagetmønster• Entaktellerfrekvens• Nogetregelmæssigt• Påhinandenfølgendebegivenhederellerhandlingerdergentages

• Rytmenudspillersigienperiodelængdef.eks.Sekunder,minutter….dage,uger….år,årtier….

36

Ordforrytmiskerelationer(poler)

Foreksempel:• Støj– stilhed• Alene– sammen• Sove– vågen• Hvile– bevægelse• Aktiv– inaktiv• YdelseognydelseBæredygtigerytmererbalancermellempolerne

37

Psykologiskerytmer

• Mentalreaktionpåvoressansningafrytmen(Jegharfundetrytmen)

• Sansningafrytmebrud• Ingenbegivenhederligmedingensansningaftiden• Oplevelseafrytmeriskabendeprocesser– ’forsvinde’irytmen– Synkronerelationer

• Rytmenmellemindre- ogydrerettetopmærksomhed• Psykologiskerytmeforstyrrelserkanskabekognitivevanskeligheder

38

Desocialerytmer

• Rytmerneidetlevedelivsomf.eks.lingvistikogomsorg• Rytmersomunderstøttersocialebehovforsamvær• Vihar’socialeinstitutioner’somskaberrytmer• Rytmererennaturligdelafvoreshverdagsomviikke

tænkersåmegetover– deterrytmerdertagesforgivet• Vireproducererrytmernegennemvoresvaner,rutiner,

traditioner,ritualerognormerforadfærd(Roller)

39

Nogleafrytmernesvigtigstefunktioner

Atskabe:• forsvarmodmentaloverload• forudsigelighed• tidsstrukturer• socialsammenhængskraft• adfærdognormerforvoresageren(Temporalreferenceramme)

• energiogkognitivtoverskud

Kildertilrytmebrud(1)

• Arbejdsmængde,tempoogintensitetøges• Øgetkompleksitetiarbejdet– kaotiskeinterpersonellekommunikationsrelationer

• Arbejdsmængdevariereruforudsigeligt• Irrelevantinformationellermangelpåinformation

• Nyearbejdsgangeognyeregler

41

Kildertilrytmebrud(2)

• Uforudsetehændelser• Udskiftningafmedarbejdere• Størreorganisationermedøgetkompleksitetiarbejdet

• Faseforskydningeriarbejdetsudførelse• Selvledendekollegersrytmerderkolliderer• Manglenderolleklarhedogrollekonflikter• Højforandringstaktogorganisationsforandringer

42

Forandringernes kompression af ’nuet’

Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu

Det der gælder nu

Forholdet før, nu og i fremtiden opløses

43

Debrutaleogfremmedgørenderytmer

• Kravomatarbejdeitaktforatkunneudførearbejdet• Arbejdetforsimples,standardiseresogderetablesenskarparbejdsdelingogstærktidsstyringhvorudførelseadskillesfravurdering,planlægning,evalueringoginitiativer

• Rytmenindeholderingenkoblingmellemmenneskeogprodukt– rytmensomskabendeproceserligegyldig

• Medarbejderneharhverkenindividueltellerifællesskabmulighedforkontrolielleroverarbejdet

Kildertilrytmebrud(1)

• Arbejdsmængde,tempoogintensitetøges• Øgetkompleksitetiarbejdet– kaotiskeinterpersonellekommunikationsrelationer

• Arbejdsmængdevariereruforudsigeligt• Irrelevantinformationellermangelpåinformation

• Nyearbejdsgangeognyeregler

Kildertilrytmebrud(2)

• Udskiftningafmedarbejdere• Størreorganisationermedøgetkompleksitetiarbejdet

• Faseforskydningeriarbejdetsudførelse• Selvledendekollegersrytmerderkolliderer• Højforandringstaktogorganisationsforandringer

Forandringernes kompression af ’nuet’

Det der ikke gælder længere Det der ikke gælder endnu

Det der gælder nu

Forholdet før, nu og i fremtiden opløses

Tidsligemellemrumsomrytmiskeankerpunkter

Timingogmellemrum

• Mellemrumerenforudsætningforrytme• Omstillingderskaber1.refleksion/læring2.restitutionog3.nyparathed

• Indlagtifastetidsstrukturer(tilbagevendende)/tilfældig(variabel)

• Produktiv/reproduktiv/uproduktiv• Arbejde/ikkearbejde(Kanikkeafklaresvedatbrugebegrebetpause)

Noglecentralevariable- ogmodsætningerformellemrum

- Opstårnaturligt/skalaktiveres- Særligtformål/intetformål(væren)- Formel/uformel- Kollektiv(social)/individuel(personlig)- Særligerum/vilkårligesteder- Kort/lang- Aktivitet/inaktivitet- Personligadfærd/fælleskultur- Glæde/irritation- Stopiarbejdet/skifttilenandentypearbejde- Energimanagement/timemanagement

Problematiskemellemrum

• Intensiveretarbejdeimellemrummet• Intensiveretarbejderundtommellemrummet• Meningsløsemellemrum• Mellemrumhvorviventerpånæstemellemrum• Brugafmellemrumderudtrykkertidsligesubjektpositioner derkolliderermedkollegerstidsprioriteringer/faglighed

GodemellemrumMellemrumsom:- bidragertilsynkronisering- opbyggerorganisatoriskkapacitet- sombuffermodbelastninger- Skaberordeniuorden- Skaberrytmiskrelationmellemydelseoghvile- Producerermeningogorientering,herunderfaglighedog

fællesperspektiv- GodW/Lbalance- Hardenoptimaleplaceringift.tidsstrukturen,hyppighed,

fysiskerammer,indhold,varighedsamtdetsocialeset-up

Hovedpointe3:

- Viplanlæggervorestidilineærtid,mendestørstebelastningeropstårnårdererproblemermedderytmerderskabesafdencyklisketid

Summemøde

• Diskuterhvordanjerespersonligerytmerspillergodtellerdårligtsammenmedarbejdspladsensrytmer,ihverdagen?

• Diskuteromderermulighedforatetablere,ellergenetablere,fællesrytmersomunderstøttermereforudsigelighediarbejdet?

Fokusskifte- Tidsmiljø

Relatio

nelind

flyde

lse

Sundtid

Psykiskbelastendetid

Ekstremgrænseløshed(Kaotiskogrytmeløstarbejde)

Ekstremstandardisering(Tayloriseretoglåstarbejdemed

brutalerytmer)

Bæredygtigtarbejde(Arbejdemedenstærkgrundrytme)

HumanfleksibilitetHumanstandardisering

Identificeringaftidsmiljøetskvalitet

TidsmiljøeteroplevelseraftidenTidensomformogoplevelseskabtaf:1. Opgaver2. Rutiner,ritualer,vaner,pauser,møder,

normer,mellemmenneskeligeinteraktionerosv.

3.Hvemgørhvad,hvorhenne,medhvemogihvilkettempo?

Sundtidipraksis

Kildertilsundtid

• Reducereunødvendigeafbrydelserogforstyrrelserderforhindrerrytmeriarbejdet

• Pladstilroligeperiodernårdetermuligt(helstrytmisk)

• Tidsligbalancemellemkerneopgaveogbiopgaver– letteogsværeopgaver

• Produktionafmeninggennemfortid,nutidogfremtid

Eks.påtidsmiljøinterventioner• Skabopmærksomhedomkringatarbejdspladsenformertidenifællesskab

• Identificerhandlerummetforatdisponeretidsligtifællesskab(Ogudfordrrammerne)

• Størreregelmæssigheditidogrum• Etgodtgrundlagforatværesocialeihverdagen

Hovedpointe5:Konklusion

• Tidsmiljøbegrebetkanbidragemedetnytsprogtilattaleompsykiskebelastningeriarbejdet

• Dererbrugforrytmersomunderstøtterrutiniseringen afworkflow iopgaveløsningen

• Oplevesarbejdetoftekaotisk,uforudsigeligt,kompliceretogintenstsåerdetgivetvisbrugforrytmeskabendevaner

• Rytmerskaberankerpunkterogmentalro• Denenkeltekansjældentselvskabebæredygtigerytmer

Enmereenkelafklaringaftidsmiljøetskaraktersom

dialogiskmetode• Langsomtidversushurtigtid• Flowversusfragmenterettid• Produktivtidversusuproduktivtid• Synkroniseringversusdesynkronisering

62

Spørgsmåltilbegrebspar1:Langsomoghurtigtid

• Hvilkeopgaveregnersigtilhurtigtid,f.eks.opgaverderligesågodtkanoverståsienfart,oghvilkekræverlangsomtid?

• Hvornårgårhurtigtidmestudoverkvaliteteniarbejdet?

• Hvordankandetlykkesbedremedatskabelangsomtidtilopgaverderkræverfordybelse

63

Spørgsmåltilbegrebspar2:Flowogfragmenterettid

• Hvaderdestørstekildetilafbrydelserogforstyrrelsersomforhindrerflow?

• Hvadkendetegnerenarbejdsdagmedhhv.flowogfragmentation?

• HvornåropleverIflowsommentalttilstandifællesarbejdsproceser?

64

Spørgsmåltilbegrebspar3:Uproduktivogproduktivtid

• Hvornårskerdetatenergiengårudafarbejdet?• Hvornåropstårderbarriererforatkommevideremedarbejdet?

• Hvaderkildernetildetypiskefrustrationeroveratarbejdetikkeforegårpådenmesthensigtsmæssigemåde?

• HvornåropleverIopgaverderikkebidragertilproduktivitet?(Illegitimeopgaver)

65

Spørgsmåltilbegrebspar4:Synkroniseringogdesynkronisering

• HvornåropleverIatplanlægningenogkoordineringenhhv.lykkesogikkelykkes?

• HvornårerIafhængeligeafhinandenforatlykkesmedopgaverne?

• Hvordankansynkroniseringenfremmesgennembedreplanlægning?

• Hvornårerdetsværtatfindeudafomkollegerhartravltogharbrugforhjælp?HvornåropleverIatståalenemedenumuligarbejdssituation?

66