Dette kapitel er opdelt i fire afsnit: Side · 2020-05-18 · stilstandsperiode er mindst 5...

© Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 11 - 2007 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 61

Danfoss-

kompressorer

Tips til montøren Danfoss-kompressorer

Dette kapitel er opdelt i fire afsnit: Side

Monteringsinstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Kondensatoraggregater generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Reparation af hermetiske køleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Danfoss-kompressorer - praktisk anvendelse af kølemidlet R290 propan i små, hermetiske anlæg . . 115


Danfoss-

kompressorer

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

Indhold Side

1.0 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

2.0 Kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

2.1 Benævnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

2.2 Lavt og højt startmoment. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.3 Motorværn og viklingstemperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.4 Gummitylle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.5 Minimum omgivelsestemperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

3.0 Fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

3.1 Udkobling af viklingsbeskytter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

3.2 Samspil mellem PTC og beskytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

3.3 Kontrol af viklingsbeskytter og modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

4.0 Åbning af køleanlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

4.1 Brændbare kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.0 Montering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.1 Konnektorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.2 Uddorning af tilslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.3 Reduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.4 Loddemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.5 Lodning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

5.6 Lokring-forbindelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

5.7 Tørrefiltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

5.8 Tørrefiltre og kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

5.9 Kapillarrør i tørrefilter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

6.0 Elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

6.1 LST startanordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

6.2 HST-startudstyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

6.3 HST CSR-startudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

6.4 Udstyr til SC Twin-kompressorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

6.5 Elektronisk enhed tilkompressorer med variabel hastighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

7.0 Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

7.1 Vakuumpumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.0 Påfyldning af kølemiddel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.1 Maksimal væskefyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.2 Lukning af procesrøret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

9.0 Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

9.1 Test af apparatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

64 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 11 - 2007

Noter


Danfoss-

kompressorer


Am0_0025

Am0_0024

Eksempel på kompressorbenævnelse

T L E S 4 F K

tom = LST/HSTK = Kapillarrør (LST)X = Ekspansionsventil (HST)

A = LBP/(MBP) R12VED = LBP (tropisk) R12B = LBP/MBP/HBP R12BM = LBP (240 V) R22C = LBP R502/(R22)CL = LBP R404A/R507 CM = LBP R22/R502CN = LBP R290D = HBP R22

DL = HBP R404A/R507F = LBP R134aFT = LBP (tropisk) R134aG = LBP/MBP/HBP R134aGH = Varmepumper R134aGHH = Varmepumper (optimeret) R134aH = Varmepumper R12HH = Varmepumper (optimeret) R12K = LBP/(MBP) R600aKT = LBP (tropisk) R600aMF = MBP R134aML = MBP R404A/R507

Grundkonstruktion (P, T, N, F, S) L, R, C = int. motorbeskyttelseT, F = ekst. motorbeskyttelseLV = variabel hastighed

E = energioptimeringY = Højenergioptimering

S = semidirekte sugning

Nominel forskydning i cm3

1.0 Generelt

2.0 Kompressor

2.1 Benævnelse

Danfoss-kompressorer program består af grundmodellerne P, T, N, F, SC og SC Twin.

Danfoss 220 V-kompressorer har en gul etiket med oplysninger om typebetegnelsen, strømspænding og frekvens, applikation, startbetingelser, kølemiddel og bestillingsnummer.

115 V-kompressorerne har en grøn etiket.

De nævnte LST/HST betyder begge, at start-karakteristika er afhængige af det elektriske udstyr.

Hvis typeetiketten er blevet ødelagt, kan kompressortypen og bestillingsnummeret findes på stemplingen på siden af kompressoren. Se de første sider i samlingen af datablade for kompressoren.

Serviceteknikeren skal aflæse følgende, når en kompressor vælges.Kølemiddeltypen, spænding og frekvens, applikationsområdet, kompressorslagvolumen/kapacitet, startbetingelser og køleforhold.

Brug om muligt den samme type kølemiddel som i det defekte system.

Når en kompressor skal installeres i nye apparater, er der normalt tilstrækkelig tid til at vælge den rette kompressortype fra datablade og udføre tilstrækkelig tests.Modsat, når en defekt kompressor skal erstattes, kan det i mange tilfælde være umuligt at få den samme kompressortype som originalen.I sådanne tilfælde er det nødvendigt at sammenligne relevante kompressorkatalogdata.

Lang levetid for en kompressor kan forventes, hvis servicearbejdet er udført korrekt, og der tages hensyn til komponenternes renhed og tørhed.



3327-2

9

Kompressorfod

Skive Møtrik M6

Kabinetbund Screw M6 x 25 Gummibøsning

Stålbøsning

Am0_0027

Am0_0026

Placer kompressoren på bundpladen, indtil den er monteret.

Dette reducerer risikoen for oliebelægning inden i tilslutningerne og lignende lodningsproblemer.

Placer kompressoren på siden med tilslutningerne pegende opad, og anbring gummityllerne og tyllehylstrene på kompressorens bundplade.

Vend ikke kompressoren på hovedet.

Monter kompressoren på apparatets bundplade.

2.4 Gummityller

Ved spidsbelastning må viklingstemperaturen ikke overstige 135 °C, og under stabile forhold må viklingstemperaturen ikke overstige 125 °C Der kan findes specifikke oplysninger om nogle specielle typer i samlingen af datablade.

De fleste Danfoss-kompressorer er udstyret med et indbygget motorværn (viklingsbeskytter) i motorviklingerne. Se også afsnit 2.1.

2.3 Motorværn og viklingstemperatur

højt startmoment, skal altid anvendes i køleanlæg med ekspansionsventiler, og i kapillarrørsystemer uden fuld trykudligning før hver enkelt start (kort stoptid).

Kompressorer med højt startmoment (HST) bruger normalt et relæ og startkondensator som startanordning.

Startkondensatorerne er udviklet til korttidsindkobling.

”1,7 % ED”, som er stemplet på startkondensatoren, betyder f.eks. maks. 10 indkoblinger i timen, hver10 indkoblinger i timen, hver med en varighed af 6 sekunder.

Der kan findes en beskrivelse af de forskellige elektriske faciliteter i databladene for kompressorerne. Se også afsnit 6.0.

Kompressorer med lavt startmoment (LST) må kun anvendes i køleanlæg, som har kapillarrørsdrøvlingsorgan, hvor trykudligning opnås mellem suge- og tryksiden under hver stilstandsperiode.

En PTC-startanordning (LST) kræver, at stilstandsperiode er mindst 5 minutter, da dette er den tid, der er nødvendig for at køle PTC’en.

HST-startanordningen, der giver kompressoren et

2.2 Lavt og højt startmoment

fordampningstemperaturer, typisk op til 0 °C, såsom i svaleskabe, mælkekølere, ismaskiner og vandkølere.

HBP (højt modtryk) angiver høje fordampnings-temperaturer, typisk -5 °C op til +15 °C, såsom i affugtere og i nogle væskekølere.

T som ekstra bogstav angiver en kompressor bygget til tropisk anvendelse. Dette betyder høje omgivelsestemperaturer og egenskaben til at arbejde med mere ustabil strømforsyning.

Det sidste bogstav i kompressorbenævnelsen giver oplysninger om startmomentet. Hvis, som hovedregel, kompressoren er udviklet til LST (lavt startmoment) og HST (højt startmoment), er pladsen tom. Startegenskaberne er afhængige af det valgte elektriske udstyr.

K angiver LST (kapillarrør og trykudligning under stilstand) og X angiver HST (ekspansionsventil eller ingen trykudligning).

Det første bogstav i benævnelsen (P, T, N, F eller S) angiver kompressorserie, mens det andet bogstav angiver placeringen af motorbeskyttelsen.

E, Y og X er forskellige energioptimeringstrin. S er semidirekte sugning V er kompressorer med variabel hastighed. Den angivne sugestuds skal bruges på alle disse nævnte modeller. Hvis den forkerte tilslutning bruges som sugestuds, kan det føre til formindsket kapacitet og effektivitet.

Et nummer angiver slagvolumen i cm3, men for PL-kompressorer angiver nummeret den nominelle kapacitet.

Bogstavet efter tilslutningen angiver, hvilket kølemiddel der skal bruges, såvel som indsatsområde for kompressoren. (Se eksempel)LBP (Low Back Pressure, lavt modtryk) angiver området for lave fordampningstemperaturer, typisk -10 °C ned til -35 °C eller endda -45 °C til brug i frysere og køleanlæg med fryseafdelinger.

MBP (medium modtryk) angiver området for

2.1 Benævnelse (fort.)


Danfoss-

kompressorer


M S

C Startvikling

Viklingsbeskytter

Kørevikling

Hvis kølemidlet er brændbart, kan det frigøres udenfor i fri luft gennem en slange, hvis mængden er meget begrænset.

Skyl derefter systemet med tørt nitrogen.

Der kræves autorisation i Danmark for at arbejde med brandbare kølemidler.

Et køleanlæg må ikke åbnes, før alle komponenterne til reparation er tilgængelige.

Kompressor, tørrefilter og andre systemkomponenter skal lukkes tæt til, indtil en komplet samling kan foregå.

Et defekt system kan åbnes på forskellige måder, afhængig af det anvendte kølemiddel.

Monter en tømmeventil på systemet, og saml kølemidlet korrekt.

4.0 Åbning af køleanlægget

Am0_0028

I tilfælde af kompressorudfald udføres en kontrol ved hjælp af en modstandsmåling direkte på strømtilslutningen for at se, om fejlen skyldes motorskade eller simpelthen en midlertidig afbrydelse af viklingsbeskytteren.

Hvis test med modstandsmåling afslører entilslutning gennem motorviklingerne fra punktet M til S i strømindføringen men afbrudt kredsløb mellem punkt M og C og S og C, angiver det, at viklingsbeskytteren er udkoblet. Vent derfor med at tænde.

3.3 Kontrol af viklingsbeskytteren og modstand

regel ikke også når trykudligning.Derfor tripper beskytteren, indtil indkoblingstiden er lang nok.

Denne fejls tilstand kan løses ved at afbryde i typisk 5 til 10 minutter.

PCT-startenheden kræver en afkølingstid på 5 minutter, før den kan genstarte kompressoren med fuldt startmoment.

Kort tids udkobling af strømforsyning, er ikke længe nok til at tillade PTC’en at køle ned, kan resultere i startproblemer i op til 1 time.

PTC vil ikke være i stand til at yde fuld effekt under den første beskyttelsesreset, fordi de som

3.2 Samspil mellem PTC og beskytter

Hvis viklingsbeskytteren kobler ud, mens kompressoren er varm (kompressorhuset over 80 °C), forøges genstartstiden. Der kan gå op til 45 minutter før den kobler ind.

Hvis viklingsbeskytteren kobler ud, mens kompressoren er kold, kan det tage ca. 5 minutter for beskytteren at tænde.

3.1 Udkobling af viklingsbeskytter

Se afsnittet ”Fejlfinding” for let fejlsøgning.Der kan være mange grunde til, at kompressoren ikke kører. Før kompressoren udskiftes, bør det sikres, at den er defekt.

3.0 Fejlfinding

Kompressoren skal have en temperatur over 10 °C, før den startes første gang, for at undgå startproblemer.

2.5 Minimum omgivelsestemperatur



TL

E

Cor

DD

orC

PL

CE

D

NL

C

ED

FR

E

CD

SC

D C

E

C D

E

TLS

Am0_0031

Am0_0030

Am0_0029

Tilslutningernes placeringer kan findes på tegningerne. ”C” betyder sugning og skal altid være tilkoblet sugeledningen. ”E” betyder tryktilslutning og skal være tilkoblet trykledningen. ”D” betyder proces og bruges til atkontrollere systemet.

5.1 Konnektorer

Kompressoren må aldrig vendes på hovedet. Systemet bør lukkes inden for 15 minutter for at undgå, at fugt og snavs trænger ind.

Lodningsproblemer skabt af olie i tilslutningerne kan undgås ved at placere kompressoren på dens bundplade nogen tid, før den loddes i systemet.

5.0 Montering

Teknikere skal have autorisation til at håndtere brændbare kølemidler for at kunne udføre service og reparationer på R600a og R290-anlæggene.

Dette inkluderer viden om værktøj, transport af kompressor og kølemiddel og de relevante forskrifter og sikkerhedsforanstaltninger, når service og reparationer udføres.

Anvend ikke åben ild, når der arbejdes med kølemidlerne R600a og R290!

Danfoss-kompressorer til de brændbare kølemidler R600a og R290 er udstyret med en gul advarselsmærkat som vist.

De mindre R290-kompressorer, typerne T og N, er LST-typer. Disse har ofte behov for en timer til at sikre tilstrækkelig trykudligningstid.

Se afsnittet ”Praktisk anvendelse af kølemidlet R290 propan i små, hermetiske anlæg” for yderligere oplysninger.

Kølemiddel R600a R290

Nedre grænse 1,5 % ved vol. (38 g/m3) 2,1 % ved vol. (39 g/m3)

Øvre grænse 8,5 % ved vol. (203 g/m3) 9,5 % ved vol. (177 g/m3)

Antændelsestemperatur 460 °C 470 °C

Derfor er det kun tilladt at bruge R600a og R290 i husholdningsapparater, der er udviklet til dette kølemiddel, og opfylde den ovenstående standard. R600a og R290 er tungere end luft, og koncentrationen vil altid være højst ved gulvet. Grænserne for antændelighed er som følger:

R600a og R290 er kulbrinter. Disse kølemidler er brændbare og er kun tilladt til brug i apparater, som opfylder kravene stillet i den seneste udgave af EN/IEC 60335-2-24. (For at dække en potentiel risiko opstået i brugen af brændbare kølemidler).

4.1 Brændbare kølemidler


Danfoss-

kompressorer


Am0_0034

For at have de optimale betingelser for lodning og for at minimere afsmeltning af loddematerialet har alle rørforbindelser på Danfoss-kompressorer reduktion af materialet som vist.

Am0_0033

Oliekølere, hvis der er sådanne monteret (kompressorer fra 7 cm3 slagvolumen), er lavet af kobberrør, og rørforbindelserne er lukket med gummipropper. En oliekølerspole skal forbindes i midten af kondensatorkredsløbet.

SC Twin-kompressorer skal have en kontraventil i trykledningen til kompressor nr. 2. Hvis der ønskes en ændring i startsekvensen mellem kompressor nr. 1 og 2, skal en kontraventil placeres i begge trykledninger.

Am0_0032

5.1Installation (fort.)

De fleste Danfoss-kompressorer er udstyret med rørforbindelser lavet af tykvægget, forkobret stålrør med en loddeevne, som er lig den hos traditionelle kobberforbindelser.

Forbindelserne svejses ind i kompressorhuset, og svejsningerne kan ikke beskadiges af overhedning under lodning.

Forbindelserne har en aluminiumslukkekapsel (capsolut), som giver en tæt forsegling. Forseglingen sikrer, at kompressoren ikke er blevet åbnet, efter den har forladt Danfoss’ produktionslinje. Ydermere beskytter forseglingen en fyldning med nitrogen.

Capsoluterne kan let fjernes med en almindelig knibtang eller et specielt værktøj som vist. Capsoluten kan ikke monteres igen. Når forseglingen fjernes på kompressortilslutningerne, skal kompressoren monteres i systemet inden for 15 minutter for at undgå, at fugt og skidt trænger ind.

Capsoluterne på tilslutningerne må ikke være monteret efter reparationen.



5 ø

±1.0

3 ø

±1 .0 5 .6

ø±

9 0.0

19

Loddemiddel med et sølvindhold så lavt som 2 % kan anvendes til at lodde forbindelserne og kobberrør. Dette betyder, at de såkaldte fosforlodninger også kan bruges, når forbindelsesrøret er lavet af kobber.

Hvis forbindelsesrøret er lavet af stål, kræves der et loddemiddel med et højt indhold af sølv, som ikke indeholder fosfor, og som har en flydetemperatur under 740 °C. Flussmiddel skal anvendes til dette.

5.4 Loddemidler

Am0=0037

Am0_0036

I stedet for at uddorne tilslutningerne eller reducere tilslutningsrørets diameter, kan kobberreduktion anvendes.En 6/6,5 mm. reduktion kan anvendes, hvor en kompressor med millimetertilslutninger (6,2 mm) skal tilsluttes et køleanlæg med 1/4” (6,35) rør.

En 5/6,5 mm. reduktion kan anvendes, hvor en kompressor med en 5 mm. procesrør skal tilsluttes et 1/4” (6,35) rør.

5.3 Dyserør

Am0_0035

Det er muligt at uddorne tilslutninger, som har en indvendig diameter fra 6,2 mm til 6,5 mm, hvilket passer til et 1⁄4” (6,35 mm) rør, men vi fraråder at uddorne tilslutningerne med mere end 0,3 mm.

Under drift er det nødvendigt at have tilstrækkelig modhold på tilslutningerne, så de ikke knækker.

En anden løsning på dette problem kunne være at reducere diameteren på enden af tilslutningsrøret med en speciel tang.

5.2 Uddorning af tilslutninger


Danfoss-

kompressorer


Træk loddemidlet ned i loddeåbningen ved langsomt at flytte flammen mod kompressoren, og fjern så flammen fuldstændig.

Overhedning fører til beskadigelse på overfladen og mindsker chancerne for en god lodning.

Am0_0041

Fortsæt med at varme loddestedet med den ”svage” flamme, og påfør loddemiddel.

Am0_0040

Før flammen til forbindelsesrøret et par sekunder, når forbindelsen er kirsebærrød (ca. 600 °C).

Am0_0039

Brug den ”svage” varme i svejseflammen, når loddestedet varmes.

Fordel flammen, så mindst 90 % af varmen er koncentreret rundt om forbindelsen og ca. 10 % om forbindelsesrøret.

Am0_0038

Følgende er retningslinjerne for lodning af stålforbindelser, som er anderledes end lodning af kobberforbindelser.

Under opvarmning skal temperaturen holdes så tæt på loddemidlets smeltepunkt som muligt.

5.5 Lodning



Am0_0042

Am0_0043

Danfoss-kompressorer bør anvendes i veldimensionerede køleanlæg, hvilket omfatter et tørrefilter, som indeholder en tilstrækkelig mængde og type tørremiddel og med en egnet kvalitet.

Køleanlæggene forventes at have en tørhed svarende til 10 ppm. En maksimumgrænse på 20 ppm er acceptabel.

Tørrefilteret skal placeres på en måde, så det sikres, at retningen på kølemidlets strømning følger tyngdekraften.

MS-fyldningen er dermed forhindret i at ”flyde” rundt og derved støve og muligvis blokere kapillarrørets indløb. Ved kapillarrørsystemer sikrer dette også en minimal trykudligningstid.

Specielt pencilfiltre skal vælges med omhu for at sikre den rette kvalitet. Kun tørrefiltre godkendt til flytbar anvendelse må anvendes.

Når et køleanlæg er blevet åbnet, skal der altid installeres et nyt tørrefilter.

5.7 Tørrefiltre

LOKRING rørforskruning

Eftermontagen

Før montagen

Lodde-sted RørLOKRINGLOKRINGRør

LoddestedLOKRINGLOKRINGRør

Værktøj

Bolt

Montagebakker

Fyldte anlæg må aldrig åbnes ved brug af flamme. Kompressorer fra anlæg med brændbart kølemiddel skal evakueres for at fjerne rester af kølemidlet fra olien.

Anlæg, der indeholder de brændbare kølemidler R600a eller R290, må ikke loddes. I sådanne tilfælde kan en Lokring-forbindelse som den viste bruges.

Nye anlæg kan loddes som normalt, så længe de ikke er blevet fyldt med brændbare kølemidler.

5.6 Lokring-forbindelser


Danfoss-

kompressorer


Am0_0044

Kapillarrøret skal loddes med omhu. Når kapillarrøret monteres, skal det ikke skubbes for langt ind i tørrefilteret og dermed berøre gazen eller filterskiven og skabe en tilstopning eller indskrænkning. På den anden side, hvis røret kun indsættes delvist i tørrefilteret, kan der opstå tilstopning under lodningen.

Dette problem kan undgås ved at lave et ”stop” på kapillarrøret med en speciel knibtang som vist.

5.9 Kapillarrør i tørrefilter

I kommercielle anlæg bruges ofte tørrefiltre med kompakt indsats. Disse skal bruges til kølemidlerne ifølge fabrikantens instruktioner. Kontakt leverandøren for detaljerede oplysninger, hvis et burn out-filter (afbrændt kompressor) behøves for reparation.

Kompressor Tørrefilter

PL og TL 6 gram eller mere

FR og NL 10 gram eller mere

SC 15 gram eller mere

Tørrefiltre med følgende mængde tørrestoffer anbefales.

CECA S.ALa Defense 2, Cedex 54, 92062 Paris-La DefenceFrankrig NL30R Siliporite H3R

R22 × ×

R134a × ×

HFC/HCFC-blandinger ×

R290, R600a ×

Grace Davison ChemicalW.R.Grace & Co, P.O.Box 2117, BaltimoreMaryland 212203 USA ”574” ”594”

R22 × ×

R134a × ×


R290, R600a ×

UOP Molecular Sieve Division (former Union Carbide)25 East Algonquin Road, Des PlainesIllinois 60017-5017, USA 4A-XH6 4A-XH7 4A-XH9

R22 × × ×

R134a × ×


R290, R600a × ×

Vand har en molekylestørrelse på 2,8 Ångström. Derfor vil molekular sieves (MS) med en porestørrelse på 3 Ångström være velegnede til normalt brugte kølemidler.

MS med en porestørrelse på 3 Ångström kan leveres ved følgende

5.8 Tørrefiltre og kølemidler



N

N LC

b

d

a1

a1

g

Startvikling

Viklingsbeskytter

Kørevikling

10 11

131214

b

d

a2

c

c

StartviklingViklingsbeskytterKørevikling

N

N LC

b

d

a1

a1Startvikling

Viklingsbeskytter

Kørevikling

Am0_0048Am0_0047

Am0_0046Am0_0045

På nogle energioptimerede kompressorer tilsluttes en driftskondensator på tværs af klemmerne N og S for lavere strømforbrug.

Ved afmontering skal der vippes med en skruetrækker på midten af startanordningen, evt. to skruetrækkere så clipsene ikke bliver deforme.

Anbring dækslet over startanordningen, og skru den på konsollen.

Kompressorer med indvendigt viklingsbeskytter.Tegningerne nedenfor viser tre typer apparater med PTC-startere.

Monter startanordningen på kompressorens strømtilslutning.

Der skal påføres tryk på midten af startanordningen, så clipsene ikke bliver deforme.

Monter en ledningsaflastning på konsollen under startanordningen.

6.1 LST startanordning

Kompressoren skal af sikkerhedsgrunde altid være jordet eller på anden måde yderligere beskyttet. Hold brændbart materiale væk fra det elektriske udstyr.

Kompressoren må ikke startes under vakuum.

Se databladene for kompressoren for oplysninger om de rette startanordninger.Brug aldrig en gammel kompressors startanordning, da dette kan medføre en kompressorfejl.

Man må ikke forsøge starte kompressoren uden det komplette startudstyr.

6.0 Elektrisk udstyr


Danfoss-

kompressorer


M

10

5

4

3

2

1

L

N

7

8

6

12

14

13

11

M

1012

1113

14

12

34

Monter ledningsaflaster på konsollen under startanordningen. (Kun figur A og B).

Anbring dækslet over startrelæet, og skru den fast på konsollen, eller lås den i position med låsebøjlen og med de indbyggede kroge.

De næste tegninger viser seks apparattyper med relæer og startkondensator.

Monter startanordningen på kompressorens strømtilslutning. Påfør tryk til midten af startrelæet for at undgå, at clipsene bliver deforme.Fastgør startkondensatoren til konsollen på kompressoren.

6.2 HST-startudstyr

Dækslet fastgøres med et spændestykke. Der er ikke nogen ledningsaflaster til rådighed for dette apparatur.

Am0_0051

Tegningerne nedenfor viser apparatur med PTC og udvendig beskytter.

Beskytteren er anbragt på det nederste klemmeben, og PTC’en på de to øverste ben.

Relæet kan også monteres ved at påføretryk på midten af relæet. Dækslet fastgøres med et spændestykke.

Am0_0050Am0_0049

Kompressorer med eksternt motorbeskytter.Tegningerne nedenfor viser apparatur med relæ og motorbeskytter.

6.1 LST startanordning (fort.)



10 11

131214

10 11

131214

M

10

5

4

3

2

1

L

N

7

8

6

12

14

13

11

1012

1113

14

M

1012

1113

14

M M

1 1

2 2

N N

L L

5

4

2

1

FE

DC

BA6.2HST startudstyr (fort.)

Am0_0057Am0_0056

Am0_0055Am0_0054

Am0_0053Am0_0052


Danfoss-

kompressorer


M

12

10 11

13

14

12

14

10 11

13

12NL

12NL

1 12 2N NL L

2 1 3

BA1 2

CDE

F

5 2

14

5 2

14

1 12 2N NL L

1 12 2N NL L

M

B

2 1 3 CDE

A

F

1Am0_0060

Am0_0059

A: SikkerhedstrykreguleringB: TidsforsinkelsesrelæC: BlåD: SortE: BrunF: Fjern ledningen L-1, hvis

tidsforsinkelsen er brugt Fjern ledningen 1-2, hvisFjern ledningen 1-2, hvis

termostat 2 er brugt

Am0_0058

Det anbefales at anvende en tidsforsinkelse (f.eks. Danfoss 117N0001) til at starte den anden kompressor (15 sekunders forsinkelse).

Hvis tidsforsinkelsen anvendes, skal forbindelsen på klembrædtbøjlen mellem L og 1 fjernes fra forbindelsesdåsen på kompressor nr. 2.

Hvis termostaten for kapacitetsstyring anvendes, skal tilslutningen på klembrædtbøjlen mellem 1 og 2 fjernes.

6.4 Udstyr til SC Twin- kompressorer

Monter klemkassen på strømtilslutningen. Bemærk, at ledningerne skal vende opad. Monter ledningsaflasteren på konsollen under klemkassen. Anbring dækslet. (Se fig. F).

6.3 HST CSR-startudstyr



Stik

Spændingsforsyning

Blæsertilslutning

Termostat-tilslutning

Tilslutning af lys

Signaludgang

Trykside

Sugeside

2-vejs vaccuumering

Vaccumering i minutter

Tryk

i b

ar

Am0_0062

Disse procedurer kræver naturligvis en god, ensartet kvalitet (tørhed) af de anvendte dele.

Tegningen nedenfor viser et typisk forløb for en ensidet evakuering fra kompressorens procesrør. Den viser også en trykforskel målt i kondensatoren. Dette kan udbedres ved at forøge antallet af trykudligninger.

Den stiplede linje viser en procedure, hvor to sider er evakueret samtidigt.

Når tiden er begrænset, er den sidste vakuum, der skal opnås, kun afhængig af vakuumpumpen og indholdet af ikke-kondenserbare gasser eller kølemiddelrester i oliefyldningen.

Fordelen med en tosidet evakuering er, at det er muligt at opnå et betydeligt lavere tryk i anlægget inden for en rimelig operationstid.

Dette indebærer, at det vil være muligt at bygge en tæthedskontrol ind i processen for at frasortere lækagerne før påfyldning af kølemiddel.

Efter lodningen startes evakueringen af køleanlægget.

Når et vakuum under 1 mbar er opnået, er anlægget trykudlignet før den sidste evakuering og påfyldning af kølemiddel.

Hvis der er blevet udført en tryktest lige før evakuering, skal evakueringsprocessen startes jævnt med et lavt pumpeniveau for at undgå olietab fra kompressoren.

Der findes mange meninger om, hvordan en evakuering kan udføres på den bedste måde.

Afhængigt af sugningens volumentilstand og tryksiden i køleanlægget kan det være nødvendigt at vælge en af følgende procedurer for evakuering.

Ensidet evakuering med fortløbende evakuering, indtil et tilstrækkeligt lavt tryk i kondensatoren er opnået. Et eller flere korte evakueringskredsløb med trykudligning ind i mellem er nødvendig.

Tosidet evakuering med fortløbende evakuering, indtil et tilstrækkeligt lavt tryk i kondensatoren er opnået.

7.0 Evakuering

Am0_0061

elektroniske enhed automatisk kompressoren efter en vis periode.

Kompressorerne er udstyret med faste magnetrotorer (PM-motor) og 3 identiske statorviklinger. Den elektroniske enhed er monteret direkte på kompressoren og kontrollerer PM-motoren.

Hvis motoren ved en fejl tilsluttes direkte til vekselstrømforsyningen, vil dette skade magneterne og føre til en drastisk reduceret effektivitet eller endda til ingen funktion.

Den elektroniske enhed forsyner TLV og NLV-kompressorerne med et højt startmoment (HST), hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt med en trykudligning på systemet før hver start.

Kompressormotor med variabel hastighed kontrolleres elektronisk. Den elektroniske enhed har en indbygget overbelastningssikring såvel som en termosikring. I tilfælde af aktivering af beskyttelsen, vil den elektroniske enhed beskytte kompressormotoren såvel som sig selv. Når beskyttelsen er blevet aktiveret, genstarter den

6.5 Elektronisk enhed til kompressorer med variabel hastighed


Danfoss-

kompressorer



Tryk

i b

ar

Læk

Forhøjet væskeindhold

Lukning af procesrøret kan ske ved hjælp af en Lokring-tilslutning for kølemidlerne R600a og R290.

Lodning er ikke tilladt på anlæg med brændbare kølemidler.

8.2 Lukning af procesrøret

Kompressor Maksimal væskefyldning

R134a R600a R290 R404A

P 300 g 150 g

T 400 g* 150 g 150 g 400 g

N 400 g* 150 g 150 g 400 g

F 900 g 150 g 850 g

SC 1.300 g 150 g 1.300 g

SC-Twin 2.200 g

*) Enkelttyper med højere grænser tilgængelige, se datablade.

Hvis den maksimale væskefyldning overskrides, kan olien i kompressoren skumme efter en koldstart, og ventilsystemet kan blive beskadiget.

Væskefyldningen må aldrig være for stor til at kunne rummes i køleanlæggets kondensatorside. Der må kun påfyldes den mængde kølemiddel, der er nødvendigt for, at anlægget fungerer.

8.1 Maksimal væskefyldning

Dosering kan ske i henhold til mængde eller vægt. Et påfyldningsglas eller fyldevægt kan bruges til at dosere efter mængde. Brændbare kølemidler skal doseres efter vægt.

Doser altid systemet med den type og mængde kølemiddel, leverandøren anbefaler. I de fleste tilfælde er væskefyldning indikeret på apparatets typeetiket.

8.0 Påfyldning af kølemiddel

Den samme vakuumpumpe kan bruges til alle kølemidler, hvis den er påfyldt Ester-olie.

Der skal bruges en eksplosionssikker vakuumpumpe til anlæg med de brændbare kølemidler R600a og R290.

7.1 Vakuumpumper

Am0_0062

7.0Evakuering (fort.)

Tegningen nedenfor er et eksempel på en for-evakueringsproces med en indbygget tæthedstest. Mængden af det optagede vakuum afhænger af den valgte proces. En tosidet evakuering anbefales.



Før et anlæg efterlades, skal det kontrolleres, at nedkøling af fordamperen er mulig, og at kompressoren kører tilfredsstillende på termostaten.

For anlæg med kapillarrør som drøvlingsanordning er det vigtigt at kontrollere, at anlægget er i stand til at trykudligne under stilstandsperioder, og at kompressoren med lavt startmoment kan starte anlægget uden at forårsage trip på motorværnet.

9.1 Test af apparatet

Fordamperen, sugeledningen og kompressoren skal testes under stilstand og trykudligning.

Hvis kølemidlet R600a anvendes, bør en tæthedsprøve udføres med andre hjælpemidler end kølemidlet, f.eks. helium, da udligningstrykket er lavt, ofte under trykket for omgivende luft. Derfor kan utætheder ikke opdages.

Hermetiske køleanlæg skal være tætte. Hvis ethusholdningsapparat skal have i en rimelig levetid, er det nødvendigt med en lækhastighed på under 1 gram pr. år. Derfor er det påkrævet med en tæthedsprøve af høj kvalitet.

Alle tilslutninger skal testes for utætheder med udstyr til tæthedsprøver. Dette kan gøres med elektronisk udstyr til tæthedsprøver.

Systemets trykside (fra trykstuds til kondensatoren og til tørrefiltret) skal testes med kompressoren kørende.

9.0 Test

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt


Danfoss-

kompressorer

Indhold Side

Generelle oplysninger om betjening af Danfoss’ kondensatoraggregater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Konfiguration af udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Strømforsyning og elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Hermetiske kompressorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Kondensatorer og ventilatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Stopventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Receiver Trykbeholderforordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Klemkasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Sikkerhedspressostater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Opsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Beskyttende vejrfast kasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Omhyggelig montage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Snavs og fremmede partikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Udførelse af rørinstallation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorertyperne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Kondensatoraggregatets rørføring med hermetisk Maneurop® stempelkompressorer, 1-2-4-cylinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Tæthedsprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Beskyttelsesgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Evakuering og fyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldningskapacitet og opsætning udendørs . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Generelle oplysninger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

”Pump down”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Maks. tilladte temperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94


Noter



Danfoss-

kompressorer

Am0_0001

Am0_0000

Kontakt din Danfoss-leverandør for detaljer om CI-tronicTM MCI-C ”Soft start”.Antallet af kompressorstarter er begrænset til 12 pr. time under normale omstændigheder. Trykudligning anbefales, når MCI-C anvendes.

Startstrømmen for en Maneurop® trefasede kompressor kan reduceres ved brugen af en”Soft start”. CI-tronicTM ”Soft start”., type MCI-C anbefales til anvendelse med denne type kompressor. Startstrømmen kan reduceres med op til 40 % afhængig af kompressormodellen og den anvendte model af ”Soft start”. Den mekaniske last, som forekommer ved opstart, reduceres også, hvilket øger de interne komponenters levetid.

Kondensatoraggregater med hermetiske 1- 2 og 4-cylinder Maneurop® stempelkompressorer MTZ og NTZ. Disse kondensatoraggregater er udstyret med hermetiske kompressorer og ventilator(er) til forskellige forsyningsspændinger.

400V-3ph-50 Hz til kompressorer og til ventilator(er)400V-3ph-50Hz til kompressor og 230V-1ph-50Hz til ventilator(er) (ventilatorernes kondensator er inkluderet inden i den elektriske samledåse).230V-3ph-50Hz til kompressor og 230V-1ph-50Hz til ventilator(er) (ventilatorernes kondensator er inkluderet inden i den elektriske samledåse).230V-1ph-50Hz for kompressor (start-anordningen (kondensatorer, relæ) er inkluderet i den elektriske samledåse) og 230V-1ph-50Hz for ventilator(er)

Kondensatoraggregater med 1-cylinders-kompressorer (typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN) Disse kondensatoraggregater er udstyret med hermetiske kompressorer og ventilatorer for 230 V 1-50 strømforsyning. Kompressorerne er udstyret med en HST-startanordning, der består af et startrelæ og en startkapacitator. Komponenterne, kan også leveres som reservedele. Startkapacitatoren er udviklet til korte aktiveringscyklusser (1,7 % ED). I praksis betyder dette, at kompressoren kan udføre op til 10 starter pr. time med en aktiveringstid på 6 sekunder,

Strømforsyning og elektrisk udstyr

med 3-stiks jordede stik. Se den tilsvarende Danfoss-dokumentation eller den aktuelle prisliste for flere oplysninger og bestillingsnumre. Danfoss-salgsafdelingen med ansvar for dit område er mere en glade for at hjælpe dig med at vælge.

Danfoss-kondensatoraggregat leveres med en kompressor og en kondensator monteret på skinner eller på en bundplade. Der er på forhånd monteret ledninger i klemkasserne. I leverancen findes desuden, stopventiler, loddeadaptere, receivere, dobbelt trykkontakter og strømkabler

Konfiguration af udstyr

I det følgende finder du generelle oplysninger og praktiske tips til anvendelse af Danfoss kondensatoraggregater. Danfoss kondensator-aggregater repræsenterer et integreret udvalg af aggregater med Danfoss stempelkompressorer. Versionerne og konfigurationerne for serierne, der svarer til markedets krav. De individuelle underafsnit er, for overblikkets skyld, som regel inddelt i henhold til de forskellige hermetiske kompressorer, der er monteret på kondensatoraggregaterne.

Kondensatoraggregat med 1-cylinder-kompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC_TWIN).Kondensatoraggregater med hermetiske 1 -2 og 4-cylinder Maneurop® stempelkompressorer MTZ, NTZ og MPZ.

Generelle oplysninger om betjening af Danfoss’ kondensatoraggregater



Am0_0004

Am0_0003

Am0_0002

Danfoss-kondensatoraggregater er udstyret med stopventiler på sugesiden og væskesiden.

Kondensatoraggregatets stopventiler med 1-cylinderkompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC-TWIN) lukkes ved at dreje spindlen med uret rundt, til det når det sammenloddede stykke. Dette åbner for gennemstrømningen mellem manometerforbindelsen og flarestudsen. Hvis du drejer spindelen rundt imod uret til det bagerste stopmærke, lukkes manometeret. Strømmen mellem loddestudsen og flarestudsen flyder frit. I den midterste position er strømmen mellem de tre studser fri. De medfølgende loddede adaptere medvirker til at forhindre flarestudser og til at gøre anlægget hermetisk.

Kondensatoraggregatets stopventiler med Maneurop® stempelkompressorer af typen MTZ og NTZ monteres direkte på suge- og afgangsporte af typen Rotalock på kompressoren og receiveren. Sugeventilen leveres med lange, lige rørstykker, så de loddede forbindelser kan udføres uden at skille Rotalock-ventilen ad.

Stopventiler

Højeffektive kondensatorer har flere anvendelsesmuligheder ved højere omgivelsestemperaturer. Der anvendes en enkelt eller to ventilatormotorer pr. kondensatoraggregat, afhængigt af effekten.

Ventilatorerne kan desuden udstyres med f.eks. en Danfoss Saginomiya ventilatorhastighedsregulator, type RGE. Dette giver et mere stabilt kondensatortryk og nedsætter støjniveauet. Ventilatorerne leveres med selvsmørende lejer, der sikrer mange års vedligeholdelsesfri drift.

Kondensatorer og ventilatorer

Hvis motoren ikke fungerer, kan du ved at måle modstanden finde ud af, om årsagen er, at viklingsbeskyttelsen er brudt eller evt. en vikling, der er i stykker.

Kompressortypen, der er fuldt hermetisk forseglet af typen TL, FR, NL, SC og SC TWIN er udstyret med en indbygget viklingsbeskyttelse. Når beskyttelsen er aktiveret, kan der forekomme en udkoblingstid på op til 45 minutter som et resultat af varmeophobning i motoren.

De enkeltfasede Maneurop®-kompressorer MTZ og NTZ beskyttes indvending af en temperatur/strømfølende bimetallisk beskyttelse, der kan føle hoved- og startviklingen foruden viklingstemperaturen. De trefasede Maneurop® stempelkompressorer af typen MTZ og NTZ er udstyret med et indvendigt motorværn mod overstrøm og overtemperatur. Motorværnet er placeret i viklingernes stjernepunkt og åbner alle 3 faser samtidig via en bimetallisk skive. Når kompressoren er slukket via den bimetalliske skive, kan genaktivering tage op til 3 timer.

Hermetiske kompressorer



Danfoss-

kompressorer

LP

HPStop

Diff.

Start

Start

Diff.

Stop

A B

A B

luft og afkastluften.

Ventilatormotoren er forbundet på en sådan måde, at luften suges ind via kondensatoren i kompressorens retning.

Kondensatoren skal rengøres regelmæssigt, hvis den skal fungere optimalt.

Am0_0007

Am0_0006

Am0_0005

Danfoss-kondensatoraggregater skal opsættes på et sted med god udluftning.

Du skal sørge for, at der er nok frisk luft til kondensatoren ved indsugningsenden.

Du skal desuden sørge for, at der ikke forekommer krydsstrømning mellem den friske

Opsætning

Kølemiddel Lavtryksside Højtryksside

Indkobling (bar) Udkobling (bar) Indkobling (bar) Udkobling (bar)

R407 2 1 21 25

R404A/R507 MBP 1.2 0.5 24 28

R404A/R507 LBP 1 0.1 24 28

R134a 1.2 0.4 14 18

De følgende indstillinger anbefales:

Danfoss-kondensatoraggregater kan bestilles med sikkerhedspressostater KP 17 (W, B…). Kondensatoraggregater, der ikke leveres udstyret med pressostater fra fabrikken skal i det mindste udstyres med en pressostat på højtrykssiden i anlæg, med termostatiske ekspansionsventiler i henhold til EN 378.

Sikkerhedspressostater

forbindelsesblokke til skruer til både strøm og regulatorer. De elektriske forbindelser for hver komponent (kompressor, ventilator(er), PTC, pressostater) er samlet i denne boks. På forsiden af den elektriske boks er der et forbindelsesdiagram. Disse klemkasser har en beskyttelse på IP 54.

Danfoss-kondensatoraggregaterne er på forhånd udstyret med elektriske ledninger og en klemkasse. Derfor er det nemt at montere strømforsyning og yderligere elektrisk ledningsføring.Klemmeboksen på kondensatoraggregater med Maneurop®-kompressorer er udstyret med

Klemkasse

Væskereceiveren er standard til Danfoss-kondensatoraggregater til brug med ekspansionsventiler.

Ekspansionsventilen vil ændre niveauet i receiveren (kølemidlets øgede eller nedsatte gennemstrømning). Receivere med en indvendig volumen på 3 l og mere er udstyret med en Rotolock-ventil.

Receiver Trykbeholderforordning



Fordamper Kondensator

Kompressor

Am0_0010

Ac0_0010

Am0_0008

Der er høje forventninger til installationens kvalitet og justeringen af sådan et køleanlæg.

Sugeledning Væskeledning

Diameter på kobberledning [mm]TL 8 6FR 10 6NL 10 6SC 10 8SC-TWIN 16 10

1. Kondensatoraggregat og fordamperen er placeret på samme niveau.

Sugeledningen skal placeres, så den vender lidt nedad i forhold til kompressoren. Den maks. tilladte afstand mellem kondensatoraggregatet og kølepositionen (fordamper) er 30 m.

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorer typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN

Når rørene føres, skal du forsøge at lægge dem på den korteste og mest kompakte måde. Lavtliggende områder (olielommer), hvor der kan ophobes olie bør undgås.

Udførelse af rørinstallation

Snavs og fremmede partikler er blandt de hyppigste årsager, der har en negativ indvirkning på køleanlæggenes pålidelighed og levetid.Under installationen kan følgende typer snavs komme ind i anlægget:

Glødeskaller under lodning (oxydering)Rester af flussmateriale fra lodningFugtighed og gasser udefraSpåner og rester fra kobber, der stammer fra afgratning af rørene

Derfor anbefaler Danfoss følgende forholdsregler:Anvend kun rene og tørre kobberrør og komponenter, der opfylder standard DIN 8964. Danfoss tilbyder et omfattende og integreret produktsortiment til den nødvendige køleautomatik. Kontakt din Danfoss-forhandler for flere oplysninger.

Snavs og fremmede partikler

Flere og flere kommercielle køle- og klimaanlæg monteres med kondensatoraggregater, der er udstyret med hermetiske kompressorer.

Omhyggelig montage

Danfoss-kondensatorenheder, der sættes op udenfor, skal leveres med et beskyttelsestag eller med beskyttende vejrfast kasse. I leverancen kan indgå valgfrie højkvalitets beskyttende vejrfaste kasser. Du kan finde bestillingsnummeret i den aktuelle prisliste, eller du kan kontakte den nærmeste Danfoss-repræsentant

Beskyttende vejrfast kasse



Danfoss-

kompressorer

Kondensator

Kompressor

Fordamper

Kondensator

Kompressor

Fordamper

Am0_0012

Am0_0011


Diameter på kobberledning [mm]TL 8 6FR 10 6NL 10 6SC 12 8SC-TWIN 16 10

3. Kondensatoraggregatet placeres under fordamperen.

Den maksimale højdedifference mellem kondensatoraggregatet og fordamperen er på maks. 5 m. Rørets længde mellem kondensatoraggregatet og fordamperen må ikke overskride 30 m. Sugeledning skal lægges ud med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en U-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den vertikale stigeledning. Den maksimale afstand mellem bøjningerne er 1 til 1,5 m. For at sikre olietilbageføringen anbefales følgende rørdiametre til suge- og væskeledningerne:


Diameter på kobberledning [mm]TL 8 6FR 10 6NL 10 6SC 12/15 10 8Alle andre SC’er 12 8SC-TWIN 16 10

2. Kondensatoraggregatet placeres over fordamperen.

Den maksimale højdedifference mellem kondensatoraggregatet og fordamperen er på maks. 5 m. Rørets længde mellem kondensatoraggregatet og fordamperen må ikke overskride 30 m. Sugeledning skal lægges ud med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en u-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den vertikale stigeledning. Den maksimale afstand mellem bøjningerne er 1 til 1,5 m. For at sikre olietilbageføringen anbefales følgende rørdiametre til suge- og væskeledningerne:

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorer typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN

For at sikre olietilbageføringen, anbefales følgende tværprofiler for suge- og væskeledningerne:



Kompressor

Så kort som muligt

Til kondensator

Fordamper

U-formet bøjning

U-bøjning så kort som muligt

8-12m/sec

Fordamper0,5grader fald 4m/sec. eller mere

U-bøjning så kort som muligt

max. 4 m

max. 4 m

Til kondensator0,5grader fald4m/sec. eller mere

Til kompressor

8-12 m/s ved laveste kapacitet

Fra køleelement

8--12 m/s ved højeste kapacitet

U bøjning så kort som muligt

Am0_0015

Am0_0014

Am0_0013

Ac0_0030

Danfoss-kondensatoraggregater kontrolleres for utætheder på fabrikken ved brug af helium. De fyldes også med en beskyttende gas og skal derfor evakueres fra anlægget. Derudover skal det supplerende kølemiddelkredsløb kontrolleres for utætheder ved brug af nitrogen. Suge- og væskeventilerne på kondensatoraggregater skal forblive lukkede under kontrollen. Garantien gælder ikke, hvis der anvendes sporstoffer til kontrol af utætheder.

Tæthedsprøve

Hvis fordamperen monteres over kondensator-aggregatet, skal du sørge for, at der ikke kommer kølemiddel ind i kompressoren under kompressorstop. Sugeledningen skal som regel isoleres for at undgå, at der opstår kondensdråber og for at forhindre en uønsket stigning i indsugningsgasserne pga. overhedning. Du kan finde flere oplysninger i de følgende afsnit under ” Maks. tilladte temperaturer”.

Lavtliggende områder (olielommer), hvor der kan ophobes olie bør undgås. Vandrette ledninger skal lægges sådan, at de skråner en smule mod kompressoren. For at garantere olietilbageføring, skal sugehastigheden ved stigeledningerne være mindst 8-12 m/s.

Sugehastigheden for vandrette ledninger må ikke falde under 4 m/s. De lodrette sugeledninger skal lægges med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en U-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den lodrette stigeledning. Maksimumhøjden på stigeledningen er 4 m, medmindre der fastgøres endnu en U-formet bøjning.

Rørene skal lægges, så de er fleksible (på tre planer eller med ”AnaConda”). Når rørene føres, skal du forsøge at lægge dem på den korteste og mest kompakte måde.

Kondensatoraggregatets rørføring med hermetisk Maneurop® stempelkompressorer, 1-2-4-cylinder



Danfoss-

kompressorer

Gaffelbrænder:

Am0_0018

Ved høje loddetemperaturer vil der under indflydelse af omgivelsesluft opstå oxideringsprodukter (glødeskaller).

Derfor skal der strømme beskyttelsesgas gennem anlægget, når der loddes. Send en svag strøm af tør inaktiv gas gennem rørene.

Påbegynd først lodningen, når der ikke er mere atmosfærisk luft i den berørte komponent. Påbegynd arbejdsproceduren med en stærk strøm beskyttelsesgas, som du kan reducere til et minimum, når du starter lodningen.

Den svage strøm af beskyttelsesgas skal strømme under hele lodningsprocessen.

Lodningen skal udføres med nitrogen og gas med en svag flamme. Sæt først loddematerialet på, når smeltepunktstemperaturen er nået.

Ac0_0021

Ac0_0019

Beskyttelsesgas

De mest almindelige loddematerialer er legeringer af 15 % sølv med kobber, zink og tin, dvs. ”sølv loddemateriale”. Smeltepunktet ligger mellem ca. 655 °C og 755 °C. Det coatede sølvloddemateriale indeholder det flussmateriale, der behøves til lodningen. Dette skal fjernes efter lodningen.

Sølv loddemateriale kan anvendes til lodde forskellige materialer, f.eks. stål/kobber. Ag 15 % loddemateriale kan også lodde kobber til kobber.

Lodning



Følgende procedurer skal følges i forbindelse med evakuering og fyldning af Danfoss-kondensatoraggregater med 1-cylinder-kompressorer af typen TL, FR, NL, SC og SC TWIN. I forbindelse med evakuering skal begge slanger være sluttet til et servicebatteri som støtte, og kondensatoraggregatet skal evakueres, mens topventil 1 og 2 er åbne (spindel i midterposition).

Efter evakueringen, skal begge ventiler (4 og 5) sluttes til servicebatteriet. Først når vakuumpumpen er slukket.

Flasken med kølemiddel er sluttet til midtertilslutningen på servicebatteri 3, og påfyldningsenheden skal kortvarigt luftes.

Den tilsvarende ventil på servicebatteri 4 er åben, og anlægget fyldes op via manometer-tilslutningen på sugestopventilen med den maksimalt tilladte mængde kølemiddel for en kompressor i drift.

Til fyldning af anlægget skal der anvendes en indikator af fyldningsniveauet, en fyldecylinder og/eller en vægt til mindre kondensatoraggregater. Kølemidlet kan fyldes på via væskeledningen i form af væske, hvis der er installeret en fyldningsventil.

Ellers skal kølemidlet fyldes i anlægget som gas via sugestopventilen, mens kompressoren kører (afbryd på forhånd vakuumet).

Bemærk, at kølemidlerne R404A, R507 og R407C er blandinger.

Producenter af kølemiddel anbefaler, at R507 fyldes på som væske eller gas, mens R404A og især R407C skal fyldes på i væskeform. Derfor vil vi anbefale, at R404A, R507 og R407C fyldes på som beskrevet ved brug af en fyldningsventil.

Hvis du ikke ved, hvor meget kølermiddel, der skal fyldes på anlægget, skal du blive ved med at fylde på, indtil du ikke kan se nogen bobler i skueglasset. Du skal hele tiden holde øje med kondensator- og sugegastemperaturen for at garantere almindelige driftstemperaturer.

Ac0_0028

Vakuumpumpen skal være i stand til at suge anlægstrykket til ca. 0,67 mbar i to niveauer, hvis det er muligt.

Fugtighed, omgivelsesluft og beskyttelsesgas skal fjernes. Hvis det muligt, skal du sørge for en tosidet evakuering fra suge- og væskesiden af kondensatoraggregatet.

Anvend tilslutningerne på suge- og afgangs-ventilerne på kondensatoraggregaterne.

Evakuering og fyldning

Ac0_0023



Danfoss-

kompressorer

0,67 mbar

Tid (minutter)

Tryk

(10

-3 m

m k

viks

ølv

sø

jle)

En hurtig og nem løsning til at forhindre, at kølemidlet tilbagekondenserer under kompressorstop er at anvende en crank case heater.

Der skal tages beskyttelsesforholdsregler, hvis der fyldes mere kølemiddel på end den maksimalt tilladte fyldningskapacitet, eller hvis anlægget sættes op udendørs.

Du kan finde den maksimalt tilladte fyldnings-kapacitet i de tekniske oplysninger og/eller monteringsvejledningen for Danfoss-kompressorer. Hvis der er nogle spørgsmål, vil din lokale Danfoss-salgsorganisation med glæde hjælpe dig.

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldningskapacitet og opsætning udendørs

Generelle oplysninger:Kompressoren skal kun tændes, hvis vakuumet er blevet afbrudt.

Hvis kompressoren kører med et vakuum i kompressorhuset, er der risiko for spændingsgnister i motorviklingerne.

Am0_0019

Følg nedenstående anbefalinger i forbindelse med evakuering og fyldning af Danfoss-kondensatoraggregater med hermetisk Maneurop® stempelkompressorer MTZ og NTZ.

Vi anbefaler, at du udfører evakueringen som beskrevet nedenfor:

1. Serviceventilen på kondensatoraggregatet skal være lukket.

2. Når der er tjekket for utætheder, skal der, så vidt det er muligt, udføres en evakuering ved brug af en vakuumpumpe til 0,67 mbar abs).

Det anbefales, at du anvender et tilslutningsrør med stor gennemgang, og at du slutter dem til serviceventilerne.

3. Når der er nået et vakuum på 0,67, skal anlægget fjernes fra vakuumpumpen. Trykket må ikke stige i løbet af de næste 30 minutter. Hvis trykket stiger hurtigt, har anlægget en utæthed. Der skal tjekkes for utætheder igen (efter 1), og der skal udføres en evakuering til. Hvis trykket stiger langsomt, er det et tegn på, at der er fugtighed i anlægget. I dette tilfælde skal der udføres en ny evakuering (efter 3).

4. Åbn serviceventilerne på kondensator-aggregatet, og afbryd vakuummet med nitrogen. Gentag procedure 2 og 3.

Evakuering og fyldning (forts.)



temperaturer eller til køleapparater med store mængder kølemiddel, kræves der ofte en ekstra krumtap varme bændel til kompressoren.

Krumtap varme bændel skal monteres så tæt på oliereservoiret så muligt, for at sikre effektiv overførsel af varme til olien. Krumtap varme bændel er ikke selvregulerende.

Der skal opnås regulering ved, at krumtap varme bændel tændes, når kompressoren stoppes, og slukkes, når kompressoren kører.

Disse forholdsregler forhindrer, at kølemidlet kondenserer i kompressoren. Du skal sørge for at krumtap varme bændel er tændt mindst 12 timer inden kompressorens opstart i tilfælde af, at kondensatoraggregatet skal startes igen efter at have stået stille længe.

Danfoss-kondensatoraggregater med hermetisk 1,2 eller 4-cylindret Maneurop® Krumtap varme bændel stempel kompressorer af typen MTZ og NTZ leveres med en selvregulerende PTC 35 w krumtap varmelegme som standardudstyr.

Den selvregulerende PTC-heater forhindrer, at kølemidlet flytter sig under kompressorstop. Der kan imidlertid kun gives pålidelig beskyttelse, når olietemperaturen er 10 K over kølemidlets mætningstemperatur.

Det er tilrådeligt at kontrollere, ved tests, om den ønskede olietemperatur er nået for både lave og høje omgivelsestemperaturer.

Til kondensatoraggregater, der sættes op udendørs og udsættes for lave omgivelses-

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldning for driftskapacitet og opstilling udendørs (forts)

Am0_0020

Til Danfoss kondensatoraggregater, der er udstyret med 1-cylinderkompressorer type TL. FR, NL, SC og SC-TWIN, kan der anvendes følgende størrelser crank case heaters:

Krumtap varme bændel til TL/FR/NL 35 W, bestillingsnr. 192H2096Krumtap varme bændel til SC og SC-TWIN 55 W, bestillingsnr: 192H2095

Krumtap varme bændel skal monteres direkte på sømsvejsningen. Til TWIN-kompressorer skal begge kompressorer være udstyret med en krumtap varme bændel. Den elektriske forbindelse kan udføres som beskrevet nedenfor:

For aktiverede hovedafbrydere kan omskiftnings-kontakten på den regulerende termostat (f.eks. KP 61) overtage koblingsfunktionen, dvs. kompressor slukket - krumtap varme bændel tændt, og omvendt. krumtap varme bændel skal også tændes ca. 2-3 timer før opstart af et køleanlæg, der har været slukket længe. Når kondensatoraggregater skal sættes op udenfor, anbefales det som regel at anvende Krumtap varme bændel.Følg de følgende anbefalinger for kabelføring.



Danfoss-

kompressorer

Termostat

Magnetventil Ekspansionsventil

Fordamper

Skueglas

Tørrefilter

Am0_0022

En væskeudskiller giver beskyttelse mod væskeslag af kølemidlet under opstart, under drift eller efter optøningsproces med varm gas.

Væskeudskilleren beskytter mod væskeslag af kølemidlet efter kompressorstop.

Væskeudskilleren skal monteres i overensstemmelse med producentens anbefalinger.

Som hovedregel anbefaler Danfoss, at væskeudskilleren skal kunne indeholde mindst 50 % af anlæggets samlede fyldekapacitet.

I anlæg med zeotropiske kølemidler, som f.eks. R407C, må der ikke anvendes en væskeudskiller.

Am0_0021

Hvis det ikke er muligt at holde olietemperaturen på 10 K over kølemidlets mætningstemperatur ved hjælp af krumtap varme bændel under kompressorens stilstandsperiode, eller når væskekølemidlet tilbagekondenserer, skal der anvendes pump down på lavtrykssiden for at forhindre yderligere tilbagekondencering af kølemiddel under kompressorstop.

Magnetventilen i væskeledningen styres af en termostat. Hvis magnetventilen lukker, suger kompressoren på lavtrykssiden, indtil lavtrykspressostaten slukker for kompressoren.

Med pump down skal aktiveringspunktet for lavtrykspressostaten indstilles lavere end kølemidlets mætningstryk ved den laveste omgivelsestemperatur på kondensatoraggregater og fordamperen.

”Pump down”



Am0_0023

Til Danfoss kondensatoraggregater med 1-cylinderkompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC TWIN) fordamperens overhedning (målt ved ekspansionsventilens føler, hvilket betyder følerens temperatur) skal være mellem 5 og 12 K over sugetrykket i temperaturen.

Den maks. tilladelige gastemperatur måles ved kompressorens indtag: 45 °C. Utilladelig høj overhedning af sugegas fører uundgåelig til en hurtig stigning i afgangstemperaturen.

Denne må ikke overstige 135 °C for SC-kompressoren og 130 °C for TL-, NL- og FR-kompressorer.

Temperaturen i trykrøret måles 50 mm fra kompressorens trykforbindelse.

Til kondensatoraggregater med hermetisk Maneurop® stempel kompressorer type MTZ og NTZ, skal fordamperens overhedning (E-ventilføleren) være mellem 5 og 12 K.

Den maks. tilladelige gastemperatur, der måles ved kompressorens sugestuds, er 30 °C.

Utilladelig høj overhedning for indtagsgassen fører uundgåeligt til en hurtig stigning i trykgas-temperaturen, der ikke må overstige 130 °C.

Til særlige anlæg (multifordamperanlæg) anbefales det at anvende en olieudskiller i trykledningen.

Maks. tilladte temperaturer


Danfoss-

kompressorer

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Reparation af hermetiske køleanlæg

Indhold Side

1.0 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

1.1 Fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

1.2 Udskiftning af termostat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

1.3 Udskiftning af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

1.4 Udskiftning af kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

1.5 Udskiftning af kølemiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

2.0 Regler for reparation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

2.1 Åbning af anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

2.2 Slaglodning under en inert beskyttelsesgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

2.3 Tørrefilter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

2.4 Indtrængning af fugt under reparation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

2.5 Forberedelse af kompressor og elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

2.6 Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

2.7 Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

2.8 Vakuumpumpe og vakuummeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

3.0 Håndtering af kølemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.1 Påfyldning af kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.2 Maksimal kølemiddelpåfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.3 Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

3.4 Læktest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

4.0 Udskiftning af defekte kompressorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.1 1Forbehandling af komponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.2 Afmontering af fyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.3 Afmontering af defektkompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.4 Afmontering af kølemiddelrester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.5 Afmontering af tørrefilter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.6 Rensning af loddesammenføjninger og samle dem igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

5.0 Fra R12 til andre kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.1 Fra R12 til alternativt kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.2 Fra R12 til R134a. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.3 Fra R134A til R12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.4 Fra R502 til R404A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

6.0 Anlæg forurenet med fugtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.1 Lav indhold af snavs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.2 Høj indhold af snavs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.3 Tørring af kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

6.4 Oliefyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

7.0 Tabt kølemiddelfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

8.0 Brændt kompressormotor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

8.1 Surhedsgrad i olie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

8.2 Brændt anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113


Noter


Danfoss-

kompressorer


Am0_0113Am0_0112Am0_0111Am0_0110Am0_0109

Am0_0108

Am0_0107

Fig. 2: Hermetisk køleanlæg med ekspansionsventil

Fig. 1: Hermetisk køleanlæg med kapillarrør

Hyppige årsager til nedsat køleeffekt er utæthed eller kobberplettering på grund af fugtighed eller ikke-kondenserende gasser i anlægget.

Sprængte sikringer eller ventilplader, der er itu, skyldes højt spidsbelastningstryk og korttidsspidsbelastningstryk som et resultat af væskeslag i kompressoren, hvilket kan skyldes en for høj kølemiddelfyldning i anlægget eller et blokeret kapillarrør.

Hovedafbryderen afbrudtEn mulig fejl kan være en defekt sikring, og grunden kan være en fejl i motorviklingerne eller i motorværnet, en kortslutning eller en brændt gennemføringsledning i kompressoren. Disse fejl kan kræve en udskiftning af kompressoren.

KompressorStartanordning og kompressormotoren kan være et forkert valg. Kompressormotoren eller viklingsbeskyttelsen kan være defekt, og kompressoren kan være mekanisk blokeret.

I mange tilfælde kan der ud fra brugerens udtalelser konkluderes, hvilke fejl der er tale om, og der kan foretages en forholdsvist præcis diagnose af de fleste fejl. Det er imidlertid en forudsætning, at serviceteknikeren har nødvendig viden om produktets funktioner, og at de rette ressourcer er tilgængelige. Her vil ikke blive givet en uddybende fejlfindingsprocedure, men de mest almindelige fejl beskrives dog nedenfor.

Før der udføres nogle indgreb på køleanlægget, skal reparationen planlægges først, dvs. alle nødvendige udskiftningskomponenter og alle ressourcer skal være tilgængelige. Derfor skal fejlen i anlægget først være kendt, I forbindelse med fejlfinding skal følgende værktøjer være tilgængelige som vist i fig. 3. Suge- og afgangsmanometer, serviceventiler, multimeter (spænding, strøm og modstand) og en kontrolenhed til utætheder.

Fig. 3: Pressostater, serviceventiler, multimeter og kontrolenhed til utæthed

1.1 Fejlfinding

1.0 Generelt

Det er mere vanskeligt at reparere og servicere et anlæg end at samle det fra ny, da arbejds-betingelserne ”ude i marken” oftest er værre end i en produktionshal eller i et værksted. For at opnå tilfredsstillende servicearbejder er det en forudsætning, at teknikerne skal have de rette kvalifikationer, dvs. godt håndværk, grundig kendskab til produktet, præcision og intuition. Formålet med denne guide er at øge kendskab til reparationsarbejder ved at gennemgå de grundlæggende regler. Der tales primært om reparation af køleanlæg i husholdningskølemøbler ”ude i marken”, men mange af procedurerne kan også overføres til kommercielle hermetiske køleinstallationer.

Til reparationer af kølemøbler og frysere kræves kvalificerede teknikere, der skal udføre servicen på forskellige kølemøbeltyper. Før i tiden blev service og reparation ikke så kraftigt kontrolleret som nu, dette er på grund af de nye kølemidler, hvoraf nogle er brandbare.

Fig. 1 viser et hermetisk køleanlæg med kapillarrør som ekspansionsaggregat. Dette anlæg anvendes mest i husholdningskølemøbler og i mindre kommercielle kølemøbler, isfrysere og flaskekølere. Fig. 2 viser et køleanlæg, der anvender en termostatisk ekspansionsventil. Denne anlægsmetode benyttes primært i kommercielle køleanlæg.



Am0_0114

Fig. 4: Servicetermostatpakke

møbel og anvendelse, kan der udføres service på næsten alle almindelige kølemøbler. Se fig. 4.Anvendelsesområdet for hver enkelt termostat dækker et bredt udvalg af termostattyper. Desuden har termostaterne en temperaturdifference mellem indkobling og udkobling, der kan sikre tilfredsstillende trykudligning i anlægget i stilstandsperioder.

For at opnå den rette funktion skal termostat-føleren (de sidste 100 mm af kapillarrøret) altid være i tæt kontakt med fordamperen.

Når en termostat udskiftes, er det vigtigt, at kontrollere om kompressoren kører på tilfredsstillende vis i både varm og kold position, og hvorvidt stilstandsperioden er tilstrækkelig, til at anlægget trykudligner, når der anvendes en LST-kompressor.

Med de fleste termostater er det muligt at opnå en højere temperaturdifference. En måde at opnå en højere difference er at placere et stykke plastic mellem føleren og fordamperen, idet 1 mm plastic giver ca. 1 °C højere difference.Evt. kontakt Danfoss.

blokering af ekspansionsaggregatet. Udkoblingen kan også skyldes en mekanisk fejl, forkert differenceindstilling, forkert udkoblingstrykindstilling eller uregelmæssigheder i trykket.

TermostatEn defekt eller forkert indstillet termostat kan udkoble kompressoren. Hvis termostaten mister fyldning, eller hvis rumtemperaturen er for høj, kan kompressoren ikke starte. Denne fejl kan også skyldes en forkert elektrisk forbindelse. En for lav difference (difference mellem indkoblings- og udkoblingstemperatur) vil forårsage en for kort kompressorstilstandsperiode, og i forbindelse med en LST-kompressor (lavt startmoment) kan det medføre startproblemer. Se også pkt. 1.2 ”Udskiftning af termostat”.

Se ”Fejlfinding og -forebyggelse i kølekredsløb med hermetiske kompressorer”.

Det er nødvendigt at udføre en omhyggelig fejlbestemmelse, før anlægget åbnes, og især før kompressoren fjernes fra anlægget. Reparationer, der kræver betjening i køleanlægget, er forholdsvist dyre. Før man åbner et gammel køleanlæg, vil det være en god ide, at være sikker på at kompressoren ikke er tæt på at bryde sammen, selvom den stadig fungerer. Der kan foretages et skøn ved at kontrollere kompressorens oliefyldning. Der udtages en smules olie i et rent prøveglas og sammenlignes med en ny olieprøve. Hvis den udtagne olie er mørk, uigennemsigtig og indeholder urenheder, bør kompressoren udskiftes.

1.1 Fejlfinding (forts.)

Det er en god ide at kontrollere termostaten, inden kompressoren udskiftes.

Der kan udføres en enkel test ved at kortslutte termostaten, så kompressoren forsynes direkte med strøm. Hvis kompressoren fungerer på den måde, skal termostaten udskiftes.

Det er vigtigt at finde en passende type til udskiftning, hvilket kan være vanskeligt, fordi der er så mange termostattyper på markedet. For at gøre dette valg så nemt som muligt har Danfoss, udviklet såkaldte ”servicetermostater”, der leveres i pakker, der indeholder alt nødvendigt tilbehør til termostatservice.Med otte pakker, der hver dækker en type køle-

Spændingen kan være for lav eller trykket for højt til kompressoren. Tryk, der ikke er udlignet kan forårsage udkobling af motorværnet efter hver enkel start, og vil til sidst resultere i en brændt motorvikling. En defekt ventilator vil også have en indvirkning på kompressorbelastningen og kan forårsage, at motorværnet udkobler eller springer sikringer.

I tilfælde af en mislykket start og en kold kompressor, kan der gå op til 15 minutter, inden viklingsbeskyttelsen kobler kompressoren ud. Hvis viklingsbeskyttelsen udkobler, når kompressoren er varm, kan der gå op til 45 minutter, inden beskyttelsen kobler kompressoren ind igen. Før man påbegynder en systematisk fejlfinding, er det er god ide at afbryde spændingen til kompressoren i 5 minutter. Det sikrer, at PTC-startanordningen køles ordentligt, så den kan starte kompressoren.

Skulle der opstå et kortvarigt strømudfald inden for de første minutter af køleprocessen, kan der opstå en konfliktsituation (trip) mellem beskyttelsen og PTC. En kompressor med en PTC-anordning kan ikke starte i et anlæg, der ikke er trykudlignet, og PTC’en kan ikke nedkøle så hurtigt. I nogle tilfælde vil det tage op til 1 time, inden kølemøblet kører normalt igen.

Høj- og lavtrykspressostaterUdkobling af højtrykspressostaten kan skyldes et højt kondensatortryk, formentlig forårsaget af manglende ventilatorkøling. Udkobling af en lavtrykspressostat kan skyldes manglende kølemiddelfyldning, utætheder, rimdannelse på fordamperen eller delvis

1.2 Udskiftning af termostat


Danfoss-

kompressorer


De brændbare kølemidler må kun benyttes i køleanlæg, der opfylder kravene i EN/IEC 60335-2-24 eller -2-89, herunder krav til brændbare kølemidler, og servicepersonalet skal være specielt uddannet i håndtering af kølemidler. Dette indebærer kendskab til værktøjer, transport af kompressorer og kølemiddel såvel som alle relevante regler og sikkerhedsregler. Der må ikke anvendes åben ild og elektrisk værktøj i nærheden af brandbare kølemidler fx R600a og R290”. Køleanlægget skal altid åbnes med en rørskærer.

Det er ikke tilladt at skifte fra R12 eller R13a til R600, fordi kølemøblerne ikke er godkendt til brug med brændbare kølemidler, og den elektriske sikkerhed ikke er blevet testet i overensstemmelse med gældende standarder. Det samme gælder for kølemidler R22, R502 eller R134a til R290.

kendes vil en sammenligning af slagvolumen være gældende.Det vil være passende at vælge en kompressor, der er en smule større end den defekte. I et kapillarrøranlæg med trykudligning kan der anvendes en LST-kompressor i stilstandsperioden (lavt startmoment), og i et anlæg med ekspansionsventiler eller ingen trykudligning skal der vælges en HST-kompressor (højt startmoment). Der kan naturligvis også anvendes en HST-kompressor i et kapillarrøranlæg. Det er også vigtigt at overveje kompressoren kølebetingelser, Hvis anlægget har et oliekølingssystem, skal der vælges en kompressor med en oliekøler.I en servicesituation kan der uden problemer anvendes en kompressor med en oliekøler i stedet for en kompressor uden oliekøler, idet spiralen kan ignoreres fuldstændigt, når der ikke er behov for den.

Hvis fejlen er en defekt kompressor, skal teknikeren sørge for at vælge en kompressor, der har de rette karakteristika til apparatet. Hvis der kan fås en kompressor, der svarer til den, der er defekt, og hvis den skal anvendes med det samme kølemiddel, vil der ikke opstå flere problemer. Det er imidlertid i mange tilfælde umuligt at levere den samme kompressortype som den, der er defekt, og i dette tilfælde skal service-teknikeren være opmærksom på nogle faktorer. Hvis det er et spørgsmål om at skifte fra en produceret kompressor til en anden, kan det være vanskeligt at vælge den korrekte kompressor, og man skal derfor overveje forskellige parametre. Kompressorspænding og frekvens skal svare til den spænding og frekvens, der findes på stedet. Derefter skal man tænke på anvendelsesområdet (lav, medium eller høj fordampningstemperatur). Køleeffekten skal være den samme som hos den forrige kompressor, men hvis effekten ikke

Hvis der findes en fejl på viklingsbeskyttelsen, der er indbygget i mange hermetiske kompressorer, skal hele kompressoren udskiftes.

Når en kompressor udskiftes, skal alt det elektriske udstyr også udskiftes, for hvis der anvendes gammelt elektrisk udstyr sammen med en ny kompressor, kan det forårsage et kompressornedbrud senere.

Årsagen til fejlen kan også findes i det elektriske udstyr på kompressoren, hvis det er muligt skal startrelæet/PTC-startanordningen, motorværnet, start- eller kørekondensatoren også udskiftes.En beskadiget startkondensator kan også skyldes en for lav termostatdifferenceindstilling, da en startkondensator maksimalt må koble ind 10 gange pr. time.

Blandede kølemidlerKølemiddel Varebetegnelse Komposition Udskiftning fra Anvendelsesområde Anvendelige olier

R401A Suva MP39 R22, R152a, R124 R12 L - M Alkylbenzen

R401B Suva MP66 R22, R152a, R124 R12 L Alkylbenzen

R402A Suva HP80 R22, R125, R290 R502 LPolyolester

Alkylbenzen

R402B Suva HP81 R22, R125, R290 R502 L - MPolyolester

Alkylbenzen

I forbindelse med en reparation er den bedste løsning at vælge det samme kølemiddel, som anvendes i det nuværende anlæg. Danfoss-kompressorer leveres eller blev leveret i versioner, der kan fungere med kølemidler R12, R22, R502, R134a, R404A/R507/R407C og med de brændbare kølemidler R290 og R600a. Kølemidlerne R12 og R502, der er dækket af bestemmelserne i Montreal protokollen, kan kun anvendes i meget få lande, og kølemidlerne vil med tiden blive faset ud og gå ud af produktion. I varmepumpeanlæg, anvendes kølemiddel R407C i stedet for R22 og R502.Det mere miljøvenlige kølemiddel R134 har erstattet R12, og kølemidlerne R404A og R507 har erstattet R22 og R502 i mange apparater.

De brændbare kølemidler R290 og R600aDen maksimale påfyldning af kølemidler i anlægget er 150 g i overensstemmelse med gældende relevante anvendelsesstandarder, og de skal kun benyttes i små kølemøbler.

1.5 Udskiftning af kølemiddel

1.4 Udskiftning af kompressor

1.3 Udskiftning af elektrisk udstyr



Drop inDenne term betyder, at der under servicering af et eksisterende køleanlæg, dvs. >90 % af den originale mineralolie hældes ud og udskiftes med syntetisk olie, og der monteres et nyt passende tørrefilter. Desuden er anlægget fyldt med en anden type kompatibelt kølemiddel (dvs. blanding).

RetrofitTermen eftermontering anvendes om service på køleanlæg, hvor CFC-kølemiddel skal udskiftes med et mere miljøvenligt HFC-kølemiddel.Køleanlægget skylles, og kompressoren udskiftes med en HFC-kompressor. Kompressorolien kan alternativt udskiftes med en passende Ester-olie. Olien skal skiftes adskillelige gange efter korte driftsperioder, og tørrefilteret skal udskiftes.

I forbindelse med udskiftning af olie er det nødvendigt med en udtalelse fra kompressorens producent angående materialets kompatibilitet.

1.5 Udskiftning af kølemiddel (forts.)

KølemiddelblandingerDa de nye miljømæssigt acceptable kølemidler (R134a og R404A) blev introduceret, blev der ligeledes introduceret kølemiddelblandinger til serviceformål. De er mere miljømæssigt acceptable end de CFC-kølemidler (R12 og R502), der blev anvendt før i tiden. I mange lande var kølemiddelblandingerne kun tilladt i en kort periode, hvilket betød, at de ikke fik stor udbredelse i forbindelse med små hermetiske køleanlæg. Det kan ikke anbefales at anvende disse kølemidler til serieproduktion, men de kan i mange tilfælde anvendes til reparation, se tabellen på forrige side.

BlendDenne betegnelse anvendes, når et eksisterende køleanlæg efterfyldes med et andet kølemiddel, end det der oprindeligt blev fyldt i.Dette sker især, når der opstår problemer, der skal løses med så lille et indgreb som muligt. Tilsvarende blev R22-anlæggene efterfyldt med en smule R12 for at forbedre strømmen af olie tilbage til kompressoren. I flere lande er det ikke tilladt at påfylde på CFC-anlæg (R12, R502,....)


Danfoss-

kompressorer


Fig. 7: Anboringsventil

Am0_0111

Am0_0118

Am0_0116

Am0_0117

Am0_0115

Fig. 9: Special tang til kapillarrør

Før man starter med at skære rør i køleanlægget, anbefales det at rengøre rørene med en slibelærred på de steder, der skal skæres, på den måde er rørene forberedt til efterfølgende lodning, og man undgår, at der kommer snavspartikler i anlægget.Anvend kun rørskærer aldrig en metalskærersav til skæring af rør i køleanlægget,Hvis der efterlades så meget som en lille grat i anlægget, kan det forårsage et kompressorsammenbrud.Alle kølemidler skal indsamles, som der står i vejledningerne. Når et kapillarrør skæres, er det yderst vigtig, at der ikke kommer grater eller deformeringer på røret. Kapillarrøret kan skæres med en særlig tang (se fig. 9), eller man kan med en fil lave en afmærkning i røret, som derefter kan knækkes.

Fig. 8 Tømmeanlæg til kølemidler

Service og reparation af sådanne anlæg kræver specialuddannet personale. Dette indebærer kendskab til værktøjer, transport af kompressorer og kølemiddel såvel som alle relevante regler og sikkerhedsregler,Når man arbejder med kølemidlerne R600a og R290, må der kun findes åben ild, som beskrevet i de eksisterende vejledninger.Fig. 7 viser en anboringsventil til montering af procesrøret, der gør det muligt at lave en åbning i anlægget til dræning og opsamling af kølemidler, som beskrevet i vejledningerne.

Fig. 6: Mærkat på kompressoren for R600a

Hvis køleanlægget indeholder et brændbart kølemiddel, som f.eks. R600a eller R290, vil det fremgå af typemærkaten. En Danfoss-kompressor leveres med en mærkat som vist på fig. 6.

Fig. 5: Hermetisk køleanlæg med kapillarrør

køleanlægget ofte starter uheldige kemiske processer, og fordi åbningen af et køleanlæg skaber muligheder for snavsindtrængen.Hvis der skal udføres en reparation med et godt resultat, skal der tages en række forholdsregler. Før der gives detaljer om reparationsarbejdet, er der nogle generelle regler, der skal forklares.

2.1 Åbning af anlægget

Hvis et hermetisk køleanlæg skal fungere efter hensigten og serviceeftersyn skal holdes på et rimeligt niveau, skal man så vidt muligt undgå urenheder, fugtighed og ikke-kondenserbare gasser. Når et nyt anlæg samles, er disse krav forholdsvis nemme at overholde, men når et defekt køleanlæg skal repareres, er det lidt mere kompliceret. Blandt andet fordi fejl i

2.0 Regler for reparationen



Am0_0119

Hvis der kræves et filter uden aluminiumoxid, anbefales det at anvende Danfoss burn out-filtre af typen DCC eller DAS til kølemidlerne R134a og R404A. Til R600a og R290 kan type DCLE032 anvendes.

Fig. 10: Korrekt placering af tørrefilteret

kapillarrørets indløb. Den lodrette position sikrer også en hurtigere trykudligning i kapillarrøranlæg. Se fig. 10.

Eftersom vand har en molekylestørrelse p 2,8 Ångstrøm er molekular sieves med en porestørrelse på 3 Ångstrøm passende til de kølemidler, der anvendes normalt, fordi vandmolekyler adsorberes i tørremassens porrer, mens kølemidlet frit kan passere gennem filteret.

Hvis kompressoren er defekt, vil det være passende at skære suge- og trykrøret uden for kompressorforbindelserne, uden at åbne procesrøret. Hvis kompressoren fungerer, anbefales det imidlertid at skære procesrøret. Blæs først fordamperen igennem og derefter kondensatoren. Et tilgangstryk på ca. 5 bar og en gennemblæsningstid på ca. 1-2 minutter er acceptabelt for apparaterne.

Kompressor Tørrefilter

P og T 6 gram eller mere

F og N 10 gram eller mere

SC 15 gram eller mere

Tørrefiltre med en porestørrelse på 3 Ångstrøm i forhold til kølemidlet:Der anbefales Danfoss DML-filtre i forbindelse med service på kommercielle anlæg,

UOP Molecular Sieve Division, USA(tidligere Union Carbide) 4A-XH6 4A-XH7 4A-XH9

R22 x xR134a, R404A x xHFC/HCFC-blandinger xR290, R600a x x

Grace Davision Chemical, USA 574 594R22 x xR134a xHFC/HCFC-blandinger xR290, R600a x

CECA S.A., France NL30R Siliporite H3RR22 x xR134a xHFC/HCFC-blandinger xR290, R600a x

2.2 Slaglodning under en inert beskyttelsesgas

Et anlæg, der er fyldt med kølemiddel må aldrig opvarmes eller loddes, især ikke når kølemidlet er brændbart. Lodning på et anlæg, der indeholder kølemiddel vil forårsage belægning af kølemiddel, som nedbrydes. Når kølemidlet er aftappet, skal der fyldes en inert beskyttelsesgas på anlægget. Dette gøres ved en grundig gennemblæsning med tørt nitrogen. Før gennemblæsningen skal anlægget åbnes på mere end et sted.

Tørrefilteret adsorberer de små vandmængder, der frigøres gennem anlæggets levetid. Desuden fungerer den som en snavssamler og forhindrer blokering af kapillarrøret og problemer med snavs i ekspansionsventilen. Hvis køleanlægget er blevet åbnet, skal tørrefiltret altid udskiftes for at sikre tilstrækkelig tørhed i det reparerede anlæg. Tørrefiltret skal altid udskiftes uden brug af brænder. Ved opvarmning af tørrefiltret er der en risiko for at den adsorberede fugt overføres til anlægget, og man skal også overveje, om der er brændbare kølemidler til stede i anlægget. Hvis der er tale om et ikke brændbart kølemiddel, kan der imidlertid anvendes en brænderflamme, men kapillarrøret skal knækkes, og derefter skal der blæses tørt nitrogen gennem filtrene i mod den fri luft, mens tørrefilteret afmonteres. Et filter kan som regel adsorbere en vandmængde på ca. 10 % af tørremassens vægt. I de fleste anlæg anvendes kapaciteten ikke, men i tvivlstilfælde omkring filterets størrelse er det bedre at anvende et større filter end et med for lille en kapacitet. Det nye filter skal være tørt. Dette er som regel ikke et problem, men sørg altid for, at tørrefilterforseglingen er intakt for at forhindre fugtophobning under opbevaring og transport. Tørrefiltret skal monteres på en sådan måde, at gennemstrømningsretning og tyngdekraften virker i samme retning. På den måde forhindres, at kuglerne på den molekular sieves (MS) slider på hinanden og producerer støv, der måske kan blokere

2.3 Tørrefilter


Danfoss-

kompressorer


Am0_0121

Am0_0120

Fig. 12: Forbindelsesdiagram med startrelæ og startkapacitator

Fig. 12 viser et forbindelsesdiagram med startrelæ og startkapacitator såvel som et motorværn, der er monteret uden på kompressoren

Fig. 11: Forbindelsesdiagram med PTC og viklingsbeskyttelse

Hvis det er umuligt at udføre reparationen på en gang, skal det åbne anlæg forsegles forsigtig og påføres et let overtryk med tørt nitrogen for at forhindre indtrængen af fugt.

2.5 Forberedelse af kompressor og elektrisk udstyr

Der skal monteres gummityller på kompressorens bundplade, mens kompressoren står på bundpladen. Hvis kompressoren er placeret på hovedet, vil olien samle sig i forbindelserne, hvilket fører til lodningsproblemer. Anvend aldrig gummityller fra en defekt kompressor, eftersom de tit er gamle og mere hårde en nye gummityller. Fjern capsolutkapsel fra procesforbindelsen til den nye kompressor, og lod et procesrør på forbindelsen. Lad kompressoren være lukket, indtil den skal loddes på anlægget, Derudover anbefales det at lukke alle forbindelser til kompressoren, tørrefiltret og anlægget, hvis reparationen skulle blive udskudt.

Capsolutkapsel på forbindelserne må ikke efterlades på færdige anlæg.

Capsolutkapsel skal kun beskytte kompressoren under opbevaringen og transport og kan ikke holde tæt i et anlæg under tryk. Capsolutkapsel sørger for, at kompressoren ikke er blevet åbnet, efter den har forladt Danfoss. Hvis capsoluterne mangler eller er beskadiget, bør kompressoren ikke benyttes, før den er blevet tørret, og olien er blevet udskiftet.

Genbrug aldrig gammelt elektrisk udstyr.

Det anbefales altid at anvende nyt elektrisk udstyr sammen med en ny kompressor, idet brug af gammelt elektrisk udstyr sammen med en ny kompressor kan føre til, at kompressoren på kort sigt fejler igen. Kompressoren må ikke startes uden en komplet startanordning. Eftersom en del af startkredsløbsmodstanden ligger i startanordningen, opnås der ikke et godt startmoment ved start uden en komplet startanordning og kan derfor resultere i meget hurtig opvarmning af kompressorens startviklinger og dermed skader.

Kompressoren må ikke startes i vakuum.

Hvis kompressoren startes i vakuum kan det forårsage et indvendigt overgang mellem tapperne på strømtilslutningen, idet lufts isoleringsegenskaber nedsættes ved faldende tryk.

Fig. 11 viser et forbindelsesdiagram med en PTC-startanordning og viklingsbeskyttelse. En kørekondensator, der er forbundet til klemme N og S vil nedsætte energiforbruget på kompressorer, der er udviklet til dette.

2.4 Indtrængning af fugt under reparation

En reparation skal altid udføres hurtigt, og et køleanlæg må ikke stå åbent i mere end 15 minutter for at undgå, at der kommer fugt i anlægget. Derfor er det en god regel, at alle udskiftningskomponenter er gjort klar, før anlægget åbnes.



Materiale Materiale

Sølvlodningsmateriale Kobberrør Stålrør

Easy-flo 0,05 – 0,15 mm 0,04 – 0,15 mm

Argo-flo 0,05 – 0,25 mm 0,04 – 0,2 mm

Sil-fos 0,04 – 0,2 mm Ikke passende

Det er vigtigt at benytte det korrekte loddemateriale.

Anbefalet loddeafstande til loddede sammenføjninger

De fleste Danfoss-kompressorers forbindelser er kobberpletterede stålrør, der er svejset på kompressorhuset, og de svejsede forbindelser kan ikke tage skade af overhedning under lodning.

Se afsnittet ”Monteringsvejledning” for flere oplysninger om lodning.

2.6 Lodning

Am0_0122

Fig. 13: Forbindelsesdiagram for CSR-motor

Fig. 13 viser et forbindelsesdiagram for store SC-kompressorer med CSR-motor

2.5 Forberedelse af kompressor og elektrisk udstyr (forts.)


Danfoss-

kompressorer


Tryk

i m

bar


Trykside

Sugeside

2-vejs vaccuumering

Am0_0137Am0_0136

Am0_0135 Fig. 16: vakuummeter

Den samme pumpe skal altid anvendes til alle typer kølemiddel, under forudsætning af, at den er fyldt med Ester-olie. En flammesikker vakuumpumpe skal anvendes til køleanlæg, der indeholder de brændbare kølemidler R600a og R290.

Der er ingen ide i at være i besiddelse af en passende vakuumpumpe, hvis det vakuum, man opnår, ikke kan måles. Vi anbefaler derfor på det kraftigste at anvende et passende solidt vakuummeter (fig. 16), der er i stand til at måle tryk under 1 mbar.

Fig. 15: Vakuumpumpen

For at kunne udføre en tilstrækkelig evakuering, skal man have en god vakuumpumpe til rådighed. Se fig. 15.

Til stationært brug kan vi anbefale en totrin 20 m3/t vakuumpumpe, men til servicering er en mindre totrin 10 m3/t vakuumpumpe mere passende på grund af den lavere vægt. En hermetisk kølekompressor er ikke passende til formålet, fordi den ikke er i stand til at producere et tilstrækkelig lavt tryk, og derudover kan en kompressor, der anvendes som en vakuum-pumpe blive overophedet og dermed skadet. Isoleringsmodstanden for luft nedsættes ved faldende tryk, og derfor vil der hurtigt opstå elektrisk sammenbrud ved indføringsstrømledning eller i motoren på hermetiske kompressorer.

2.8 Vakuumpumpe og vakuummeter

Am0_0133

Fig. 14: Evakueringsproces

kompressoren har et stort rumfang, kan der anvendes en ensidet evakuering, ellers anbefales en tosidet evakuering.Der foretages en ensidet evakuering gennem kompressorens procesrør, men denne metode medfører et vakuum, der er en smule dårligere og indhold af ikke kondenserbar gas, der er en smule højere. Fra afgangssiden på køleanlægget skal luften fjernes via kapillarrøret, hvilket resulterer i en omfattende begrænsning. Resultatet bliver et højere tryk på afgangssiden end på sugesiden. Den vigtigste faktor for ikke kondenserbar gas,-indholdet efter evakuering er trykudligningen i anlægget, der bestemmes af fordelingen af mængder. Mængden på afgangssiden vil typisk udgøre 0-20 % af den samlede mængde, og derfor vil trykket i den høje ende have mindre effekt på trykudligningen her end den store mængde og det lave tryk på sugesiden.

Nå et køleanlæg er samlet, skal det evakueres omhyggeligt (fjern luft fra anlægget), før der fyldes kølemiddel på. Dette er nødvendigt for at opnå et godt resultat af reparationen.Hovedformålet med evakueringen er at nedsætte mængden af ikke-kondenserbare gasser i anlægget, og derefter vil der forekomme en begrænset tørring.Fugtighed i anlægget kan forårsage isdannelse i drøvlingsorganet, reaktioner med kølemidlet, ældning af olien, hurtigere oxideringsproces og hydrolyse med isoleringsmateriale.Evakuering af køleanlægget.Ikke-kondenserbare gasser i et køleanlæg, kan betyde øget kondensatortryk og dermed større risiko for utætheder eller et højere energiforbrug. Indholdet skal altid holdes under 1 %.Evakueringen skal foretages på forskellige måder afhængigt af mængdebetingelserne på anlæggets suge- og afgangsside. Hvis fordamperen og

2.7 Evakuering



Am0_0139

Am0_0138

Se også kompressordatabladene, da maksimum kølemiddelfyldning kan variere på enkelte typer fra beskrivelsen i skemaet.Maksimumfyldningen på 150 g for R600a og R290 er en øvre sikkerhedsgrænse for apparatstandarder, hvorimod de andre vægtangivelser er angivet for at undgå væskeslag.

Fig. 18 Fordampertemperaturer

fordelingen over fordamperen er korrekt.For det meste vil det dog være mere hensigtsmæssigt at overfylde systemet og så gradvist aftappe systemet, indtil den korrekte fyldning er opnået. Kølemiddelfyldningen skal ske med kørende kompressor, kølemøbel uden belastning og med døren lukket.Den korrekte fyldning er kendetegnet ved, at temperaturen er næsten den samme fra indløbet til udløbet af fordamperen. Temperaturen skal være ca. stuetemperatur ved kompressorens sugestuds. Derved undgås overførsel af fugt til kølemøbelisolationsmaterialet. Se fig. 18.

Påfyld altid den kølemiddelmængde og –type som angivet af kølemøbelproducenten. I de fleste tilfælde er disse oplysninger angivet på kølemøblets typeetiket. De forskellige kompressortyper indeholder forskellige mængder olie, så hvis der skiftes til en anden type, kan det være tilrådeligt at korrigere kølemiddelmængden.Fyldning af kølemiddel kan gøres ved vægt eller volumen. Brændbare kølemidler såsom R600a og R290 skal altid fyldes efter vægt.Fyldning efter volumen skal ske med et fyldeglas.Kølemidlet R404A og alle andre kølemidler i 400-serien skal altid fyldes som væske.Hvis fyldningsmængden er ukendt, skal påfyldning ske gradvist, indtil temperatur-

Fig. 17 Fyldestand for kølemiddel

Normalt er det ikke noget problem at påfylde køleanlæg med kølemiddel med en passende fyldning, forudsat at fyldningsmængden for køleanlægget er kendt. Dertil benyttes fyldeglas.Se fig. 17.

Anvend ikke åben ild nær kølemidlerne R600a og R290.Køleanlæggene skal åbnes med en rørskærer.

Det er ikke tilladt at udskifte kølemidlerne R12 og R134a med R600a, da kølemøblerne ikke er godkendt til drift med brændbare kølemidler, og den elektriske sikkerhed er heller ikke blevet testet i henhold til gældende standarder. Det samme gælder for konvertering af kølemidlerne R22, R502 eller R134a til R290.

KompressorType

Maks. kølemiddelfyldning

R134a R600a R290 R404A

P 300 g 120 g

T 400 g 150 g 150 g 600 g

TL.…G 600 g 150 g 150 g

N 400 g 150 g 150 g

F 900 g 150 g 850 g

SC 1.300 g 150 g 1.300 g

SC-Twin 2.200 g

Hvis den tilladte grænse af kølemiddelfyldning angivet i kompressordatabladet bliver overskredet, kan olien skumme i kompressoren efter en koldstart, hvilket kan føre til et beskadiget ventilsystem i kompressoren. Kølemiddelfyldningen må aldrig overskride den mængde, som kondensatorsiden af anlægget kan indeholde.

3.1 Påfyldning af kølemiddel

Anlæg med ekspansionsventiler skal påfyldes kølemiddel, indtil der ikke er bobler i skueglasset. Skueglasset bør placeres så tæt på ekspansionsventilen som muligt.

3.2. Maksimal kølemiddelpåfyldning

3.0 Håndtering af kølemidler

For at sikre en rimelig levetid for køleanlægget, skal kølemidlet have et maksimum fugtindhold på 20 ppm. (20 mg/kg). Fyld ikke kølemiddel på fra en stor beholder ind i en fyldeflaske gennem forskellige beholder-størrelser, da alle tapninger øger mængden af vandindholdet i kølemidlet betydeligt.

Brændbare kølemidler R290 og R600aR600a må kun opbevares og transporteres i godkendte beholdere og skal håndteres i henhold til gældende retningslinjer.


Danfoss-

kompressorer


Am0_0113

Hvis der ikke er nogen elektronisk detektor (fig. 19) ledig, kan sammenføjningerne undersøges med sæbevand eller spray, men små utætheder kan naturligvis ikke findes med disse metoder.

Fig. 19 Læksøger

af kompressor, så en LST-kompressor (lavt startmoment), hvis den er til stede, kan starte og køre uden at trippe på motorbeskyttelsen.I områder, hvor underspænding kan forekomme, er det vigtigt at teste driftstilstandene ved 85 % af den normale spænding, siden både motorens start- og kipmoment vil aftage, når spændingen falder.

3.4 Læktest

Et hermetisk køleanlæg skal være tæt, og hvis et kølemøbel skal kunne have en rimelig levetid, er det nødvendigt at holde alle utætheder under 1 gram kølemiddel årligt.Siden mange køleanlæg med de brændbare kølemidler R600a og R290 har fyldningsmængder under 50 g., bør utæthederne i disse tilfælde være under 0,5 g. kølemiddel årligt.Dette kræver et kvalitetstestudstyr, som kan måle disse små lækhastigheder.Det er relevant at teste alle loddede sammenføjninger i systemet, også på stedet, hvor der ikke har været reparationer.Sammenføjningerne på fyldningssiden af systemet (fra kompressorfyldningstilslutningen til kondensatoren og tørrefiltret) skal undersøges, mens kompressoren kører, hvilket medfører de højeste tryk.Fordamperen, sugeledningen og kompressoren skal undersøges, når kompressoren ikke kører, og trykket i anlægget er udlignet, da dette giver de højeste temperaturer her. Se fig. 19.

3.3 Test

Før reparationen afsluttes, skal hele kølemøblet testes for at sikre, at det forventede resultat er opnået. Det skal sikres, at fordamperen kan nedkøles og derved sikre opnåelsen af den forventede temperatur. For anlæg med kapillarrør som drøvleenhed er det vigtigt at kontrollere, om kompressoren kører tilfredsstillende på termostaten. Kontroller desuden om termostatdifferencen tillader en tilstrækkelig stilstandsperiode til trykudligning



Monter kompressoren, som allerede under klargøringen skal være forsynet med gummityller. Monter det elektroniske udstyr, og tilslut kablerne. Evakuering og fyldning skal ske som beskrevet i paragrafferne 2.7 og 3.1. Tests skal udføres som beskrevet i paragrafferne 3.3 og 3.4. Når procesrøret er presset sammen og loddet, skal procesventilen fjernes.

afgangsrøret til kondensatoren og oprethold denne strøm, mens filtret forsigtigt fjernes med en svejsebrænder. Undgå at opvarme selve filterkapslingen.

Dette gøres ved først at tilslutte tilslutningsrøret fra flasken med tørt nitrogen til den afskårne sugeledning og derefter til det afskårne afgangsrør.

For at gøre analyser eller garantireparationer nemmere, skal kompressoren forsynes med årsagen til fejlen og kølemøblets reparationsdato. Kompressorerne til R600a og R290 skal altid evakueres og forsegles, inden de leveres tilbage til køleproducenten eller –forhandleren.

Ved at gøre dette kan den senere tilslutning af sugeledningen til kompressoren finde sted længere væk fra kompressoren, hvis monteringsforholdene i kompressorrummet er små. Når kompressoren er klar, skal procesventilen og tilslutningerne lukkes. Desuden skal det rigtige tørrefilter være klar, men capsolutterne skal forblive monterede.

kompressoren under fejlsøgning er defekt, og det viser sig, at motoren er brændt af, hvilket medfører kraftig forurening af systemet, er det nødvendigt med en anden procedure.

4.6 Rensning af loddesammen-føjninger og samle dem igen

Loddesølv skal fjernes fra trykstudsen. Dette gøres bedst ved at børste det af, mens loddesølvet stadig er flydende. De andre rørender skal forberedes til lodning, hvis dette endnu ikke er gjort. Vær forsigtig med, at snavs og metalpartikler ikke lukkes ind i systemet, når lodningssammenføjningerne afpudses.Blæs igennem med tørt nitrogen under afpudsningen, hvis det er nødvendigt.Det nye tørrefilter skal monteres på kondensator-udløbet, og filtret skal være lukket, indtil montering kan finde sted. Undgå at opvarme selve filterkapslingen med flammen.Før kapillarrøret loddes ind i filtret, skal en lille spærring fremstilles på røret som beskrevet tidligere for at sikre, at rørenden er korrekt placeret i filtret for at undgå tilstopninger.Vær forsigtig under lodning af kapillarrøret, og undgå forbrændinger.

4.5 Afmontering af tørrefilter

Tørrefiltret på kondensatorstudsen bør skæres med en rørskærer, men en anden metode kan også bruges (Montering af sugefilter).Sørg for en lille strøm af tørt nitrogen gennem

4.4 Afmontering af kølemiddelrester

For at undgå nedbrydning af kølemiddelrester i anlægget under de efterfølgende lodninger, skal anlægget blæses grundigt igennem med tørt nitrogen.

4.3 Afmontering af defekte kompressorer

Skær kompressorsugeledningen og afgangsrøret med en rørskærer ca. 25-30 mm. fra de pågældende tilslutninger, men før dette skal de steder, som skal skæres, afpudses med slibelærred for at forberede lodningen.Hvis kompressoren skal testes senere, skal rørenderne lukkes med gummipropper.

4.2 Afmontering af fyldning

Anbring en anboringsventil med forbindelse til tømmeanlæg på kompressorens procesrør. Bor igennem røret, og saml kølemidlet ind i henhold til retningslinjerne.Følg reglerne beskrevet tidligere.

4.1 Forbehandling af komponenterne

Ved at starte med klargøring af udskiftnings-komponenterne undgås senere forsinkelser med åbne anlæg og dermed også den forøgede risiko for tilførsel af fugt og urenheder.Et procesrør med procesventil skal monteres i processtudserne på den nye kompressor.I nogle tilfælde kan det være en fordel at montere et stykke forbindelsesrør ind i kompressorens sugestuds.

4.0 Udskiftning af defekte kompressorer

I det følgende afsnit er proceduren for udskiftning af defekte kompressorer i et hermetisk køleanlæg skitseret i henhold til grundlæggende regler.En forudsætning er, at der er overtryk af kølemiddel i systemet, og at systemet ikke er forurenet med fugt. Kølemidlet skal svare til det oprindelige kølemiddel. Hvis det viser sig at


Danfoss-

kompressorer


Hvis systemet er forurenet, skal det skylles grundigt med tørt nitrogen.I særlige tilfælde kan kompressorolien udskiftes.Den følgende procedure er som beskrevet i paragraf 5.2.

Bemærk, at R12-fyldningen vil være større end den oprindelige R134a-fyldning, og at i de fleste lande er anvendelsen af R12 ikke tilladt, men i særlige tilfælde kan det være et alternativ.

Skyl alle systemkomponenterne igennem med tørt nitrogen.Udfør reparationen.Monter en ny R134a-kompressor med tilsvarende kølekapacitet.Monter et nyt tørrefilter med tørrestofferne 4AXH9 eller tilsvarende.Evakuer, og fyld anlægget med R134a.

I LBP-anlæg vil den optimale R134a-fyldning være mindre end den originale R12-fyldning. Det anbefales at starte med at påfylde 75 % af den oprindelige fyldning og derefter gradvist forhøje fyldningen, indtil anlægget er afbalanceret.

Forsegl procesrøret.Kontroller, om der er utætheder.Lad anlægget køre.Efter den færdige reparation bør det altid markeres på anlægget, hvilket kølemiddel og hvilken type kompressorolie, det indeholder.Efter genmontering vil anlægget være funktionsdygtigt, men mindre olierester fra R12-anlægget vil cirkulere, hvilket i perioder kan forstyrre indsprøjtning i fordamperen, specielt i kapillarrøranlæg. Hvorvidt dette er vitalt for den praktiske anvendelse af køleanlægget afhænger af mængden af olierester.

Hvis R12 ikke er tilgængelig, eller hvis det ikke er tilladt at bruge det, anbefales R134a. Se også afsnit 1.5.

Det er næppe det værd at reparere små, gamle køleanlæg, hvis det indebærer udskiftning af kompressoren.En anden overvejelse er brugen af et alternativt kølemiddel i stedet for R12.

5.4 Fra R502 til R404A

Det antages, at kompressoren er defekt og skal udskiftes med en original R404A-kompressor, den nye kompressorer er fyldt med godkendt polyolesterolie.Tørrefiltret skal erstattes af et nyt filter med et tørremiddel af typen 4A-XH9.Olierester fra den originale kompressor, mineralolie eller alkylbenzen skal fjernes fra systemkomponenterne.

5.3 Fra R134a til R12

En procedure svarende til proceduren beskrevet i paragraf 5.2 kan anvendes. Benyt en original R12-kompressor, R12-kølemiddel og et tørrefilter af typen 4A-XH6, 4A-XH7 eller 4A-XH9.

5.2 Fra R12 til R134a

At skifte fra R12 til R134a indebærer en betydelig risiko for mulige rester af nedbrudt kølemiddel, specielt klorioner, eller intakt kølemiddel og rester af mineralolie eller alkylbenzener, som er forblevet i anlægget. Derfor skal en procedure fastlægges, i hvilken disse uønskede stoffer bringes ned til et niveau, der ikke skaber nævneværdige gener i det reparerede køleanlæg.Før overgangen til R134a, skal det sikres, at den originale kompressormotor ikke er ”udbrændt”. Hvis dette er tilfældet, bør kompressoren ikke udskiftes, siden kontamineringsrisikoen er for høj.Konvertering af R12 kræver altid en kompressorudskiftning, da en original R134a-kompressor skal monteres, selv om R12-kompressoren er intakt.

Den følgende procedure skal altid udføres løbende. Hvis der alligevel skulle forekomme afbrydelser, skal alle åbne rør og rørtilslutninger tilstoppes. Det antages, at anlægget er rent, og at der er et enkelt fordampningskredsløb.

Hvis systemet har mistet dens fyldning, skal utætheden spores.Monter en serviceventil på kompressorens procesrør.Indsaml det resterende kølemiddel.Udlign til atmosfærisk tryk med tørt nitrogen.Afmonter kompressoren og tørrefiltret fra anlægget.

5.1 Fra R12 til et alternativt kølemiddel

R401A er blevet brugt som en erstatning for R12 for lave og medium fordampningstemperaturer, og R401B for lave fordampningstemperaturer. Brug af disse såkaldte kølemiddelblandinger kan dog ikke anbefales.

5.0 Fra R12 til andre kølemidler

Så længe ny eller genanvendt R12-kølemiddel er tilgængeligt, bør dette anvendes. Hvis det er umuligt at fremskaffe R12, eller hvis det er ulovligt at bruge det, bør det overvejes grundigt, om det kan betale sig med reparation.



b) Skær kapillarrøret ved kondensatorudløbet, og blæs kondensatoren igennem med tørt nitrogen som beskyttelsesgas. Fjern tørrefiltret. Gentag gennemblæsningen med øget tryk for at fjern olien fra kondensatoren, hvis der er nogen. Dæk kondensatorindløbet og –udløbet til.

c) Gennemblæs varmeveksleren i sugeledningen og fordamperen på samme måde. Muligheden for en effektiv gennemblæsning forbedres, hvis kapillarrøret skæres af ved fordamperindløbet. Gennemblæsning med nitrogen vil derefter finde sted to steder; først sugeledning og fordamper og derefter kapillarrør. Hvis grunden til reparation er, at kapillarrøret er i stykker, skal processen ændres til at erstatte hele varmeveksleren.

d) Genmonter anlægget med en ny kompressor og et nyt tørrefilter i den rigtige størrelse.

b) Efter at have indsamlet kølemidlet, skal systemet blæses igennem med tørt nitrogen. Nitrogenindsprøjtninger skal finde sted gennem kompressorens procesrør. Først skal sugesiden og derefter afgangssiden blæses igennem, idet nitrogenstrømmen først blæses fra kompressoren gennem sugeledningen og fordamperen og ud gennem kapillarrøret, og derefter gennem kompressoren og kondensatoren og ud gennem tørrefiltret ved kondensatorudløbet. Det er en fordel at blæse igennem med så meget tryk, at al olie i komponenterne fjernes.

c) Erstat tørrefilter og procesrør som beskrevet tidligere. Det betaler sig at bruge et overdimensioneret tørrefilter.

d) Når systemet er genmonteret, skal evakuering ske med stor grundighed. Fyld, og test i overensstemmelse med tidligere nævnte retningslinjer.

Anlæg med en lav grad af kontaminering er intakte og bibeholder et kølemiddelovertryk.Anlæg med en høj grad af kontaminering, derimod, er karakteriseret ved at have været i kontakt med atmosfæren, eller fugt er blevet tilføjet direkte. Disse to typer fejl behandles uafhængigt.

6.2 Høj grad af forurening

Hvis der er et brud i et køleanlæg, og kølemiddel-overtrykket slipper ud, vil fugtforurening finde sted. Jo længere tid anlægget er åbent for atmosfæren, jo højere grad af forurening. Hvis kompressoren samtidig kører, forværres tilstanden yderligere. Den optagede mængde fugt vil fordeles i kompressoren, tørrefiltret og andre systemkomponenter, afhængigt af deres evne til at absorbere fugten.I kompressoren vil det specielt være oliefyldningen, som absorberer fugten. I fordamperen, kondensatoren og rørene, vil forureningen primært bestemmes af mængden af olie, der er til stede.Naturligvis vil den største fugtighed være i kompressoren og tørrefiltret. Der er også en stor risiko for, at ventilaflejringer er begyndt af skade kompressoren. I det tilfælde skal kompressoren og tørrefiltret udskiftes i følge den normale reparationsprocedure.

a) Fjern kompressoren fra systemet med en rørskærer.

Denne defekt karakteriseres normalt af, at nedkølingen ofte bliver afbrudt på grund af is, der tilstopper kapillarrøret eller ekspansionsventilen. Med varmetilførsel fjernes istilstopningen gradvist, men hvis kølemidlet cirkulerer, vil tilstopningen hurtigt opbygges igen.Denne defekt kan skyldes forskellige ting.Anlægget er ikke blevet samlet omhyggeligt nok.De anvendte komponenter har været fugtige.Der kan være blevet brugt et kølemiddel med for høj en fugtighed.Anlægget vil ofte være nyt, eller det er lige blevet repareret. Sædvanligvist er mængden af fugt lille, og derfor kan fejlen normalt udbedres ved at udskifte kølemidlet og tørrefiltret. Proceduren er som følgende.

a) Åbn systemet ved procesrøret, og indsaml kølemidlet. Det er en fordel først at lade kompressoren køre, indtil den er varm. På denne måde formindskes den mængde fugt og kølemiddel, der er tilbage i motoren eller i olien. Når kapillarrøret eller ekspansionsventilen blokeres af is, er det muligt at køre kompressoren varm, men anlægget kører ikke. Hvis der er adgang til kapillarrøret eller ekspansionsventilen, kan man holde blokeringsstedet varmt med en varmelampe eller en klud med varmt vand for at få kølemidlet til at cirkulere. Fordampertemperaturen i anlægget kan også øges ved at opvarme fordamperen. Anvend aldrig en åben flamme til opvarmning.

6.1 Lav kontamineringsgrad

6.0 Anlæg forurenet med fugtighed

I anlæg, der er forurenet med fugtighed gælder det, at graden af kontamineringen kan variere, og omfanget af reparationen vil ligeledes variere.Anlæg, der indeholder fugt kan opdeles i to kategorier, herunder dem med en lav forureningsgrad og dem med en høj forureningsgrad.


Danfoss-

kompressorer


Am0_0140

Det er yderst vigtigt at anvende olie, der er godkendt til den pågældende kompressor. Hvis en manglende oliefyldning i en kompressor skal udskiftes, kan man som regel gå ud fra at ca. 50 ccm af oliefyldningen bliver tilbage i kompressoren, når den tømmes fuldstændig.

Fig. 20: Tørring af kompressoren

Temperaturens kompressor skal bringes op til mellem 115 °C og 130 °C, før evakueringen påbegyndes. Derefter startes evakueringen, der skal få trykket i kompressoren ned til 0,2 mbar eller lavere.Tilslutningerne i vakuumsystemerne skal være tætte for at opnå det krævede vakuum. Den tid det tager for kompressoren at nå vakuumet påvirkes også af fugtighedsindholdet i kompressoren.Hvis kompressoren er meget forurenet, kan et par trykudligninger med tørt nitrogen til atmosfærisk tryk forbedre processen.Afbryd forbindelsen til vakuuminstrumentet under trykudligningen.Temperaturen og vakuumet skal holdes i mindst 4 timer.Når tørreprocessen afsluttes, skal trykket i kompressoren udlignes til et atmosfærisk tryk med tørt nitrogen, og forbindelserne skal forsegles.Fyld kompressoren med den angivne olietype og – mængde, og monter den i køleanlægget.

g) Monter et nyt større tørrefilter ved kondensatorudløbet. Slut kapillarrøret til tørrefiltret.

h) Når anlægget, undtagen kompressor, igen er intakt, kan du udføre en tørring. Dette gøres ved at forbinde suge- og afgangsrøret til vakuumpumpen på samme tid, og evakuer til et tryk, lavere end 10 mbar. Trykudlign med tørt nitrogen. Gentag evakueringen og trykudligningen.

i) Monter den nye kompressor. Derefter evakueres, fyldes og testes.

Evakueringen skal udføres med stor grundighed, og den efterfølgende påfyldning og test skal foregå iflg. almindelige regler. Den beskrevne procedure passer bedst til simple køleanlæg. Hvis adgangen til anlægget er vanskelig og designet er komplekst, er den følgende procedure mere passende.

e) Fjern kompressoren fra systemet og reparer den, som beskrevet i pkt. a.

f ) Bræk kapillarrøret ved kondensatorudløbet. Blæs suge- og afgangsrøret igennem med nitrogen.

6.2 Høj kontamineringsgrad (forts.)

6.4 Oliefyldning

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at efterfylde kompressoren med olien, hvis den har mistet noget af fyldningen.På nogle Danfoss-kompressorer angives olie-mængden på typemærkaten, dette gælder imidler-tid ikke for alle, så man skal finde den korrekte olietype og -mængde i kompressorens datablad.

Sæt en prop i afgangsforbindelsen.Forbindelserne til kompressorsugeforbindelsen skal være vakuumtætte. Dette kan opnås ved loddede sammenføjninger eller ved brug af en passende vakuumslange.

6.3 Tørring af kompressor



De vigtigste trin i reparationsproceduren kan være følgende (kun til ikke-brændbare kølemidler).

a) Monter en serviceventil på kompressorens procesrør.

Monter en pressostat, og anvend den til fejlfinding.

b) Øg kølemiddeltrykket i anlægget til 5 bar.

c) Undersøg alle sammenføjninger, for at se om der siver olie ud. Udfør en grundig søgning med læksøger, indtil utætheden findes.

d) luk trykket af i anlægget, bræk kapillarrøret ved kondensatorudløbet.

Blæs anlægget igennem med tørt nitrogen.

e) Udskift filtret som beskrevet tidligere. Udskift procesrøret, og reparer utætheden.

f ) Evakuer anlægget, og fyld det med kølemiddel. Derefter foretages endnu en tæthedsprøve og test af anlægget. Efter en tryktest af anlægget med højtryk, skal der udføres en langsomt startende evakuering med en vakuumpumpe, ellers kan olien blive suget ud af anlægget, på grund af opkog.

Termen ”tabt fyldning” omfatter tilfælde, hvor den ønskede køleeffekt ikke opnås, fordi der ikke er nok kølemiddel i anlægget.Reparationen medfører et overtryk i anlægget, så man kan se bort fra forurening, forårsaget af fugt.”Tabt fyldning” karakteriseres ved det faktum, at den ønskede køleeffekt ikke opnås. Driftstiden er lang, og kompressoren kan køre hele tiden. Der vil kun forekomme delvis tilrimning af fordamperen og måske kun omkring indsprøjtningsstedet. Kompressoren vil fungere under lave fordampertryk, hvilket betyder et lavt energi- og strømforbrug. Kompressorens temperatur vil være højere end normalt på grund af den nedsatte flow af kølemiddel.Forskellen mellem ”tabt fyldning” og ”blokeret kapillarrør” består i det forholdsvise høje kondensatortryk, i begge tilfælde vil trykket efter noget tid være det samme.”Blokeret kapillarrør” kan resultere i, at kølemidlet pumpes ind i kondensatoren, og trykket bliver højt. I takt med at fordamperen pumpes tom, vil kondensatoren imidlertid blive kold.Hvis der er tale om en fuldstændig blokering, vil der ikke forekomme trykudligning i løbet af stilstandsperioden. Med ”tabt fyldning” vil trykket imidlertid være lavere end normalt.En vigtig del af reparationen består i at finde årsagen til defekten. Hvis man ikke gør dette, er det kun et spørgsmål om tid inden fejlen opstår igen.I tilfælde af et blokeret kapillarrør i små anlæg vil de som regel blive bortskaffet, men hvis der er tale om store dyre anlæg, vil det være mere passende at udskifte kapillarrøret.

7.0 Tabt kølemiddelfyldning


Danfoss-

kompressorer


c) Evakuer, og påfyld anlægget. Lad derefter anlægget køre uden stop i mindst 6 timer.

d) Kontroller olien for syre. Hvis olien er i orden, er det ikke nødvendigt med yderligere rengøring. Fjern filtret i Sugeledningen. Blæs kapillarrøret igennem grundigt. Monter et nyt større tørrefilter efter kondensatoren, f.eks. Danfoss DML. Evakuer anlægget, og fyld det med kølemiddel.

e) Hvis der er syre i olien under pkt. d, skal sugefiltret udskiftes/monteres, anlægget skal køre i yderligere 48 timer, hvorefter olien skal tjekkes igen. Hvis olien er i orden følges pkt. d.

Der kan foretages et simpelt skøn med en olieprøve i et rent prøveglas. Hvis olien er mørk, slamagtigt og evt. forurenet med opløste partikler fra motorisoleringen, og hvis den også lugter syreagtigt, er der noget galt.

Ved faldende temperaturer vil temperaturdifferencen mellem motoren og kompressorhuset imidlertid blive øget på grund af den ringe varmeoverførsel.Viklingsbeskyttere, der er placeret direkte i de fleste motorer, giver en bedre beskyttelse i denne situation, eftersom de primært aktiveres af temperaturen i motorviklingerne.Hvis ledningsisoleringen er opløst, vil der opstå høje temperaturer, fordi ledningerne kortsluttes. Dette kan forårsage yderligere opløsning af kølemidlet og olie. Så længe kompressoren er funktionel, kan hele processen forårsage, at opløsningsmidler cirkulerer rundt og derved forurener anlægget.Der kan frigives syre, når visse kølemidler opløses. Hvis der ikke bliver rengjort i forbindelse med udskiftning af en kompressor, er det næste sammenbrud allerede i kikkerten.Motordefekt i hermetiske kompressorer i husholdningskølemøbler er forholdsvist sjældent.Som regel medfører fejl i startviklingerne ikke forurening af anlægget, men en kortslutning i hovedviklingen kan sagtens resultere i en forurening.

Det anbefales ikke at reparere et brændt anlæg, hvor der forekommer syresten, og hvis der skal udføres en reparation alligevel, er det absolut nødvendigt at fjerne syrestenresterne fra anlægget, for at undgå forurening og dermed, at den nye kompressor bryder sammen. Den følgende procedure kan anvendes.

a) Fjern den defekte kompressor. Blæs røret igennem for at fjerne gammel olie.

b) Monter en ny kompressor og et Danfoss DAS burn out-filter til sugeledning i sugerøret foran kompressoren for at beskytte den mod forureningsprodukter. Udskift tørrefiltret ved kondensatoren med et DAS-filter.

8.2 Brændt anlæg

Da en brændt motor kan forårsage forurening af anlægget med syreholdige rester, kan syremængden være en indikator på, om anlægget trænger til grundig rengøring.Selve kompressoren og anlæggets afgangsside op til tørrefiltret er de mest forurenede dele af anlægget. Når kølemidlet fjernes fra anlægget, viser kompressorolien tegn på syre eller forurening.

8.1 Surhedsgrad i olie

På en brændt motor er der ødelagt viklingisolering. Med brændt menes motorer, hvor viklingisolationen er opløst.

En reel afbrænding er karakteriseret ved, at viklingisolationen i motoren er blevet udsat for kritiske temperaturer i for lang tid.Hvis temperaturbetingelserne i en kompressor ændres på en sådan måde, at isoleringsmaterialet får en kritisk temperatur i lang tid, vil forekomme en afbrænding.Sådanne kritiske betingelser kan opstå, når ventilationsbetingelserne nedsættes (f.eks. på grund af en defekt ventilator), når kondensatoren er beskidt eller ved unormale spændingsbetingelser.Fejlen ”tabt fyldning” kan have en lignende effekt. En del af motorkølingen sker, ved at kølemidlet cirkulerer. Når køleanlægget mister fyldning bliver fordampningstrykket unormalt lavt, der cirkuleres mindre kølemiddel rundt pr. tidsenhed, og køleeffekten nedsættes.I mange tilfælde kan et motorværn, der er monteret i det elektriske udstyr, ikke beskytte mod sådanne betingelser. Motorværnet aktiveres både af strøm og temperatur. Hvis strømforbruget er lavt, kræves der en høj temperatur omkring beskyttelsen for at udkoble.

8.0 Brændt kompressormotor


Danfoss-

kompressorer

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - praktisk anvendelse af kølemidlet R290 propan i små, hermetiske anlæg

Indhold Side

1.0 Kølemiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

1.1 Tryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

1.2 Kapacitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

1.3 Kølemiddelfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

1.4 Renhedsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

2.0 Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

2.1 Tørrefiltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

3.0 Brændbarhed og sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

3.1 Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

3.2 Fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

4.0 Design af køleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

4.1 Varmevekslere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

4.2 Kapillarrør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

4.3 Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122

4.4 Komponenternes renhedsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

5.0 Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123


Noter


Danfoss-

kompressorer


0

5

10

15

20

25

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60

°C

R 290

R 134a

R 404A

R2 2

R 600a

Dam

ptry

k i b

ar

Temperatur i

Am0_0141

Fig. 1 Damptryk og temperatur for forskellige kølemidler

Der kan findes en forskel mellem R290 og R134a i trykniveauet, som er nærmere R22 og R404A, f.eks. ved -25 °C fordampning er trykket ca. 190 % af R134a, 81 % af R404A, 350 % af R600a eller næsten præcist det samme som for R22. I tilknytning til dette er det normale kogepunkt også tæt på R22. Fordamperne skal derfor udvikles på samme måde som til R22 eller R404A.

Trykniveauet og den kritiske temperatur svarer næsten til R22. Afgangstemperaturen er derimod meget mindre. Dette giver mulighed for at arbejde ved højere trykforhold, hvilket betyder lavere fordampningstemperaturer, eller ved højere gastemperaturer.

Kølemiddel R290 R134a R404A R22 R600a

Navn Propan 1,1,1,2-Tetra

flouro-ethan

Blanding R125

R143aR134a

klor-difluoro-

metan

Isobutan

Formel C3H8 CF3 -CH2F 44/ 52/4 CHF2 CI (CH3) 3 CH

Kritisk temperatur °C 96.7 101 72.5 96.1 135

Molekylærvægt i kg/kmol 44.1 102 97.6 86.5 58.1

Normalt kogepunkt i °C –42.1 –26.5 –45.8 –40.8 –11.6

Tryk ved -25 ºC i bar (absolut) 2.03 1.07 2.50 2.01 0.58

Væskemassefylde ved -25º i kg/l 0.56 1.37 1.24 1.36 0.60

Dampmassefylde ved to –25/+32 °C i kg/m³ 3.6 4.4 10.0 7.0 1.3

Volumetrisk kapacitet ved –25/55/32 °C i kJ/m³ 1164 658 1334 1244 373

Varmeenergi ved fordampning ved –25 °C i kJ/kg 406 216 186 223 376

Tryk ved +20 ºC i bar (absolut) 8.4 5.7 11.0 9.1 3.0

Tabel 1: Datasammenligning af kølemiddel

Egenskaberne af R290 er forskellig fra andre kølemidler, der ofte anvendes i små hermetiske anlæg, som vist i tabel 1. Dette fører i mange tilfælde til et andet design.

husholdningsvarmepumper og klimaanlæg, dog med varierende resultater. Da propan er tilgængeligt overalt i verden, har der været udbredt debat om, hvorvidt det skal erstatte CFC.

Propan R290 kan anvendes som kølemiddel i disse apparater med god energieffektivitet, men propan skal omgås med forsigtighed, da det er brændbart.

Kølemidlet R290, eller propan, kan erstatte andre kølemidler, der påvirker miljøet, i små hermetiske anlæg, som f.eks. fabriksfremstillede kommercielle kølemøbler og frysere. Det har intet ozonnedbrydningspotentiale (ODP, ozone depletion potentiale) og et ikke-tilstedeværende global opvarmingspotentiale (GWP, global warming potential). Desuden er det et stof, der er en del af oliegasser fra naturressourcer.

Kølemidlet R290 er før i tiden blevet anvendt i køleanlæg, og det anvendes stadig i nogle industrielle anlæg. I Tyskland har man i en årrække anvendt R290 i

1.1 Tryk

1.0 Kølemiddel



0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

-40 -30 -20 -10 0

R 290

R 134a

R 404A

R2 2

R 600a

Rela

tiv V

olum

etris

k Ca

paci

tet i

forh

old

til R

22

Fordamperatur i grader °C

1) Indholdet er ikke specifikt angivet i DIN 8960. Kun urenhederne er oplistet og begrænset. Hoved-indholdet er resten op til 100 %.

2) I kompressoren er et butanindhold på op til ca. 1 % acceptabelt i R290.

3) Dette er en maksimumværdi for hvert enkelt stof i de multiple mættede kulbrinter.

4) Dette er en maksimumværdi for hver enkelt aromatisk sammensætning.

5) Dette er en foreløbig værdi, der skal evalueres i takt med, at man får mere erfaring.

Tabel 2: Specifikationer for R290 i henhold til DIN 8960-1998

Specifikation Enhed

Kølemiddelindhold 1) ≥ 99.5 % pr. masse

Organiske urenheder 2) ≤ 99.5 % pr. masse

1,3-Butadoeme 3) ≤ 5 ppm pr. masse

Normal hexan ≤ 50 ppm pr. masse

Benzen 4) ≤ 1 ppm pr. stof

Svovl ≤ 2 ppm pr. masse

Glidningstemp. på fordamper ≤ 0.5 K (ved 5 til 97 % destill.)

Ikke-kondenserbare gasser ≤ 1.5 % vol. af dampfase

Vand 5) ≤ 25 ppm pr. masse

Syreindhold ≤ 0.02 mg KOH/g Neutralisering

Fordampningsrester ≤ 50 ppm pr. masse

Partikler/faste stoffer ingen Visuel kontrol

indsnævres en smule for specifikke kølemiddel- og urenhedskombinationer.

For øjeblikket findes der på markedet ikke et kølemiddel med en kvalitet, der svarer til en officiel standard.Specifikationerne for mulige kvaliteter skal først nøje kontrolleres med leverandøren. Oliegas i væskeform (LPG, liquified petrol gas) til brændstof-applikationer eller en renhed for den tekniske kvali-tet på 95 % er ikke tilstrækkelig til hermetisk køling. Indholdet af vand, svovl og reaktive blandinger skal være på et lavere niveau end den, der garanteres for i disse produkter. Den tekniske kvalitet på 99,5 %, der også kaldes 2,5, anvendes i stor udstrækning.

Specifikationer for kølemiddel R290 findes ikke i internationale standarder. Der findes nogle oplysninger i den tyske standard DIN 8960 af 1998, som er en udvidet version af ISO 916. Kølemidlets renhed skal bedømmes på kemi og stabilitet, kompressorens og anlæggets levetid og på termodynamikken vedrørende køleanlæggets opførsel og evne til at blive styret.

Specifikationerne i DIN 8960 er en optegnelse over sikre almindelige kulbrintekølemidler, taget fra andre kataloger over kølemidler, og de dækker propan, isobutan, almindelig butan og andre. Efter en omfattende evaluering kan nogle af punkterne eventuelt accepteres, hvis de

1.4 Renhedsgrad

fyldning i gram iflg. oplysningerne i tabel 1, der også svarer til de empiriske værdier.

Maksimumfyldning af husholdningskølemøbler og lignende apparater er iflg. sikkerhedsreglerne 150 g, hvilket svarer til ca. 360 g R22 eller R404A.

Hvis der skal fyldes R290 i et uændret køleanlæg, vil fyldningsmængden, der tælles i gram, være meget lavere. Dog vil mængden, hvis den beregnes i cm³, stort set være den samme som væskemængden i anlægget. Dette giver en fyldning på ca. 40 % med R22 eller R404A-

1.3 Kølemiddelfyldning

Am0_0142

Fig. 2: Volumetrisk kapacitet for R290, R134a, R404A og R600a i forhold til R22, i forhold til fordampningstemperatur, kondenseringstemperatur på 45oC. sugegastermperatur på 32oC. Ingen underkøling.

R290 indeholder omtrent 90 % R22 eller 150 % R134a, volumetrisk kapacitet på 45 °C, kondensatortemperatur som vist i fig. 2.

Derfor er kompressorens nødvendige slagvolumen også tæt på R22, og 10 % til 20 % større end for R404A.

Den volumetriske kapacitet er ca. 2,5 til 3 gange større end for R600a. Dermed vil valget af enten R290 eller 600a medføre forskelle i anlæggets udformning, på grund af de meget forskellige volumenstrømme, der kræves til det samme kølebehov.

Den volumetriske køleeffekt er en værdi, der beregnes på baggrund af gassens massefylde og forskellen på fordampningens varmeenergi.

1.2 Kapacitet


Danfoss-

kompressorer


Fig. 3: Gul advarselsmærkat

Am0_0030

Da propan er brændbart i store koncentrationer, er det nødvendigt at træffe flere sikkerheds-forholdsregler for selve apparatet og i produktionen på fabrikken. Risikovurderingerne, der ligger til grund for de to situationer er meget forskellige. Det vigtigste fælles udgangspunkt er, at der skal være to forhold til stede for, at der opstår ulykker, Den ene er den brændbare blanding af gas og luft, og den anden er antændingskilden ved et bestemt energiniveau eller en given temperatur.

Disse to skal være til stede, hvis der skal opstå brand/eksplosion, så det er vigtigt, at dokumentere at denne kombination ikke kan forekomme.

Da dette ikke kan garanteres, er Danfoss-kompressorer udviklet til R290 udstyret med indvendige beskyttere og PTC-startere eller særlige relæer, der begge forhindrer, at der opstå gnister i nærheden af kompressoren. For at holde omgivelsesluften under LEL i tilfælde af utætheder tæt ved kompressoren. Er de udstyret med en gul advarselsmærkat, der advarer om brændbar gas, som vist på fig. 3.

Lavere eksplosionsgrænse (LEL, lower explosion limit) 2.1% ca. 39 g/m³

Øvre eksplosionsgrænse (UEL, upper explosion limit) 9.5% ca. 177 g/m³

Minimumantændingstemperatur 470 °C

Tabel 4: Brændbarhed for propan

Den største ulempe, der diskuteres i forbindelse med R290 er de risici, som er forbundet med brændbarheden. Derfor skal gassen håndteres meget forsigtigt, og det er nødvendigt med sikkerhedsforholdsregler.

3.0 Brændbarhed og sikkerhed

Hvis der skal anvendes tørrefiltre med kompakt indsats, bør du bede producenten om et produkt, der er kompatibelt med R290. Danfoss-tørrefiltre type DCL kan anvendes.

Til husholdningskølemøbler er den mest almindelige tørremasse en molekular sieves en zeolit. Til R290 og R134a anbefales materiale med en porrestørrelse på 3 Å, f.eks. UOP XH 7, XH 9 eller XH 11, Grace 594, CECA Siliporite H3R. Penciltørrefiltre til R134a kan muligvis anvendes til R290, hvis de afprøves i henhold til IEC/EN 60 335 krav til sprængningstryk,

2.1 Tørrefiltre

Tabel 3: Materialekompatibilitet

Materiale KompatibeltButylgummi nejNaturgummi nejPolyætylen afhænger af forholdenePP nejPVC nejPVDF nejEPDM nejCSM nej

Der har imidlertid været problemer med visse typer gummi, plastic og især kloreret plastic, men disse materialer findes som regel ikke i små hermetiske anlæg. I tabel 3 ses nogle materialer, der har skabt problemer i forbindelse med forskellige test. Der skal udføres test på kritiske materialer i forhold til deres specifikke anvendelse.

I Danfoss-kompressorer anvendes kølemiddel R290 sammen med polyolesterolie, derved er materialekompatibiliteten næsten identisk med R134a eller R404A, hvad angår olien. R290 er kemisk inaktiv i kølekredsløb, så der bør ikke opstå specifikke problemer i den forbindelse. Opløsning med Ester-olie er god. Direkte materialekompatibilitet er mindre problematisk.

2.0 Materialer



I fig. 4 vises tre principielle muligheder. Med mulighed 1 er fordamperen og termostaten/dørafbryderen begge placeret inde i køle-rummet. Dette er kritisk for brændbare kølemidler og bør ikke anvendes. Med mulighed 2 er fordamperen placeret indvendigt og termostaten/dørafbryderen placeret udenfor, øverst oppe. Dette er som regel en sikker løsning. Med mulighed 3 er termostaten/dørafbryderen placeret indvendigt, men fordamperen er fastgjort bag den inderste indsats ved hjælp af skum. Dette er en mulig løsning, der anvendes i mange tilfælde. Den valgte mulighed skal udformes og dokumenteres i en utæthedsprøve i henhold til kravene i TS 95006 og IEC/EN 60335.Mange kølemøbel- og fryserdesigns anvender allerede denne opdeling.

På store fritstående flaskekølere og –frysere er alle elektriske kontakter placeret på toppanelet. I nogle kølemøbler er fordamperen gemt bag ind-satsen i skummet, og ikke på den kabinetplads, hvor termostaterne osv. er tilladt i dette skab.

Termostat eller dørkontakt

Fordamper

Der opstår en kritisk situation, når det ikke er muligt at undgå, at fordamperen og termostaten eller afbrydere befinder sig i kabinettet. I dette tilfælde er der to muligheder.

Termostater og afbrydere skal udskiftes med forseglede udgaver, der forhindrer gasindtrængen, og dermed at gassen når frem til kontaktpunkterne. Danfoss tilbyder elektroniske termostater, der passer til dette apparat.Ventilatorer indvendigt i kølerafdelingen skal være sikre og være fri for gnister, selv hvis de er blokeret.Det skal dokumenteres, at de elektriske forbindelser og lampeholdere er godkendt i følge specifikationer.

Am0_0067

Fig. 4: Apparatets designvarianter.

Alle elektriske elementer, der kobler under normal drift, kan være mulige antændings-kilder. Dette omfatter termostater, dørkontakter til lys, tænd/sluk og andre kontakter, som superfrost, kompressorrelæer, udvendig klixon-kontakt, afrimningstimere osv.Alle dele, der indeholder kølemiddel skal betragtes som mulige kølemiddelkilder ved utætheder. Dette omfatter fordampere, kondensatorer, dør-varmere, rør og kompressoren.Den maksimale fyldning er 150 g. Ved at holde fyldningen på maks. 25 % af den lave eksplosionsgrænse (LEL, lower explosion limit), som er ca. 8 g/m3 i et standardkøkken, bliver antændingsrisikoen lav, selvom kølemiddelfordelingen i tilfælde af utætheder i starten vil være ulige.

Sikkerhedsvejledningens hovedformål er at adskille rum med dele, der indeholder kølemiddel og rum med koblingselementer.

I forbindelse med sikkerhedsafprøvning af husholdningskølemøbler og lignende apparater er der blevet udarbejdet en standard i Europa, IEC Technical Sheet TS 95006. Det overføres også til en tilføjelse til IEC/EN 60 335-2-24, der er den normale elektriske sikkerhedsstandard.

Kølemøbler, der anvender kulbrinter som kølemiddel, godkendes i overensstemmelse med procedurerne i TS i Europa.

Følgende korte beskrivelse er udarbejdet på baggrund af metodologien i TS og de heraf afledte tilføjelser.

Andre apparater skal tage andre nationale standarder og lovgivning i betragtning, f.eks. EN 378, DIN 7003, BS 4344, SN 253 130, som kan have andre krav.

3.1 Anvendelse


Danfoss-

kompressorer


I forbindelse med overgang fra ikke-brændbare kølemidler til R290 skal apparatets kabinet i mange tilfælde ændres af hensyn til de årsager, der fremgår af afsnit 3.1. Der kan også være behov for ændringer af andre årsager.

Iflg. IEC/EN 60335 skal de dele af anlægget, som indeholder kølemidler kunne modstå et specificeret tryk uden at lække. Højtrykssiden skal kunne modstå et mætningsovertryk på 70 °C gange 3,5, lavtrykssiden skal kunne modstå et mætningsovertryk på 20 °C gange 5. Dette giver følgende for R290:

87 bar overtryk, højtrykssiden36,8 bar overtryk, lavtrykssiden

Nationale standarder kan have forskellige specifikationer afhængigt af apparatet.

4.0 Design af køleanlæg

Fyldningsstationer, der er udviklet til brændbare kølemidler og forbundet til sikkerhedssystemer.

Design af køleanlæg, der er sikkert, kan i mange tilfælde opfyldes af leverandører af fyldestationer og gasregistreringsudstyr.Reglerne for håndtering af R290 i små beholdere er i nogle lande mindre restriktive.

De grundlæggende principper i forbindelse med sikkerhed er

Tvungen ventilation, for at undgå lokal ophobning af gas.Standardelektrisk udstyr, undtagen for ventilatorer og sikkerhedssystemer.Gasfølere, der hele tiden overvåger de mulige lækageområder som for eksempel omkring fyldningsposterne, med en alarm og fordobling af ventilationen ved 15 % til 20 % LEL, og afbrydelse af alle ikke eksplosionssikre elektriske komponenter i det overvågede område ved 30 % til 35 % af LEL, og ventilatorerne vil fortsat køre ved fuld hastighed.Tæthedsprøver på apparater før påfyldning, for at undgå fyldning af anlæg, der er utætte.

3.2 Fabrik

Anlægget, der indeholder kølemiddel og sikkerhedssystemet skal godkendes og kontrolleres med jævne mellemrum, som regel af lokale myndigheder. Nedenfor angives designprincipperne, der anvendes i Tyskland. Disse er i mange detaljer baseret på bestemmelser for gasinstallationer i væskeform. Omkring fyldestationer findes særlige områder, hvor gasforbindelserne skal håndteres jævnligt, og hvor påfyldning af apparatet finder sted.

Hver enkelt R290 apparattype skal testes og godkendes i overensstemmelse med TS/IEC/EN-procedurerne af et uafhængigt institut, selvom alle ovenfor nævnte kriterier er omfattet af designet. Se standarderne for detaljerne.

Brugsvejledningerne bør indeholde oplysninger og advarsler vedrørende forsigtig håndtering, som f.eks. ikke at afrime fryseren vha. knive, og at installationen altid skal finde sted i et rum med 1 m³ plads pr. 8 g fyldning, sidstnævnte kan aflæses på typemærkaten.

Anlæg, der anvender relæer eller andre elektriske komponenter tæt på kompressoren skal opfylde specifikationerne. Disse omfatter

Ventilatorer ved kondensatoren eller kompressoren skal være fri for gnister, selv hvis de er blokeret eller overbelastet. Enten skal de udvikles således, at de ikke har behov for en termokontakt, ellers skal kontakten opfylde IEC 60079-15.Relæer skal opfylde IEC 60079-15 eller placeres på et sted, hvor en evt. utæthed ikke kan producere en brændbar blanding, når den kommer i kontakt med luften, f.eks. i en forseglet kasse eller ved høj højde. Danfoss SC-kompressorernes starttilbehør leveres sammen med et langt kabel, der skal placeres i en separat elektrisk installationskasse.

3.1Anvendelse (fortsat)



2,0

2,2

2,4

2,6

2,8

3,0

-25 0 25

R 290

R 134a

R 404A

R2 2

R 600aC

OP

(Icen

tro

pis

k)

Sugegastemperatur i Gr. C.

De samme evakuerings- og monteringsfohold gælder som regel for R22-, R134a- eller R404A-anlæg. Det maksimalt tilladte indhold af ikke-kondenserbare gasser er 1 %.

Et for højt niveau af ikke-kondenserbare stoffer øger energiforbruget på grund af den højere kondenseringstemperatur og fordi den gas, der transporteres er inaktiv. Det kan derforuden øge gennemstrømningsstøjen.

4.3 Evakuering

Am0_0143

Fig. 5: Den teoretiske COP-øgning af forskellige kølemidler versus sugetemperaturen med adiabatisk kompression, indvendig varmeveksler, ved -25 °C fordampning,

45 °C kondensering, ingen underkøling før den indvendige varmeveksler.

Erfaringen viser, at gennemstrømningshastig-heden for R290 er næsten ens med R404A. Dette er i det mindste et godt udgangspunkt for optimering.

Som med R134a, R404A og R600a er varme-veksleren i sugeledning meget vigtig for anlæggets energieffektivitet med R290, hvilket den ikke var med R22, se fig. 5. Figuren viser en stigning på COP med overhedning fra få K op til +32 °C temperatur på sugegassen, hvor et interval fra +20 °C til ca. +32 °C er normalt for små hermetiske anlæg.

Den store øgning i COP med R290 forårsages af en høj dampvarmekapacitet. Sammen med behovet for at bevare kølemiddelmængden i anlægget så tæt på maksimum som muligt, og derved ingen afgivelse af overhedning ved fordamperafgang, skal varmeveksleren i sugeledningen være meget effektiv for at forhindre kondens på sugerøret. I mange tilfælde kan der opnås forbedringer i effekten ved at forlænge sugeledningen og kapillarrøret.

Selve kapillarrøret skal have god varmeover-førselskontakt med sugeledningen på så lang en del af røret som muligt.

Ved stor overhedning, med god indvendig varmeveksling, er den teoretiske COP med R290, R600a og R134 højere end med R22. Ved meget lav overhedning er COP med R290, R600a og R134a lavere end med R22. Den indvendige varmeveksling er ens på R290 og R134a.

4.2 Kapillarrør

Der kan evt. ikke anvendes Rollbond-fordampere på grund af de høje krav til sprængningstrykket. Der skal tages særlige hensyn til udviklingen af sugeakkumulatoren i anlægget. Når der anvendes R22 eller R314 er kølemidlet tungere end det benyttede olie, mens det med R290 er lettere, som det fremgår af oplysningerne i tabel 1.

Dette kan føre til olieophobning, hvis sugeakkumulatoren er for stor, især hvis den er for høj, og har en strømretning, der ikke kan garantere tilstrækkelig tømning i løbet af anlæggets opstart.

Køleanlæggets effektivitet betyder som regel ikke, at fordamperen eller kondensatorstørrelsen skal skiftes ud, hvilket betyder, at den ydre overflade kan være den samme som med R22 eller R404A.

Det indvendige design af fordamperen vil muligvis kræve nogle ændringer, fordi kølemidlets volumenstrøm er en anden, i overensstemmelse med kompressorens slagvolume. For at holde kølemidlets strømhastighed inden for den anbefalede hastighed på mellem 3 til 5 m/s, kan det være nødvendigt at tilpasse komponenterne.

4.1 Varmevekslere


Danfoss-

kompressorer


TS 95006 Kølemøbler, frysere til madvarer og ismaskiner, der anvender brændbare kølemidler. Sikkerhedskrav, tilføjelse til IEC 60 335-2-24, CENELEC, juli 1995.

CN.86.A Tørremasse til tørrefilter og molekular sieves.

CN.82.A Fordampere til kølemøbler.

CN.73.C Service på husholdningskølemøbler og frysere med nye kølemidler.

CN.60.E Praktisk anvendelse af kølemiddel R600a isobutan i husholdningskøleanlæg.

EN 60335-2-24 Sikkerhed for husholdningsapparater og lignende del 2: Særlige krav til kølemøbler, frysere til madvarer og ismaskiner.

Referencer

Serviceteknikerens udstyr skal opfylde kravene til R290, hvad angår kvalitet og præcis påfyldning af kølemiddel. Det anbefales at anvende en elektronisk vægt, til at kontrollere at påfyldningen er nøjagtig.

Danfoss anbefaler, at man ikke skifter et R22-, R502- eller R134-anlæg ud med et R290, da disse anlæg ikke er godkendt til brug med brændbare kølemidler, hvilket betyder, at den elektriske sikkerhed ikke er dokumenteret i henhold til de krævede standarder.

For en faglært og erfaren servicetekniker er det muligt at udføre service og reparationer på R290-anlæg. Se note CN.73.C for flere oplysninger.

Lokale love og bestemmelser skal også tages i betragtning. Det er vigtigt at være forsigtig under arbejdet på køleanlægget, da gassens brændbarhed kan udgøre en potentiel fare.

Det er nødvendigt med god ventilation i rummet, og vakuumpumpens afgangsrør skal ledes ud i det fri.

5.0 Service

Der angives det maksimale indhold af opløsningsmidler, uopløselige midler og andre rester. Metoderne til bestemmelse af opløseligt og uopløseligt indhold skal ændres i forbindelse med det aktuelle kølemiddel R290, men i princippet gælder de samme grænser.

Specifikationerne for renhedsgraden er som regel sammenlignelige med R22 eller R134a. De eneste officielle standarder angående komponenternes renhedsgrad til brug i køleanlæg er DIN 8964, som også anvendes i adskillelige lande uden for Tyskland.

4.4 Komponenternes renhedsgrad

Dette kapitel er opdelt i fire afsnit: Side · 2020-05-18 · stilstandsperiode er mindst 5...

Documents

Transcript of Dette kapitel er opdelt i fire afsnit: Side · 2020-05-18 · stilstandsperiode er mindst 5...