v e i l e v s ö f k c l o w n l o s c le t

Z I s s g l s f o f s k s m s s 6 ib l io ts > <

3>ssgisfo»'sk6M6S Zidliotsk 67 671 c>6> Zf f0767ii7ig67> O I3- V37IM37K, 8Issgt L H)3t3. Vst 67 st Sg66i3l-dit)liot6k M6cl VSS7K67, c>67 si" 67I c>6> 3t vc>76s fssllss Kciltci737v, dl37iclt 37>cl6t omt3tt67icl6 slssgts-, I0 K3 I- og g67S07i3l1iist07i6.

3Issgtsfc>7sk6M6S 3it)Iiot6k:1ittg://t)it)liot6k.clis-cl37im37k.clk

I^0767ii7ig67i H)I3-ID37im37k, 3Issgt L H)3t3:www.sl36gtogcl3t3 .clk

Ss777ss5/t, sk b ,D //ots/tst /77c/st7o/c/65 i/L65/c65 d sc/6 m sct 0 9 uc/sn 09/73 ̂ § 5st. /Vs5 c/6 t c/56,65 §79 o m ss/c/56 vss5/tS5, /7^o5 o9/7si5S-5sttS77 65 uc//6b6t, /cs77 c/u /5/tc/oivn/osc/s 09 sni/snc/s PÔ -///677.

/Vs5 c/6 t c/56,65 s /9 o m i/L65/c65, s o m 65 o m / s tts t s t 69/7SI/L56t, 65 c/6 t 1/79/79/ s t I/L656 69777L65/c§6777 P S , s t PO ^-t,/6/7 /tll77 65 t// 5677t 9653077/79, 9 5 ,V s t t)5l/9.

http://www.sl36gtogcl3t3.clk

> ,sS2NS)I v 2

aa den sondre Ende af en hoj og smal Bakkeryg, der er beklcedt med fkjonne Bogeflove, afvexlende med Granplantager längs de stejleste Skrcenter, ligger den gamle Hovedgaard M attrup, tre M ile vest for Horsens i TyrSting Sogn og Herred og Skanderborg Amt. Noesten lige under Hovedbygningens Vind- uer til den ene Side strcekker sig en dhb D al, i hvilken ligger en M olle med sin D am , og igjennem Dalen flynger sig en smuk Aa med gronne Brcedder; lige oder Aaen hcever JordSmonnet sig igjen til samme Hojde og strcekker sig derpaa som en Hojflette imod Syden, hvor det stiger mer og mer, indtil man kun faar Dje paa den brune Ryg. For 30 til 40 Aar siden saa man paa denne ikkun mork Lhng, nu derimod ligger her et lidet Hus, der kaldes Donnerup ligesom selve Hedestrcekningen; det er omgivet af Marker, hvilke mojsommelig ere blevne opdyrkede.

Mattrup har sit Navn af Ordet „M ad", en Eng, og T orp , og Gaarden var Hovedgaard allerede i det 14de Hundredaar, da den tilhorte M ten S k ra m . Vcebneren C h ris te n S k r am til Mattrup forekommer 1388 og var da gift med Fru K irs te n R a a s te d af Norholm, den sidste af sin 8Et. Deres to Sonner H r. P e d e r S k ra m og N ie ls S k r am holdt 1453 Skifte efter sin Moder, hvorved den forste fik Voldbjcerg i Hind Herred, Ringkjobing Amt, og den sidste Mattrup med alt Tilliggende, Mollen neben for Gaarden eller StigS Molle og alt Godset i Tyrsting og Kloborg Sogne og en Gaard i Salten. N ie ls S k r a m kjobte Aar 1454 3 Gaarde i Dster-Snede for 16 lodige Mark og 2 Dxen saa gode som 2 lodige Mark af Peder Bille. 1458 gjorde Han sin Lavhcevd paa noget Gods i Kloborg. 1470 fik Han et Vidne fra Tyrsting Herredsting, at Han med Rette ejede Tyrsting R is som et frit Ene-

mcerke. S . A. fik Han en Bygdetings Dom af Bispen i Aars H r. J e n s , N ie ls T im m esen N osenkra nd S til Stensballe, O lu f M o rte u s e n G je r S t in g til Hastrup o. f l., hvorved Folris Dam og Damsted og en Toft sammesteds bleve tilkjendte Ham ligesom og Fcegang af Tyrsting, saaledes som Han og Hans Forfcedre havde Haft den af Arilds T id . Folris Dam var en Dcemning ved et Vandlob, som gjorde Grcendsefkjellet imellem Grcestrup, Ring og Tyrsting Sogne, til en liden S o , og den var anlagt af MattrupS Ejere for at vande en til Gaarden hörende Eng. Ved denne Dom var imid- lertid Tvisten om Folris Dam ikke endelig bleven afgjort. N ie ls S k ra m var forst gift med en Fru C cec ilie , der i Sjcelegave skjodede 2 Gaarde til Manager Kloster, og anden Gang med Fru E lse J e n S d a tte r F ro s t til Froslevgaard (paa M o rs), Enke efter N ie ls K a a s ; efter N ie lS S k ra m s D od , der indtraf 1470 eller 1471, cegtede hun A lb e r t S t e e l til Hegnet. I sit andet ZEgteskab havde hun to Born. Sonnen H e n r ik S k r a m , der 1471 ejede M attrup, dode kort efter uden Livsarvinge, hvorpaa Gaarden til- faldt hendes Datier Jomfru K irs te n S k ra m . E r ik S tyg g e s en N osenk ra n d s , S on af H r. S ty g g e N ie ls en til Hevringholm og Fru B e re te R o n n o v , blev forelsket i den rige Arving, der skcenkede Ham sin Gjenkccrlighed; men, da Moderen ikke vilde give sit Samtykke til dereS Forening, henvendte Han sig til Kong H a n S , hvis Hofsinde Han va r, og denne lovede da, hvis Erik Styggesen künde hjcelpe sig selv, at ville lukke et Dje til. Bejleren skrev nu til sin hjertenskjcere, at Han nok skulde flaffe Raad, og Han holdt Ord. En Morgen, da Folkene reve Ho i Eugene, indfandt Han sig paa Froslcvgaard og bortforte sin elskede derfra. Paa Mattrup holdt de sit Bryllup. Brüdens

M oder stal aldrig have tilgivet dem flig Dristighed. E r ik S th g g e s e n fik saaledes M attrup , og Han blev en dhgtig og virksom GodSejer. Nogle Aar efter denne Begivenhed havde Han 1489 i Anledning af den omtalte Folris D am en Retstrcette med Bpnderne i R ing Sogn, der paastode, at den i F§lge Sandemcends Tog maatte tilhsre dem, og at den ny Ejer af Mattrup ulovlig havde forhpjet Doemningen og derved stadet deres Enge; men da fremlagde Han hin Dom af 1470 og et Tingsvidne fra Vrads Herred om, at Folris D am havde tilhort Mattrup ulast og ukceret 40 Aar eller mere fsrend Bpn- derne i R ing havde talt derpaa. Ved Herredagsdommen af 14 89 , udstcedt i Köngens Ncervcerelse i Horsens af Bistop E j le r af Aarhus, Bistop H a r t v ig af Ribe, Abbed C h r is t ie rn af D m Kloster, H r. J o h a n Je p se n R a v e n s b e rg , Köngens KanSler, o. fl., blev Folris Dam Ham tilkjendt. For at under- s-ge, om den ulovlig var forhpjet, bleve Abbederne i D m og B o r Klostere, H r. L u d v ig N ie ls e n R o s e n k ra n d s til Palsgaard og tre andre Adelsmcend tillige med sex B ind er af de omliggende B yer udncevnte til Synsmcend, og de skjpnnede ikke rettere end, at Fo lris Dam ikke var saa opstoppet som den havde vceret fra Arilds T id . End ikke dermed var denne S trid dog afgjort for Fremtiden. Im od at faa en Gaard og et Bolsted i Geldrup B y afstod F rn E ls e b e H a r t v ig s d a t t e r , Godske Barsebceks Enke, 1487 al denRet til Mattrup Gaard og Gods, hun havde i Folge Soflendestifte. 1490 indloste Han for 800 Mark et Pantelen, Tranholm Gods, fra S v e n d T o rb e r n s e n ; Han fik det derefter i Forlening af Köngen, og det blev aldrig siden indlost af Kronen. Godset ndgjorde 38 Gaarde og laa tildels i Mattrups ncermeste Omegn. 1508 var Han tilstede ved et Skifte imellem Fru K ir s t in e K la v s - d a t te r , Enke efter E b b e S tra n g e s e n til Drumgaard (i Bjcerge Herred) og hendeS afdode M ands Broder K la v s S t ra n g e s e n til Norholm. 1512 kjobte Han af fit Spflendebarn Fru A n n e T im m e s d a tte r R o s e n k ra n d s , Enke efter O lu f S o m m e r , 2 Gaarde i Norre-Snede i VradS Herred, og 1516 af Abbed T h o m a s i V or Kloster en ode M ark i Tyrsting S o g n ; men i Steden for den gav Han 2 Gaarde og 1 -de B o l i T h h , imod at der i Klosteret stulde holdes en aarlig Begcengelse for Hans egen, Hans HuSfrues, deres B orns og dereS Forceldres Sjcele, og efter deres D sd 6 Opstandelses- messer af hver Prcest i Klosteret. Af L a rs S k e e l til Jungetgaard fik Han 1523 i Pant paa 10 Aar for 80 M ark og 50 rhinste Gylden en Gaard i Gribstrup B h , Kloborg Sogn, hvis Skhldscetning var */s Tonde S m o r aarlig;

3 Aar feuere blev Gaarden Hans Ejendom. Omendstjont E r ik S t h g g e s e n s Navn findes iblandt de jyste AdelSmcendS, der 1522 forenede sig imod C h r is tie rn den and en, er det dog ikke rimeligt, at Han virkelig har taget Del i Sammensvcergelsen; Han horte ncemlig ikke til dem, som bleve forfremmede af den nh Konge. 1525 stulde Han mode med 2 Glavind for fit Pantelen og 2 Glavind og 2 Skytter for fit eget G ods, hvilket sidste forudscetter en aarlig Jndtcegt af 300 Mk. eller 600 T dr. Rüg. E r ik S th g g e s e n og Hans Hus- frue vare begge gangne til sine Fcedre i Aaret 1535 , da der blev holdt Skifte efter dem. De efterlode sig ingen S on n er, men to D otre ; den ene af disse, Fru K a re n R o s e n k ra n d s , arvede M attrup, der nu fik en nh Ejer i HendeS M and E j l e r E r ik s e n H a rd e n b e rg , senere Ridder og Rigshovmester.

Denne stal vcere fodt omtr. 1505 og havde 1535 i flere Aar vceret gift med Fru K a re n E r ik s d a t te r R o s e n k ra n d s . Han var Lensmand paa de scel- landste Bispers faste B o rg Dragsholm (nu Adelersborg), der 1535 blev be- lejret af en talrig Afdeling af Grev C h r is to f fe r s Soldater under Grev J o h a n af H oja; deres SkhtS, der for hin T id var anseeligt, ndgjorde 10 Kartover. E j le r H a rd e n b e rg og Hans Krigere forsvarede sig med stör Manddom, og Greven maatte efter frugteslose Forsog paa at indtage Borgen drage bort; men i Forvejen havde Han opfort et BlokhuS for ved S u lt at tvinge Slottet til Overgivelse; dog ej Heller dette lykkedes, og ligesaa lidet alle Forssg Paa at tage det ved List. Endelig kom Kong Christian den tredies Hcer Forsvarerne til Undscetning. Samme Aar fik E j l e r H a rd e n b e rg Stadfcestelse paa det til Hans afdode Svigerfader udstcedte Lensbrev paa Tran- Holm Gods med Ret til at udlose sin Hustrus Medarvinge; Han gav 1536 sin Hustrus Soster Fru B e re te , der var gift med H a n s Jo h a n s e n L in d en ov til Fobiflet, 400 M ark lhbst for HendeS D e l i Godset. Noget senere fik Han Ncesbhhoved i Fyn i Forlening, havde Den Gulland som Len fra 1544 til 1551 og var to Gange Hyvedsmand paa MalmohuS. 1562 gik Han som Sende- mand til Rusland; men allerede paa den T id shnes Han at have mistet KongenS Aridest, hvortil vist nok Hans vel störe Lhst til at vise sin Mhndighed har bi- draget meget. Han havde som Lensmand over Malmphns Len afsat den uro- lige Borgemester i Trcelleborg P o v e l J h d e , hvilket Köngen ansaa for et Overgreb. Desaarsag fik Han snart Paabud om alter at indscette hin i Embedet samt at formane Borgerne til at vcere sin Borgemester hörige og lhdige. Skjsnt Han senere fik Beviser paa Köngens T ill id , mcerkede Han dog ofte, at

Han ej var hndet af denne, og bad derfor 15)65 om sin Afsked fra alle Embeder, der ogsaa blev Ham bevilget. Han dode kort T id efter. Under Hans andet Ophold i Malmo fra 1554 af var Kronprinsen, den senere F re d e r ik den an den, sat under Hans Tilsyn for af Ham at faa Bejledning i Statssthrelsen. Som Ejer af Mattrup fkiftede Han 1537 paa sin Hustrus Begne med H a n s , C h r is to f fe r og A n d e rs Jo h a n se n (L in d en ov) og fik da Stisgaard og Stisgaards M olle, 6 Gaarde og 4 Bolsteder i Thrsting og 2 Gaarde i Halle m. m. 1540 blev Striden om Folris Dam igjen fornhet af Bonderne i R ing, men naturligvis uden Nytte. 1544 kjobte Han af J o rg e n Lhkke til Hverringe Gaarden Havbjcerg i Aale S ogn , der sthldte V-) Tde. S m o r, og 1560 fik Han imod at afstaa Halvdelen af en Gaard i Salten Kronens Herlighed i 3 Selvejergaarde i Kloborg Sogn.

Efter Ham blev Hans S on E r ik E jle rs e n H a rd e n b e rg Ejer af Mattrup. Han blev fodt omtrent 1530 paa Dragsholm, rejste i sin Ungdom udenlands og studerede i Wittenberg tillige med sin Broker S ty g g e ; efter at denne var dod der, vendte Han tilbage. Siden tjente Han Kronprins F re d e r ik , fulgte med Ham paa en Rejse i Tyskland 1558, deltog derefter under Greven af Schwarzburg i et Krigstog ind i Frankerig med 12 Hefte og var med ved Belejringen af Amiens. Efter et Aars Forlob vendte Han hjem og deltog 1559 i Ditmarskerkrigen. Derpaa tjente Han endnu et P ar Aar i Köngens „Gaard", giftede sig i Ju li 1561 med den rige Jomfru A n n e N o n n o v ogfik efter- haanden en stör Meengde Godser, hvoriblandt Faarevejle paa Langeland. I Decbr. 1562 fik Han den Bevilling, at sex af Hans Bonder, ncemlig tre i Gribstrnp, en i Elsgaard, en i Florisgaard og en i Havebro, alle i Kloborg Sogn, skulde vcere fri for kongelige Skatter, indtil Köngen anderledeS tilsagde. Elsgaard og Havebro ere nu ej lcenger til. 1581 blev Han Rigsraad. Med- ejer af Mattrup var Han 1563, da Han fik en D el deraf som sin Modernearv. Selv havde Han en S trid med Bonderne i Ring om Markeskjel. Han fik daogsaa af Köngen Bevilling paa, hvis Han overlevede sin Fader, efter denne atfaa Tranholm Gods til Len, imod at laane Köngen 211 Lod ungersk Guld og 300 Lod S o lv . Af Fru Jd e U lfs ta n d , Enke efter F a lk G jo e til Skjerso, kjobte Han 1567 1 Gaard og 1 B o l i Greestrup Sogn og B h og 1 Gaard iArreskov i Nerre-Snede S ogn , og 1569 overlod J v e r G r o n til Hvidbjcerg-gaard (paa M ors) Ham 1 Gaard i Hornstrup Sogn , Norvang Herred, tillige med 1 Gaard i Korning S ogn , Hatting Herred; i Godtgjorelse for diSse to

Gaarde afstod Han en storre Gaard i Vester-Hvidbjcerg B y paa M ors. Med Köngen magefkiftede Han 1573 og fik da 22 Gaarde, der laa i MattrupS Omegn, hvoriblandt var en D el af det under Tranholm hidtil hörende GodS; derimod fik Köngen 19 scellandfke Gaarde; men herved maa det mcerkcs, at de sidstes Hartkorn var 190 Tdr. 5 Skpr. „ Fdk. „ ^ Alb., imedens de 22 jhske Gaarde ikkun svarede 112 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. 1578 fik E r ik H a rd e n berg ved Kjob et Hus i HorsenS, Aaret efter ved Magelceg med Kronen noget Gods i Loved i Groestrup Sogn og 1580 ved Mageskifte med G jo r d Pedersen G a lt til Tyrrestrup 2 Gaarde og 2 Bolsteder i Raarup Sogn i Bjccrge Herred, imod at afstaa 1 Gaard i Drridslev B y i V o r Herred. E r ik H a rd e n b e rg dode 1604 uden mandlig Arving, da Hans tre Sonner barnlose vare gangne i Graven for Ham. Han havde bygget et Kapel paa Mattrup 1577, og i Kloborg Kirke oprettede Han et Mindesmcerke over sin Fader, sine Sostende, der ogsaa i denne Kirke havde fundet H vile, ligesom og over sin Frue, sine tre Dotre og sig selv. Af Hans Dotre arvede Fru K irs t in e H a rd e n b e rg , der var gift med Rigsraad A x e l B ra tze til Elvedgaard og Eskebjcerg (Schelenborg), Mattrup, som derved atter kom i en ny M s Eje. Dog blev Han ikke strax Eneejer af Gaarden; thi ogsaa Fru M a r e n S k r a m , hanö afdode Svogers Ja k o b H a rd e n b e rg s Enke, fkrev sig 1605 til Mattrup og havde da en Markefkjelstrcette med H e n r ik B e lo v til Spotterup 0. fl. Ved et Magestifte fik A x e l B ra h e 1604 2 Gaarde og 1 Hus i Hjortsvang, Lindcrup Sogn og Vrads Herred og 1 Gaard i Grejs Sogn, Norvang Herred, hvor- imod Han afstod til E r ik Lunge til Stovgaard 3 Gaarde i Torring Sogn. A xe l B ra h e dode 1616, og Gaarden blev arvet af Sonnen T y g e B ra h e , der deSuden blev Ejer af Vemmetofte, Estebjcerg og Bedtofte (i Fyn) samt 5 staanfle Herregaarde; af disse Godser havde Han faaet nogle ved fit Giftermaal med Jomfru B e re te B ro k . Han dode 1640. Hans Arvinge gik vel fra Arv og Gceld efter Ham; men O lu f D a a blev dog ved sit Giftermaal med Hans Datier Fru A nne B ra h e Ejer af Mattrup. Kun faa Aar beholdt Han Gaarden; thi ved et Mageflifte af Februar 1616 overdrog Han Mattrup til sin Sosterson K o r f it s U lfe ld , imod at faa dennes Hovedgaard Bavelsc i Scelland. MattrupS Hartkorn var 420 Tdr. 4 Skpr. „ Fdk. 1 Alb. ; da Bavelses Hartkorn var 527 Tdr., fik Sostersonnen desuden 96 Tdr. Hartkorn i F yn , 2545 Rdlr. i Penge og en Gaard i V iborg, hvis Vcerdi var sat til 1,000 Rdlr. — K o r f it s U lfe ld sogte at afrunde og forbedre sit GodS. Ved

3

Magestiste med Köngen fik Han 1647 i Kloborg Sogn 1 Gaard i GribStrup og 1 Gaard i Norstov, hvorimod Han udlagde 2 Gaarde i Gludsted i Ejstrup S o g n ; af J o r g e n H o g til Todbslle kjobte Han s. A. 1 Gaard i TiSvad, Kloborg S o g n , og 1656 af M a n d e ru p A b ild g a a rd til Estrup (i M alt Sogn og Herred) 1 Gaard i BrceStrup, Ring Sogn og Tyrsting Herred; men strax efter overlod Han denne Gaard til sin Moder Fru E lis a b e th D a a til Vcebnersholm. For Han 1648 giftede sig med Jom fru M e tte H o g , Datier af M o g e n s H o g til KcergaardSholm og Fru H e lv ig L in d e n o v , overdrog Han hende for Livstid Mattrup, hvis hun stulde overleve Ham, og dereS ZEgtestab blive barnlost; efter hendes Dod stulde Gaarden falde tilbage til Hans Arvinge; men hun dode allerede i Februar 1650, og K o r f i t s U lfe ld giftede sig der- efter med K a th r in e v. A h le fe ld , der var fra Holsten; med hende havde Han shv B orn . Under den snart efter udbrudte Krig med Sverige blcv Godset odelagt, og med K o r f i t s U lfe ld gik det mer og mer tilbage. Endnu i Avgust 1665 fik Han kongelig Bevilling for sin og sin FrueS Livstid paa en D el GodS i VradS Herred af 67 Tdr. 2 Skpr. „ Fdk. 2 Alb. Hartkorn, ncemlig: i VradS Sogn Sillerup M olle , i Norre-Snede Sogn i Hampen 1 Gaard, i Norre-Snede B y 1 Gaard, i Frisbcek 1 Gaard, i Kejlstrup 1 Gaard,1 Nortvig 2 Gaarde og 1 Hus, i Gretterup 1 Gaard, i Bjornstov 2 Gaarde, Nor-Hoved 1 Gaard, 1 B o l og 2 Hufe, Hundshoved 1 Gadehus og Bogestov2 Gaarde. Men 1671 udstcedte Han et Gceldsbrev paa 300 N dlr. og 1674 et nyt paa 450 N d lr., for hvilke Han pantsatte 3 Gaarde. For det sidste Krav tillige med 10 Aars Renter blev der 1685 gjort Jndforsel i Pantet, og 6 Aar1 Forvejen var sclve Hovedgaarden blcven udlagt som Pant til Justitsraad P e d e r Lerche til Lerchenfeld; feuere tilhorte Pantebrevet hans Fcetter V in c e n s Lerche, indtil det 1685 blev overdraget til den kjobenhavnste Borger H e n r ik H o ls t . For en Sum af 2658 R dlr. 4 P. var Mattrup Hovedgaard med de2 M öller og 4 B o l i TyrSting tillige med Velgaard, i alt 66 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn, bleven pantsat. O g dette Pant blev 1686 af H e n r ik H o ls t overdraget til Ejeren af Skjerring-Munkgaard T h ge Ie S p e rs e n og Hans Svoger T h g e P edersen N orkcer. Aaret efter kjobte de endnu en Forstrivning, udstcedt af K o r f i t s U lf e ld , paa 2300 R d lr ., hvorfor hele Tyrsting Sogn var sat i Pant, og efterhaanden kom de paa denne Maade i Besiddelse af den storste D el af Godset. Jmidlertid vedblev K o r f i t s U lf e ld , der kaldteS Dverstelieutenant, at bo paa M attrup; men 1687 eller Aaret efter maatte Han

stylte derfra. Vcd det kort i Forvejen foretagne S y n fandteS baade Hovedgaarden og Mollerne H M forfaldne, og i denne sin Ulykke havde Han tillige den Ubehagelighed at blive tiltalt for dobbelt Pantscettelse af en Gaard i FolriS; men den S a g blev dog afgjort i Mindelighed. Fra M attrup flyttede Han til Vorbjcerggaard (i Nim Herred), og her levede Han sine ovrige Dage; i Kloborg Kirke fandt Hans S tov Hvile ved Siden af Mattrups andre Ejere. Af sin eneste S o n Ja k o b U lfe ld havde Han megen S org . Paa Grund af M is- handlinger imod sin HuStru Fru C h r is te n s e D a a blev Sonnen formst for Livstid til Ostindien; men den forurettede Hustru gik i Forbon for Ham og udvirkede, at Han snart fik Lov til at komme hjem igjen. Med de ny Ejere af Mattrup blev Han nu indviklet i heftig S t r id , og da Han boede paa Vcebnersholm, var Han dem en meget besvcerlig Nabo. Ved sin Loldsomhed staffede Han sig ogsaa andre Fjender, og en af disse, der var i Hans egen Tjeneste som S tylte , blev Hans Banemand i Slutningen af 1688 eller Begyndelsen af 1689. Rygtet udbredte sig, at Mattrups ny Ejere havde underkjobt Skytten til at begaa M ordet; men Forhorene desangaaende gave ingen Oplysning derom, og Rygtet labte sig snart igjen.

T y g e Ie S p e rs e n , der var fodt 1655 , blev Stamfader for en Slcegt, hvem Mattrup har tilhort i lcengre T id end nogen af de SEtter, der tidligere vare Gaardens Ejere. Han gjorde sig megen Umage for saa vidt muligt at indlose det Jordegods, der hidtil havde Hort under M attrup , hvilket ikke faldt Ham synderlig vansteligt paa Grund af hin T ids Lovgivning; Han udkjobte ogsaa 1690 sin Svoger af Fcellesstabet og dode 1706. I fit andet Wgtestab med A n n e M ik k e lS d a tte r havde Han ni B o rn , og denne Hans Enke giftede sig senere med D a n ie l Fischer til Silkeborg og VinderSlevgaard. Hun dode1 Aaret 1721, og da blev ved det offenlige S a lg af Gaarden og Godset hendes S o n N ie ls T ygesen paa alle Arvingenes Vegne hpistbydende med 27,500 Kroner. Den Gang var Mattrup saaledes styldsat: fri Hovedgaardstaxt 27 T d r., Mollestyld 9 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk., Skovstyld 6 T dr. 2 Skpr. 1 Fdk.2 Alb. Bondergodsets Hartkorn 340 T dr., Kongetiender 16 T dr. 5 Skpr. og Kirketiender 54 Tdr. 4 Skpr. med Kirkerne Kloborg, Tyrsting, GrceStrup og R ing ; Hartkornet var saaledes i alt 454 Tdr. M en Buddet synes at vcere blevet forkastet; thi et nyt S a lg fandt Sted 1722, og da blev C h r is t ia n Fischer til VinderSlevgaard, Attinggaard og Gravballegaard, en Stisson af T y g e Je s p e rs e n s Enke, hoistbydende med 25,500 R d lr. Han fik Skjode

paa Mattrup i April 1723, men folgte den hele Ejendom allerede det folgende Aar til den for ncevnte N ie ls Thgesen. Denne var fodt 1700, cegtede 1732 H e lle A m m its b o ll fra Rast og dode 1752 som Kancelliraad, og Hans Enke fulgte Ham i Graden 1755. D a stsrste Delen af dereS mange efterlevende B orn vare umhndige, og diSseS Kaar ingenlunde de bedste, bleve Gaard og Gods atter folgte i M aj 1755, og nu kjobte deres Farbroder Justitsraad E m a n u e l Thgesen Mattrup for 38,600 Rdlr. Han var en Mand, der ved udstrakt og heldig HandelSvirksomhed i Hovedstaden havde samlet sig en be- tydelig Formue; tillige havde Han vceret Regimentskvartermester ved et Regiment i Kjobenhavn. Han blev omtrent paa samme T id som Han kjobte Mattrup Amtsforvalter over Havreballegaard, Kalls og Stjcernholm Ämter. Ogsaa kjobte Han Hovedgaarden Mindstrup i Norvang Herred tillige med Fsvling, Hvirring og Hornborg Kirker og en Hel Mcengde Bondergods. Af alle diöse Ejendomme oprettede Han den 3die November 1759 et Stamhus for sin af- dsde Brokers celdste S s n T h ge J e s p e r Thgesen. Dette Stamhusbrev blev stadfcestet af Köngen 1766, og da indbefattedes under Stamhuset ogsaa Hovedgaarden Skovgaard i Torrild Herred, som Han senere havde kjobt og i Folge sine ArvingeS Udsagn havde Haft i Sinke at lcegge under Stamhuset. Dette udgjorde saaledeS 63 T d r., 2 Skpr. „ Fdk. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn fri Hovedgaardstaxt, ncemlig: Mattrup 27 Tdr., Mindstrup 17 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. og Skovgaard 18 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdk. Skov- og Mollefkhld 17 Tdr. 5 S kpr., matrikulerede Kirketiender 119 Tdr. 7 Skpr. af Tyrsting, Grcestrup, Ring, Fovling, Kloborg, Hvirring og Hornborg Sogne, matrikulerede Kongetiender 56 Tdr. 7 Skpr. af Thrsting, Ring, Kloborg, Fovling og Kollerup Sogne, Bondergods 566 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn, Ager og Eng, 2 Tdr. 1 Skpe. 3 Fdk. 2 Alb. Skovskhld og 2 Tdr. 1 Skpe. Mollefkhld, eller i alt 828 Tdr. 3 Skpr. „ Fdk. 1 Alb. Hartkorn af alle S lags. Den aarlige Landgilde var: 1098 Rdlr. 1P. 8 65 Tder. 6 Skpr. Rüg, 17 Tdr. 4 Skpr. B yg , 14 Tdr.1 Skpe. Havre, 27 Lpd. S m or, 15 S v in , 2 Lam, 34*/2 Gces, 40 Hons og end videre 19 Ugedage foruden Hoveri til Hovedgaardene. I Stamhusbrevet blev det bl. a. derhoö fastsat, at der ikke maatte tages en hojere Jndfcestning end 20 Rdlr. af en Gaard, ligesom der Heller ikke maatte scelges noget af Skovene til fremmede, eftersom der med al Omhu skulde fredeS om dem til Bedligeholdelse af Hoved- og Bondergaardenes Bhgninger. Justitsraad E m a n u e l Thgesen var forst gift med M a g d a le n e K irs t in e A m m itS b o ll og efter

hendes Dod med M a r g re ts L e n tz , der var Enke efter Agent B jö r n ; ogsaa hende overlevede Han, og begge ZEgteskaber vare barnlose. Selv dode Han i fit 61 de Aar i Ju l i 1764, og i Kloborg Kirke, hvor Han hviler ved sine Hus- truer, blev der oprettet et smukt Mindesmcerke over Ham. Justitsraad T hge Je S p e r Thgesen var ved Stamhusets Oprettelse Assessor i Rentekammeret, efter at have trukket sig tilbage fra Handelen, som Han efter sin Onkel havde fortsat i Forening med den bekjendte N ie ls R h b e rg , der blev Ejer af Frederiksgave. Senere var T hgesen Kommitteret i Kollegiet og blev af Regeringen benhttet ved Salget af det monfke Ryttergods som og maaste ved Salzet af Rhttergodset i Skanderborg Amt; ved at handle med de forste Kjobere af dette sidste fik Han i sine Hcender en Moengde Gods, ncemlig de nys oprettede Hovedgaarde Vcebnersholm eller VaabenSholm og Nedenskov-Bilholt med alt Tilliggende foruden en Hel D el Strogods. Han kjobte og udsthkkede en D el andre Godser og afhcendede desuden Mindstrup og Skovgaard, og i Steden for disse sidste bleve Vcebnersholm og Nedenskov-Vilholt indlemmede i Stamhuset, som derved blev noget foroget, saa at det i alt udgjorde 876 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn af alle S lags. DeSuden ejede Han i StrogodS af alle Slags 413 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn. Justitsraaden, der ligesom Hans Farbroder saa godt som muligt vilde sorge for sine Bonders Velvcere, forhojede ej Heller Landgilden for Stamhuset og det forrige RhttergodS, saa at dette sidste ikke sjcelden flet ingen Jndtcegter ydede Ham. Hoveriet var langt fra at vcere trhkkende, eftersom baade Vcebnersholm og Nedenskov-Vilholt vare bort- fcestede til Bonder og derfor bleve drevne uden Hoveri, og det halve Arbejde til selve Mattrup blev altid eftergivet, da HovbonderneS T a l var meget stört. I Aaret 1776 blev Justitsraaden adlet under Navnet T h ygeson . Han dode i Aaret 1822, efter i 25 Aar at have overlevet sin HuStru S o f ie C h a rlo tte C ed erfe ld fra Erholm ; men allerede i Beghndelsen af Aaret 1821 var Stamhuset paa Grund af den Aands- og Legemssvaghed, der havde hjemsogt Ham i flere A a r, blevet overdraget til Hans eneste S o n N ie ls E m a n u e l äe Thhgeson . Denne havde tidligere vceret Stiftamtmand i Norge, var 1812 efter sin Farbroder L a rS T hhg eson bleven Ejer af det störe Gods Bhgholm og havde allerede nogle Aar i Forvejen kjobt det omtalte Strogods af sin Fader, saa at Han havde en samlet Ejendom af 2365 Tdr. Hartkorn. Jmod Stamhusbrevets udtrhkkelige Forbud sogte og fik Han strax efter sin Tiltrcedelse kongelig Tilladelse til at optage et Laan i det hele Gods, imod at Strogodset

blev indlemmet i Stamhuset. Laanet skulde udgjore 100,000 R d lr. S o lv og bruges l il GodsetS Forbedring. 1825 udgjorde Gcelden omtrent 126,000 R d lr., og da Kredilorerne paa Grund af de ulykkelige TidSforhold ikke lcenger havde tilstrcekkelig Sikkerhed i Pantet, fandt tilsidst 1829 offenlig S a lg Sted. Mattrup og Vcebnersholm Hovedgaarde bleve kjobte af den sidste BesidderS eneste S s n , nuvcerende Hofjcegermester C a r l T y g e G e o rg F re d e r ik