1923 - 2013

Fort

ryde

lses

ret:

Du

kan

skri

ftlig

t, ud

en a

nfør

else

af g

rund

, ind

en fo

r 14

dag

e an

nulle

re d

in b

estil

-lin

g. A

nnul

leri

ngen

ska

l sen

des

til F

lens

borg

Avi

s, W

itten

berg

er W

eg 1

9, 2

4941

Fle

nsbu

rg, e

ller

til

abon

nem

ent@

fla.d

e. L

ever

ing

af F

lens

borg

Avi

s sk

er v

ia Z

uste

llges

ells

chaf

t Sc

hles

wig

-Hol

stei

n m

bH, W

yker

Str

. 20-

26, 2

4768

Ren

dsbu

rg, e

ller

via

Dan

sk A

vis

Om

delin

g A

/S, N

iels

Fin

sens

Vej

11

, 710

0 Ve

jl. A

bonn

ente

rs n

avne

og

adre

sser

bliv

er u

delu

kken

de v

ider

egiv

et t

il br

ug fo

r le

veri

ng

af a

vise

n. Y

derl

iger

e in

form

atio

ner

vedr

øren

de F

lens

borg

Avi

s´al

men

e fo

rret

ning

sbet

inge

lser

og

erkl

æri

ng v

edrø

rend

e da

tabe

skyt

tels

e fin

des

på w

ww

.fla.

de.w

Ja!Jeg vil gerne bestille Flensborg Avis´ sports-abonnement i 12 måne-der for 8,- euro pr. måned.

Navn:

Gade:

Postnr./by:

Telefon:

Dato:

Underskrift:

Jeg bekræfter, at hverken jeg eller min husstand i det seneste halve år har holdt Flensborg Avis.

Postfach 2662 · 24916 Flensburg eller Postboks 70 · 6330 Padborg Tlf. +49 461-50450 · Fax +49 461-5045218E-mail: abonnement@fla.de · www.fla.de

Alt fra sporten

i grænselandet!

Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis.

For kun 8,- euro pr. måned får du Flensborg Avis hver lørdag og mandag.

Interesseret?

Udfyld nedenstående kupon og send den til Flensborg Avis.

1923 - 2013

1

Forord/VorwortVelkommen til DGFs jubilæumshefte!

Bestyrelsen i DGF besluttede, at der i anledning af DGFs 90-års jubilæum den 9. novermber skulle udgives et jubilæumshefte. Bestyrelsen mente, at tiden frem til 100-års jubilæet i 2023 kunne være en for lang tid. Vort medlem og journalist Ruwen Möller havde lyst til opgaven. Nu ligger jubilæumsheftet foran jer. Redaktionen håber, at heftet er blevet så godt, at man får lyst til at blade i det, dukke ned i teksterne og se på gamle og nye billeder.Redaktionen siger hjertelig tak til alle, der med artikler, billeder og gode råd har hjulpet med på vejen.

Der Vorstand des DGF Flensborg hat entschieden, anlässlich des

90-jährigen Bestehens des Vereins am 9. November 2013 eine Jubiläumsschrift herauszugeben. Es erschien zu lange, um bis zum 100-jährigen Jubiläum in zehn Jahren zu warten. Unser Mitglied und Journalist Ruwen Möller war bereit, die Erstellung der Schrift zu übernehmen, die nun vorliegt. Die Redaktion hofft, dass die Jubiläumsschrift gefällt und das sowohl Altes als auch Neues aus 90 Jahren DGF gelungene Unterhaltung bietet. Die Redaktion bedankt sich ganz herzlich für Beiträge, Bilder und gute Tipps. Die Redaktion

Indhold/InhaltForord/Vorwort Side 01 Hilsener/Grußworte Side 01-09 Fodbold/Fußball Side 10-11 Håndbold/Handball Side 12-13 Boksning/Boxen Side 14-15 Tennis Side 18-19 Badminton Side 20-21 Ishockey/Eishockey Side 22-23

Baseball Side 24-25Idrætsparken Side 26-27 Kolja Afriyie Side 30-33 DGF & Frank Heike Side 34-37Interview Jürgen Lange Side 38-41Heinz „Skuggi“ Schubert Side 42-45 Historie/Geschichte Side 46-51 DGF 2.0 Side 52

Kolofon/Impressum:Udgiver: Dansk Gymnastikforening e.V. (DGF Flensborg), Marienhölzungsweg 62, D-24939

Flensburg, Tel.: 0461/5700 477; Fax: 0461/5700 479; www.dgf-flensborg.de.Redaktion/Layout: Dieter Lenz, Ruwen Möller og afdelingerne.Fotos: DGF Flensborg, Flensborg Avis, privat, FC Midtjylland

Tryk: Flensborg Avis AG; Flensborg 2013

1923 - 2013

2

DGF: En 90-årig fyldt med liv og engagement

Den 9. november 2013 fejrer Dansk Gymnastik Forening (DGF) sit 90-års

jubilæum. Det er en stor dag for foreningen, som i ni årtier har været med til at præge Flensborg bys sportsverden. DGF har altid været med i spidsen for sportens udvikling. Anlægget ved Frueskoven – ”Idrætsparken” eller bare DGF-Pladsen – er blevet beundret af mange gæster nord og syd fra. Tre græsbaner, et tennisanlæg med fire baner og et velholdt klubhus har dannet en fin ramme om et broget idrætsliv. Dertil kommer, at DGF udover sine traditionelle idrætsgrene altid har været åben for nye tiltag som f.eks. baseball eller football. Foreningen har i dag op imod 700 medlemmer fordelt på syv idrætsgrene.

Det er gået op og ned i DGF, det kan heller ikke være anderledes i en verden fuld af forandringer. Foreningen er udtryk for stabilitet i en rolig og positiv udvikling. DGF har et godt navn i sportsverdenen. Derfor kan vi med glæde fejre foreningens 90-års jubilæum, som vi også gjorde det 1973 ved 50-års og i 1998 ved 75-års jubilæet.

Det frivillige foreningsarbejde og hele sportverdenen har forandret sig gevaldigt de sidste mange år. Det frivillige foreningsarbejde, som alle så gerne vil og som er et bærende element i vort samfund, lider under, at det individuelle vinder frem. Alle vil gerne nyde foreningernes tilbud og service, men det kniber med at finde de frivillige, der år efter år vil bruge egen kostbar fritid til stå for arbejdet. Alligevel råder DGF over en frivillig medarbejderstab

på knap 70 i bestyrelsen og i afdelingerne. Der skal herfra lyde en hjertelig tak til disse medarbejdere uden hvem DGF naturligvis ikke ville kunne eksistere.

Men også sportsverdenen er i forandring. På alle områder og overalt vinder de kommercielle idrætstilbud frem. Det enkelte menneske kan her få det indviduelle behov dækket uden at være forpligtet til at deltage i et til tider snævert og begrænsende foreningsliv. Det må også konstateres, at penge spiller en større og større rolle. For at opnå topresultater flyder der flere og flere penge til idrætsudøvere. Også det skaber en skæv konkurrence. I DGF har vi med held endnu kunnet komme udenom denne udvikling.

Vi har en udvikling der er præget af ro og stabilitet. Og det skal så være den udfordring, som DGF står over for de næste 10 år, indtil vi i 2023 kan fejre 100-års jubilæum. En udfordring, der fortsat beror på de frivillige kræfter i en dansk omverden i Sydslesvig. Derfor også en hjertelig og stor tak til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Vi er en del af SdU – igennem tiderne en ikke ubetydelig del af det brogede liv i det danske mindretal. DGF har i det daglige arbejde ærgerrighed nok til at yde gode resultater med større og mindre held. Men DGF vil altid stile efter også at være en familie, hvor mange føler sig veltilpas. Dette sammenlagt udgør DGFs målsætning og det vil vi bevare, så længe vi kan.

1923 - 2013

3

DGF: Ein 90-Jähriger voller Leben und Engagement

Am 9. November 2013 feiert Dansk Gymnastik Forening (DGF) sein 90.

Jubiläum. Genauso lange hat der Verein an der Marienhölzung den Sport in der Region geprägt. DGF ist immer mit an der Spitze der Entwicklung im Sport hier gewesen. Zum einen mit der Sportanlage an der Marienhölzung – „Idrætsparken“ oder DGF-Platz - die mit ihren drei Rasenplätzen, vier Tennisplätzen und einem gepflegten Clubheim von Gästen nördlich und südlich der Grenze immer wieder bewundert wird. Zum anderen durch die Tatsache, dass der DGF immer für neue Entwicklungen offen gewesen ist und neben seinen traditionellen auch neue Sportarten wie Baseball oder Football aufgenommen hat. Auch deshalb hat der Verein heute etwa 700 Mitglieder in sieben Abteilungen.

Es geht auch im DGF auf und ab. In einer Welt voller Veränderungen muss das so sein. Das Ziel des Vereins ist Stabilität mit einer ruhigen und positiven Entwicklung. Die ehrenamtlich Vereinsarbeit und die gesamte Sportwelt haben sich in den letzten Jahren enorm verändert. Alle wollen die ehrenamtlichen Vereine als wichtige Säulen der Gesellschaft. Alle wollen die Angebote der Sportvereine nutzen, aber nur wenige sind bereit, ein Ehrenamt zu bekleiden. Deshalb freuen wir uns, dass der DGF über nahezu 70 ehrenamtliche Tätige im Vorstand und in den Abteilungen als Leiter, Trainer und Betreuer verfügt. An dieser Stelle ein herzliches Dankeschön an alle MitarbeiterInnen, ohne die der DGF nicht existieren kann.

Die kommerziellen Angebote sind eine erhebliche Konkurrenz, weil hier die Menschen sportliche Reize finden ohne sich in der oftmals begrenzenden und starren Vereinsarbeit engagieren zu müssen. Auch das Geld spielt eine immer größere Rolle. Um Erfolge und Spitzenleistungen zu erreichen, fließt Geld an die Sporttreibenden. Im DGF sind wir glücklicherweise noch ohne ausgekommen.

DGF ist in einer Entwicklung, die von Ruhe und Stabilität geprägt ist. Und dies ist unsere Herausforderung für die nächsten zehn Jahre bis 2023, wo dann das 100. Jubiläum gefeiert werden kann. Der DGF will weiter eine bedeutende Kraft sein innerhalb der dänischen Minderheit – im Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Wir gehören zu dieser großen Familie und wir sind immer ein wesentlicher Teil gewesen. Auch an dieser Stelle ein herzliches Dankeschön an SdU.

Im DGF haben wir den Ehrgeiz sportliche Leistungen zu vollbringen. Wir wollen aber auch eine Gemeinschaft sein, in der sich alle in einer familiären Atmosphäre wohlfühlen können. Dies ist die Zielsetzung von DGF und diese wollen wir erfüllen, solange wir können. Dieter Lenz, 1. Vorsitzender

1923 - 2013

4

Hilsen Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Det var med stor glæde, jeg modtog opfordringen til at skrive en hilsen

her i jeres jubilæumsskrift. Det er for SdU en god måde at overbringe en hilsen med en lykønskning i anledningen af foreningens 90-års jubilæum.

DGF er både en af SdU’s største foreninger og også en af de ældste, men selv om foreningen nu runder de 90 år, så er det bestemt ikke en forening, der er gået i stå. Nej, der er rigtig meget aktivitet i gang i de forskellige afdelinger, som foreningen består af. Det kan man opleve, når DGF deltager i SdU’s stævner og turneringer, hvad I ofte gør med stor succes.

Da foreningen startede i 1923, var det en ren gymnastikforening, men der gik ikke mange år, før både fodbold, håndbold, atletik og også boksning var kommet til. Udvikling af foreningen og en evne til at fange nye trends og sportsarter er en af de ting, som I har været gode til i DGF. Det så man, da I for nogle år siden oprettede en skaterafdeling og fik bygget skaterbanen, og det samme kunne man se, da I tog american football, baseball og chearleading med på programmet. Det er ikke alle tiltag, der er lykkedes lige godt, men det at have mod til at forsøge tyder på en

forening, der er åben for nytænkning og udvikling.

Af jeres medlemstal fremgår det, at I også har godt fat i børne- og ungearbejdet, idet ca. halvdelen af jeres aktive medlemmer er under 24 år. Her er de fleste selvfølgelig i fodboldafdelingen, som er jeres største aktivitet, men der er også unge i de andre sportsgrene.

Det lover godt for fremtiden, da det kan være svært at holde gang i en forening uden børn og unge. Det er jo dem, der gerne skulle føre foreningen videre.

Jeg vil slutte med at ønske rigtig hjertelig tillykke med jubilæet og held og lykke med arbejdet fremover.

Venlig hilsenInger Marie Christensen

Formand for SdU

1923 - 2013

5

Grußwort der Stadt FlensburgIm Flensburger DGF begegnen sich seit

nunmehr neun Jahrzehnten Menschen aller Generationen, um gemeinsam Sport zu treiben, sich gegenseitig spielerisch herauszufordern und Freundschaften fürs Leben zu schließen. Oder einfach nur, um sich bis ins hohe Alter fit zu halten. Die Tatsache, dass der dänische Verein bis 1951 in Sachen Fußball in der DBU (Dansk Boldspil Union) organisiert war, zeigt die Besonderheit in der Flensburger Sportlandschaft. Seit dem „Sportfrieden von Malente“, der ihnen “gleiche Rechte und Pflichten” wie den deutschen Nachbarvereinen zusicherte, wurde der DGF schließlich in die Strukturen südlich der Grenze, namentlich dem Deutschen Fußball-Bund, eingebunden. Besonders ist allerdings, dass einige der zwölf Fußballmannschaften auch heute noch im dänischen Ligensystem antreten.

Der DGF leistet im Verbund mit anderen Vereinen und Verbänden einen wertvollen Beitrag nicht nur für den Sport, sondern für das deutsch-dänische Miteinander in Flensburg im Allgemeinen.

Wie auf dem Fußballplatz so wird auch beim Handball, Boxen, Badminton, Tennis,

Baseball und neuerdings wieder im mitunter recht ruppigen Eishockey der „Flensborg Vikings“ der Grundsatz des Fair Play gelebt. Er zählt zu den Organisationen der dänischen Minderheit, doch spielt im Alltag das Miteinander von deutscher, dänischer und anderen Kulturen eine wichtige Rolle. Der DGF ist damit ein wichtiger Baustein im Flensburger Freizeitsportangebot.

In den Aufs und Abs in der Vereinsgeschichte ist die Solidarität der Mitglieder zu ihrem Verein, aber auch die zwischen der Stadt Flensburg, dem Verein und den Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, denen schlussendlich der „Frueskovens Idrætspark“ an der Marienhölzung übertragen wurde, stetig gewachsen. Mit Unterstützung aus dem städtischen Haushalt wird dieser heute vom DGF sichtlich mit Liebe gepflegt, so dass nicht nur die dänischen Nachbarschulen hier gern trainieren, sondern auch jedes Jahr wieder das „Årsmøde“ der dänischen Minderheit dort gefeiert wird.

Wir wünschen dem DGF für sein künftiges Wirken inmitten der Vielfältigkeit des deutsch-dänischen Grenzlands weiterhin viel Erfolg!

Swetlana Krätzschmar Stadtpräsidentin Simon Faber Oberbürgermeister

1923 - 2013

6

75HANDBALL

SdU

www.sdu.de

SdUvigs danskesdslyS

eninger · Norore Ungdomsfvigs dansk

U

. 76 · 24939 Fltrsdereninger · Nor

gensbur. 76 · 24939 Fl

g

SdUpå

æt t-

U

.sdu.dewww

ensportpå

en

Sorg kender ingen grænser og ingen konfession

K. Straßenburg GmbHAn der Beek 32 · 24988 Oeversee

0 46 30 / 2 74www.strassenburg-bau.de · info@strassenburg-bau.de

BauunternehmenVi taler dansk

Maurer-

Beton- und

Putzarbeiten

ken der Kooperation nicht an-freunden können, stört Stotznicht. »Beide Seiten sind davonüberzeugt, dass es der richtigeWeg ist und dass es an der Zeitist, zusammenzuarbeiten«,sagt der DHK-Geschäftsführer.

Die Zeiten, in denen sich dieSdU-Handballer teure Spielerleisten, sind laut Stotz vorbeiund auch der zweite Geschäfts-führer vom DHK, Tim Blohme,macht deutlich, dass man sichkeine »Legionäre mehr ins Bootholen wird«.

Alte Zöpfeabgeschnitten»Wir haben jetzt rund zwei Jah-re gebraucht, um alte Zöpfe ab-zuschneiden und uns neu auf-zustellen. Ich bin auch der Mei-nung, dass es uns gut gelungenist. Der DHK hat sich nicht nurwas den Handball betrifft ver-ändert, sondern auch sein Ge-sicht nach außen in ein positi-ves Licht gerückt«, sagt Blohme.

»Diesen Weg werden wir wei-ter verfolgen und entsprechendauf Spieler setzen, die aus derRegion kommen und heiß auf

Handball in einer guten Atmo-sphäre sind«.

Mit der Kooperation mit derHSG in der Hinterhand sei manauch viel besser aufgestellt,wenn es um neue Spieler-Ver-pflichtungen gehe, weiß Stotz.

»Man kann den Spielern soauch eine ganz andere Perspek-tive bieten. Zum einen könnensie bei uns in der Oberliga spie-len, sich gleichzeitig aber auchfür höhere Aufgaben empfeh-len und das alles im Umkreisvon wenigen Kilometern«, be-tont Stotz.

Eine kurze Lebensdauer dürf-te die Kooperation nur dannhaben, wenn die HSG aus der 2.Liga absteigt und der DHK denSprung in die 3. Liga schafft.

»Soweit wollen wir nichtdenken. Es ist wichtig, dass dieHandball-Region hier oben ei-nen Zweitligisten hat undwenn möglich auch eineMannschaft in der 3. Liga. Da-ran arbeiten wir, um die Koope-ration weiter mit Leben zu fül-len«, sagt Peter Stotz.

Marc Peetzmp@fla.de

www.fla.de www ed.alf.w

1923 - 2013

7

Grußwort Sportverband Flensburg

Einer der traditionsreichsten Vereine unserer Stadt, der Dansk

Gymnastikforening Flensburg e.V., kann in diesem Jahr auf sein 90-jähriges Bestehen zurückblicken. Hierzu gratuliert der Sportverband Flensburg ganz herzlich.

Mit gut 700 Mitgliedern, davon ca. 1/3 jugendliche Sportlerinnen und Sportler, gehört DGF Flensborg zu den größten Flensburger Sportvereinen und bereichert bereits seit Jahrzehnten den Flensburger Sport.

Der Verein hat eine sehr bewegte Geschichte hinter sich und musste als Verein, der „wertvolle Freundschaften in dänischer Atmosphäre schaffen will“, auch schwere Zeiten überstehen.

Seit Anfang der 50er Jahre hat der Verein seine Heimat im Frueskovens Idrætspark wo die „Rot-Weißen“ noch heute ihre Heimspiele austragen.

Der Verein hat in den letzten Jahrzehnten sein Sportangebot immer wieder an die aktuellen Entwicklungen angepasst und ist mit aktuell sieben Abteilungen einer der wenigen Mehrspartenvereine Flensburgs.

DGF Flensborg gebührt Dank und Anerkennung für 90 Jahre erfolgreiche Tätigkeit im Flensburger Sport. Möge es dem Verein auch weiterhin gelingen viele Sportbegeisterte für die aktive Mitarbeit im Verein zu bewegen, damit die Arbeit weiterhin so erfolgreich fortgesetzt werden kann.

Der Sportverband Flensburg wünscht, auch im Namen aller im Verband zusammengeschlossenen Vereine und Verbände, dem Dansk Gymnastikforening Flensborg e.V. weiterhin Erfolg und Freude am Sportgeschehen.

Ingo Diedrichsen1. Vorsitzender des

Sportverbandes Flensburg

1923 - 2013

8

Vi ønsker DGF Flensborg hjertelig tillykke med de 90 år og siger tak for det

gode samarbejde!

Thorsten & Marlene Baron

LOPPEMARKED/FLOHMARKTi IDRÆTSHALLEN (salen)

20. 03. 2011 fra kl. 9.00Information og tilmelding/Anmeldung:

+49 162 2064459 eller +49 461 5035020

Glædelig jul og godt nytårtil vore kunder og venner.

Wir wünschen unseren Kunden und Freunden ein frohes Weihnachtsfest

sowie ein gutes neues Jahr.Marlene og Thorsten Baron

Moltkestr. 20c · 24937 Flensburg · Tel. 0461 / 50 35 020

● für alle Altersgruppen● für Sportler und Nichtsportler● Festlichkeiten im Clubzimmer für bis 30 Pers. oder im Saal für bis zu 120 Personen

Inh. Marlene BaronMoltkestr. 20c · 24937 Flensburg · Tel. 0461 / 50 35 020

Weihnachtsfeier?

Jetzt bestellen!

✰ ✰✰ ✰✰✰

✰

✰

✰ ✰✰✰

24937 Flensborg, Moltkestraße 20c, Tlf.: 0461-5035020

1923 - 2013

9

Grußwort Carl Hagens:»Der er nyt overalt«

Generationen haben das 1923 gelegte DGF-Fundament genutzt,

das sich weiter als sehr tragfähig erweist. Es ergeht dem Traditionsverein wie einem Urgroßvater, der seine Enkel und Urenkel eben zur Taufe brachte, den Zeitraffer einschaltet und schon sind aus Kindern frische Studenten geworden.

In meiner Zeit als Vorsitzender erlebte ich, wie aus talentierten Jugendlichen, weil sie zusammen blieben, eine der landesbesten Fußballmannschaften wurde, zu deren Topspielen bis zu 3000 Zuschauer kamen. Heute scheint der Zusammenhalt fraglich, wenn finanzstarke Vereine mit Geld locken. Das ist bedauerlich, aber im Spätkapitalismus verständlich, wenn Geld die Welt regieren darf.

Früher hieß es, DGF sei im Bündnis mit höheren Mächten und darum so erfolgreich. Weil unsere Spieler bei gelungenen Aktionen auf dänisch »godt« riefen, verwechselten das die Gegner mit Gott und dagegen konnten sie nicht an.

Wahrlich bietet DGF immer eine gute Organisation und einen sehr guten Trainerstab, unter Einbeziehung der

Eltern, die ihrem Nachwuchs zu Spiel und Spaß verhelfen. Besonders stolz ist man auf Eigengewächse im Verein, der attraktiv bleiben muss, um anziehend auf zuströmende Kräfte von außerhalb zu wirken.

Das Fundament von 1923 ist so robust, das es auch für Boxer, Tennis- und andere Ballspieler gern genutzt wird. Man denkt an alte Zeiten mit einem Haufen guter Erinnerungen und freut sich über das Neue, das überall hernwächst.

DGF - weiter so!

Carl Hagens, DGF-Ehrenvorsitzender

1923 - 2013

10

Fodbold i DGF: Stabilitet gennem årtier

Stabilitet er det gennemgående begreb, hvis man skal beskrive

fodboldens historie i DGF. Den største succes havde afdelingen i 60erne og 70erne, da især ynglingeholdet og senere førsteholdet med trænerne Ernst Schlüter og Kurt Thomsen spillede i landets højeste rækker. Da var der fyldt op med langt over 1.000 tilskuere i Idrætsparken. Spillerne, der alle kom fra byens nordlige kvarter, havde navne som bl.a. Norbert ”Noschi” Hinz, Heinz ”Skuggi” Schubert, Horst ”Hoddi” Petersen, Hans-Jürgen ”Jüggi” Sørensen eller ”Siggi” Jansen (se foto) for blot at nævne nogle. I denne tid rykkede man op og man rykkede ned, men man holdt sammen og kammeratskabet er der stadigvæk.

Lige så legendarisk som ovennævnte

personer var fritidshjemsleder Christian Møller. Fodbold i DGF fra 1953 og fremover var på fremragende vis knyttet til navnet Christian Møller. Utallige er de unge fra den nordlige bydel, der gik igennem Christian Møllers uddannelse, der ikke blot bestod i at lære at spille fodbold, men også udvikle sig til gode sociale samfundsborgere. Christian Møller var også i årtier kasserer i DGF og sørgede bl.a. for, at der blev betalt kontingent – eller ikke, når den økonomiske situation i familien ikke tillod det. Der var ikke det, som Christian ikke kunne skaffe, og det må formodes, at en del af hans løn gik til aktiviteterne i DGF.

Stabilitet er fremherskende, når der skal fortælles om fodboldafdelingen i DGF. I dag har den ca. 300 medlemmer.

1923 - 2013

11

Den råder over seks seniorhold, hvoraf to hold spiller fodbold i DBU og DGI. Der er gennemgående 11 ungdomshold fordelt over alle aldersgrupper, hvad der efterhånden er en sjældenhed. Aldersfordelingen mellem voksne og unge er ligelig. Også det er en tilfredstillende situation. Det kniber som overalt i aldersgruppen 15–18 år, så her har DGF fra i år besluttet at indgå et fodboldfælleskab med IF Stjernen for de tre ældste årgange og for et pigehold. En lovende udvikling med mange positive muligheder.

Glædeligt er det, at DGF råder over mindst to trænere per hold. Det sikrer en god fodboldmæssig uddannelse og sørger for kontinuitet. Højdepunkter er selvfølgelig, når der fra DGF kan udgå spillere, der kan blive professionelle og endda komme på et landshold. Her har personer som Daniel Rathmann

(Hamburger SV og ungdomslandshold), Kolja Afriyie (Hamburger SV, Energie Cottbus og FC Midtjylland samt U21-landshold) samt Jürgen Lange (Borussia Mönchengladbach) kastet størst glans over ungdomsarbejdet i DGF.

Det kan være, at der er større forventninger til DGFs fodboldafdeling end resultaterne for tiden viser. Men de ansvarlige i fodboldafdelingen har den holdning, at der i DGF skal spilles fodbold for glædens skyld, for at kammeratskabet mellem unge kan vokse og for at lære at spille rigtig fodbold. Derfor sørger man i DGF for, at man også af og til får en dansk træner til at træne i afdelingen. Disse trænere fra Danmark kommer med en anden fodbold- og spillekultur, der igen og igen vækker begejstring hos spillerne i DGF.

Og så er fodboldafdelingen en stor del af fodboldarbejdet i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Vi deltager altid med de fleste hold i SdUs turneringer og vi er med i bestyrelsesarbejdet. Ligeledes har vi rigtig gode kontakter til Dansk Boldspil Union og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger.

Fodbold i DGF er en god historie med gode oplevelser og godt sammenhold. Det er der rigtig mange, der skal have en hjertelig tak for. Dieter Lenz

Daniel Rathmann begyndte sin karriere i DGF, og blev senere tysk U-landsholdsspiller.

1923 - 2013

12

Håndbold i DGF: Storhedstiden er forbi

Håndboldsporten har i DGF igennem tiderne op til ca. år 2000 været

en fast og stor afdeling. Det var især kvindesiden, der gjorde sig bemærket med flere hold både i seniorafdelingen, men også blandt ungdomsholdene. Mandesiden dyrkede håndboldsporten mere i det stille. Det var IF Stjernen, der ved foreningens adskillelse fra DGF stod for herrehåndbolden.Men kvindesiden i DGF Flensborg var dominerende.

Flere hold opnåede i årenes løb store resultater. Navne, der stod bag successen, er Arne Borg og

Lis Heinz og senere også Sönke Wehrmann og Harald Jacobsen. De opnåede et utal af mesterskaber og oprykninger. Klubhuset og arkivet er fyldt med diplomer og pokaler samt en mængde billeder.Fra ca. år 2000 gik det langsomt ned ad bakke. Andre klubber i regionen overtog førerskabet. Kun i ungdomsafdelingen fortsatte successen med Lis Heinz (foto side 13 til højre, bagerste række til venstre)som primus motor. Da hun stoppede, standsede udviklingen også her.I dag er der en lille men trofast skare i håndboldafdelingen.

1923 - 2013

13

Der er fortsat to damehold, der begge spiller i ”Kreisliga”. Det samme gør herreholdet. Den lille afdeling arbejder ihærdigt. DGF vil gerne holde fast i de

tre hold, da disse gerne vil fortsætte med at spille håndbold i DGF. For tiden er Hayno Krohn afdelingsleder. Dieter Lenz

Siden 2011 findes der igen kvinde-håndbold i DGF, og i dag stiller klubben tre hold.

Lis Heinz (bagerst til venstre) med et hold DGF-piger i 2002: (bagerste række fra venstre) Anne Abioye, Louisa Wittenbäcker, Johanna Miegel, Janine Hansen, Katharina von Diczelski, Melanie Lakiswitz og Kerstin Selmer (forreste række fra venstre) Marion

Carstensen, anfører Tatjana Stadil og Verena Schröder.

1923 - 2013

14

Boksning: En idrætsgren med store traditioner

Det kan måske undre, men boksesporten i Dansk Gymnastik

Forening har haft store traditioner i foreningens historie. Den hørte med til en af de første sportsgrene, der blev udøvet. Der var godtnok ikke så mange, at man kunne stille med et eget hold, men så startede man for andre klubber, men altid i DGFs farver. I årene op til 2. Verdenskrig var det hovedsagligt tre personer – Willy Iversen, Henry Walter og Friedrich Petersen, der stod for boksningen.

I 1953 blev man selvstændig under navnet DBK Sparta og denne klub opnåede i de følgende årtier store resultater og rykkede endda op i Bundesligaen. Det blev dog også til store boksestævner – både udendørs i ”Bellevue” (nu ”Altes Gymnasium”), i det Tyske Hus og senere i Idrætshallen. Her kunne man bl.a. se Klitschko-brødrene i de unge år. Den legendariske Erwin Pophal var primus motor og mentor i denne tid. Senere blev DBK Sparta omdannet til BC Flensburg.

1923 - 2013

15

Det gik dog ikke i længden på grund af økonomien. Så en dag i 1999 spurgte man igen for hos DGF, der så overtog afdelingen. Det blev betydelig roligere for bokseafdelingen, men det lykkedes altid at få uddannet gode boksere, der fik et godt navn nord og syd for grænsen.

I dag bokser man i kælderen i Idrætshallen og gennemfører stævner i den lille sal i Idrætshallen, men altid godt besøgt. Der er tradition for boksning i Flensborg. Og DGFs bokseafdeling yder et godt og disciplineret arbejde for unge mennesker, der vil udfordre kroppen.

I dag har afdelingen ca. 60 medlemmer i alle aldre. Heraf er der 15, der jævnligt står i bokseringen. Andrej Sliwinski har i mange år stået for afdelingen, men nu er det Torge Sukus, der fra 2004 leder afdelingen og er træner. Torge var selv en god bokser under Andrej Sliwinski. I medarbejderstaben er endvidere Martin

Erdmann fra 1999 som kampdommer og fra 2011 også uddannet træner, Michael Rust som uddannet træner fra 2011 og Stergios Stavropolus med en bred uddannelse fra 2004.

Bokserne deltager i mange stævner nord og syd for grænsen og det er betegnende, at der er en del boksere, der på selve jubilæumsdagen bokser ved det største stævne i Danmark ”Hancock-Boxcup” i Skive. Samtidig deltager en del boksere i et stævne i Itzehoe.

I år oplevede afdelingen en succes, idet bokserne Jörg Alles og Dennis Nyamor-Bbege blev nordtyske mestre og deltog i det tyske mesterskab i Oldenburg.

Jo, der arbejdes godt, intensivt, roligt og disciplineret i DGFs bokseafdeling.

Torge Surkus & Martin Erdmann

Jörg Alles (r.) er pt en af de mest succesrige DGF-boksere.

1923 - 2013

16

Seit dem 1. Februar diesen Jahres ist das Gesundheitsforum Leuchtturm

1 in der Moltkestraße 7 zu Hause. Und seither ist Inhaber Jan Wachtel mit seiner Praxis auch Partner der DGF-Boxabteilung.

Zunächst gab es einen Tag der offenen Tür. Gleichzeitig absolvierten die Boxer in der benachbarten Idrætshalle ein Extratraining bei dem auch Jan Wachtel vorbeischaute. Mit Tipps und Anregungen unterstützte er die

DGF-Athleten und überreichte Ihnen hinterher sogar noch einen neuen Sandsack. Dank der Unterstützung und den Übungen von Jan Wachtel sind schon so manche DGF-Boxer wieder fit für ihre Wettkämpfe geworden und dafür gilt dem Gesundheitsforum ein großer Dank der Athleten.

Jan Wachtel wünscht dem gesamten DGF und vor allem den Boxern alles Gute zum 90-jährigen Jubiläum - auf das alle gesund und fit bleiben.

Leuchtturm 1 - Partner der DGF-Boxer

1923 - 2013

17

1923 - 2013

18

Tennis i IdrætsparkenSiden 1976 spilles der tennis i DGF på

det smukke anlæg ved Frueskoven. Anlægget råder over fire baner på kunst-sandpladser, et dejligt klubhus med solterasse, omklædningsrum med brusebad. Tennisafdelingen har for tiden 106 medlemmer. I 2007 var afdelingen nede på 36 medlemmer, men en ihærdig hvervekampagne, som afdelingsbestyrelsen stod for, førte til, at medlemstallet steg igen. Medlemsbidraget er i forhold til andre klubber favorable og der betales ikke noget optagelsesgebyr.

Afdelingens ungdomsafdeling har udviklet sig i positiv retning. Der er ungdomstrænere, der sørger for, at unge mennesker og børn kan lære at spille tennis og udvikle sig. Om vinteren spiller de unge i hallen (Sportland).Men det er ikke kun medlemmer, der udnytter banerne. De danske skoler er

der om formiddagen inden for rammen af idrætsundervisningen. Ligeledes har vi besøg af firmaidrætsgrupper. Og så er der afsat timer til offentligheden, der kan spille hos os formedelst 6,- euro i timen.

Tennis er en sport, der kan dyrkes i alle aldre, da faren for at blive skadet er forholdsvis ringe.

Tennisafdelingen gennemfører årligt flere turneringer, hvor grupper dannes efter styrke. Også i anledningen af DGFs 90-års jubilæum gennemføres en turnering.

Alle er hjertelig velkommen i DGFs tennisafdeling. Interesserede kan melde sig hos afdelingslederen.

Bernd Grannas og Heinz Böcker,

tennis-afdeling

1923 - 2013

19

Seit 37 Jahren wird in reizvoller Lage am Rande der Marienhölzung

im Idrætsparken neben Fußball und anderen Sportarten auch Tennis gespielt. Unsere Tennisanlage hat vier Kunstrasen/Quarzsandplätze, ein Tennisclubheim mit Sonnenterrasse, Umkleideräume und Duschen.

Die Tennissparte hat zurzeit 106 Mitglieder. Nach dem Rückgang im Jahre 2007 auf nur 36 Mitglieder hat der Spartenvorstand durch hervorragende Werbemaßnahmen für kräftigen Zuwachs gesorgt. Neue Mitglieder können bei uns zu günstigen Beiträgen Tennis spielen. Eine Aufnahmegebühr wird für die Sparte nicht erhoben. Die Jugendabteilung hat sich auch

gut entwickelt. Unter Anleitung von Jugendtrainern können Kinder und Jugendliche das Tennisspielen erlernen und trainieren. Im Winter findet das Kinder- und Jugendtraining in der Halle (Sportland) statt.

Unsere Tennisanlage wird nicht nur von den Mitgliedern der Sparte genutzt. Es spielen auch Schüler der dänischen Schulen im Rahmen des Schulsports und Betriebssportgemeinschaften auf unserer Anlage. Auch Gäste nutzen die Tennissportanlage für nur 6,- Euro pro Platzstunde.

Tennis kann man in jedem Alter erlernen und fast ohne Gefahr möglicher Verletzungen bis ins hohe Alter spielen.Die Sparte richtet jährlich mehrere Tennisturniere aus. Die Stärke der Spieler wird bei der Einteilung der Gruppen berücksichtigt. So wird auch anlässlich des 90-jährigen Bestehens von DGF ein Einladungsturnier stattfinden.

Neue Mitglieder sind uns herzlich willkommen. Falls sie interessiert sind, melden sie sich bei unserem Sportwart.

Jung und alt spielen Tennis im DGF.

1923 - 2013

20

Badminton: Klein, aber feinDie Badmintonabteilung ist aus

einer Gruppe von Spielerfrauen einiger Fußballer von DGF entstanden, die unter der Leitung von Helke Rinna in den 80er Jahren wöchentlich Gymnastik gemacht haben. Es bestand der Wunsch, etwas „mehr“ zu machen, um Ausdauer und Fitness weiter zu verbessern. Man entschied sich, Badminton zu spielen, denn Badminton erfordert wegen der Schnelligkeit des Spiels und der großen Laufintensität eine hohe körperliche Leistungsfähigkeit.

So wurde im Jahr 1985 Badminton im Sportangebot von DGF aufgenommen und die Badmintonabteilung war

geboren. In den ersten Jahren spielte man mehr oder weniger „just for fun“, die Badmintonabteilung konnte sich aber festigen.

Zunächst wurde in der Gustav-Johannsen-Skole trainiert, einmal in der Woche. So manches Mal standen nur 2-4 Spieler auf dem Spielfeld und die bange Frage bestand, wie lange uns bei einer solchen geringen Beteiligung die Hallenzeiten für Training noch angeboten werden würden. Die Konkurrenz im Badmintonangebot in Flensburg ist sehr groß, denn Vereine wie Kameradschaft St. Jürgen oder HKUF haben jeweils auch Badminton im Angebot und

1923 - 2013

21

diesbezüglich sehr große Abteilungen mit guten Trainern und Jugendarbeit. Unser Anspruch war und ist es nicht, an Badminton-Punktspielen im Kreis oder sonst wo teilzunehmen und uns damit jeweils am Wochenende zu binden. Unser Anspruch ist, Badminton als Ausgleich zu unserer täglichen Arbeit, die überwiegend im Büro und sitzend stattfindet, zu betreiben und beim Spiel (nach den Regeln der Badminton World Federation und des DBV) Spaß zu haben. Dabei gilt der Grundsatz, dass man sein „Match“, das man gerade spielt, ob im Einzel, Doppel oder Mixed immer gewinnen möchte.

Anfang 1990 verbesserte sich die Situation in der Badmintonabteilung, denn durch Mundpropaganda kamen neue Spieler und Spielerinnen zu uns. Nun hatten wir regelmäßig sechs und mehr Spieler auf dem Spielfeld und es wurde die Idee geboren, eine vereinsinterne Meisterschaft auszuspielen. Das machen wir noch heute so, allerdings trainieren wir nun in der Cornelius Hansen-Skole unter sehr guten Bedingungen. Jedes Jahr wird der Vereinsmeister gekürt und er erhält einen Wanderpokal. Nach fünfmaligem Gewinn kann er den Pokal behalten, ein neuer Pokal wird ausgespielt. Die meisten Meistertitel haben Jörg Stange (vielen sicherlich aus der DGF-Tennisabteilung noch bekannt) und Martin Bruhn errungen.

Wir nehmen aber auch gerne an SdU-Turnieren teil und es macht riesigen

Spaß, sich mit anderen Spielern und Spielerinnen zu messen. Einmal im Jahr findet die große Meisterschaft statt, an der alle SdU-Vereine teilnehmen. Dort wird in vier unterschiedlichen Klassen gespielt, der A-, B-, C- und D-Gruppe. Hier konnten wir bisher „bescheidene“ Erfolge erreichen. So konnte im Jahr 1998 das Herrendoppel Hartmut Johsten/Jürgen Meier die B-Gruppe gewinnen, ansonsten erreichte Martin Bruhn im Herreneinzel in der B-Gruppe das Halbfinale, im letzten Jahr wurde Jens Christiansen Vizemeister in der C-Gruppe.

Die Perspektiven in der Badminton-Abteilung sind gut. Waren wir bisher ausschließlich im Erwachsenensport tätig und haben dort guten Zulauf, wurde im Jahr 2013 aufgrund vieler Nachfragen eine Jugendabteilung eröffnet. Übungsleiter Dirk Johannsen erklärt und übt mit den Jugendlichen das Badmintonspiel ein. Wir sind hier erst am Anfang und wünschen uns, dass noch viele Jugendliche Interesse an diesem Spiel haben und unser Angebot, Badminton-Jugendtraining beim DGF annehmen werden.

Wir wünschen dem Verein DGF Flensborg alles Gute zum 90. Geburtstag und hoffen, dass wir noch viele Jahre aktiv unseren Lieblingssport, das Badmintonspiel, beim DGF betreiben können.

Hartmut Johsten

Badmintonabteilung DGF Flensborg

1923 - 2013

22

DGF og ishockey - er det muligt?

Kan man dyrke ishockey i DGF? Det lyder måske lidt eksotisk, men

ikke desto mindre må spørgsmålet besvares med et JA. Siden 2012 har DGF en ishockeyafdeling med ca. 40 medlemmer, hvoraf de fleste er voksne. Afdelingen har kun mulighed for at træne i Vojens Ishockeycenter, andre muligheder findes ikke tættere på Flensborg. Hver onsdag tager medlemmerne derfor i DGF-bus og privatbiler den lange vej til Vojens og træner her under de bedste vilkår.

Det er sent, når de kommer hjem. Men det er engagerede medlemmer, der vil spille ishockey. Det kan endda blive til nogle venskabskampe i Vojens og længere nordpå. Men man er ikke så langt endnu, at man kan indgå i turneringsrækker.

Hvor længe det kan holde, ved man endnu ikke. Lysten og engagementet er der og man kunne sagtens få flere medlemmer og dermed spillere, for der er interesse for ishockeysporten –

1923 - 2013

23

meget større end man kunne forvente.

Men hvordan kom DGF så til ishockeysporten? Historien er meget enkel. DGF havde først en inlinehockey-afdeling, som tidligere ishockeyspillere i Kobber-mølle havde dannet for ca. syv år siden, da banen ikke længere kunne bruges til ishockey-sporten.

Under ledelse af den uhyre engagerede leder, Oliver Klandt, voksede inlinehockeyafdelingen sig stor. De holdt til i hallen på kaserneområdet i Mørvig og ret hurtigt dannede man et seniorhold og et ungdomshold. Afdelingen blev tilmeldt forbundet og man begyndte at spille turneringer. Successen var der og man opnåede

endda en oprykning til 2. Bundesliga og at enkelte unge spillere bankede på døren til en landsholdskarriere.

Men så gik det galt. Forbundsværnet ville ikke længere give plads til inlinehockeyspillet. Man mente, at skaderne blev for store på gulvet og væggene. Efter en sej kamp med forbundsværnet over et par år og byen Flensborg, måtte man opgive sporten. Heller ikke byen kunne stille nogen hal til rådighed.

Ja, og så startede ishockeyafdelingen og

DGF er klar til at lade afdelingen virke, så længe spillerne er så engageret og har lyst til at træne i Vojens. Det kan man kalde engagement! Dieter Lenz

1923 - 2013

24

Fast zehn Jahre BaseballDie Baseballabteilung des DGF

kann inzwischen auf eine fast zehnjährige Vergangenheit zurück blicken, in der es viele Höhen und Tiefen gab. 2001 gründeten wir einen Verein, den ASC Flensburg. Zusammen mit Basketballern und American Footballern versuchten wir mit einem eingetragenen Verein unsere Sportarten in Flensburg zu betreiben, was sich jedoch bereits nach zwei Jahren als zu große Aufgabe für uns erwies, so dass wir uns einen Verein suchten, in dem man offen für Neues war. Wir kamen sehr schnell auf DGF. Sofort wurden wir uns einig und gingen

ab 2004 gemeinsame Wege, was sich für uns als goldrichtiger Schritt erwies.

Durch die guten Rahmenbedingungen konnten wir schnell weitere Mitglieder für unseren Sport gewinnen und sogar kleinere Erfolge feiern. So kam es, dass wir 2008 Landesmeister wurden und in die Verbandsliga aufstiegen. Im selben Jahr hatten wir es geschafft, eine Jugendmannschaft zu gründen und in den Spielbetrieb zu schicken, so dass es erstmalig in der Geschichte des Flensburger Baseballsports eine Jugendmannschaft im Spielbetrieb des Baseballverbandes gab. Leider

1923 - 2013

25

konnten wir jedoch dieses hohe Engagement im Bereich der Jugend aus mehreren Gründen nicht beibehalten und mussten unsere Jugend 2011 wieder aus dem Spielbetrieb abmelden. Derzeit entwickelt sich aber wieder eine Jugendmannschaft, da wir inzwischen wieder regen Zulauf an Jugendlichen haben, so dass es in nächster Zeit wieder zu einem organisierten Spiel-betrieb im Bereich der Jugend kommen könnte.

Obwohl es für uns in der Verbandsligaimmer gegen den Abstieg ging, kam es trotzdem 2010 dazu, dass wir die Möglichkeit hatten, sogar in die Regionalliga aufzusteigen. Da unser Platz jedoch nicht die Lizenzkriterien erfüllte, lehnten wir ab. Der DGF wollte zusammen mit dem Trägerverein Flensburger Stadion dafür sorgen, dass die Rahmenbedingungen für uns auf dem Ehrenhain besser werden. Also wurde ein komplettes Innenfeld, wie es aus großen amerikanischen Stadien bekannt ist, gebaut. Im Zuge dessen wurden auch gleich Drainagen angelegt. 2011 konnten wir dann unseren neuen, verbesserten Platz auf dem Ehrenhain einweihen.

Die erfolgreichste Zeit für uns waren die Jahre 2010 und 2011, in denen wir zwei Herrenmannschaften und eine Jugendmannschaft im offiziellen Spielbetrieb hatten. Unser Ziel ist es, dort wieder hinzukommen. Deswegen arbeiten wir derzeit aktiv an der Mitgliedergewinnung, sowohl im Jugend- als auch im Herrenbereich. Dass wir auf einem guten Weg sind, zeigt die derzeitige Mitgliederzahl von über 40.

Andy Clausen

Stellvertretender Spartenleiter

1923 - 2013

26

1923 - 2013

27

1923 - 2013

28

IdrætsparkenAnlässlich des 90-jährigen Jubiläums

hat sich DGF dazu entschlossen, Luftaufnahmen von seiner einzigartigen Anlage zu machen. Der Idrætsparken in seiner vollen Pracht umfasst drei Fußballplätze, die Tennisanlage (am unteren Bildrand) inklusive des kleinen Vereinshauses (unten links) sowie das Klubhus (am rechten Bildrand neben

dem A-Platz). Außerdem gehören der Kabinentrakt sowie die Geräteräume (rechts neben dem Hauptplatz) dazu. Der DGF-Platz befindet sich im Norden der Fördestadt in unmittelbarer Nähe zur Marienhölzung und der dänischen Grenze. Die Luftbilder wurden im Übrigen vom Fotostudio Raake angefertigt. R. Möller

1923 - 2013

29

www.fab.sh · Deutschlands älteste noch bauende Wohnungsbau-Genossenschaft – seit 1878 · 90 90 20

Flensburgs Attraktive Baugenossenschaft

Willkommen an Bord der TraditionsvereineWir gratulieren zum 90-jährigen Bestehen

Mit sportlichen

Glückwünschen!

FAB_1300_PP_074 Anzeige DGF 90 Jahre Jubilaeumsschrift 128 x 188 mm_22102013.indd 1 23.10.13 09:23

1923 - 2013

30

Han har rødder i DGFHan er nok den mest kendte

fodboldspiller fra Flensborg nogensinde. Han har ti års erfaring i professionell fodbold og spillet på det tyske U21-landshold. Han er medejer af et tøjmærke og efter et stop hos Energie Cottbus tilbage i FC Midtjylland, som ligger i spidsen af den danske Superliga. Det første DM-guld ligger altså lige rundt om hjørnet, men selv i det øjeblik glemmer Kolja Afriyie ikke sine fodboldrødder, og slet ikke når hans barndomsklub DGF Flensborg fylder 90-år.

I anledning af klubbens fødselsdag havde skribenten glæden af at tale med Kolja. I øvrigt havde untertegnede

for en del år tilbage også glæden af, at spille på et ungdomshold sammen med Kolja, som ønsker DGF alt godt med jubilæumsdagen.

„Jeg har nu spillet mange år i Midtjylland og ofte tænkt, i den her sæson skal vi blive mestre, og så lykkedes det ikke. At vi ligger så godt i år kommer lidt bag på mig“, siger Kolja, som indtil videre ikke har spillet alt for meget i efterårssæsonen. Det skyldes rygproblemer. For et år siden var han ude med en diskusprolaps og den døjer højrebacken fortsat lidt med.

Kolja Afriyie er født den 6. april 1982 i Flensborg. Som seks-årig begyndte

1923 - 2013

31

han at spille fodbold i DGF, og det selv om han boede på den anden side af byen.

„Jeg havde et par venner, som spillede i DGF, og selv om jeg gik på Jørgensby-Skolen, tog de mig med til DGF“, husker Kolja tilbage. I løbet af årene blev den 31-årige mere og mere en profil-spiller på de forskellige hold. Han spillede både på Kreis- og Landesauswahl, hvilket betød utallige ture til fodboldskolen i Malente. Det skete altid sammen med sin ven og holdkammerat Daniel Rathmann samt deres ungdomstræner, Reinhard Jacobsen.„Reinhard har i mange år været min træner i DGF og på en eller anden måde var han altid med“, fortæller Kolja, og husker gerne tilbage til tiden i DGF.

„Jeg husker det sociale samvær i klubben og den dejlige atmosfære på DGF-pladsen. Der var altid folk som man kendte, og det er der stadig den dag i dag. Når jeg har tid til at kigge forbi er det altid som at vende hjem“, siger Kolja og tilføjer: „Desuden var det for mig som ungdomsspiller altid

en særlig oplevelse at komme på tur til Danmark. Jeg elskede især de danske indendørs-runder.“ I sin tid i DGF spillede han på den centrale defensive plads på midtbanen. Og allerede dengang blev hans spil kendetegnet af det, der også præger ham i dag: Hurtighed, stærk i nærkampene, hovedspil i særklasse og et godt øje. Hans talent førte ham i 1999 til ungdomsafdelingen i Hamburger SV.

Her spillede han igen sammen med Daniel, som var skiftet et år tidligere til Bundesliga-klubbens talenter. Det første år kørte Kolja frem og tilbage mellem sin hjemstad og hansebyen - realeksamen på Gustav-Johannsen-Skolen skulle laves færdig inden han tog hul på den professionlle karriere. Som én af de første spillere overhovedet boede han senere i HSVs ungdomshus i Norderstedt, som findes den dag i dag.

Tiden i Hamborg var dog forbi inden han blev senior-spiller og eventyret i Danmark begyndte. Kolja skiftede til

1923 - 2013

32

AC Horsens, som dengang spillede i 1. Division. Efter fire år og lige så mange kampe for det tyske U21-landshold gik turen til Esbjerg fB. Her fejrede han sin debut i Superligaen og spillede sine første internationale kampe, bl.a. på en udsolgt arena hos FC Schalke 04.

Fra 2006 til 2010 var Kolja for første gang aktiv for FC Midtjylland, inden han skiftede tilbage til tysk fodbold. Optakten i FC Energie Cottbus så lovende ud, men Kolja faldt aldrig rigtig til. Efter 15 kampe og kun en sæson i 2. Bundesliga vendte han i sommeren 2011 tilbage til „Ulvene“.

Og her tog han ikke kun fat i den nuværende sportslige succes, Kolja har også altid været en spiller som engagerer sig udenfor banen. I alle årene har han således holdt kontakten til DGF og var for et par år siden rådgiver for den daværende ledelse og fodboldafdeling. Sammen med Daniel, som i sin tid var vendt tilbage til DGF som spillertræner, stod han også for fodboldskoler i Idrætsparken. Tilbage i FCM tog han fat i sit hidtil største projekt: Sit eget tøjmærke. Sammen med to venner grundlagde han firmaet Wunderelf og i dag spiller han i FCM i sit eget fodbold-tøj (se foto side 33).

„Med Wunderelf har jeg fundet det helt rigtige“, siger Kolja og er stolt af at han var med til at skabe sit eget sportsbrand lige fra udviklingen af ideen til den første kollektion. „Vi er på vej i den rigtige retning og tager

et skridt ad gangen. På et eller andet tidspunkt vil jeg også etablere mit mærke på det tyske marked, og her er DGF selvfølgelig den første klub jeg kontakter“ - Kolja Afriyie har ikke glemt hvor han rent fodboldmæssigt kommer fra, og vender altid tilbage til sine rødder.

Ruwen Möller

Blå bog Kolja Afriyie

Fødselsdag: 06.04.1982 (alder: 31 år)Fødselssted: Flensborg Størrelse: 1,88 m; vægt: 85 kgNationalitet: Tyskland, GhanaKlub: FC MidtjyllandPosition: Højre backNummer: 3Tiligere klubber: DGF Flensborg (30.11.1990 - 1999), Hamburger SV (1999-2000), AC Horsens (2000-2004), Esbjerg fB (2004-2006), FC Midjylland (2006-2010), FC Energie Cottbus (2010-2011) Kampe Superliga i alt (21. oktober 2013): 178 (5 mål)U21-landshold Tyskland: 4 kampe (2002/03)2. Bundesliga: 15 kampe DFB-pokal-kampe: 2Internationale kampe: 12 (1 Europa League, 2 Europa League-kvalifikation, 2 UEFA-Cup, 7 UEFA-Cup-kvalifikation)Succes: DM-sølv i 2006/06 og 2007/08, dansk pokalfinalist i 2010Andet: Deltog 2008 med Sydslesvig i Europeada, fodbold-EM for mindretal.

1923 - 2013

33

1923 - 2013

34

Prämie für den Torschützen

Wenn meine Frau nicht einschlafen kann, sagt sie: „Erzählst Du mir

eine DGF-Geschichte?“ Sie ist ein echtes Hamburger Gewächs, bevor sie mich kannte, hätte sie „DGF“ vielleicht wie unsere ärgsten Feinde vom Eckenerplatz als „Dänische Gurken Fresser“ übersetzt. Auf jeden Fall sagte ihr das bedeutsamste Kürzel im deutschen Fußball nichts – bis sie mich kennen lernte.

Nun helfen ihr meine ollen Kamellen vom DGF-Platz und aus der Idrætshallen, aus Kalundborg und

Vingsted beim Einschlafen. Es hat ja etwas Beruhigendes, von früher zu reden. Zumal die Stories fast immer gut ausgehen – von meinem komplizierten Schlüsselbeinbruch aus dem Spiel im November 1985 gegen den TSV Fahrdorf auf unserem hartgefrorenen A-Platz mal abgesehen.

Einer der Hauptdarsteller vieler alter Geschichten überreichte mir damals bei unserer Saisonabschlussfeier der B-Jugend Landesliga Nord-Saison 1984/1985 im Klubheim einen Pokal, unten stand drauf: „Unglücklichster

DGF Flensborg, B-Jugend Landesliga Nord 1984/85 vor dem Spiel bei Olympia Neumünster im Herbst 84:Hinten von links: Trainer Fred Walter, Oliver Jessen, Rüdiger Bräuer, Uwe Rüdiger, Hans-Peter Henningsen, Dirk Ackermann, Ulf Kliche, Andreas Hansen; untere Reihe von links: Olaf Meister, Kai Schmidt, Jan Scholz, Marc Lemke, Ove Jacobsen, Henning Natusch und Frank Heike.

14 Jahre DGF oder was man im Idrætsparken fürs Leben lernen konnte

1923 - 2013

35

Spieler der Saison“. Er landete ganz hinten in meinem Schrank. Ich wäre lieber bester Torschütze oder fairster Spieler gewesen. Aber die Geste, die dahinterstand, war so herzlich wie der ganze Mensch es immer war. Weil ich es so traurig finde, dass Fred in diesem Sommer gestorben ist, möchte ich am liebsten gar nichts mehr über ihn schreiben. Aber an Fred Walter kommt keiner vorbei, der vierzehn DGF-Jahre von 1977 bis 1991 erlebt hat.

Als Kind und Jugendlicher hat man neben der tatsächlichen Familie im besten Falle noch drei andere. Die Schule, den Häuserblock und den Fußballverein. Es mag aus heutiger Sicht abgedroschen klingen, aber DGF, das Klubheim, die alte Umkleide – das war auch unser Zuhause. Ich habe mit zehn Freunden zusammengespielt, von denen die meisten ihre ganze Jugend bei DGF blieben. Ich selbst wäre nie auf den Gedanken gekommen, den Verein zu wechseln. Was sicher auch an meinen überschaubaren Fähigkeiten lag.

Mein Vater Benno, Jahrgang 1934, spielte in der Altliga, als er mich bei DGF einmeldete. Damals waren die Bälle aus Leder und die Pfosten aus eckigen Hölzern. Man spielte in Baumwolle, das Abzeichen musste Mutti zuhause aufnähen. Ich versteckte mich hinter Vaters Beinen, als wir bei einem Gastspiel der DGF-Buben auf dem Eckener in der Kabine vorbeischauten. Das waren große Jungs für mich! „Da

gehst Du jetzt auch hin“, befahl Benno im Sommer 1977. Und damit begann etwas, dass mich bis heute nicht loslässt.

Wenn ich die besten Spieler aus meinen Mannschaften von Mini-Buben 1977 bis Jungmannen 1988 aufzählen sollte, wären es folgende: E-Jugend und F-Jugend: Michael Thomsen und Frank Ledderer, Rüdiger Bräuer. D-Jugend und C-Jugend: Kent und Jan Scholz, Marc und Finn Hachmann, Ove Jacobsen. B-Jugend: Henning Natusch, Olaf Meister und Ulf Kliche, A-Jugend: Dirk Ackermann, Kai Schmidt, Uwe Rüdiger und Michael Below. Einige von ihnen sind kleine Berühmtheiten geworden. Kent kam von Stjernen, wechselte früh zum TSB und spielte als Profi in Dänemark bei Vejle BK. Er war Anfang des Jahrtausends Spielertrainer bei Flensburg 08. Einer seiner Söhne spielt heute als Profi in den Niederlanden.

Der immer gut frisierte Henning hätte auch Sprinter werden können und wagte später den Schritt zum VfB Kiel. Heute managt er den ETSV Weiche. Und dann Ulf Kliche – der größte Spaßvogel von allen; einer der nach Diskonächten in Mirage und Crypton gern heim nach Oeversee joggte und am nächsten Morgen um 10.45 Uhr doch unser bester Mann war. Dieser Ulf hat es tatsächlich auf ein paar Einsatzminuten als Profi des FC Bayern in einem Europapokalspiel gebracht – wie ist es bei Wikipedia zu lesen: „Am

1923 - 2013

36

20. März 1991 wurde er im Viertelfinal-Rückspiel im Europapokal der Landesmeister beim 2:0-Auswärtssieg über den FC Porto in der 89. Minute für Manfred Bender eingewechselt.“

DGF hat uns allen Halt gegeben, den Wochen eine Struktur aus Training,Training, Spiel. DGF hat mir die Augen geöffnet für die große, weite Welt. Wir sind als kleine Jungen mit unserem Trainer Uwe Andresen nach Berlin geflogen, um unseren Partnerverein SG Rupenhorn zu besuchen. Fliegen, das war 1979 etwas für Reiche und Geschäftsleute. Nichts für Kinder aus dem Ostseebadweg. Dass ich im Flugzeug ekligen Tomatensaft bekam statt leckerer Cola, weil die Stewardess etwas verwechselte, habe ich meinem Sohn gerade erst wieder erzählt.

Wir reisten nach Kopenhagen zu Skjold Birkerød und ließen uns beim lagkage-turnering abschießen. Ich weiß noch, dass wir gegen eine norwegische Mannschaft in grün spielten, deren Kapitän eine aufgeschnittene Klopapierrolle als Spielführerbinde trug. Wir wurden Siebter, wie eine vergilbte Urkunde verrät. Aber unser Kuchen war genauso groß wie die Prämie des Siegers. Im dänischen Wohlfahrtsstaat sollten alle etwas bekommen.

Die alljährliche Hallenendrunde in Vingsted und Kalundborg, das Trainingslager nahe Odense – immer wieder führte der Weg nach Dänemark. Unsere Spieler von den dänischen

Schulen nutzten stets ihre Sprachvorteile im Wettkampf um die schönsten Däninnen. Henning erreichte seine Ziele, auch ohne dänisch zu können. Auf dem Parkett war weniger zu ernten: die dänische Konkurrenz spielte in der Halle, als hätte sie immer zwei Mann mehr dabei. Wir waren ehrgeizig. Aber wir haben bei DGF auch gelernt, fair zu verlieren. Ich fühle mich heute dänisch sozialisiert, wählte Dänisch in der Oberstufe und studierte im Nebenfach Skandinavistik. Danke, DGF!

Ich habe manchmal drüber nachgedacht, mit welcher Taktik wir eigentlich gespielt haben in den sechs Jahren C-, B- und A-Jugend, die meine zentralen DGF-Jahre waren. Im Kopf sind mir legendäre Sätze Reinhard Jacobsens geblieben, unserem Trainer in der C-Jugend: „Flach spielen, hoch gewinnen“. „Vorne darf auch geschossen werden.“ „Fußball ist ein Laufspiel.“ Das hat uns eigentlich gereicht, um ganz gut zu sein. Von

Fred Walter starb in diesem Sommer und hinterließ bei DGF viele traurige Freunde und Weggefährten.

1923 - 2013

37

Reinhard stammt auch einer der Lieblingssätze meiner Frau: „Prämie für den Torschützen!“ Wenn diese Ansage am zweiten Weihnachtstag durch die Idrætshalle wehte, liefen wir zumBalkon neben der Cafeteria. Dort saß Reinhard und warf dem Torschützen eines besonders schönen Treffers eine Packung Maoam runter aufs Spielfeld. Oder ein Kaugummi. Das Weihnachtsturnier mit gemischten Mannschaften ist für mich bis heute eine der schönsten Erfindung DGFs.

Fred Walter, langjähriger Stürmer der Ersten, brachte zur Saison 1984/85 als Trainer frischen Wind mit und eine neue Komponente: kämpfen. Wo wir DGFer doch sonst immer übers Spielerische gekommen waren auf unserem golfgrüngleichen A-Platz. Aber um gegen Holstein Kiel, VfR Neumünster und TSB eine kleine Chance zu haben, mussten wir nun auch rennen und grätschen. Das war der Schritt vom Kinder- zum Männerfußball. Fred hat uns dabei mit nimmermüdem Einsatz begleitet. Wann immer ich zum Training fuhr – Freds gelbes Tandem stand schon da. Ich weiß nicht, ob Fred das Wort Ehrenamt überhaupt kannte. Es war für ihn selbstverständlich, als Trainer für die Belange seiner Jungs da zu sein.

Zweimal haben wir mit Fred den Klassenverbleib in der Landesliga geschafft. Im Mai 1987 wurden wir dank seiner Motivationskünste und des klugen Coachings Uwe Paaschs

Bezirksmeister und stiegen durch einen Sieg im Entscheidungsspiel bei TuS Lübeck 93 in die Verbandsliga auf. Die Saison drauf stiegen wir nach desolater Leistung und doppeltem Trainerwechsel ab.

Als ich den Auftrag bekam, einen Beitrag zum 90-jährigen Bestehen DGFs zu schreiben, hatte ich mir fest vorgenommen, Fred zu interviewen. Leider ist es dazu nicht mehr gekommen.

Erzählst Du mir eine DGF-Geschichte? Würden wir in Flensburg leben und nicht in Hamburg, würde ich unseren Sohn sofort bei DGF anmelden. Ich bin mir sicher, dass er an der Marienhölzung Fußballspielen lernen würde. Und ganz viel für das Leben. Dann könnte er auch seinen Kindern irgendwann davon erzählen. Frank Heike

Frank Heike (Jahrgang 1969) ist in Flensburg geboren und aufgewachsen. Er war von 1977 bis 1991 bei DGF aktiv (Fußball und Badminton). Mittlerweile lebt er seit vielen Jahren in Hamburg und statt im Idrætsparken ist er am Wochenende in den Bundesliga-Stadien in Hamburg, Bremen oder Hannover anzutreffen. Als Journalist ist Frank Heike für die FAZ tätig.

1923 - 2013

38

„Ich habe bei DGF das Fußballspielen gelernt“

Der 49-malige Bundesligaspieler Jürgen Lange erinnert sich gern an

seine acht Jahre bei DGF.

Welche Rolle spielt DGF in Deiner Fußball-Karriere?Jürgen Lange: „Eine große. Ich habe das Fußballspielen bei DGF gelernt. In meinem Zimmer in unserem Haus hängt ein großes Bild meiner Jugendmannschaft, es muss die C-Jugend sein mit Olli Matthiesen, Jan Breyer, Jan Prahm, Trainer

Reinhard Jacobsen. Wenn ich drüber nachdenke, fällt mir alles wieder ein – der tolle A-Platz, das Klubheim, die Umkleidekabinen. Und der C-Platz. Den habe ich gehasst. Training auf Grand. Das war nichts für mich. Und dann oben neben den Tennisplätzen: der kleine Gummiplatz. Wir haben den ganzen Tag Fußball gespielt.“

Du hast von der E-Jugend bis zur B-Jugend bei DGF gespielt. Warum bist Du dann gewechselt?

DGF Flensborg, 1. B-Jugend Bezirksmeister 1982/83, Bezrik II. Hinten von links: Jürgen Lange, Jörg Hähling, Arne Parzentny, Frank Günther, Oliver Matthiesen, Jan Prahm, Trainer Reinhard Jacobsen; vorne von links: Jan Breyer, Jens Christensen, Dirk Nordmann, Michael Simmangk, Sven Kelterborn, Cristos Mavropoulos und Thorsten Arnold.

1923 - 2013

39

Lange: „Ich war ehrgeizig und wollte den nächsten Schritt machen. Das ging bei TSB mit Trainer Jürgen Lück. Ich habe dort als A-Jugendlicher in der Ersten gespielt.“

Wie ging es weiter für Dich?Lange: „Wir spielten mit der A-Jugend im Pokal gegen Werder Bremen, wir gewannen 1:0, ich schoss das Tor. So wurde Werder Bremen auf mich aufmerksam und holte mich zu den Werder-Amateuren. Da hinein fiel meine Bundeswehrzeit, und ich spielte mit der BW-Nationalmannschaft gegen Kaiserslautern. Das Spiel sah Wolf Werner und holte mich direkt nach Gladbach. Für Gladbach habe ich in zwei Jahren 19 Bundesligaspiele gemacht.“

Aber der Durchbruch kam beim 1. FC Saarbrücken?Lange: „Ich war auch schon in Gladbach gut, aber verletzte mich. In Saarbrücken unter Peter Neururer war ich Leistungsträger. Wir stiegen in die Bundesliga auf, und ich machte 30 Spiele.“

Gab es Angebote anderer Klubs?Lange: „Eine heiße Sache war das

Leverkusener Interesse. Deren Trainer Dragoslav Stepanovic wollte mich unbedingt, rief immer bei uns zuhause an. Aber Saarbrücken verlangte zwei Millionen Mark Ablöse. Ich blieb letztlich bei Saarbrücken und machte danach in Homburg und Braunschweig weiter. 1999 habe ich als Profi aufgehört.“

Du hast meist im hinteren Mittelfeld gespielt, heute würde man sagen als Sechser.Lange: „Stimmt. Ich war immer laufstark, in Saarbrücken nannten sie mich Lunge, nicht Lange. Ich hatte aber auch eine gute Technik. Bei DGF haben wir ja immer die dänischen Hallenturniere gespielt, da hat man fußballerisch etwas gelernt. Ich habe am Anfang bei DGF auch Stürmer gespielt und in der B-Jugend Libero. Ich habe auch eine gewisse Wettkampfhärte bekommen, weil ich immer sonnabends mit der C-Jugend und sonntags mit der B-Jugend bei DGF gespielt habe. Ich hatte glaube ich die richtige Mischung aus Talent und Ehrgeiz. Und ich hatte Trainer, die mich unterstützen: es waren Jürgen Helmer, Erich Wriedt, Reinhard Jacobsen und Siggi Jansen. Vor allem Reinhard habe ich viel zu verdanken.“

„Ich wundere mich, dass Weiche so gut ist. Die spielten zu meiner Zeit keine Rolle -

da ist man hingefahren und hat 6:0 gewonnen. Fertig.“

Stort

TILLYKKE

med jubilæet

ønsker Union-Bank AG

Große Straße 2 / 24937 FlensbugTlf. 0461 8414-0

info@unionbank.dewww.unionbank.de

1923 - 2013

41

Was bleibt von so einer Karriere?Lange: „Schöne Erinnerungen. Ich habe mit dem Fußball abgeschlossen, das ist Schnee von gestern. Ich bin jetzt in der Nähe Peines als selbständiger Messebauer tätig. So komme ich auch viel rum. Ich bin durch den Fußball lockerer geworden, sagen mir viele.

Bist Du noch öfter in Flensburg?Lange: „Meist einmal im Jahr, um meine Mutter zu besuchen. Ich gehe dann gern an den Strand. Ich freue mich, wenn ich in der Stadt jemanden treffe. Ich könnte stundenlang über DGF quatschen.“

Verfolgst Du das Geschehen bei DGF?Lange: „Leider gibt es keinen Kontakt mehr zu den alten Kollegen. Ich bin nicht so der Internet- oder Facebooktyp, deswegen ist das vielleicht etwas schwierig. Ich verfolge natürlich die Fußballszene und wundere mich, dass Weiche so gut ist. Die spielten zu meiner Zeit keine Rolle – da ist man hingefahren und hat 6:0 gewonnen. Fertig. Aber toll, dass so etwas im Flensburger Fußball möglich ist.“

Jürgen Lange, Jahrgang 1967, war das größte DGF-Talent der frühen 80er Jahre. Er lebt heute mit seiner Frau und dem 20 Jahre alten Sohn bei Peine in Niedersachsen. Die Fragen stellte Frank Heike

1923 - 2013

42

Tæt på u-landsholdet -

der ikke eksisterede:

Man skal have tid med, når man har aftalt en samtale med 71-årige

Heinz ”Skuggi” Petersen (medlem siden 1953) om DGFs historie og hans egen person, der faktisk også er historisk. Det sprudler bare ud af ”Skuggi” – sådan er han forøvrigt kendt ikke blot i DGF-sammenhæng – og han kan blive ved i timevis. Samtalen er garneret med flot arkivmateriale i flere bind – avisartikler og billeder, der er et fund for enhver arkivar.

Første del af samtalen drejer sig om foreningens historie fra de første årtier.

Faderen, onklen Lars H. Schubert (formand i 1931), andre onkler og tanter – alle var de med i DGF som grundlæggere og støtter på de første gymnastikhold på dame- og mandesiden, senere i fodboldafdelingen. Navnene, der i denne forbindelse nævnes, er den omtalte Lars H. Schubert, onklerne Heinrich Meier og Gustav Petersen og Rudi Kock. Jo, Schuberts er et hisorisk navn i DGF-sammenhæng.

Så det er ikke unaturligt, at Heinz ”Skuggi” Schubert fra tid til anden efter oprydning i hjemmet kom med

Heinz „Skuggi“ Schubert

1923 - 2013

43

billeder og andet arkivmateriale, der nu har fundet en sikker plads i DGFs arkiv i Studieafdelingen og i glasskabet i klubhuset. Der fulgte altid en historie med. Det er ganske vist, at DGF har haft en stor plads i hjemmet Schubert i Flensborgs nordlige bydel – ikke blot til daglig, men sikkert ved alle mulige festlige lejligheder.Og så går samtalen over til Heinz ”Skuggi” Schubert selv. Til hans tid som fodboldspiller i de legendariske år fra 50-erne til 70-erne. Det var DGFs storhedstid på fodboldområdet.

”Skuggi” var en knægt ikke større end et ”rugbrød”. Mange af hans modstandere har nok sagt, ”hvad er det for en lille fyr”. Men de blev klogere under og efter kampen. Hans sprudlende spil, fuld af overraskelser med uhyggelige mange finter gjorde, at modstanderne nærmest blev svimmel. Sammen med Norbert ”Noschi” Hinz og Horst ”Hoddi” Petersen (dengang centerforward) var han nok landets bedste venstre-par – dog ikke at forglemme de andre på holdet.

Som juniorspiller udgjorde han sammen med kammeraterne fra DGF stammen på SdU-holdet ved DBUs landsjuniorstævnerne i slutningen af 50-erne, hvor han imponerede hele

den danske presse, der flere gange fremhævede ”Skuggi” som stævnets bedste spiller. Både ”Politiken” og ”Aktuelt” mente, at ”Skuggi” var deres forslag til en plads på et dansk junior-landshold, der dog ikke eksisterede på dette tidspunkt.

Men lad Heinz ”Skuggi” Schubert selv fortælle: ”Det hele begyndte i årene omkring 1950. Min ven Hoddi Petersen og jeg boede i samme hus i Harrisleerstr. 40. Vi gik i skole sammen, ja, endda i samme klasse (Petri-Skolen og Duborg-Skolen). Vi fulgtes ad til og fra skolen – hver dag. Efter skoletimerne og lektierne legede vi sammen og spillede fodbold i Schwarzental. Vores klub kaldte vi dengang NSK (Nordische Sportkameraden). Vi havde et godt hold og som jeg husker, blev vi endda bymester i gadefodbold. I 1953 meldte vi os ind i DGF, efter at Christian Møller som fritidshjemsleder i Stuhrsallee havde øvet indflydelse.

Mine forældre havde ikke råd til at købe fodboldstøvler til mig, så i den første tid spillede jeg i skistøvler. Så trådte Hoddi til med et par ældgamle fodboldstøvler til mig. Sålerne var brækket over påmidten, men med et par solide bånd omkring støvlerne gik det nogenlunde. Vores gode Christian Møller, som jeg

Både „Politiken“ og „Aktuelt“ mente, at „Skuggi“ var deres forslag til en plads på

et dansk junior-landshold.

Mitre · Teamsport seit 1817 · fighting for real football

Von Meistern gespielt...

Tillykke Vi ønsker DGF tillykke med jubilæet.

1923 - 2013

45

aldrig glemmer, fandt så senere et par bedre støvler til mig. I løbet af et par måneder kom så Noschi Hinz, Siggi Jansen, Rudi, Hanni, Jüggi Sörensen, Lothar Möller, Kai Stolle, Simmi Siemen og Werner Johannsen til – og så var holdet en realitet.

Det gik stærkt fremad. Vi vandt mange turneringer og vandt vores første SdU-pokal med en 5:0-sejr i Slesvig mod SIF. Den største oplevelse vi havde som juniorspillere var helt sikkert ”Landsjuniorstævnet” i København i 1959, hvor vi spillede vore kampe i Idrætsparken. Vi blev nr. tre af otte hold og tabte kun til det udvalgte hold fra København. Vores trup bestod af 16 spillere, hvoraf de 12 var fra DGF. Efter turneringen blev der af journalisterne valgt et ”landshold”, som bestod af de 11 bedste spillere. Her blev jeg sat på som turneringens bedste venstre wing. Hvor var jeg stolt.

Så blev vi seniorspillere, vi holdt stadig sammen og også nye kom til. Vi havde succes i mange år, og dengang i 70erne spillede vi os op til den næstbedste tyske turneringsrække. Til vore hjemmekampe var der flere end 1.000 tilskuere. Derefter stod den så på oldboys-fodbold og efter et par år mere var det slut med aktiv fodbold.Ville så alle kammeraterne gå hver til sit?, spurgte jeg mig selv. Nej, det kunne jeg ikke holde ud at tænke på. Så jeg fik hurtig en ide´: Jeg ringede rundt til eks-spillerne og kammeraterne og spurgte dem, om vi ikke stadigvæk

skulle ses en gang om ugen for at træne lidt og spille indendørsfodbold i Gustav Johannsen-Skolen i stedet for at gå fra hinanden. Alle var begejstrede og var med på ideen.

Det er nu ca. 35 år siden jeg oprettede vores veterantrup og den består stadigvæk i dag. Vi ses en gang om ugen til hyggesnak i klubhuset. Desuden holder vi fester, tager på udlugt osv. Det bedste er, at vi har et godt sammenhold og at vi efter alle de spændene år er blevet venner for livet. Det er jeg meget glad for.Jeg er også stolt af, at jeg nu i mere end 60 år har været medlem i DGF og har måttet være med i bestyrelsen et stykke tid. Efter et sygdomsforløb har jeg desværre måttet stoppe.Jeg er dog mest stolt af, at min far og en del af familien Schubert var med til at grundlægge Dansk Gymnastik Forening i 1923“, siger Heinz ”Skuggi” Schubert (foto til højre) afsluttende.

Vi afsluttede denne spændende samtale med et løfte fra ”Skuggis” side: Han overlader alt materiale til DGFs arkiv og det er et fund.

Med „Skuggi“ talte Dieter Lenz

1923 - 2013

46

DGF i 90 år - et uddrag af historien

9. november 1923: En flok unge idrætsfolk mødes i ”Hjemmet” i Mariegade for at slutte sig sammen til en idrætsforening, som skulle hedde ”Dansk Gymnastik Forening (DGF) Flensborg. Den første bestyrelse bestod af: Friedrich Olsen (formand), Lærer Larsen (næstformand), Jakob Rasmussen (kasserer), Fritz Johannsen

(1. protokolfører), Willy Christensen (2. protokolfører). De øvrige tilstedeværende ved grundlæggelsen var: Heinrich Meier, Karl Christensen, Anders Hansen, Friedrich Petersen, Willy Iversen, Willy Eggers, Henry Walter og Albert Carstensen. Formændene skiftede hurtigt i de første år (se side 49) - også på grund af førkrigstiden og krigsårene.

1923 - 2013

47

Gymnastik var den første idrætsgren, som DGF dyrkede i daværende ”Tivoli-Skole” i Südergraben 36 med Frederik Mommsen fra Slukefter som første gymnastikleder uddanet i Danmark.

Idræt og boldspil fulgte som nye opgaver. Med FFC (Flensburger Fußball Club, senere Flensburg 08) blev der skabt kontakt på banen og ved festlige lejligheder. Boksningen har efter grundlæggelsen i marts 1930 haft store traditioner i DGF, indtil afdelingen i 1953 blev selvstændig under navnet DBK Sparta. I dag er det atter en afdeling i DGF.

7. januar 1927: Der må nu spilles fodbold på Exe.

19. januar 1928: DGF har nu 49 medlemmer.

11. januar 1929: Medlemstallet er nu 97 og DGF har fået sin egen fane, der stadigvæk eksisterer.

19. marts 1946: Midlertidig formand Franz Wingender meddeler, at byen havde stillet en sportsplads i udsigt.

28. april 1946: 400 unge idrætsudøvere til medlemsmøde. Det meddeles, at DGF kan komme på Eckenerpladsen en gang om ugen – hver mandag.

16. maj 1946: Bestyrelsemøde i DGF med bestyrelsen for Flensburg 08. Der blev drøftet om Flensburg 08 kunne blive optaget i DGF. De ville

så tage hele deres forening, pladsen og redskaberne med. Dette kunne bestyrelsen ikke gå med til, da de ikke kunne opfylde betingelserne for at blive optaget i en dansk forening.

1. februar 1949: DGF har nu 1.400 medlemmer.

19.september 1947: Foreningen sender ansøgning til byen om en sportsplads ved Frueskoven.

16. april 1948: Medlemmer forlader DGF for at danne en ny forening, som skal hedde ”IF Stjernen”.

15. juni 1948: Flensborg by meddeler, at DGF kan få pladsen ved Frueskoven. Man havde dog ikke penge til at bygge. Problemet blev løst ved at Danmark og Norge spillede en landskamp med forhøjede entreindtægter, der ubeskåret gik til at bygge idrætsanlæg i Sydslesvig.

18. marts 1949: ”Landessportverband” udelukker de danske foreninger. Man har nu kun de danske idrætsforeninger at holde sig til.

I 50erne dannede gymnastikafdelingen en egen forening under navnet ”DAN”.

I 1951 aftalte man på højeste sted og efter vanskelige forhandlinger ”Sportsfreden fra Malente. Det betød for de danske klubber i Sydslesvig: Samme forpligtelser og samme rettigheder.

1923 - 2013

48

1952: Endelig kunne pladsindvielsen af Frueskovens Idrætspark foretages.

1973: Efter lang tids planlægning kunne endelig ombygningen af DGFs klubhus gennemføres. Målet var en udbygning og ombygning af selve klubrummet.

Juli 1993 – august 1995: Det store hvide omklædningshus bliver revet ned og der bygges et nyt moderne omklædningshus, som byen finansierer. I den tid klæder fodboldspillerne om i kælderen i Dansk Sundhedstjeneste, i Idrætshallen og i to røde træbygninger, der stadigvæk er i brug som magasin. I august overdrages det nye klubhus med værksted og materialerum til DGF (som foreningen selv finansierede) ved en festlig sammenkomst. Omklædningshuset er velnok det mest moderne i byen.

Juli 1998: Skatersporten rammer også DGF. Med tilskud fra landet, byen og SdU bygges der et moderne skateranlæg i den vestligste del af

anlægget direkte op mod skoven. Beboerne i højhusene i Waldstrasse er dog ikke tilfreds, fordi skaterne larmer for meget, især om aftenen. De klager og retten giver dem ret. Aktiviteterne på skateranlægget skal indskrænkes og i 2003 er aktiviterne så indskrænket, at DGF opgiver at fortsætte. Anlægget blivet taget ned og flyttet til fritidshjemmet i Sortevej.

Maj 2000: Endnu engang bygges klubhuset om med rum til forpagterne og nye wc-er. Klubhuset er nu en velfungerende bygning.

1987 – 1997: Overtager ægteparret Vera og Alfred Kaetov forpagtningen af klubhuset. De efterfølges i tiden 1997 – 2011: af ægteparret Moni og Klaus Schröder (nederst til venstre). Fra 2011 er det så søskendeparret Nicole og John Diedrichsen (nederst til højre), der står for forpagtningen.

9. november 2013: DGF Flensborg fejrer 90-års jubilæum.

1923 - 2013

49

1925: Jacob Rasmussen1927: Iwer Brodersen1931 Heini (Lars) Schubert1932: Jacob Rasmussen1935: Oskar Nielsen1936: Jacob Rasmussen1937: Franz Wingender( i krigsårene havde DGF ingen formand)Efter krigen valgtes Nicolai Büchert 1946, medens Franz Wingender var konstitueret formand.

1947: Jacob Grangård Olesen1953: Ernst Schlüter.1955 - 1969: Carl Hagens1969 - 1978: W.L. Christiansen1978 - 1982: Dieter Lenz1982 - 1994: Heinz Dieter Franz1994 - 96: Niels Ole Lindgård Sørensen1996 - 1997: Georg Thomsen1997 - 2004: Heinz Dieter Franz2004 - 2010: Reinhard JacobsenSiden 2010: Dieter Lenz

Formænd i DGF gennem tiden:

Nytårs-receptionen januar 2005: Fem af DGF-formændene gennem tiden var i sin tid samlet i klubhuset. Fra venstre er det W.L. Christiansen (som afgik ved døden i 2011), æresformand Carl Hagens, Heinz Dieter Franz, den nuværende formand Dieter Lenz og Reinhard Jacobsen, som i september 2013 blev valgt til leder i klubbens fodboldafdeling.

1923 - 2013

50

Otte vanskelige år!

På siderne 46 til 49 har du fået et overblik over DGF-historien. Her

vil vi nu kigge lidt nærmere på otte vanskelige år, årene efter 2. Verdenskrig fra 1947 til 1955, hvor fundamentet til det DGF-foreningsliv som man kender det i dag blev grundlagt.

Formændene i denne vanskelige periode var Jacob Grangård Olesen (1947 - 1953) og Ernst Schlüter (1953 - 1955).

Ruwen Möller

Jacob Grangård Olesen kom første gang ind i billedet hos DGF ved

et medlemsmøde i 1946 og overtog formandsposten efter Nicolai Büchert i 1947. Grangård Olesen var formand i seks år, der er at betegne som meget vanskelige. Han og de daværende medlemmer fik på mange måder at mærke, hvad det betød at være knyttet til en dansk forening i en tid, hvor linierne var trukket meget skarpt op.

Grangård Olesen rejste dengang bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt de danske foreninger i Sydslesvig skulle tilsluttes Dansk Idrætsforbund for at kunne deltage i de danske turneringer, efter at de var blevet ekskluderet af de tyske forbunde i 1948.

Den 6. april 1948 dukker for første gang navnet IF Stjernen op på et medlemsmøde, hvor man under meget venskablige former satte sig sammen og delte holdene op i to foreninger for at få lidt konkurrence og for at kunne komme til at spille mod »andre farver«.

Kun målmænd havde man ikke nok af til at kunne dele dem. Og det var da også det eneste, der blev diskuteret ved denne lejlighed. Men dette problem blev også løst, og den 16. april 1948 skiltes en række hold ud af DGF og blev selvstændige under navnet IF Stjernen.

Men det var ikke den eneste afdeling, der skilte sig ud fra DGF. I 50erne blev gymnastikafdelingen selvstændig under navnet DAN, og i 1953 dannede bokserne deres egen klub under SdU. De fik senere navnet DBK Sparta.

Men det skal her nævnes, at der også var noget at tage af, og at klubben ikke gik fallit ved at lade disse afdelinger blive selvstændige. DGF havde i 1949 ikke færre end 1800 medlemmer.

Medens gymnastikken var den dominerende afdeling i årene fra starten og op til 2. Verdenskrig, begyndte håndbold og fodbold at gøre sig gældende i årene efter verdenskrigen. Og dermed rejstes også pladsspørgs-

1923 - 2013

51

målet. I 1947 var man begyndt at interessere sig for en egen plads ved Frueskoven, som man omsider fik tilbud om fra byens side i 1948. Det blev nu til et pengespørgsmål. Og penge havde man ingen af. Problemet blev dog løst ved, at Danmark og Norge spillede en fodboldlandskamp med forhøjede billetpriser. De samlede entreindtægter gik ubeskåret til køb af idrætsanlæg i Sydslesvig, bl.a. også Frueskovens Idrætspark, som den hedder officielt. Det varede dog helt til 1952, før man kunne foretage pladsindvielsen.

Forholdene rent pladsmæssigt var ret gode, men omklædningsrummene var meget primitve. Mange vil sikkert huske de hullede amerikanske militærtelte eller det lille røde skur, der

i dag huser pladsmandens kridtvogne. Først i 1957 blev der bevilget midler fra Sportförderungsausschuß, der dannede grundlag for opførelsen af de nuværende omklædningsfaciliteter, der siden er blevet moderniseret flere gange, og som mange af de tyske naboklubber i byen misunder os for.

Et årstal ind imellem, der har fået stor betydning for den sportslige udvikling i DGF som alle andre sydslesvigske foreninger er 1951, da man aftalte den såkaldte sportsfreden i Malente, der for de danske klubber i Sydslesvig betød: Samme forpligtelser og samme rettigheder. Den eksisterer den dag i dag.

Teksten stammer fra 75-års-jubilæumsbogen

1923 - 2013

52

#DGF 2.0 #Internet #Facebook

In 90 Jahren DGF gab es viele Veränderungen und natürlich haben

auch die neuen Medien längst an der Marienhölzung Einzug erhalten.Die offizielle Internetseite ist unter www.dgf-flensborg.de zu erreichen. Hier finden sich alle Informationen rund um DGF, angefangen von aktuellen Nachrichten, über die verschiedenen Abteilungen mit ihren Mannschaften, den Vorstand, Trainer, die Geschichte des Vereins, die Mitgliedschaft, das Vereinsheim bis hin zu relevanten Kontaktdaten.

Das gefällt? Dann gerne auch auf www.facebook.com/dgf.f lensborg vorbeischauen.

Zwei Abteilungen haben zudem ihre eigenen Internetseiten:www.flensburg-baltics.de (Baseball)www.dgf-boxen.de (Boxen)

Ebenso gibt es weitere Facebook-Seiten von Abteilungen oder Mannschaften, wie beispielsweise die der Flensborg Vikings (Eishockey). Ruwen Möller

Handewitt

Eckernförde

Husum

Schafflund

Westerland

Niebüll

Oeversee-Frörup

Schleswig

Leck

Løssalg | Einzelverkauf

Padborg

PostshopGeheimrat-Dr.- Schaedel-Str. 24

Team Mineral OeleRaiffeisenstr. 3d

Rieck Weine & SpirituosenLangebrückstr. 22-24

KARO-TankstelleBundesstr. 36

Neli´s SchmökereckeHauptstr. 51

Aral-TankstelleHauptstr. 61

Buchhandlung LiesegangKrämerstr. 12

UniTOL-StationOstring 59

Buchhandlung LiesegangStadtweg 22

Super BrugsenBovvej 9

Harrislee

BadebuchhandlungFriedrichstraße 7

FlensborgAm Bundesbahnhofl/Kiosk Bahnhofsbuchhandel Angelburger Str. 76 Kiosk Stolle Apenrader Str. 109 Oil TankstelleFördestr. 80 Star-TankstelleHolm 37 Hugendubel Buchhandlung Lilienthalstr. Star-TankstelleMads-Clausen-Str. 5 Dansk Vinlager Marienallee 60 Star-Tankstelle Mürwiker Str. 120 Shell Station Ochsenweg 69 Sky-Markt TaPoloOsterallee 207 Oil Tankstelle Schiffbrückstr. 8 Flensborg Avis BykontorSüdermarkt Kiosk am SüdermarktToosbüystr. 1 Tabakhandel KnuthWesterallee 88 Kiosk FalkenbergZOB Kiosk v. d. Wehl

Wittenberger Weg 19 · 24941 Flensburgtlf. 04 61 / 50 45-0

abo@fla.de | www.fla.de

Her kan du købe Flensborg Avis i løssalg.

Hier können SieFlensborg Avisim Einzelverkauferwerben.

KLUBHUSNicole und John Diedrichsen

. . . und die 3. Halbzeit dann im DGF-Klubhus in einer

gemütlichen Atmosphäre . . .

Öffnungszeiten:Montag RuhetagDienstag - Freitag ab 15:30 - Ende je nach TrainingsbetriebSamstag je nach Spielbetrieb Sonntag ab 10:00 - Frühstück nach Vereinbarung

Clubräume für Festlichkeiten aller ArtSaisonabschlussfeste für alle Manschaften