V eils vsei^k er clownloaclei lkg Z l s e g t s f o f s k s m e s S i b l i o i s k

5 l ^ 6 I 5 ^ O ^ 5 X ^ ^ ^ ^ 3 ö > ö> .> O 7^X

3!ssgt8fo>'8ksm68 3>d!>otsX clnvs8 st koi'sningsn v 3N8Xs 3 >SSgt8f0I'3><6>'6. Vst SI" 6t 8PS0!3>- d>d>!0l6k mscl VLSI'Ks«', cls!" 6!" SN 6s> 3f vor'S3 fss>!s8 KMUI'ÄI'V, d>3nclt sncist omfsttsncts8>LSgl3-, >0k3>- og PS>'30N3! >3i0NS.

8!ssgl3fo>-8X6M63 3>d!>ois><tit ip ://d > d > i0 ts X .c Ii8 -c !3 N M L > 'k .c Il<

^or'sningsn H)3N8ks 3 !ssgt8fo>'8Xs>'s:w w w .8>36g iogc!3 t3 .c l><

ösmss/^, Sk d/DZ/oksZtsk ZncZs/70 /c/s^ E/ Zcs/ üsc/s msok 09 sc/sn opZis^sMk. ZVs c/sk c/w/s^ S/9 0M 06/c/w E/^ZtS^, /?^o^ opZisi/s/^sttsn s/ scZZsüsk, Zcsn c/s ZrZk cZownZosc/s 09 sni/ssc/s POZ -ZZ/sn.

O^s/s^ oksk s/9 om i/s^Zts/^, som s/ om/sttsk sZ opZis^swk, sZcsZ cZu xssw opm-s^Ztsom 9s, sk PO -ZZZs/i Zcus 9/ ssZ 96^sos//9 d t/9 .

WlldmLovrr

r e l l i i r u l ä I le id e ^

Mckrordover

(tamälirmd

ved Hans Zordeflrrd

dm 9de Januar 1866.

M rnsr.

Syens St iftS b o g try fk e rt.

1866.

N e k r o l o g .

A c k r Ulwaiider Laciüus Heide var fodt i Horsholm den

Iste M a rts 1822. I Aaret 1840 blev Han privat dimitteret

t i l Universiletet i Kjsbenhavn. Her erholdt Han sin forste viden-

ftabelige juridiske Dannelse, og i Aaret 1847 absolverede Han

den fuldstcendige ju rid ifle Embedsexamen med Characteren l.«u -

6sbiljs. Derpaa uddannede Han sig forst i practiske Forretninger

ved at arbeide paa et Sagforercontoir i Kjobenhavn, og efterat

Han derncest i nogen T id havde vceret constitueret som B irke-

dommer i Frijsenborg B irk i Jylland, blev Han under 61e August

1650 af den overordentlige Regjeringscommissair fo r Hertug-

dsmmet S lesvig constitueret som Herreds- og Ridefoged i F rss

og Kalvslund Herreder under Haderslev Am t. Ved allerhsieste

Resolution af 18de Febr. 1651 forundtes der Ham derncest fast

Anscrttelse i nysncrvnte Embede, hvori Han virkede in d til den

28de A p ril 1853 , da Han udncrvntes t i l Herredsfoged i T y r -

strup Herred. Kort iforveien ( i Februar Maaned s. A .) havde

Han underkastet sig den for flesvigfle Embedsmcend anordnede

juridiske Examen ved Appellationsretten i Flensborg. I sin

Virksomhed som flesvigfl Embedsmand vandt Han ikke alene

Anerkjendelse fra sine Overordnedes S ide, men ogsaa Beboerne

i f it Herred vidste Han at knytte t i l sig, hvilket paa en smuk

Maade gav sig tilkjende ved Hans Bortreise efter Hans A ffte -

4

digelse, da et stört A nta l Beboere fra Hans Herred ledsagede

Ham et langt Stykke paa Bei og paa en rorende Maade sagde

Ham og Familie det sidste Farvel. I Aaret 1656 udncrvnteS

Han t i l virkelig Cancelliraad. Han var Medlem af den i sin

T id nedsatte Commission t i l at undersoge de flesvigfke Finants-

forhold og udmcerkede sig her ved sin Dygtighed og Arbeid-

somhed. Kort efterat Fjenden i Aaret 1864 havde besät

S le sv ig , overdroges det Ham at bestyre Borgemesterembedet i

Haderslev. Han var i hine Trcrngselstider en kräftig S tstte

fo r de Danste i Haderslev og ved sin freidige og bestemte O p-

trceden vidste Han at afoinde selv sine Fjender Agtelse. Som

dansk Embedsmand maatte Han im idlertid snart vige, og Han

drog saaledes dort fra det S ted, hvor Han i en Rcrkke af Aar.

havde virket med Held. Ved Freden blev vel den storste Deel

af Tyrstrup Herred henlagt t i l Kongeriget, men Han künde ikke

modtage det Ham gjorte T ilbud om at vende tilbage dertil; hanS

Fslelse künde ikke udholde saa at sige daglig at have Tegnene

paa den ulykkelige nye Tingenes Tilstand for D ie , og ban for-

blev derfor her i Odense, hvor Han fra den Iste October 1664

var bleven constitueret som Byfoged og Politimester, samt Skriver

i Bjerge-Aasum Herreder. I den körte T id , Han virkede her,

vandt Han almindelig Agtelse og Anerkjendelse baade ved sin

Dygtighed som Embedsmand og ved sin uscedvanlig humane og

retsindige Characteer. Han bragte god Orden i Politiforholdene

og fik ikke saa ganfke faa M isligheder og Uordener afskaf-

fede. Han har ogsaa taget en vcrsentlig Deel i den nye O rd -

ning af P o litie t her; Doden forhindrede Ham desocerre i at fsre

den ind i Livet og har brat afbrudt en Virksomhed, som tegnede

t i l a t blive heldbringende for Odense B y , og som det vist v il

falde vanskeligt at faae erstattet. Den Afdsde efterlader sig

5

Enke (D atier af afdsde Herredsfoged B i t h i B jerre Herred i

Jylland) og 6 smaa uforsorgede Born .(„FyenS StistStidende .)

Äancelliraad M e r M rander Heide, tidligere Herredsfoged i

S lesvig og senest constitueret i Embedet som Politimester og

Byfoged i Odense, er, som Telegraphen melder os, igaar AfteS

afgaaet ved Doden i f it Hjem, lemmelig pludselig og uventet,

fljondt Han i lcrngere T id havde fkrantet.

Efterretningen herom v il ikke blot blive modtagen med

Smerte af Hans talrige Benner, men ogsaa for de storre Kredse,

hvori Han har virket, vcrre et Sorgens Budflab. Heide indtog

ved sin störe Begavelse og hele Personlighed en fremragende

Plads i den stesoigfke Embedsstand; i hvert Fald kan det siges

med Sandhed, at Faa eller Ingen bedre end Han har udfyldt

sin P lads, idet Han besad den Gave ved en underlig B landing

af A loor og Skjemt at kunne gjennemfore let og hurtig, hvad

Andre enten ad lange Omveie eller tun ufuldkomment opnaaede;

Han forstod den ikke leite Kunst paa een Gang at fremkalde

Befolkningens Respect, uden at stode den fra sig, og vcrkke samt

fastholde dens V elv illie uden at jage efter Folkeyndest. V i vide

derfor, at Hans aabne, crrlige og mandige Characteer, Hans

uegennyttige og cedelmodige Bändel ville blive bevsrede i tak-

nemmelig Erindring ovre i Nordslesvig, hvor Han virkede fra

1850 l i l 1864, forst som Herredsfoged i Fros og Kalvslund

Herreder og senere i Tyrstrup Herred, og vi Ivivle ikke om,

at disse samme Egenskaber have erhvervet Ham levende i Paa-

fkjonnelse Hans sidste Embedsvirksomhed, hvor Forholdene ingen-

lunde vare ganske leite.

I det offentlige Liv har Heide ikke deeltaget eller onsket at

deeltage, deels fordi Hans Eoner vel mindre gik i den Retning,

6

deelS ogsaa ford i Han, som Mange i SleSvig, forholdt sig, og

ifolge sin hele Opfaltelse og stcerke nationale Sands maatte fo r-

holde sig, temmelig ligegyldig overfor alle de Sporgsm aal, der

ikke siglede t i l at lose, hvad der forst og fremmest laa for, og

hvorpaa A lt kom an: den nationale Opgave. M en denne fandt

Ham t i l Gjengjcrld altid lysvaagen og virksom, og trods ydre

lykkelige Livsvilkaar i Odense var Hans stadige og levende Tanke

dog Haabet om aller at kunne vende tilbage t i l S lesvig.

(„Fcrdrelandet".)

Fsr Talen.

M el.: „O kjcere Sjcel fald ydmyg ned.-

Acer mig, o S o l, at hver en S ka t,

M ed T aare r lagt i G ravens N a t,

Opstaaer i M orgenrode!

A t efter Sorgens dybe Bee,

D e r kommer en Opstandelse,

M ed saligt GjensynSmode!

Leer m ig, o klare S tje rn e r, ret,

A t troe og haabe fast paa det,

M in Frelser mig har lovet,

O m Faderens det störe H jem ,

M ed B öliger t i l alle dem,

D e r saligt er heasovet!

Loer m ig, o Mine KjcrreS D s d ,

A t hvergang siden Klokken lod,

S ig noermer Gjensynsstunden!

A t Kjocrlighedens Lcengsel maa,

M ed T ro og Haad i H jerte t staae,

T i l m in T id er udrunden!

8

Loer m ig iscrr, o D u G uds O rd ,

A t fast jeg paa m in Frelser troer

S o m Dodens O vervinder!

D a veed jeg vist og tv iv le r ei,

H an hjcrlper m ig, saa rette B e i

Jeg t i l de Kjoere sinder!

M e n Herre Jesu, Frelser god!

D u som fo r mig udgjod D i t B lö d ,

Loer D u m it svage H jerte :

A t A lt er idel Kjcrrlighed,

S e lv naar det trykker haardest ned

O g volder dybrst S m erte !

J a leer m ig at selv Livets B aand

K un brydeS af en kjcrrlig Haand,

D e t er saa tungt at satte!

Loer m ig at see i Graven ned

O g der at see: kun Kjcrrlighed

D e t M a a l fo r T iden satte!

z Rirkell.Ä e t er en ta lr ig Krebs af hcrderlige Borgere , der i

denne T im e har samlet sig omkring den M o n d s Kiste, som

her bcrres t i l Hans G rav . D e t er et B idnesbyrd om , at

Han havde vundct A lles Agtelse i den S t i l l in g , Han beklcrdte

her i B y e n , og at A lle tage Deel i den S o rg , som Hans

Bortgang har fremkaldt, at A lle fo le , at hanö B ortgang er

et Tab fo r en storre Krebs, end den, som B lode ts B aand

knyttede t i l Ham. In te t Menneske faaer sin P lads saaledes

anviist i Verden, at Hans L iv og D o d kun har Betydning

fo r Ham selv og kun berorer de Faa eller M ange , som N a ­

turells Baand forenede med Ham, men Menneskenes L iv er

saaledes sammenfoiet paa Jorden , og deres G jern inger og

Jdroctter falbe saaledes ind i hinandcn, at de gjensidigen paa-

virke og bestemme Hinanden, og det ene Mennefkes Virksomhed

kan ikke standse, uden at det hele L iv , som omgiver Ham,

fo ler V irkningen deraf. O g jo hoiere et Menneske scrttes i

Livcts Sam fundsorden, og jo meer udbredt den Virksomhed

vor, der anvistes Ham, desto meer v il Hans Bortgang berore

og paavirke Livet omkring Ham. D e rfo r har denne ByeS

Borgere samlet sig idag saa talrigen omkring Hans Kiste,

fo rd i v i alle fo le , at denne B y har lid t et Tab ved Hans

Bortgang. D e t er saaledes den fcelleds Agtelse fo r den

10

Hedengangne, som forsamler os, men det er ogsaa den fcrl-

leds S o rg ; Han horte nu denne B y t i l , og derfor har alle

dens Borgere en Adkomst t i l at tage Deel i Sorgen oder

Hans B o rtg a n g , men det er en V ind ing fo r det christelige

S in d i Mennefket at have en Adkomst t i l at tage Deel i

Sorgen over de Godes og de Retsindiges og de Retfcrrdiges

B ortgang fra Livet.

D e t var en ansvarsfuld S t i l l in g , denne M a n d beklcrdte

her i B yen . E n DommerS Embede medforer et stört Ansvar

fo r G ud og Menneskene. H an havde rsgtet dette samme

K a ld fo r G ud og Menneskene. H an havde rogtet dette samme

K a ld paa andre Steder fo r Han kom t i l os, og det var

et hcrderligt Om dom m e, der gik forud fo r Ham, da Han

kom he rtil, fra de S teder, hvor Han tidligere havde levet.

D e t er det samme hcrderlige Omdomme, der nu folger Ham i

Hans G rav . M e n om Em beds-G jerningcn siger Apostelen i

B reve t t i l dem i Rom . (1 2 ,7 ) „Dersom v i have et Embede,

saa lader os tage vare paa Embedet." D e t er Hans JEre

fo r Menneskene, som her hviler, at v i kan sige med Sandhed

over Hans Kiste: Han har taget vare paa sit Embede af a l

K ra ft og Evne, som Herren havde givet Ham; og det var

ikke ringe Evner, vor Herre havde lagt i Hans S jc r l, det var

ingen liden K ra f t , vor Herre havde udrustet Ham med t i l

Embedets G jern ing. — O g skulle v i tale om, hvorledes Han

har taget vare paa Embedet og dets G je rn in g , saa maa v i

forst ncrvne den Troskab, hvormed Han har g jo rt dette; og

Hans Troskab blev stillet paa en haardere P rove , end det

under almindelige Forhold pleier at finde S ted. D e t var

en Jldprove fo r M crnds Troskab, der Troskaden omkring

Ham fornegtedes af saa M ange , og Frafa ldet fra Konge og

Fcrdreland blev saa stört. M e n Troskaben var flreven med

11

saa uudflettelige Trcrk i Hans S jc r l , at Han intet D ieb lik

künde vakle, at den Tanke end ikke künde opstaae i Hans

S jc r l , at der fo r den samvittighedsfulde M a n d künde vcere

naget V alg at gjsre. H an forblev trofast imod sin Konge

og sit Fcrdrcland. M e n hvad er T roflaben mod Konge og

Fcrdreland andet end den redelige M a n d s Trofkab mod sig

selv og mod sit eget H jertes rene Folelse fo r Sandhed og

Retfcrrdighed. M e n det er bisse Egenfkaber — Sandheden

og Retfcrrdigheden — v i agte som de forste hos den M a n d ,

der har en Dom m ers Embede at varetage. O g bisse Egen-

flaber have prydet Hans Em bedsgjerning; saaledes har Han

varetaget sit Dommer-Embede. H an har domt med Sandhed

og Retfcrrdighed, men Han har ogsaa domt med M ildhed og

V e lv illie imod den feilende Ncrste. H an satte ikke sin ZEre

i at trcrde frem i Livet som den stcrrke M a n d og den strenge

Dom m er, der kun kjender den Retfcrrdighed, som er skreven

med Lovens strenge Bogstav. D e t var overhovedet ikke K rä f ­

ten og S ty rk c n , som udmcrrkede Hans G je rn in g , men hvad

der har udmcrrkct a l Hans Vaudel, og vundet Ham A lles

Agtclse under al hanS Embedsvirksomhed og har fundet a l-

mindelig Paaskjonnelse overalt, hvor Han har vcrret og virket,

det var det velvillige S in d og det kjcerlighedsfulde H jerte,

hvormed Han udrettede A lt hvad Han foretog sig, og hvormed

Han overalt og t i l enhver T id kom Menneflene imode, ogsaa

der, hvor Han havde en D om m ers strenge Kald at udove. —

S t il le og ro lig , men ligefu ld t fast og bestcmt, vandrede Han

ib landt os, a ltid varetagende sit Embede med den F lid som

kjender T idens Vcrrd og derfor ikke lader den gaae ubenyttet

hen, og med den Dygtighed, som kun kan findes der, hvor

M enneflet selv arbeider paa at udvikle og banne de Evner,

som Herren har nedlagt i Hans S jc r l ; th i der bliver Ingen

12

dygtig t i l sin G je rn ing , naar Han ikke selv arbeider paa sin

Dygtiggjorelse med F lid og Anstromgelse. — N u er Hans

Embedsgjcrning a fflu tte t; fo r t id lig , maa v i sige, har den

fundet sit M a a l. N u dämme Naadens G ud Ham med B a rm -

hjertighed fo r den christelige Barm hjertigheds S ky ld , hvormed

Han her har dornt over sin feilende Noeste.

M e n nocrmere Hans Kiste, og indenfor den störe KredS

af fljonsomme Medborgere staaer Hans egen S lc rg t og Venner,

og ogsaa deres T a l er ikke liden. T h i Han har fundet we­

gen Venskab og vundet M anges H jerter paa sin körte V an -

dring. V a r det maafkee scert, at Hans Venners T a l er blevet

saa stört, og künde det vaere anderledes end at Hans milde og

venlige S in d , hvormed Han kom A lle imode, maatte vinde

Ham alle de Godes H jerter, og gjore Ham elfte t af dem som

havde Leilighed t i l at staae i noermere B ero ring med Ham. —

D e t har glcrdet Hans S ja i at vidc sig i Venskab og kjoerlig

Forstaaelse med saa M ange , og dobbelt har det glcrdet Ham

at see sine Venners T a l voxe, da de som vare Hans N crr-

meste saa tid lig bortkaldtes fra Ham. I en tid lig A lder,

som Han selv, ere Hans B rod re gangne forud fo r at modtage

Ham i de evige B o lig e r. Sorgen over Hans B rod res D od

forvandt Han a ldrig . D en blev Ham en daglig Paamindelse

om at ogsaa Hans L iv paa Jorden vilde faae en tid lig Ende,

og hvad Hans Sjoel forudahnede, det er nu skeet. H an er

gangen hen at samles med de forudgangne, i Lysets B o lig e r ;

og Venfkabet lcrgger sin K rands paa Hans G rav , og de Mange

som havde Ham kjcrr, takker Ham fo r hvad Han m e d ^ v a rm e

deeltagcnde H jcrte har vcrret fo r dem. Og som Han har

voeret trofust i sit Venskab, saa ville alle Hans mange Venner,

naar de stilles ad ved Hans G ra v , bevare Ham og Hans

M in d e i trofaste og taknemmelige H jerter.

13

M m indenfor Vennernes Kreds, og ncrr t i l den DodeS

Kiste, saa n c rr,a t kun Dodenö starke M a g t formaaede at

gjore S k ilsm issen , trcrde i dcnne S tu n d de, hvis S joe l og

Hjerte vare Eet med Hans paa Jorden — Hans HustrN og

Hans B o rn , hvis L ivs Glccde med Ham stiger ned i den merke

G rav. I en strengere Skikkelse end her, kan Sorgen ikke vise

sig ved de Dodes Grave, lungere falbe Skilsm issens T aare r

a ldrig paa den friste G rav . Hvilken Fylde af Livets Lykke

var ikke samlet i bette H jem og hvor var det ikke et lykkeligt

L iv , der fortes derinde, og, hvor var det ikke velsignet af

Herren med a lt det, som v i kalbe det bedste her paa Jorden !

H an havde nu alter fuudet en Virksomhed, som var Ham kjoer

— Han havde faaet sine ydre K aar saaledes ordnede, at der

ikke flulde have vceret nogen Bekym ring fo r B ro d e l t i l Ham

og Hans; — Han var agtet og paafljonnet af A lle — Hans

H uus indesluttede a l Livets Velsignelse i en H ustru som le-

vede fo r Hans og deres B o rn s Lykke, og sunde og elflelige

B o rn voxede op omkring Forceldrene; — Han havde A lt hvad

Hans H jerte begjcrrede, nu forlangte Han ikke meer. O ! at

Livets og Dodens Herre havde bevaret Ham fo r dem alle !

M en Glcrde og S o rg vexle hastigen i Menneflenes L iv paa

Jorden ; nu har Doden sänket f i t M orke over a l den Lykke

der boede i bette saa lykkelige H jem . M ed S o rg og med

Deeltagelse ere v i blevne V idne r t i l Kenne bratte Omstiftelse;

nu vocre G ud med dem som staae tilbage med den bittre

S m erte. G ud vcrre med den nedboiede H ustru , og gjore

hende stark ved den K ra ft , som er herovenfra, at hun maa

forstaa, at Herrens Veie ere a ltid Naade og M iflundhed l

G ud vcrre med de faderlose B o rn , der ikke kjende Forstjel

paa hoire og venstre, og ikke veed andet om Doden, end at

den har ifo r t dem den morke D ra g t I G ud alene veed, hvor«

14

hen bisse B o rn s Veie skulle gaae i Verden, men deres S in d

og Tanker ville oste vende tilbage t i l bisse Steder og t i l den

G ra v , der idag opkastes over deres Faders S to v , naar de

voxe' frem i A lder og A a r , og deres M oder leerer dem at

forstaae, hvad de have tabt, og hvad Kenne D ag har at be-

tyde fo r dem. D e r hviler a ltid heilige P lig te r paa en M o d e r;

de ville hvile dobbelt tunge paa denne M oder, der nu staaer

ene med sine 6 smaa B o rn i Verden, men i denne P lig top -

fyldelse v il ogsaa hendes L ivs Glcrde herefter vcrre indbefattet.

D e t skal tröste hendes S jc r l, og udfylde hendes L ivs S avn ,

naar hendes B o rn s Kjcrrlighed erstatter hende den M o ie , som

deres Opdragelse koster hende.

M e n under det udvortes L iv , v i lever og virker i som

Borgere i det störe S a m fu n d , og som Lemmer af F am ilie -

livets snevrere K rebs, leve v i alle et indre L iv fo r Herren

vor G u d ; og bette indre L iv i Menneflehjertet — usynligt

fo r Mennefkene, men seet og kjendt af Ham som ransager

og kjender alle T in g — kan vcrre rigere eller faltigere, det

kan stromme livsk ra ftig t gjennem S jc rle n , og det kan vcrre

saa stille , som var a l L ivskra ft vegen derfra ; men det v il

a ltid give sig V idnesbyrd i vort L iv og i de F rugter, som

vo rt L iv frembcrrer. D e t er om bette S jcrlens indre L iv , at

Apostlen vidner og siger: „Jeg lever, dog ikke jeg men Christus

lever i m ig ; th i hvad jeg nu lever, det lever jeg i T roen paa

GudS S o n , som elskede m ig og gav sig hen fo r m ig ." Dette

indre L iv rand t stärkt gjennem Hans S jc r l, deraf kom den

ro lige Fortrostn ing, hvormed Han saa oste talte om sin D od

og B ortgang , og saae den imode som en Ven, om hvem Han

vidste, at Han snart vilde hente Ham ud af Hans KjcrreS Favn.

O g det va r ikke med F ry g t og ZEngstelighed Han saae hen

imod den S tu n d , endog der var saa wegen LivSlykke, som

16

bandt Ham t i l Ltvet, men det var med den TroendeS F o r-

v isn ing , som veed at a l vort L iv e rs k ju lt med G ud i Christo,

og naar det bliver aabenbaret, fkal v i flue G uds Aasyn fo r-

sonet ved vor Frelser. — N u er den S tu n d kommen, hvor-

ved Hans Tanke saa oste dvcrlede, nu er Han kommen t i l den

Frelser, imod hvem Hans S jc r l droges. G ud i H im len voer

D u Hans S jc r l naadig fo r Christi S ky ld .

Fader i H im le n ! vcrr D u en Fader fo r Hans fader­

lose B o rn paa Jorden ! — og D u G ud Faders eenbaarne

S o n , som har tilsagt os, at d it Rige Hörer Bornene t i l , lad

d it Rige komme t i l bisse Sm aae, a t de maa voxe som i

A lder og V iisdom , saa i Naade og Andrst fo r G ud og

Menneskene! — og D u , evige Helligaand, Tröster og T a ls -

mand fo r alle bedrovede S jcrle , vcer D u en Tröster fo r den

nedboiede Enke i hendeS S o rg , og naar Livets S t r id vorder

haard fo r hende, da styrke D u hendes S jc r l t i l B o n i vor

Herres Jesu N avn, at hun maa fornemme Hans Fred i hendes

H jerte.

Gud see i Naade t i l os alle, som vandre paa Veien t i l

vor G rav , at v i igjennem LivetS tunge S orge r maa lcrre at

sorge over vore S y n d e r; th i uden S ynden var der ingen

S o rg paa Jorden ! Amen.

(A. ?c»l,gciard.)

Ester Taten.

Mel.: JesuS ermit Liv i Live

Sorger ei fo r dem, der sove

M ed G uds Fred i GravenS S k jo d l

D e paany fkal Herren love,

Takke heit fo r He ilen sod,

J a fo r S e ir over Doden,

Ungdom sliv i Morgenroden,

H o itidsfcrrd ad Herrens B e i

T i l den S o l, som synker ei.

S e lv Han har os aabenbaret,

T i l de emme H jerters T rost,

A t naar Han, i S ky forklaret,

S k rid e r frem med Tordenrost,

Forst Han, mens Basunen gjalder,

GravenS Folk t i l Lyset kalder,

L in ke r saa fra M a rk og B y

A lle S in e op i S ky.

Christne! hvilken Morgenrode,

M ange merke T im e r vcrrd,

N a a r v i, Levende og Dode,

M odes med vor Herre kjcrr,

S k a l i H im lens G lands og JEre

E v ig hos vor Frelser vcrre,

Love G ud med Englerost:

H u fle r, det er HerrenS T ro s t!

z Nirkeil,H a r jeg ingen andcn R et t i l her at w ie et Afstedsord,

saa har jeg den, der ikke Hörer op, fo rd i Doden ad flille r os,

og det er Taknemmelighedcnö; dct er denne G jcrld , disse O rd

ikke skulle afbetale, men vcrre B e v iis fo r. D en störe Ulykke,

der drog oder vort Fcrdreland, og hvorunder v i begge led paa

lignende M aade , drog os sammen; v i have levet sammen i

Fremtidsdrom ine og Fremtidshaab om det Land, v i maatte

gaae ud f ra , og som det var vor beständige, a ltid fornyede

Glcrde at tale om. D e t forundtes mig ene med Hans H ustru

at staae hos Ham i Hans sidste T im e, da Hans Hcrnder foldede

sig, in d til Doden adflilte dem; hvorledeS kan det da voere

anderledes, end at jeg fo ler det som P lig t mod Ham, der nu

er tau s , at bringe Hans sidste Taksigelse t i l E de r, der stod

Hans Hjerte langt ncrrmere end M ange troede.

O ! det er smerteligt, saare b itte rt at tage Afsked med

dem, i hvem vo rt H jerte har D ee l, t i l hvis L iv der knytter

sig saa mange velsignede M in d e r, og dog, naar E rindringen

om, hvad der er tabt, g jo r Afskeden bitter, saa er det dog og-

saa den, der vederkvcrger og hnsvaler; th i vel er det smerteligt

a t sige F arve l t i l det Mennestes L iv , paa hvis B e i v i ved

hvert T r in mindes om, hvad v i have mistet, men la ilg t smerte-

ligere er det jo dog at staae ved deres G rave, t i l hvis L iv

18

in gen kjcrre E rin d rin ge r knytte sig, og ved hvis D od der

I n t e t er tabt.

M e n dersom v i söge efter M in d e r paa Hans L ivs B e i,

da ere der mange og velsignede, baade fo r hende, der idag

hcenger sig ved dem med sin hele S jc r l, skjondt hun kun seer

dem igjennem Taaretaagen, og fo r dem, der stod Ham fjernere.

— H an har taget sin D eel af den störe Kam p, der er heilig

fo r det hele Folk, og Han holdt ud t i l det S idste ; da Raden

kom t i l Ham, traadte Fjenderne et D ieb lik tilbage, som om de

betcrnkte s ig ; de tovede fo r de lode det S la g falbe, der flilte

Ham fra det S ted , der a ltid blev Ham kjoerest. I a l den T id

Han var der, stod Han som M id tpuncte t, om hvilket de Trofaste

flokkede sig, som Raadgiveren t i l hvem de sogte, derfor fulgte

en stör Skare med Ham, da Han drog bort, vel uden lydelig

S m erte og Klage, men denne var ene holdt tilbage ved det sikkre

Haab, der nu sorst er tabt, at Han dog sikkert vilde blive givet

dem ig jen ; — nu er der Klage, fo rd i en af de dygtigste S tr id s -

mcrnd er falben. — H an kom t i l bette S ted , i en Virksomhed,

Han sorst maatte scrtte sig ind i, under Forho ld , der vare Ham

fremmede, Han skulde begynde at see Friheden, ikke som fo r,

l i ig den fjerne M orgenrode, men som den S o l , der staaer

allerede hoit paa H im len , giver Lys og L iv og bringer a H e ­

tz a a rid e F rug te r frem ; Han skulde arbeide sammen med M crnd,

der vare gamle i det, hvorpaa Han skulde begynde. E r da

ikke denne störe S kare VidneSbyrd om , hvorledes Han har

lost O pgavcn? D e t var isandhed ingen paataget Klage, der

lo d , da Budskabet om Hans D o d udbredtes; det er ikke en

S m erte indflrcrnket t i l Hans ncrrmeste V enner, men en som

berorer M a n g e ; der er en alm indelig Folelse af, at han havde

begyndt A l t vel, og at Han v il savnes ved Lssningen af den

Opgave, hvo rfra Han blev kalbet. H e ri modes de sleSvigske

19

B onder med denne ByeS B orgere , de, der fulgte Ham t i l

Grcrndsen, med dem der folge Ham t i l G raven.

Hvorved har Han da udrettet dette og naaet det störe

M a a l, at A lle vilde have forenet sig i den B o n : „H e rre lad

Ham blive hos os, om det er m u lig t ! " — D e t va r ikke alene

fo rd i Han besad stör D ygtighed, og horte t i l dem, der er

fljomket den scrregne Gave, med et k la rt B l ik hurtig at vinde

Oversigt oder en S ag , og med Klarhed at udtale sig om den;

det var ikke alene, fo rd i Han i hoi G rad besad en Rolighed,

der a ldrig nogensinde blev t i l B itterhed imod Modstanderne,

medens Han ved et skjoemtefuld O rd forstod at tage den hvasse

B ra a d fra det skarpe O rd ; det var ikke, fo rd i Han foerdedes

meget ude om kring, th i helft sad Han i sin egen hjemlige

K reds! og det var ikke, fo rd i Han horte t i l dem, hvis H jerte

ligger paa Lcrberne; th i vel maae A lle , A lle tilhobe, som saae

Ham ncrrmere, fände, at Han havde et stört H jerte , aabent

fo r A l t , hvad der er elskeligt, men netop fo rd i H je rte t va r

stört, var det som om Han frygtede fo r at lade det fee! —

N e i! det er skeet, her og overalt, hvor han har vcrret, derved,

at alle bisse G aver forenede sig og bleve baarne af en H a ­

d e r l ig h e d , der a l t i d gav sig tilkjende, og som slovede W en­

dens S vcrrd , medenS den vandt hanS VennerS Hjerte. D e r-

fo r er det dette V idnesbyrd, der i Sandhed kan lyde ved

Hans G ra v : H a n var en H c r d e r S m a n d , tro imod Land

og Konge, tro imod H ustru og B o rn , og i hver en G je rn in g ,

der blev Ham betroet.

H a n var en M a n d med et s t ö r t H jerte, og Han ru m -

msde Eder A lle deri med Taknemmelighed; det kom re t frem

i G om m er under HanS S ygd om : da var hau opfyldt a f G lade

over ethvert B eviS paa Benskab og Kjoerlighed, der blev Ham

givet. F ra Ham, der nu er taus, har jeg en Tak at bringe

20

Eder A lle fo r hver Tegn paa V e lv ill ie han modtog: han folte

det saagodt som Nogen, at denne B y er et velsignet S ted fo r

Landflygtige, fo rd i her er H jerterum fo r os A lle.

„Lc rr m ig o S kov at visne g l a d ! " Dette O rd brugte

Han saa ofte i S pog saavelsom i A lv o r ! A t naae det, g l a d

at kunne sige F a rve l, de rtil naaede Han ikke, fkjondt G uds

Naade forundte Ham at sove stille hen i en elsket Hustrues

A rm e ; g l a d , ne i! D e t g ja ld t om Ham som om os A lle

„V ed S tove t hcrnger dog m in S jc r l, og S langen bider i m in

H crl, fkjondt D u dens Hoved knuste!" — H v o r künde det vel

vcrre anderledes, naar Han lod f i t D ie dvcrle ved hende og 6

smaae B o rn , naar Han stod lige ved M aa le t, hvor saamange

tim elige S o rg e r skulde ende, men Han flu lde ikke naae det.

Hvad flu lle v i, der sige: v i bcrre en Hcrdersmand t i l Jorden,

svare hende, der siger: I bare m in Kjccrlighed t i l Jorden; v i

v ille ikke alene svare hende: Herren selv er Enkers Forsvar

og Faderloses Fürsorger, paa det hun ikke skal frygte fo r dag-

l ig t B ro d , men lcrgge hende dette O rd paa H je rte : Ps. 92,

6 : „H e rrens Tanker ere saare d y b e ! M e n H a n ene kjender

de Tanker, Han har tcrnkt over d ig: de ere alle Tanker om

F r e d og ikke om Ulykke, fo r at fljcrnke dig en Frem tid og

et H a a b !" (J e r . 29 , 11). —

J a ! B arm h je rtige Fader! D in e Veie ere ogsaa idag

usporlige fo r öS A lle , men v i boie vore Hoveder under D in

H aand, og bede D ig : Lad E rindringen om Ham D ag fo r D ag

blive mere levende i hendes H jerte, saa den ret v e d e r k v c r g e r

hende paa de Beie, D u har bestemt fo r hende med hendeS

mange S m aa e ! M e n lad din Barm hjertighed ogsaa vcrre ny

over hende hver M o rg e n , a t hun i sin Hjemsogelse maa be-

vare T roen paa D i t Faderhjerte, og frem for A lt T roen paa,

21

at D u har tcrnkt FredStanker over inende i hendeS F rem tid ,

saa hendes Haab t i l D in Naade a ltid maa vcrre levende, in d -

t i l den D a g , da hun ogsaa f la l kunne sige D ig sit HjerteS

Tak fo r alle T in g i vor Herres Jesu C hristi N a v n !

Am en!

<Hsyer Meller.)

z Kirkell.-dk jond t en ukjendt M a n d i denne Kreds, har jeg dog

troet at turde, ja noesten at burde bede om P lads fo r et O rd

ved denne S orgens H o itid , som her, ak desvoerre, har samlet

os idag. T h i neppe kan Nogen af dem, som her kunne tage

O rd e t, have kjendt vor elflede Hedengangnes L iv der, hvor

Han havde sine bedste, fyldigste L ivsaar, bedre end jeg. O g det

synes m ig, at det s k y ld e s de M ange histovre ved „vo rS m e rte s

K ild e og vor Lcrngsels H a v n ", som idag lade deres Sm erte

og Lcrngsel vandre Herover t i l os, — at der siges et O rd

ved Hans B aare ogsaa om deres Kjwrlighed t i l Ham, og det

af E n , som de veed var kjendt dermed.

H v o r var Han os ikke kjcrr, saa mange som der nogen -

finde kom i B e ro rin g med Ham! Hvad der f o r s t fcengslede

t i l Ham, var vistnok Hans sjeldne B e g a v e l s e . H an havde

en Tanke som Lynet, saa hurtig og k la r; de rtil et O rd saa

tragende og letflyvende som P ilen , og dog styret a f en saa

oiensynlig Velv illighed, at det sjeldent saarede. Hvilken ud-

mcrrket P la ds maa Han ikke i sine Ungdomsaar med sit rige

Lune, sit spillende V id og sit kammeratlige S in d have in d -

taget ib landt sine Ungdomsvenner. D og derom kan jeg ikke

tale, th i jeg la rte Ham forst at kjende som M a n d . M e n og­

saa fo r Moend hvormeget Tiltrcrkkende havde Han ikke! D e r

var en S a n d heb over Ham, som vcrmmedes ved Logn som

23

over et ureent K ry b ; aaben Slethed ts r jeg sige va r Ham

m indre modbydelig end fo rs tilt Fortroeffelighed. H a n besad

en U e g e n n y t t i g h e d , som det aldeleS ikke va r m u lig t at

friste — en H j e l p s o m h e d , som scrdvanlig forte Ham m id t

ind i sine Venners Forlegenheder og ikke fkyede noget O ffe r,

undtagen det at lade sig takke: kom man t i l Ham i den Hen-

sigt, da künde Han skynde sig dort ncrsten som en F lyg tu ing .

H an havde et S k a r p b l i k t i l at opdage det günstige D ieb lik

og en R a a d s n i l d h e d t i l at benytte det, som ret gjorde ham

t i l de vanskelige Omstoendigheders M a n d ; — og over det a lt-

sammen en tuende Kjcrrlighed t i l D e t, som staaer M crnd over

a lt Personligt, som de hige efter at vie deres bedste Krcefter,

t i l F a d r e l a n d e t . Ja det var i Sandhed en skjon T id ,

som forcnede oö dunste M u n d hist ovre i S le s v ig ; Fcrdre-

landetS S ag laue alle levcnde paa H jertet, og h v a d der var

dets Opgave t i l os, künde ikke der vare taaget, ikke der vcrre

tvivlsom t fo r Nogen: det var at sikkre det dengang nys gjen-

vundne Land, der saalamge havde vcrret halvt losrevet fra os,

fo r M oderlandet ved at v i n d e d e t s F o l k s H j e r t e r fo r

det igjen knyttede naturlige Broderbaand. Jeg ts r sige, at

bette M a a l var A lle bevidst, svcevede A lle fo r D ie , om der

end n a tu rlig v iis arbeidedes med meget forskjelligt Held paa at

naae det. B la n d t de Apperste var Heide. H ans aabne, fr ie

Vasen, Hans Bestemthed og Sikkerhed i Forbindelse med

Hans aldeles umistcrnkelige Uegennyttighed gjorde Ham ret

t i l Nordslesvigernes M an d . D issc fribaarne danske D de ls -

bonder, som i mangc S la g tle d ikie har havt anden Herre

over sig end Köngen og Hans Lov; som ere forstandige nok

t i l at indsee, hvor nodvendig Lovens T u g t er fo r S am fundet

selv, men ogsaa havde en lang E rfa r in g om, hvorledes de»

künde anvendes t i l dcreS Plage — hvor gloedcde de sig ikke ved

24

at hsre LovenS B u d udtalte mcd saada» Sikkerhed og see

den haandhervct med saadan K ra ft og saadan Redelighed som

af Ham! H an brugte ikke ^oven som Vaaben imod det me-

nige Folk, men som Vcrrge fo r det; Heller ikke som Fod-

flam m el fo r eget Hoiscrde: den hoitidelige, brede Vcrrdighed

var Ham fremmed; nei kort og opromt, det holdt Han meest

af, th i A lv o r og Gammen, de künde hos Ham saa vel til<

sammen. A l t f o r F o l k e t , det var saa at sige Losenet fo r

a l Hans Virksomhed ib landt Folket, om Han cnd, hvad der

let skeer de Dygtigste, ikke lagde saa megen Bergt paa, at

A lt ogsaa stete ved F o l k e t . D e t forhandlende offentlige

L iv M a lte Ham overhovedet ikke. D e t tykles Ham ogsaa,

som om det fcrdrclandske Livssporgsmaal künde vare t bedre

lost ad andre Veie end de, der nu eengang havde vundet

Folkets störe Fleerhed fo r sig. O g da Han vidste, at Han

deri havde S trom m en imod sig, og antog, at Hans Krcefter

ikke vilde kunne trcrnge igjennem mod den, saa befluttede Han

sig t i l at lose s in Opgave fo r Foedrelandet ved at blive i sin

m indre Krebs og heilige den a l sin O m hu og Evne, at det

danfke N avn der maatte blive elsket og baust Styrelse der

eenstydig med Retfirrdighed, Dygtighed og Hum anitet. Og

bette lykkedcs Ham — det er det ecnstemmige BidneSbyrd af alle,

som Han der stod i Forhold t i l — Han vandt deres uskrom-

tede Agtelse, deres hjertelige Kjcrrlighed. H vo r var det ikke

en Fornoiclse at see Ham mellem sine Hcrredsbonder, alle

boiende sig med ZErefrygt fo r Hans faste B il lie , alle lyttende

med Fornoiclse t i l Hans Ta le , alle ncrrmende sig med G llrde

Hans Person. D e rfo r var det Ham ogsaa saa smerteligt at

forlade dem; Han l e vede ikke ret siden, S lesv ig blev ogsaa

fo r Ham Hans „S m e rtc s K ilde og Locngsels H a v n ", og havde

Han ikke saaet den hwdrende og oplivende Virksomhed i denne

25

B y , er det ikke let at forestille sig, hvor nedtrykt Hans sidste

Leveaar vilde voere blevet.

O g derfor sendes ogsaa mangen sorgfuld Tanke Herover

idag fra Hans trofaste Venner derovre, og der opstiger m an­

gen inderlig B o n t i l Gut» fo r Ham og Hans dyrebare Ester -

labte. H ustru og B o rn ! — det fkal jo vcrre et Soerkjende

fo r det milde danske S in d , at bisse Navne skulle have som

en T ry llem agt over alle H je rte r her frem for andensteds, og

det gjelder saa fu ld t som nogensteds histovre, hvor F am ilie -

live t ligeoverfor det indtroengte Fremmede har bevaret sig

mere reent og sammensluttet end de fleste andre Steder i

Landet.*) M ed hvilken S m erte og med hvilken K j« rlighed

ville de ikke der tcrnke paa de her Sorgendes tunge F rem tids-

savn! D e r v i l gaae som et Hjertesuk gjennem Folket der

fo r dem, Han elskede saa hoit — et Hjertesuk t i l G ud , at Han

v il styrke Hans Elskede i hendes S o rg , at Han v i l antage sig

Hans S m aa i dercs S avn , at de maa blive deres FaderS

Navn vcrrdlge. O g naar T iden kommer — saa v i l Sukket

fremdeles lyde — at de skulle fange A rv efter deres Fader, da

foie D u det, o Herre, saaledes at det maa blive hos os, der

maae komme at hocve den S ka t af Kjcerlighed og Taknem -

lighed, deres Fader har erhvervet t i l dem hos os. Ja B o n ­

nen v il udvide sig t i l A lt , hvad Han elskede, ogsaa t i l Fcrdre-

landet, og de ville sige: Antag D ig , o barmhjertige Fader,

ogsaa v o r S o rg og v o rB e k y m rin g . Bend ogsaa den engang

t i l Glocde! Bccr Ham og A lt , hvad Han elskede — os med

— paa D in Naades og Barm hjertigheds stcrrke V in g e r!

O idet jeg frembcrrer denne B o n ogsaa som m in , som

*) At der dog i den Henseende er ndviist noget Overordentligt i den Krkd», hvor Cancelliraad Heide tildragte sit sidste Leveaar, er det tun en Pligt mod Sandheden udtnjkkeligt at sremhave.

26

den fcrlleds B o n fra os A lle her ved denne Baare, hvor vel-

signet er det da ikke at mindeS det fljonne heilige O rd :

„M in e B rod re , dersom end vo rt H jerte fordommer os, da er

G ud dog storre end vo rt Hjerte, og kjender alle T in g . " * )

N a a r Andre fordommer os, da er det saa velkjendt en T i l -

flu g t at fortroste sig t i l den alvidende G ud, som kjender A l t

bedre. M e n kommer det dertil, at endog vo rt eget H jerte

fordom m er os — o saa to r v i ogsaa da gribe det som en

T rost, at G ud er dog storre ogsaa end denne Dom m er,

kjender klarere vo rt H jertes Befkaffenhed og fände Versen end

bette selv, og Han elfter Idmygheden deri saa hoit, at Han

dommer mildere end v i selv. O G ud verre lovet, at Han,

vo r hedengangne Ven, havde bette ydMygc H jerte, som fo r-

dommer sig selv! M ange troede maaskee, at det var fo r

meget t i l at kunne verre fuldkomment meent. M e n det Var

just af en Sandhedstrang i Ham fo r ligesom at gjore en J nd -

sigelse mod Hans Venners, som det syntes Ham, oste fo r störe

Roes. D e t var just saa sandt og oprigtigt, naar Han stundom

künde udbryde i de stcrrkeste Udtryk om sin egen Elendighed

og Usselhed. D u , o G ud, som er storre end noget M enne-

fles dommende H jerte, D u veed da, at det ikke var saa ilde

meent, naar O rdet stundom lod noget udetcrnksomt og D u

veed, hvorledcs B arnem indet i Hans S ja l kermpede, nok

maaskee mod nogle a fT ro e s liv c ts F o r m e r , men a ldrig mod

T roen selv. O g D u er storre end Hans eget dommende

H je rte ; D u seer Hans Idm yghed deri — og de Admyge

giver D u Naade! O takket vcrre D u , Herre Christ, fo r

bette milde Sandhedens og Trostens O rd af D in egen

elskede Apostel!

*) t Loh. S, 20.

27

O g saa Farvel, D u vor kjcrre, dyrebare, sjeldne B e n !

Farve l fra alle D in e trofaste Venner i Sorgens Land l

Farve l med GudS Fred, og vcer evigt velsignet med alle D in e

i Jesu N a v n !

Am en!

(L. D . Msller.)

G a n 1 a 1 e.

Saa flyg tig en D ro m

E r Jo rd live ts Dage,

Ustandset dets S tro m

T id t r iv e r saa sage

N u M g lin g , nu M a n d ,

N u trcrtte Gubbe

B o r t t i l den nijcndte S tra n d .

H e r fly lled ' den hen

I M anddom m ens Dage,

E n Fader, en Ben,

D en kjcrrligste M age.

K un kort var Hans Bei

Paa bisse Steder,

H je rte t dog glemmer Ham ei.

Ved Velsind og G avn,

Ved Retsind og D yder

H a n vandt sig et Navn,

S o m herlig t gjenlyder

F ra Kongeaa's B red

H v o r tabte B rod re

Signende m in des Hans Fjed.

29

S a a lyS var Hans Aand,

S a a kjcrrlig t Hans H jerte,

S a a trofast Hans Haand

I Glcrde som S m erte.

N u brudt er Hans S ta v

O g S avnets T aa re r

Vcrde Hans tid lige G rav.

N u sorgende staae

M ed taarefy ldt D ie

V iv , Venner og S m aa

M ed B l ik mod det Hoie

O g stamme „F a rv e l"

T i l H am , som sover

H er dag den muldnende F jcrl.

Ved Gruorll.^ in te rs to rm e n fa re r iSnende kold hen over G raven og

jeg to r vel neppe vente at en svag Menneflerost v i l kunne

horeS her gjennem S to rm ens H v iin . D e r er jo allerede

ta lt m angt va rm t H jerteord ved denne Kiste, men dog vilde

jeg gjerne endnu tilfo ie et li l le AffledSord ved den aabne

G ra v , th i fljo n d t m it S a m liv med Ham kun var kort, kom

jeg dog t i l at flatte Ham hoit, som en ualm indelig M a n d , af

dem m an sjoeldent moder paa Livets B e i. D e rfo r v i l jeg

gjerne tale et O rd ved Hans G ra v , fljo n d t jeg veed, Han var

ingen Ben af de mange og lange T a le r ; om Ham gja ld t, hvad

der sigeS blandt S o lom o ns O rdsprog: „K lo g M a n d flju le r

sin K lo g fla b , men en D aare udgyder sin D a a rfla b ." H an

var en f l ju l t M a n d , der gjerne under let og spillende Spog

flju lte sine Tanker og sit H jertes Folelse, og vistnok er den

lette og spillende S pog ikke i og fo r sig hvad der er ua l-

m indelig t, tvertim od er det meget a lm indelig t at man med

en le t S pog , et spottende S m i i l lober hen over a lt hvad der

dybere ro re r sig i M enne fle live t, uden at have nogen Tanke,

noget H jerte derfor, men det va r det ualm indelige, at man

moerkede det snart hos den Afdode, at Hans lette Ta le flju lte

a lvo rlig Tanke og dyb Folelse. Jscrr var der een Folelse,

31

der optog Hans SjoelS Tanker, der a ldrig fo rlod Ham hverken

i de lyse eller de merke Dage, det va r Folelsen fo r det Land,

fra hvilket Han var fordrevet, ikke blot fo rd i Han gjennem en

Rcrkke af A ar, der horte t i l de lykkeligste i Hans L iv , havde

lebet og virket i bette Land, men fo rd i Han fo lte , at med

S lesv igs Lssrivelse var D anm arks H jerte sonderrevet. D e t

var ikke det personlige Tclb, Han havde lid t, der nagede Ham,

o nei det künde Han let bcere, saa meget lettere som Han her

havde fandet en Virksomhed, der M a lte Ham og optog Hans

Krcefter, men det var Fcedrelandets T a b , der boiede Ham

dybt og man mcrrkede det godt selv igjennem Hans kette spo-

gende Tale , at der flog et varm t dansk H jerte i Hans B ry s t,

saa at selv naar M unden sm iilte , grcrd det indeni Ham over

Fcrdrelandets Tab. J a med S leSvigs LoSrivelse foer V in te r ­

stormen isncnde kold hen over Hans L iv , og Han künde ikke

slippe Haabet, th i det var saa at sige voxet sammen med

Hans L iv , men Hans Haab var svagt og Hans L iv var mat.

H ans L ivs lys udflukkedes m id t i V in ternattens M o rke , og

Hans D ine fluide ikke see S tunden, som dog var Hans S jc r ls

Forlcengsel, da M orgenen alter gryer over Folk og Land.

M e n derfor f la l dog et Haabets O rd lyde ved Hans G ra v ,

idet v i vel maa mindes, at der er Een, hvis A rm er stärkere

end S to rm en og hvis Rost kan overdsve selv BinterstormenS

H v in , fljo nd t Hans A rm er en m ild Faderarm , udstrakt imod

öS i Jesu N a vn , og Hans Rost som KjcrrlighedenS m ilde

S usen, som dog er stärkere end det stcrrkeste, saa den kan

voekke L iv af det Dode. O det er velsignet, naar H je rte t

kan lcrre at scette sit Haab t i l H am , og derfor blive HaabetS

O rd ved den aabne G ra v t i l en B o n , at H an , der er H erre

over L iv og D o d , vilde med sin almcrgtige KjcrrlighedSrost

tale t i l de hvinende Binterstorm e, at H ans Faderarm maatte

32

voere udstrakt over Enken og de Faderlose, der sonderknust

have g rab t mange tunge T aare r ved Hans Kiste, at H ans

R ost, HanS K jarlighedsrost maatte tale t i l S to rm e n , at en

ForaarS M orgen med L iv og Glcrde ätter maatte gry fo r

vo rt sonderrevne Fcrdreland!

Amen.

(L. Helveg.)