Sprogligheder - xn--mlogmle-exan.dk

e Nederlandse taal kent veel regels. Zo blijkt het voor velen

nog niet zo eenvoudig tezijn om correct Nederlandste schrijven – se side 8

D

Sprogligheder 2Kimer i klokker 5Nul nederlandsk 8Ordblindhed på kinesisk 13Har du set disse slangudtryk? 18Dannevang rundt 20Få stolene malet –få malet stolene 25Vi tror. Også på lærerne 30

Kan sne flokkes?Næppe. Hvorfor synger vi så Sneflokke kommervrimlende? Det ser Erik Hansen nærmere på isit lille studium af udbredte og accepterede fejl-tolkninger af ord og udtryk på side 5.

Afscheid van de nederlandse taal?Københavns Universitet har efter næsten 100års kontinuitet sløjfet kultursproget neder-landsk. I den triste anledning ser Lisbeth FalsterJakobsen på relevansen af det lille fag med demange talere. Læs side 8.

Dyslektisk kinamandGiver det mening at overføre vores definition afordblindhed til et sprog som kinesisk, hvisskrift er meget anderledes? Carsten Elbro gørforsøget på side 13.

Landet rundt med slangordTorben Christiansen er guide på en tur rundt tillandets mange uofficielle stednavne. Vi kommerbl.a. forbi Nagasaki på Lolland, stopper påLorteøen, kører langs Den rådne banan, og kiggerind i Skanderbronx side 20.

Slogans på valgDe Radikales 2011-kampagne var opsigtsvækken-de. Men hvad med grammatikken? Få en rede-gørelse side 30.

34. årgang, oktober 2011

Denne brevkasse handler om sproglig-heder. Det er spørgsmål og problemerom sprog, men det er også fine detal-jer i sproget som man bliver opmærk-som på, og som man vil gøre andrebekendt med. Går I rundt og tænkerpå sprogligheder, så send et brev omdem til redaktionen. De vil svare påbrevet hvis de kan. Ellers kender denok nogen de kan sætte til det. Sendbrevet til:

Carsten ElbroInstitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,Københavns Universitet,Njalsgade 120,2300 København SE-mail: [email protected]

? Brylluppet skal ståHvorfor står et bryllup, når ordet nubetyder ’brudeløb’? Og hvorfor løberman en risiko?

Venlig hilsenGorm RasmussenTostenæs, Møn

! Bryllup betyder absolut ikke ’brude-løb’. Ordet betyder ’vielse’ og en festder holdes i den anledning. Elementet-lup går ganske rigtigt tilbage til old-nordisk hlaup, som betyder ’løb’, ogden oprindelige betydning af brút-hlaup er ’brudekomsammen’ eller

måske ’brudeoptog’. Så der er ikkenogen sproglig konflikt mellem løbeog stå når man siger at brylluppetstår.

Men hvorfor så står? Tidligerekunne man også bruge stå i forbin-delse med gilde, jubilæum og andrefestlige begivenheder, »gildet stodhos oldermanden, og pigerne bødmændene op til dansen«. Desudenkunne der stå strid, debat, diskussionog tilsvarende om konfliktstof. Dennebrug af stå stammer fra tysk, og hvisder er en forklaring, skal den findesdybt nede i den tyske sproghistorie.

Det samme gælder brugen af løbe iudtrykket løbe en risiko: Det er ogsåimport fra tysk Gefahr laufen, ellerevt. fra fransk courir risque.

Det vi ser her, er det ret almindeli-ge fænomen at ord i faste forbin-delser mister det vi opfatter som denoprindelige eller egentlige betydning.Tænk bare på den gamle vittighedmed at der skal nedsættes et ståendeudvalg til behandling af de løbendesager der foreligger. EH

? VejrligEr vejrlig det samme som vejr?

Kirsten Jørgensen

! Et så kort spørgsmål fortjener flereforskellige svar, nemlig: 1. de sjove, 2.det korte, og 3. det virk’li’ lange.

1. Først de sjove svar: vejrlig er a)

mål og mæle 2·2011

Sprogligheder

2

meget stille vejr; b) en afdød meteo-rolog; eller c) et offer for ekstremeklimaforhold. 2. Det korte svar er sletog ret: Ja! Men som med så mange an-dre fænomener kan man gå mere idybden med 3., det virk’li’ lange svar:

Vejrlig er et mere specialiseret ud-tryk end vejr. Vejrlig er af sammegrund også stilistisk mere formelt enddet helt neutrale vejr. Vores ord er op-rindelig en sammensætning. Sidste-leddet -lig er en videreudviklet formaf -lek, samme ord som nudansk leg,der tidligere også havde betydningen’fænomen’ e.l. Det gør os imidlertidikke meget klogere på ordets betyd-ning. Her må vi studere ordet i brugved hjælp af de kontekster, det kon-kret optræder i.

Det ser ud til, at vejrlig især beteg-ner de mere stabile sider af vejret. Detkan være et længerevarende vejrsy-stem som et højtryk eller bestemtevejrtyper som fx isvintre. Her ernogle eksempler, der demonstrerernetop det forhold: »Olieprisen højerepå koldere vejrlig«; »Ny turistmagnettrodser skidt vejrlig« (overskrift).Længere nede i artiklen får vi uddy-bet, hvad vejrliget så består i: »Geo-Center Møns Klint, en af landets ny-este turistattraktioner, er kommetfornuftigt igennem højsæsonen, selvom vejret drillede: Det var vådt ogkoldt i forsommeren, og så blev detpludseligt alt for varmt«. Det er altsåikke vejret her og nu eller på en be-stemt dag, der menes, men derimoddet akkumulerede vejrbillede gennemen længere periode.

Vejrlig har desuden en stærkt fag-

lig, nemlig en arbejdsretlig betydning:»Det er vejrlig, når vejret forhindrereller forsinker udførelsen af en aktivi-tet. Det er dog en forudsætning, at deudførende prøver at afbøde vejrligetsuheldige indflydelse gennem fornuftigplanlægning, indsats af vejrligsforan-staltninger og i vinterperioden vinter-foranstaltninger. Der er ingen generelmeteorologisk definition af vejrlig.Derfor er det en vurdering, der skalgøres i hvert enkelt tilfælde af den en-treprenør, der har kontrakt på udfø-relsen af en aktivitet«. Sådan siger så-kaldte vinterkonsulenter fra Teknolo-gisk Institut. Ordet dækker også overde supplerende dagpenge, der udbeta-les i sådan en situation: »Arbejdsgive-ren skal betale de 3 første ledige dage,herunder vejrlig«.

Vejrliget er tilsyneladende ofte no-get, der virker forstyrrende og nega-tivt, ja destruktivt: »Muligt server-shutdown i dag pga. vejrlig«; ”Normalvandbelastning er, når murværket ud-sættes for vejrlig«; »Med tiden kan fu-gerne ændre udseende som følge afvejrlig«; »De opbevarede dele skalvære beskyttet mod vejrlig ved hjælpaf tag«.

Ordet er altså fagligt eller formeltog bruges sjældent i den dagligdagskommunikation mellem dig og mig.Man kommer normalt ikke ud for, atnogen udbryder: »Sikke dog et skøntvejrlig, vi har i dag!«. Det brydernemlig både med ordets betydning ogbetingelserne for at bruge det.

KF

! Felix igenI sidste nummer af Mål og Mæle (2011,

mål og mæle 2·2011 3

nr. 1) fortalte Birgit Eggert om, hvor-dan de kongeliges valg af navne mu-ligvis påvirker fornavnes popularitet ibefolkningen. De mulige sammen-hænge fortjener en kommentar.

Først og fremmest er det usikkert,hvad man kan konkludere om navnespopularitet ud fra et lille antal navne-bærere. Artiklen gør et stort nummerud af, at navnet Felix dalede fra 48 i2002 – prins Felix’ fødeår – til 32 i2003. Eggert foreslår, at »nogen harvalgt prinsenavnet fra fordi identifi-kationen er meget oplagt«, og hunvender tilbage til den negative »Felix-effekt« i forbindelse med både Isabellaog Vincent.

Men det er helt almindeligt, at nav-nenes popularitetskurve rummer smånedture, hvor man skulle vente frem-gang, og omvendt. En god parallel tilFelix er således Noah, der midt i sinigangværende optur faktisk dalede fra40 navnebærere i 2006 til »kun« 35 i2007. Der kan gives mange andre ek-sempler, fx at Linus har et uforklarligtfald i 2004, og at Thea dykker i 1996,1990 og 2001, mens stavemåden Teadykker umotiveret i 2008. En stor delaf disse udsving må formodes at af-spejle en naturlig variation i be-folkningens adfærd snarere end be-vidste holdningsmæssige forskelle inavnevalget, og det har navneforsker-ne ikke været flinke til at sætte sig indi. Sammenligninger af forekomster afsjældne fornavne, fx med 10-20 årligeforekomster, er naturligvis statistiskendnu mere usikre.

Også vurderingen af det mere po-pulære navn Isabella er problematisk.

Birgit Eggert hævder, at den udjæv-nede popularitetsstigning fra 2006 til2007 afspejler forældrenes formodedeuvilje mod at identificere sig medkongelige navne. Men Eggert glemmerat nævne, at Isabella steg ekstraordi-nært meget i 2006, og desuden blevprinsessen først døbt søndag 1. juli2007, hvorfor det er begrænset, hvorstor en del af årgang 2007, hun kanhave nået at påvirke. Den fornyedefremgang for navnet i 2008 taler dasnarere for en positiv prinsesseeffektfor navnet.

Kongelige fornavne er generelt settrendsættende og et sikkert valg, dogmed forbehold for, at de skal væregenerationssvarende. Men det er na-turligvis interessant at få afklaretnavngivningsmotiverne for de foræl-dre, der vælger kongelige navne til de-res børn. Er det, fordi navnene ermere eksponeret i kraft af, at de erkommet ind i kongehuset? Udtrykkernavnevalget varme royale følelser el-ler ønsket om social opstigning? Og –hvis Birgit Eggert skulle få ret i, at etfornavn daler i popularitet umiddel-bart efter, at det er givet til en lillekongelig – er det så udtryk for, at folker antiroyale, eller at de måske erbange for at få afsløret deres lavsta-tusbehæftede interesse for kongehu-set? Kun grundigere analyser kan for-tælle dette, men de er heldigvis ogsåpå vej.

Michael Lerche Nielsen,Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet


Fællessang er ikke tekstlæsning. Gri-ber man Højskolesangbogen, er detikke for at granske dens tekster medlup og leksikon, men for at være med isangens fællesskab. Denne artikel erimidlertid skrevet af en pedant, somhar kigget lidt på det danske folks for-ståelse og forvaltning af poetiske ogprosaiske brugstekster.

SneflokkeSneflokke giver jo egentlig god me-ning som de kommer vrimlende hosAakjær (Højskolesangbogen nr. 155),men rent sprogligt er der noget galt.Vi kan have fåreflokke, flokke af myg,en børneflok osv., men ikke støvflokke,flokke af olie på vandet, en hel flok tågeosv. En flok er en ansamling af nogetder består af enkelteksemplarer, no-get tælleligt – ikke utællelige masser.Flok betyder ’højt antal’, ikke ’stormængde’, og sneflokke skulle derforvære en sproglig umulighed.

Sagen er at sneflok i ældre danskbetød ’snefnug’, svarende til tyskSchneeflocke og engelsk snowflake.Den normale flertalsform var i øvrigtsneflokker.

Men skønt altså sneflokke sprogligtset er en misdannelse, så fungerer or-det udmærket i den forrygende sangom det festlige snevejr.

Den nyeste udgave af Højskole-sangbogen har et par forklaringer til

gamle eller dialektale ord i Aakjærssang, men der er ingen forklaring tilsneflokke. Det kan man jo så speku-lere lidt over.

Kimer i klokkerHelt ærligt, tænkte du på at der er no-get galt i den måde overskriften erudformet på? Og har du nogen sindetænkt over hvad det egentlig betyder?Hvem kimer, og ville det ikke væremere naturligt at kime med klokker?

Højskolesangbogen (nr. 233) og Sal-mebogen har den rigtige form på In-gemanns julesalme: Kimer, I klokker.Man skal være klar over at kimer erbydemåde (imperativ) i flertal, somman brugte det engang. Læs, syng, giver bydemåde ental; læser, synger, giverer de tilsvarende flertalsformer. I sal-men tiltales klokkerne altså og opfor-dres til at kime: Kimer, I klokker! Detgrammatiske mønster svarer såledestil fx kom, I små! Den ærværdige by-demåde kommer igen senere i teks-ten: Tindrer, I stjerner, og i sidstestrofe: Synger og danser, og klapper ieders småhænder.

Og uanset om man har fat i pointenmed den imperativiske pluralis, så erdet en sang der summer og dufter afjulestemning.

En læser, hvis navn er redaktionenbekendt, har – dog næppe i alvor –nævnt tolkningen Kimer I, klokker?

Kimer i klokker� Etablerede misforståelser og omtolkninger i den sproglige kulturarv

Af Erik Hansen


Underlige aftenlufteTitlen på den unge Oehlenschlægerssmukke digt Underlige Aftenlufte (Høj-skolesangbogen nr. 348) giver i voredage tit anledning til vandede vittig-heder, platte hentydninger og respekt-løse parodier. Det er nok forklarligt,men ikke forklaringen på hvad Under-lige Aftenlufte betyder.

Ordet underlig er afledt af under,dvs. mirakel, og den oprindelige be-tydning er ’mirakuløs’, ’forårsaget afovernaturlige kræfter’. Herfra spalterbetydningen sig, så vi dels får ’vidun-derlig’, dels ’mærkelig’, som det mira-kuløse jo er. Det er naturligvis denførste betydning vi har i Oehlenschlæ-gers digt Hjemve fra 1811: Vidunder-lige aftenlufte. Man kan undre sigover at Oehlenschlæger har kunnetbruge ordet på den måde, for alleredefra begyndelsen af 1700-tallet har un-derlig faktisk også kunnet betyde’mærkelig’, altså den nutidige betyd-ning: »Underlige aftenlufte. Underligemorgenlufte. Højst ejendommeligelufte om eftermiddagen (...) Om nat-ten derimod så godt som slet ingenluft, næsten ikke til at ånde.« (IvanMalinovski: Romerske Bassiner 1963).

At rette smed for bagerTalemåden at rette smed for bagerstammer fra Johan Herman Wesselsversfortælling Smeden og Bageren frao. 1780. Den handler om en smed somi et værtshusslagsmål har slået en an-den ihjel og derfor står til dødsstraf.En kreds af brave borgere indfindersig imidlertid hos dommeren og anfø-rer at byen kun har den samme smed.

Derimod er der to bagere, den eneoven i købet nær pensionsalderen, såhvorfor dog ikke tage ham når der nuskal bødes med liv for liv? Dommerenmangler ingenlunde sans for denneform for praktisk kommunalpolitik og»bladrer i sin Lov omhyggelig;/ Menfinder intet der for sig/ Hvorved for-buden er, for Smed at rette Bager.«

Det burde altså have været at rettebager for smed – og det hører man daogså indimellem. Det må være origi-naltekstens ordlyd der har givet an-ledning til den skæve formulering. Også at det giver en bedre rytme at sigesmed for bager end bager for smed.Uanset hvilken formulering der bru-ges, betyder udtrykket at man strafferden uskyldige og lader den skyldigeslippe.

SåI Grundtvigs salme »Den signede dag«står der i strofe 3 (citeret efter Høj-skolesangbogen):

Om levende blev hvert træ i skov,og var så hvert blad en tunge…

Dette så udtales som regel på sammemåde som så i så går vi, men menin-gen med stedet må jo være »og blevpå samme måde hvert blad en tunge«,og det vil sige at så skal udtales som iså at sige.

Et andet så der bliver lige så tanke-løst behandlet har vi i »Altid frejdignår du går« (Chr. Richardt). De førstelinjer i sidste strofe lyder

Kæmp for alt, hvad du har kært,Dø, om så det gælder!

6 mål og mæle 2·2011

Det er det samme så vi har her, medbetydningen ’således’, og linjen kangengives som dø hvis det er det derskal til. Men så burde udtalen væresom i så at sige. Man forveksler nokmed udtrykket i fx om så jeg skal gøredet selv, men det giver ingen mening isangen.

Et tredje problematisk så i natio-nallitteraturen har vi i Hertz’ skuespil»Sparekassen«. I 1. akt siger den ungepige opgivende

Jeg bliver så aldrig gift

De gange jeg har set stykket opført,var udtalen af så tryksvagt som i værså god, men det ville være imod gram-matikken, og det lyder også sært.Prøv selv! Det så vi har her, er dettrykstærke som i så at sige. Det er enoversættelse af tysk so med betyd-ningen ’alligevel’: jeg bliver alligevelaldrig gift. (I moderne tysk hedder detalmindeligvis sowieso.)

Andre præfabrikerede brugsteksterer bl.a. idiomer, dvs. talemåder ogmundheld (se Mål og Mæle 9. årg. nr.3.): hade som pesten, være solgt tilstanglakrids, sulten som en ulv, slå tilSøren osv. Det er ganske små tekst-stykker hvor generationers erfaringer,visdom og uforstand så at sige samlesi brændpunkter.

Talemåderne er tit udsat for om-tolkning og ændringer. Velkendt erugler i mosen, der oprindelig var ulve imosen. Betydning og funktion har ikkeændret sig, men ordlyden synes atvære tilpasset udviklingen i den dan-

ske fauna. Råt for usødet betyder atgive igen med samme mønt, og detgør det selvom man har glemt at usø-det er en bøjningsform af verbet sydemed betydningen ’koge’: råt for ukogt.Vendingen én ulykke kommer sjældentalene har i de senere år fået et me-ningsløst modsætningstryk på én. Deter jo ikke én i modsætning til flere,men det generelle en ulykke. Altså: enulykke kommer sjældent alene, dvs. atnår noget går galt, så er der som regelogså noget andet der kikser.

Stå for skud betyder ’være udsat forhård kritik’, men det er en nyere be-tydning. Oprindelig brugtes udtrykketom heste som blev brugt i militæreteller til jagt. At en hest stod for skudville sige at den ikke blev bange og pa-nisk når der blev skudt i nærheden.Herfra er der ikke langt til et skud forboven. Det betyder i vore dage ’hårdkritik’ eller det der er værre, men deter en meget ny betydning, øjensynligdukket op omkring 1980. Tidligere varet skud for boven et skud foran boven,dvs. forenden af skibet, for at standsedet. Et skud for boven var altså en ad-varsel: næste gang rammer vi!

Og hvis enden er god, så er restendet muligvis også.

Erik Hansen (f. 1931)professor emeritus


Hvorfor skal studentertilgangen til etfag bestemme videnspuljen i et land?

Som bekendt bestemmer tilgangen afde studerende til et fag dette fags fi-nansielle situation. Hvis der ikke ertilgang nok til faget og derved det til-strækkelige antal beståede eksaminer,er det ikke økonomisk levedygtigt i sigselv ved et dansk universitet. Så stårfaget til økonomiske infusioner, hvisdisse kan skaffes. Relevansen af fageti det danske samfund spørges der ikkenødvendigvis til.

Det humanistiske fakultet ved Kø-benhavns Universitet i kombinationmed Institut for Engelsk, Germanskog Romansk har nu besluttet at ned-lægge faget nederlandsk. Begrun-delsen herfor ligger på et lavt intellek-tuelt niveau.

Det er klart, at et fag som neder-landsk ikke kan brødføde sig selv, ef-tersom der ikke melder sig 30 stude-rende til studiet om året. Hvis dergjorde det, og hvis det ønskede antalogså fuldendte studiet, ville vi siddemed en frygtelig overkapacitet inederlandsk i Danmark. Men så at gå iden modsatte grøft og nedlægge fageter dog alligevel et skridt, der burdehave medført seriøse overvejelser affaglig art.

Nederlandsk er ikke så let, som det lyder»Jeg hørte/læste forleden nogetnederlandsk, og jeg syntes, jeg sag-tens kunne forstå det. Det virkede retlet.«

Dette er en udtalelse, som jeg hørerrelativt ofte. Og jeg nikker opmun-trende til vedkommende, men tænkeri mit stille sind: fik du også kontrolle-ret, hvad du troede, du havde for-stået? Nej, det sker som regel ikke. Ogdet er her, vi har problemet med rele-vansen af kendskabet til nederlandsk iDanmark.

Nederlandsk anses for let for os, ogdet er da også relativt let at lære.Altså at lære, men for den helt forud-sætningsløse er det i sig selv ikke letbare at forstå, undtagen i ens egenindbildning. Og hvorfor ikke det?Fordi det blandt andet er fuldt af fal-ske venner, altså ord, man genkenderpå udtrykket og så også mener atkende indholdet af. Straks betyderikke det, vi danskere skulle tro; detbetyder om lidt eller ’for lidt siden’,aandacht betyder ’opmærksomhed’,soldate er ’en kvindelig soldat’; ver-zoeken betyder ikke ’at forsøge’ men’at anmode’; at forsøge hedder probe-ren, og det kunne man jo nok klare udfra dansk; men det kan også heddepogen, og det havde man jo nok ikkekunnet gætte. Brutaal betyder ’fræk’,

Nul nederlandsk� Om lukningen af nederlandsk ved Københavns Universitet

Af Lisbeth Falster Jacobsen


og brutal hedder bruut på neder-landsk. Hvis man er gedupeerd erman altså ikke ’imponeret’, men regu-lært ’snydt’. Je betyder faktisk ikke’jeg’, som jeg har hørt det udlagt utal-lige gange, men ’du, dig, din, I, jer’.Jan met de pet, ’Jan med kasketten’,hvem mon det egentlig er? Det er denlille mand, manden på gaden. Og denukyndige kan let overhøre eller oversedet lille ord zou, som imidlertid oftemarkerer, at udsagnet er irrealis, alt-så fremstilles som i modsætning tilrealiteten: op Facebook zou ik het hele-maal anders presenteren: ’på Facebookville jeg presentere det helt anderle-des’; ja, men nu er det altså i Mål ogMæle. Det er ret dumt at gå glip af op-lysningen om realiteten i virkelig-hedsfremstillingen i en tekst.

Det er en meget menneskelig tingat associere noget nyt med noget,man kender, for at forstå det, selvomdet så bliver forkert forstået. Det gørman også på sit modersmål; jeg hørtefor et par dage siden en dame iradioen fortælle om, hvordan hunhavde bekæmpet en uhelbredelig syg-dom med alternative midler, for ensygdom var en dom over en til at blivesyg, og det ville hun ikke finde sig i.Men afledning med -dom betyder ’entilstand’. Den slags laver de indfødtenederlansktalende også; et morsomteksempel er ordet muizenissen, et ordaf fransk oprindelse, som betyder’tanker, der kører rundt i hovedet påen’. Det er jo ikke noget almindeligtbrugt ord, og det associeres da ogsåmed det nederlandske muizen, ’mus’ –egentlig ret nærliggende – og det har

givet anledning til talemåden als menmuizenissen in het hoofd heeft, moetmen een stuk spek in den aars steken;’hvis man har muizenissen (’mus’) ihovedet, skal man stikke et stykkespæk i røven’.

Endnu værre bliver det for én, nåret ord, som man som dansker godtkan associere til, optræder somstamme i forskellige afledninger,hvoraf nogle findes tilsvarende pådansk, andre ikke. Geest, ’ånd, gejst’,den klarer vi; geestrijk: ’åndrig, spiri-tuel’; den er hjemme; men det bety-der altså også ’spirituøs’; geestrijkvocht, ’spirituøs fugt’, dvs. ’spirituøsedråber’. Men der er andre afledningerat slås med: geestig, som vi ikke ligehar, men som også betyder ’åndrig’eller ’spirituøs’; og så er der geeste-lijk, som ikke blot, som man skulletro, betyder ’gejstlig’ og ’religiøs’,men også ’åndelig’ i modsætning til’legemlig’. De geestelijke volksgezond-heid har altså ikke nødvendigvis nogetat gøre med religiøs folkesundhed.Det er ikke godt at tage fejl af betyd-ningen af sådanne ord, hvis man vilgøre en god figur. Og zeldzaam eraltså ’sjælden’, medens ’sælsom’ bl.a.hedder vreemd, som således ikke barebetyder ’fremmed’.

Hvorfor er det så slemt at lave fal-ske analogier, når man også gør detpå sit eget sprog? Det er det, fordihyppigheden af fejltagelserne er langtstørre for en på et fremmedsprog,hvis man ikke er velbevandret i det.Og det er normalt magtpåliggende foren at blive taget alvorligt og ikke blive

9mål og mæle 2·2011

anset for en bare spøjs person, derkommer med crazy udsagn.

Så er der jo også en mængde ord,som man slet ikke kan associere til,som f.eks. vonnis: ’en dom’; een erfge-naam er ’en arving’, medens manmåske nok klarer een erflater, hvisman vel at mærke kender det danskeord ’arvelader’ at associere til. Jeg harmed vilje her valgt ord inden for detretslige og økonomiske område, fordidet er der, man kan komme alvorligt iklemme, hvis man gætter for vildt, el-ler intet forstår. Måske klarer man enøkonomisk potverteerder, som er en,der ødsler formuen væk. Men hvisman kommer for retten som anklagetfor at være en potloodventer, så hardet ikke noget med penge at gøre. Enpotlood er en ’blyant’ og en venter erén, der sælger noget på gaden. Menen potloodventer er en ’blotter’, en’ekshibitionist’. Det er selvfølgelig etret populært ord, men bruges faktisk iaviser for alvor om anklager. Neder-landsk har mange idiomatiske udtryk,som bruges med stor fornøjelse; ognetop ved idiomatiske udtryk er ensgættechancer uhyre små. Og er manførst i klemme på en eller andenmåde, kan det ikke nytte noget barebij de pakken neerzitten: ’at have opgi-vet ævred’.

Jamen, kan man ikke bare klare detved hjælp af en ordbog? Det er faktiskikke helt let, for den nederlandske or-tografi er ret tricky, og hvis man ikkekender trickene, kan man ikke altidfinde ordene. Desuden skal man joogså have på fornemmelsen, at manbør slå op; mon man ville have det

ved aandacht, brutaal eller måske vedstraks? Og soldate findes slet ikke iden hollandsk-danske ordbog, for detkan enhver med noget kendskab tilnederlandsk selv regne ud. Når manaltså ved, hvordan det mandlige mod-stykke staves: soldaat. Og zou’s funk-tioner kræver nok adskillige siderslæsning i grammatikken. Slå det op ien ordbog kan man først, hvis mankan bøje verber; det står under zullen.

Nederlænderne taler jo som regel godt engelsk,er det så ikkegodt nok?

Måske, men de skriver ikke alt på en-gelsk. Nederlandene er et lille landligesom Danmark, der skal klare sigmellem de store. Og som også gernevil gælde noget på verdensplan, ogsom for eksempel for tiden fører enret aktivistisk udenrigspolitik som vi.Foruden at vi har en nogenlunde enssamfunds- og erhvervsstruktur, og iøvrigt har et betydeligt samkvem pådet handelsmæssige område. Og såsidder vi i store internationalesammenslutninger og interessemæs-sige organisationer som FN, NATO ogEU ofte med samme interesser i mod-sætning til de store lande, som tit erret selvforsynende og derfor også retselvtilstrækkelige i deres synspunk-ter. Her er det fornuftigt, at der siddernogen her i Danmark, som kan læsenederlændernes tanker og argumen-tationer om de forskellige problemer,de er engagerede i, og som vi muligvisogså er engagerede i; jeg minder herbare lige om Schengensamarbejdet.


Og vel at mærke kan læse det på enkvalificeret måde. I krigssammen-hænge kan det ikke nytte, at læserentror, at soldate er en mandlig soldat; iøkonomiske sammenhænge er detgodt at vide, at Jan met de pet står imodsætning til fagøkonomer. Og ilængere argumentationer er det nyt-tigt at forstå, hvad forfatteren betrag-ter som realiteten, og hvad der er detmodsatte. Så zou er et godt lille ord athave kendskab til. Endelig er detmåske også smart at være klar over,at Nederlands er den officielle beteg-nelse for sproget; det er ikke altid ligeklogt at forsøge sig med Hollands, somvi er tilbøjelige til.

Hertil kommer, at nederlænderneligesom synes at være en 5-10 år foranos i udvikling. Hvorfor så ikke lære afderes forsøg på strukturforandringer,især deres mislykkede forsøg. Som nuf.eks. den debat, der foregår om detmislykkede skolesystem; hvorfor ikketage ved lære af deres erfaringer i ste-det for at lave en tilsvarende – så se-nere nok – mislykket reform. Eller de-res mange diskussioner om naturbe-skyttelse, eller deres idealistiskeforsøg på at gribe ind og reformereude i den store verden; en verden, derviser sig at være noget mere kompli-ceret end forudset ud fra idealerne. Erder ikke noget, vi kunne lære her?

Vi kan bare vente, til det bliveroversat til engelsk!Kan vi det? Er det fornuftigt at vente,til nogen i et engelsksproget land fårøje på teksten og får den oversat. Hvisden overhovedet bliver læst og over-

sat, for de store lande som USA ogStorbritannien har jo ikke nødvendig-vis samme interesser som små lande,og hvorfor oversætte noget, man ikkehar interesse i?

Hertil kommer, at nederlænderneer dygtige, og at mange af os har ellerville have glæde af at komme dernedog studere. Her kræves der en rimeligoplæring i mundtlig sprogfærdighed; iNederlandene taler folk faktisk nor-malt nederlandsk, også selvom de erdygtige til engelsk! Ligesom det ervigtigt, at tolkene i Danmark har etgodt kendskab til mundtligt neder-landsk.

Nederlandsk er ret let at lære!Det er det faktisk, men det er ikke detsamme, som at man ikke behøver atlære det, hvis man vil arbejde profes-sionelt. Man kan bare se på de over-sættelser fra nederlandsk, der er leve-ret af personer, der kun kan tysk og såtror, at det klarer de nok. Det gør deikke altid!

Siden 1934 og til i år har der uaf-brudt været undervist i nederlandskpå Københavns Universitet, og der ar-bejder for tiden et antal velkvalifice-rede mennesker med uddannelse inederlandsk her i landet. Men det bli-ver jo ikke ved. Og hvad skal vi så?

Det har i nogle år stået klart, atnederlandsk var i en uholdbar situa-tion på grund af den ringe økonomi. Ierkendelse af, at det er ret let at lærenederlandsk, foreslog faget selv, atstudiet skulle reduceres fra et heltkandidatstudium til et toårigt sidefag,


en status, det også havde tidligere ogmed godt resultat.

Nederlandsk lukkes nu ved Københavns UniversitetOg hvad var argumentationen for atlukke nederlandsk frem for andresmåfag? Alene, at nu, hvor det ikkelængere var et fuldt kandidatstudium,kunne man ligeså godt lukke. Et for-bavsende argument for en institution,der ellers bryster sig af at søge faglig-heden.

Lisbeth Falster Jakobsen (f. 1939)Nu ekstern lektor i tysk og nederlandsk

Københavns Universitet

– og her er oversættelsen til ci-tatet på forsiden (tak til Niels-Erik Larsen):

Det nederlandske sprog har mangeregler. Således viser det sig at detfor mange ikke er helt enkelt atskrive korrekt nederlandsk.


ISSN 0106-567XHjemmeside: www.målogmæle.dkeller www.maalogmaele.dk

redaktion:Kasper Boye, Carsten Elbro, Ken Farø, Erik Hansen og Jørn Lund.

typografisk design: Henrik Birkvig

skrift: FF Olsen

ekspedition og abonnement:Studenterafdelingen, Det HumanistiskeFakultet, Københavns Universitet, Njalsgade 80, 2300 København S. Tlf. 35 32 91 45.E-post: [email protected]

Mål og Mæle udkommer 4 gange om året,og abonnementsprisen er 190,00 kr. forårgang 2011.

Eftertryk af tekst og illustrationer er til-ladt når kilden angives.

Spørgsmål til læserbrevkassen samtmanuskripter til Mål og Mæle sendes til:

Carsten Elbro, Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 120, København [email protected]

På dansk er ordblindhed et problemmed at forbinde bogstaver og bog-stavfølger med lyde og lydfølger. Forden ordblinde er det ikke indlysende,hvordan man skal udtale en rækkebogstaver. Så det skrevne ord kastenekan blive til »kanterne«, »kantste-nen«, »kattens« eller noget fjerde.Ordblindhed er kort sagt alvorligevanskeligheder med at lære at udnytteskriftens fundamentale, alfabetiskeprincip. Disse vanskeligheder er sær-lig tydelige i stavning, og når den ord-blinde møder skrevne ord, som haneller hun ikke har set før. Sådannevanskeligheder findes med alle alfabe-tiske skrifter, også fx engelsk og finsk.

Det er desværre stadig en udbredtmisforståelse, at ordblinde »bytter ompå bogstaverne«, dvs. opfatter dem iforkert rækkefølge og fx læser »sort« istedet for stor, »fra« i stedet for farosv. Ordblinde læser rigtignok oftereforkert; men ombytninger (reversa-ler) er ikke noget kendetegn ved læse-fejlene.

Hidtil er det ganske enkelt ikke lyk-kedes at finde noget system i ordblin-des læsefejl. Når man sammenlignermed fx begynderlæsere, er det faktiskkendetegnende for de ordblinde, atder ikke er system i deres fejl. Begyn-derlæserne giver langt hyppigere deenkelte bogstaver nogle konventio-nelle lyde – og fejllæser fx henne som

»hende« (skrevet e læst »e« i stedetfor »æ«), succes som »susses« osv. Deordblindes fejl har ikke helt sammeforankring i de lyde, som bogstavernenormalt har. I stedet gætter den ord-blinde på, hvad ordet kunne være, udfra alt muligt andet end ordet selv, fxtekstens emne, illustrationer eller deomkringstående ord.

Det er derfor et godt spørgsmål,om man kan være ordblind på kine-sisk. For kinesisk skrift er jo ikke alfa-betisk. Et beslægtet spørgsmål er,hvad der kendetegner dårlige kine-siske læsere.

Kinesisk skriftKinesisk skrift er hverken en bogstav-skrift eller en ordskrift – og slet ikkeen billed- eller piktogramskrift (seMål og Mæle, 25. årgang nr. 1, fx påwww.målogmæle.dk). Man kan ikkegætte, hvad kinesiske skrifttegn bety-der, ved at se på dem. Men i nogleganske få tilfælde kan man måske seen lighed, når man får forklaringen.Hvad betyder ? Svaret kommer omlidt.

Alle verdens skrifter gengiver taltsprog. Sådan er det også med kinesiskskrift. Det er praktisk med denne kob-ling til talt sprog – af mange grunde.Det er smart, at læseren kan udnyttesit forhåndskendskab til ord- og sæt-ningsbygning fra et kendt sprog (helst

Ordblindhed på kinesiskAf Carsten Elbro


sit modersmål). Desuden kan man ialle skrifter, også kinesisk, give læse-ren en idé om, hvordan ord lyder, ogsåselv om læseren ikke har hørt ordenefør. Det er smart, når man skal gen-give lyden af navne eller af ord på an-dre sprog. For eksempel er ordet buslånt fra engelsk og kan skrives påkinesisk, som giver udtalen »bashì«(»ba« + »shi«).

Der er nu ikke så mange låneord afbus-typen. Derimod skrives mangekinesiske ord med to eller flere tegn,fordi de består af to eller flere sta-velser med selvstændig betydning.Det gælder fx landets eget navn, Kina,

, »Zhongguó« ’midter-rige’ eller’riget i midten’. Det gælder fx(’håndbold’), som netop er sammen-sat af tegn, der også kan betyde hen-holdsvis ’hånd’ og ’bold’. Eller tag’båndoptager’, som i en tydelig formkan hedde (’magnetisk’ +’bånd’ + ’optage’ + ’lyd’ + ’maskine’).Så er den adskilt fra andre lydopta-gere.

Når man ser nærmere på de en-kelte kinesiske skrifttegn, så dukkerder en indre struktur op. De fleste tegnviser sig at være sammensat af to-firemindre moduler. Mange af disse min-dre moduler findes også som selv-stændige tegn med egen lyd og betyd-ning. Modulerne til højre har i ca. 3/4af tegnene med det samlede tegns lydat gøre; mens modulerne til venstre itegnet kan bruges til at adskille betyd-ningen fra andre tegn med lignendelyd. Her er et særlig tydeligt eksem-pel: lyden »tóng« kan betyde mangeting, fx ’tjener’ eller ’barn’ ( ) eller

navnet på en flod i Kina ( ) ellervære en del af ordet for ’pupil’ (»tóngkong«). Det er modulet medudtalen »tong«, der går igen i dissetegn. Modulerne lige til venstre bru-ges til at adskille tegnene med de for-skellige betydninger. Det er først’person’-»tóng« (=’tjener’), så er det’vand’-»tóng« (= en flod) og så ’øje’-»tóng« (= ’pupil’).

De fleste kinesiske skrifttegn er opbyg-get af mindre dele, som kan give finger-peg om henholdsvis lyden og de forskel-lige betydninger, der kan være forbun-det med lyden.

De kinesiske tegn med flere modulerer meget velegnede, når der er mangeord og orddele, der lyder ens, sådansom det er tilfældet i kinesisk.Sammenlign med de danske ord, somalle lyder og skrives bar. Med det ki-nesiske system kunne vi mindskeeventuel tvivl: ’glas’+bar kunne værebar i betydningen udskænkningssted,’sky’+bar kunne være måleenhedenbar, ’klods’+bar kunne være et stykkeslik med chokoladeovertræk.

’person’+»tóng« = ’tjener’ eller ’barn’

’vand’+»tóng« = navnet på en flod i Kina

’øje’+»tóng« (=’pupil’), en del af ordet for ’pupil’, »tóng-kong«


Man kan ikke gætte betydningen afdisse sammensatte tegn ud fra detførste modul. Det første modul bidra-ger kun til at differentiere mellem demange mulige betydninger af det an-det modul, lydmodulet.

Ligesom i dansk er der også i kine-sisk skrift mange uregelmæssighederi lydgengivelsen. For eksempel findes»tóng«-modulet også i ’slå medkraft’, hvor det første modul kan be-tyde ’hånd’. Det samlede tegn udtalesdog ikke »tóng«, men »zhuàng«. Derer nok mere smæk i den lyd.

En læser af kinesisk skrift kan såle-des godt udnytte lydmodulerne i teg-nene (se Mål og Mæle, 25. årgang nr.1), men skal gøre det med forsigtighedog fleksibilitet, ligesom det gælder forlæsere af dansk alfabetisk skrift.Desuden er det en styrke for læsningaf kinesisk skrift, hvis man kan kom-binere cirka-lydangivelsen med dendifferentiering, der ligger i andremoduler i de fleste tegn. På den mådekan man nøjes med at lære betydeligfærre forskellige moduler, end der erforskellige tegn. Det kan i princippetsammenlignes med at kunne de 29bogstaver og deres lyde. Dem kanman komme langt med på dansk.

Læsevanskeligheder med kinesiske tegnSelvfølgelig er der også dårlige læsereaf kinesisk. Der er altid nogen, derstår sidst i en kø. Ikke overraskendehar mange dårlige læsere af kinesiskogså vanskeligheder med at lære atlæse tegnene for de enkelte ord – lige-som ordblinde i alfabetiske skrift-sprog har svært ved at lære at læse deskrevne ord. Også i kinesisk siger dedårlige læsere noget helt andet enddet, der står; og mig bekendt er derendnu ikke nogen, som har påvist etsystem i læsefejlene. Dermed er deren lighed med ordblindhed på dansk:mange dårlige læsere af kinesisk haråbenbart vanskeligheder med at findeog udnytte systemet i skrifttegnene.

Det ser også ud til at være sådan,at dårlige læsere af kinesisk har sær-lige vanskeligheder med at finde ogudnytte de enkelte moduler i tegnene.Det gælder både moduler med lydan-givelse og moduler med betydnings-differentiering.

Danske begyndere har som nævnten tendens til at regularisere udtalenaf skrevne ord, de kan fx læse »sagte«i stedet for »saa« (sagde), eller »flydt«i stedet for »fløt« (flyt). Helt tilsva-rende har kinesiske begyndere en ten-dens til at bruge den mest almindeligeudtale af lyd-modulerne i tegnene. Dekan altså finde på at kalde »tóng«snarere end det uregelmæssige »zhu-àng«.

Dårlige læsere af kinesisk begårikke helt så tit tilsvarende regularise-ringsfejl. Deres fejl er som nævntmere tilfældige. Dårlige læsere af ki-

glas + bar = ’udskænkningssted’

sky + bar = ’lufttryksenhed’

klods + bar = ’slikblok med choko-ladeovertræk’

Forstærkede danske stavemåder af enslydende ord.


nesisk er nok generelt ikke så bevid-ste som normale begyndere om,hvilke dele af tegnene der kan give enidé om lyden, og hvilke der kan hjælpemed at finde den rigtige betydningblandt alle de mulige med samme lyd.

Så specifikke vanskeligheder medskriften kommer til udtryk på paral-lelle måder i kinesisk og i alfabetiskeskrifter: systemets byggeklodser –bogstaver eller moduler – bliver ikkeudnyttet sikkert og effektivt.

Spørgsmålet er så, om årsagerne erde samme til disse fundamentale læ-sevanskeligheder med kinesisk skriftsom med alfabetiske skrifter.

Sproglige årsagerFor at forstå, hvad de enkelte bogsta-ver i alfabetiske skrifter gør godt for,er det en stor fordel at have en for-nemmelse for de enkelte lyde i taltsprog. Der er tre lyde i bus, og derforer der også tre bogstaver. Der er densamme lyd i begyndelsen af båt som ibus, derfor er det også samme begyn-delsesbogstav, b. Sådanne indsigter ilydene i det talte sprog får børn nor-malt i børnehaveklassen eller under-vejs i den første læsetilegnelse. For defleste ordblinde bliver de enkelte lydedog ved med at være problematiske.

I kinesisk er der ikke bogstaver,men tegn for morfemer, dvs. enhedermed både udtryk (her stavelseslyd) ogbetydning, fx hånd og bold i håndbold.Det er derfor en stor fordel at væreopmærksom på disse enheder i taltsprog, når man skal lære at læse kine-sisk. Dette er nu veldokumenteret i deseneste 10 års forskning i læsetileg-

nelse på kinesisk, bl.a. ved universite-tet i Beijing og ved universiteter iHong Kong. Vanskeligheder med atlæse kinesisk optræder hyppigt sam-men med vanskeligheder med at op-dele og sammensætte talt kinesisk ide enheder (morfemer), der svarer tilde enkelte skrifttegn.

At de sproglige vanskeligheder ikkebare er en følge af læsevanskelighe-derne, har Catherine McBride-Changog kolleger fra det kinesiske universi-tet i Hong Kong dokumenteret så sentsom i år. De undersøgte, hvor godeførskolebørn var til at danne nye,ukendte ord af kendte morfemer, vha.spørgsmål som: »Olie fra oliven hed-der olivenolie. Hvad kan olie frachampignon hedde?« Nogle børnhavde vanskeligere end andre ved atkomme på »champignonolie«. Detviste sig, at sådanne vanskelighedervar en god indikator for, om et barnsenere viste tegn på specifikke læse-vanskeligheder i skolen. Opmærksom-hed på morfemer i talt sprog var fak-tisk lige så god en indikator for senerelæseudvikling i kinesisk, som bog-stavkendskab er for danske begyn-dere.

Da de enkelte tegn gengiver sta-velser i udtalen, er der ikke nogetmærkeligt i, at det også er en fordel atvære opmærksom på stavelser i dettalte sprog, når man skal lære at læsekinesisk. Det er da også veldokumen-teret, at en sådan forudsætning spil-ler en rolle for børns læseudvikling ikinesisk.

Man kunne også tænke sig, at derer dårlige læsere af kinesisk, som har


svært ved at koble udtaleangivelser ogbetydningsdifferentiering sammen.Men jeg kender ikke til forskning, somhar undersøgt lige netop den mulig-hed.

Hvis man går et trin længere til-bage i de mulige årsager til ordblind-hed i kinesisk, bliver lighederne påfal-dende med ordblindhed i alfabetiskeskrifter. Ordblinde i alfabetiske skrif-ter har overraskende vanskeligt ved atlære sådanne nye forbindelser mellemskrifttegn og tilfældige sproglyde, somfx at ◊udtales »tapoksa«, ▫ lyder»dosatu«, og ∞ lyder »likafe«. Ord-blinde i kinesisk har helt tilsvarendeproblemer. Og heller ikke i kinesiskhar det noget at gøre med, at de visu-elle figurer forveksles. Det er etsprogligt problem med at lære sig ogat genkalde de rigtige sproglyde.

Parallel hjerneaktivitetSå sent som sidste år udkom den før-ste rapport fra en neurologisk under-søgelse, hvor man sammenlignedeordblinde og normale læsere i bådekinesisk og engelsk (Hu m.fl. i Brain,2010). Man kunne således se, om ord-blinde-mønsteret i hjerneaktivitetenunder læsning var det samme påtværs af sprog og skrifttyper. Læseop-gaven gik ud på at finde det af toskrevne ord (fx skib eller lastbil), somer betydningsmæssigt forbundet medet tredje ord (anker). Mens deltagerneløste denne og andre opgaver, blevfordelingen af deres hjerneaktivitetmålt.

Undersøgelsen viste, at kinesiskeog engelske ordblinde faktisk adskilte

sig fra deres normalt læsende lands-mænd på fuldstændig samme måde.Både de ordblinde kinesere og eng-lændere havde lidt lavere aktivitet ivisse dele af venstre pandelap og tin-dingelap – sammenholdt med deresnormaltlæsende landsmænd.

Dette resultat betyder ikke, at dersker det samme i de aktive eller min-dre aktive områder af hjernen underlæsning i forskellige ortografier. Hjer-nescanninger fortæller ikke, hvad dersker i hjernen – uanset hvilket indtrykjournalister måtte give – bare hvormeget der sker hvor og hvornår. Så detkan udmærket tænkes, at det er desamme områder af hjernen, der er påvirket af ordblindhed, uden at ord-blindhed er præcis det samme pro-blem i kinesisk som i alfabetiske orto-grafier.

Vanskeligheder med at lære skriftens principperDer er en forfærdelig masse kompli-kationer og forbehold, som ikke ernævnt her. For eksempel skrives kine-sisk meget mere ens, end det tales. Såi nogle områder er det meget mere

Al begyndelse vil også have en slutning


Torben Christiansen tager med kys-hånd imod citater fra skriftlige kilder,der indeholder nedenstående ord ogudtryk fra slang og dagligsprog. Sendtil [email protected]

ad libitum-vin dårlig vinamishpakke tv-pakke med få kanalerasfaltcowboy (under 2. verdenskrig)

cykelbudbibber bag in box, dvs. en plastikbe-

holder i en æske, som man kantappe vin af

bomb store graffitibogstaver med runde former, der er skrevet heltsammen

brødklaver mund eller tænderbähnckestellet tomme sennepsglas

fra Bähncke, brugt som drikkeglasbøhmisk gulvvase toiletkummeder er telefon bruges som bemærk-

ning med betydningen ‘der er én,der vil tale med dig’

er du født i en svingdør? bruges som kommentar til en person, derikke har lukket døren efter sig

eskimobolsje isterningflage sidde med hånden oppe for at få

ordetforkromet ormegård pølsevognfredagshammer hammer med ind-

bygget flaskeåbner

oplagt at udnytte lyd-modulerne i deenkelte tegn end i andre områder,hvor kinesisk skrift bruges. I nogleområder begynder skolegangen meden alfabetisk skrift, i andre med de ki-nesiske tegn.

Sigtet var imidlertid blot at give etbegrundet, generelt svar på, om mankan være ordblind på kinesisk. Svareter ja. Der findes mange kinesiskta-lende, som har rigtig svært ved at til-egne sig de fundamentale principper ikinesisk skrift. Så det kræver bare enlille generalisering af definitionen afordblindhed fra indledningen, for atdisse vanskeligheder kan kaldes ord-

blindhed. Hvis vi med ordblindhedforstår vanskeligheder med at lære atudnytte principperne for skriftens gen-givelse af talt sprog, så kan vi betegnedisse kinesisktalende som ordblinde.Og det er da også, hvad mine kine-sisktalende kolleger gør.

Carsten Elbro (f. 1955)professor i anvendt sprogvidenskab,

Københavns Universitet

En stor tak til ph.d. Kresten Thor Nielsenfor konstruktive korrektioner og kommen-tarer.


Har du set disse slangudtryk?� Skriftlige citater søges

har du været oppe at slås med en mejetærsker? bruges som kom-mentar til en person, der er blevetklippet

have ondt i Pedersen være forargethavrebil (under 1. verdenskrig) he-

stedroschehertugindemuskel løsthængende

kød på undersiden af overarmenhjerter hest hjerter eshånde give hånd som hilsenindianeroverfald uoverskuelig mo-

del, diagram e.l. med pile, der ellersskulle vise en sammenhæng på enletfattelig måde

jydecola Ceres Royaljydepik anhængertrækkirkebajer Blålys, julebryg fremstillet

af Albani Bryggerierne siden 1960kirkegårdstimen den første tid efter

frokostpausen på et kursus e.l.,hvor deltagerne er i fare for at tageen lille lur

koblingsrytter bilist, der anvender koblingen flittigt, hvorved kob-lingen bliver slidt

konservation bruges som ordspil på konversation ‘samtale’

kort jern (under 2. verdenskrig) pi-stol

Krematorieparken Dansk Folkefe-ries ferieby i Sæby i Nordjylland,der består af en mængde huse medhver sin ret store skorsten

lagkagearkitektur el. lagkagestilbyggestil med trappeformet opbyg-ning, kendt fra sovjetinspireret ar-kitektur

langt jern (under 2. verdenskrig) ge-vær

ligvogn tallerken el. skål til affald som ben el. muslingeskaller ved etmåltid

lyn fold el. rynke på en side i en bog e.l., der er opstået under fremstil-lingen, da bogen blev falset

mariekiks (religion) jomfrufødselmelde ud af sangforeningen ka-

strere en hankatmellemkødet motorvejen over Fyn,

fordi den forbinder Trekantområdetmed alle røvhullerne i København

møgpony kokkeelev, uuddannet køk-kenmedhjælper

nippenalle klippe, fx hårpapnæseindustri (historisk) lavtek-

nologisk industri med produktionaf lav værdi

perlegrusleverandør person el. firma, der udfører fagligt arbejdeuden at være kvalificeret til det, fxpsykologisk personaletest

pinky soldat, der er ny i tjenesten på en udstationering

plastikperker indvandrer, der ikke stammer fra Mellemøsten

Rovskiderkroen forvanskning af Skovriderkroen i Charlottenlundnord for København

slutskive forlovelsesringslå for lokke penge ud afsyrligt drops sur personutæt regnfuldviolplukker (under 2. verdenskrig)

skodsamlervåd røvtur akvaplaning, dækslipøjentudse søvn (materie, der afson-

dres i øjenkrogen, mens mansover)

-ørn bruges i ord, der betegner, at en person er dygtig til noget bestemt



Dannevang, dronningeriget, kongeriget,Mor Danmark – kært land har mangenavne inden for slang og dagligsprog– eller som man også kalder det: ufor-mel sprogbrug.

I artiklen skal vi en tur rundt i lan-det og se på denne slags uofficiellestedsbetegnelser, bestående af et ellerflere ord. Materialet stammer fra enordbog over uformel sprogbrug idansk, som jeg arbejder på. Den inde-holder indtil videre over 8.000 op-slagsord og 3.000 udtryk med tilhø-rende definitioner, autentiske citater,synonymer m.v. Eksempler på ord-bogsartiklerne er indsat som illustra-tioner på de følgende sider.

Læserne er yderst velkomne til atsende mig supplerende bidrag tildenne artikel, meget gerne dokumen-teret med et citat fra en skriftlig kilde.

Fædrelandet»Wooola, har lige overstået engelskskriftlig eksamen .. Fuuck den vareasy, skrev om nummer 3, som varman skulle skrive et brev til en uden-landsk person der kom til DK og manskulle fortælle lidt om hverdagslivet iDK og sådan« (www.hol.dk 2003.). Icitatet kaldes Danmark med en tidsty-pisk forkortelse for DK.

Andre uformelle synonymer erDannevang, dronningeriget, kongeriget,Mor Danmark. Ordklassemæssigt er

det en broget samling proprier og ap-pellativer, der er illustrativ forspændvidden i uformelt dansk. Lægogså mærke til, at nogle af ordenesstilværdi afhænger af konteksten;kongeriget er ikke i sig selv uformelt,men kan bruges i en uformel sam-menhæng.

LandsdeleVi danskere er mest kreative, når virakker ned, rosen har trangere kår.»Alle rakkede hinanden ned / (rakkeop var der ikke no’et der hed)« (BennyAndersen: »Da jeg mødte dig«). Gal-den befordrer den sproglige opfind-somhed, og ikke mindst på nettet erlunten uhyre kort.

De danske landsdele driller hinan-den i al godmodighed. Set fra hoved-landet, det mørke Jylland, er SjællandDjævleøen, eller bare Øen for ikke attale om Svensk Congo. Fyn er usynlig idenne duel.

Nogle nyere betegnelser, der bru-ges om geografisk-økonomiske for-skelle, er de malende udtryk denrådne banan (dvs. de økonomisk rela-tivt tilbagestående dele af Danmark:Nordjylland, Vestjylland, de sydligstedele af Jylland og Øerne samt Born-holm) over for den fede pølse (dvs. detvelstående bælte af byer langs denøstjyske motorvej). Lolland og Falstermed tilliggende øer, der udgør en del

Dannevang rundtAf Torben Christiansen

af den rådne banan, er kendt somSydhavsøerne. Bornholm er den østlig-ste del af bananen, men omtales ogsåsom solskinsøen og Østersøens perle.

København og omegnHovedstaden får et bondsk skær oversig i form af Kjøvenhavnstrup (medstave- og udtalevarianter: Kjøben-havnstrup, Kjøwenhavnstrup, Køben-havnstrup). Så er det mere storby-smart at forkorte den KBH eller på en-gelsk CPH, vi har vel været ude atflyve.

Amager har – ligesom Sjælland –betegnelsen Djævleøen og i tilgift detabsolut afstandtagende Lorteøen, hvishistoriske baggrund er, at Amager tid-ligere modtog natrenovation, dvs. la-trin, fra København. Øen er i dette

univers ikke kendt for noget positivt:amagernummerplade (aflang lændeta-tovering), amagerkys (skalle, stødmed panden mod offerets hoved) m.fl.Og dog: Der synes at være startet enmodoffensiv, idet Amager nu også kal-des Ønskeøen (efter James MatthewBaries fortælling om Peter Pan). Sydfor København er Amagers sprogligependant Ishøj, der indgår i ishøjpalmeeller ishøjspringvand (hestehale ovenpå hovedet) med synonymet brøndby-palme.

Storbyen New York (Nevørk, Detstore æble) er referencerammen forbydele og hele byer i Danmark, der nuikke skal ende på -bro eller -borg, næhnej, det giver mere street cred medNørre-, Øster- og Vesterbronx (Nørre-bro, Østerbro og Vesterbro i Køben-havn), og Sønderbronx og Skander-bronx er mere cool end Sønderborg ogSkanderborg; de er dannet efter byde-len Bronx i New York, opkaldt efterdanskeren Jonas Bronk, der på hol-lændernes vegne købte dele af områ-det i 1641.

Gadekampe mellem demonstranterog politi er den historiske baggrundfor Nørrebrosten (Nørrebro) ogGround 69 (den tomme grund efterrydningen af Ungdomshuset på Jagt-vej 69 i København, 2007), med hen-tydning til New Yorks Ground Zero.

Nordvestkvarteret i København as-socierer som Nordlædervest og Nord-værst til motorcykler og sociale pro-blemer – det er ikke her, men i merevelstillede bydele man ser folk iført»egnsdragt« i form af pels.

På Christianshavn – kort og indfor-

banan sb.� den rådne banan(geogr., økon.) de økonomisk rela-tivt tilbagestående dele af Dan-mark: Nordjylland, Vestjylland, desydligste dele af Jylland og Øernesamt Bornholm� Mand og mand imellem siger vimed et grumt smil, at Københavnligger i Svensk Congo, og når vi ta-ger hjem fra hovedstadens larm ogos til den friske gylleluft i vores delaf den rådne banan, synes vi, at det godt nok er synd for københavner-ne, at de må blive tilbage. (www.jp.dk 2009);sml. den fede pølse;▫ de nævnte dele af Danmark har form som en banan.


stået kaldet Havnen – finder vi Ben-enden omkring gaderne Prinsesse-gade, Burmeistergade og Brobergs-gade, opfattet som et udkantsområdeaf Christianshavn. Krydser vi Prinses-segade, er vi i fristaden Christiania,der også kaldes Staden eller blot CA.Her figurerede Pusher Street i en år-række på Kraks kort. Et par ejendoms-mæglerstenkast og vi er på Bryggen,kort for Islands Brygge, eller vi kansnuppe Knippelsbro over til Mayon-naisekvarteret nær Kongens Nytorvmed gaderne Laksegade og de nu for-svundne Hummergade og Størestræ-de. Et smut herfra ligger Minefeltet,kvarteret omkring Kongens Nytorv ogNikolaj Plads, der er velforsynet medværtshuse. Pisserenden eller blot Ren-den er det ligefremme navn på kvarte-ret i den modsatte ende af indre by,omkring Sankt Peders Stræde, Tegl-gårdsstræde og Larslejsstræde. Pisse-renden fik sit navn, da det stank af af-fald fra en åben rendesten, før derblev kloakeret.

Andre københavnske gadenavne erFaldpåknæ Allé (Falkoner Allé, der erknyttet til tidligere tiders kongeligeopdræt af falke til falkejagt), Hammer-slags Allé (Bredgade, med henvisningtil auktionshuse i denne gade) ogStrassen (et af de få tyskinspirerede,formentlig med henvisning til gade-prostitution) eller Gaden (Istedgade)– og så det fra trafikmeldingernekendte Chokoladekrydset ved Toms Fa-brikker i Ballerup.

Ved Haveforeningen Musikbyen iKøbenhavns sydvestkvarter kaldes etbeboet område ved nogle kanaler for

Lorterenden – så lyder det alligevelmere indbydende på den nærliggendeGuldkysten. Områdets selvbyggerhuseminder om Christiania. Endelsen -er er produktiv i dannelsen af ufor-melle ord, der også indebærer en afkortning; det er typen fritter = fri-tidshjem. I København finder vi Dam-meren (Damhussøen), Genneren (Gen-foreningspladsen) og Rådderen (Råd-huspladsen).

ProvinsenDa jeg læste artiklen »Navngivningmed slangstednavne« af Vibeke Dal-berg m.fl. (Ortnamn och samhälle,1976), fik jeg et par gedigne overras-kelser. Den første var, at Skanderborger blevet kaldt Skanderleipzig; dethentyder enten til Skanderborg somhandelsby eller til, at det tyske Luft-waffe i 1944 indrettede sit administra-tive hovedkvarter for Danmark iSkanderborg.

Nye for mig var også de charme-rende Lemhul (Lemvig) og Vordinghul(Vordingborg) samt Nagasaki, der bru-ges sporadisk om Nakskov (med ud-nyttelse af den lydlige lighed, ligesomNairobi for Nr. Aaby på Fyn).

Den nye, smalle FrederikshavnKommune kaldes Gazastriben, og Lim-fjorden benævnes Klisterkanalen, ud-sprunget af norsk-vittigheder ligesomfx »eksplosionsmajs« (popcorn).

Nede ad kysten ud til Vestervovvov(en spøgende omdannelse af Vester-havet med fremhævelse af larmen frabølgerne) ligger surferområdet ColdHawaii. H.C. Andersen skriver i 1865:»Nu ere vi oppe i Jylland, helt ovenfor


Vildmosen; vi kunne høre »Vestervov-vov«, høre, hvor det ruller, det er gan-ske nærved«. På den jyske østkyst fin-des Smilets by (Århus), et slogan der

fremkom efter et bestyrelsesmøde iAarhus Turistforening i 1938.

På Sydfyn findes Hasselmusbroeneller Kavalergangen, en faunapassage

Alternativt danmarkskort med et udvalg af uformelle stedsbetegnelser. Pølsen illu-strerer den fede pølse, dvs. det velstående bælte af byer langs den østjyske motor-vej. Bananerne dækker området kaldet den rådne banan, dvs. de økonomisk rela-tivt tilbagestående dele af Danmark. Og palmen er signatur for Lolland og Falstermed tilliggende øer, der er kendt som Sydhavsøerne. Kort ved Niels Christiansen.


der består af to rør, der danner etbuet M; broen til 18 mio. kronerskulle sikre, at den lille hasselmus,der er Danmarks eneste medlem afgnaverfamilien syvsovere, kunne

komme sikkert over på den andenside af motorvejen.

Mine favoritterNavne med ordspil, pointer og billed-dannelse taler til min personlige formfor humor, men der er jo frit valg foralle. Her finder vi G-strengen, Vejle-fjordbroen mellem Bredballe og Tre-kantområdet. Byens dummeste hjørneer hjørnet af Fiolstræde (fjols-) ogStore Kannikestræde (kan ikke-) i detkøbenhavnske latinerkvarter. DetRøde Hav er en sø på Vestre Kirkegårdi København med gravsteder for pro-minente socialdemokrater. Lad osslutte i København med Livets vej, Ta-gensvej, der har en fødeklinik og etkapel i hver sin ende.

Turen gennem Dannevang er tilende, men du kan læse mere i neden-nævnte artikel.

Torben Christiansen (f. 1955)redaktør, cand.mag.,

freelance tilknyttet Det Danske Sprog-og Litteraturselskab som seniorredaktør

[email protected]

Klisterkanalen proprium bf.(geogr.) Limfjorden� Enhver der kender til de godegamle Norge-vitser vil vide at Lim-fjorden hedder Klisterkanalen pånorsk, at filmen Jaws hedderKjæmpetorsken og at et højhushedder hytte-på-hytte-på-hytte.Disse vittigheder er opstået fordiman i Norge har haft en langtstørre tradition for at danne nyenorske ord i stedet for at tilegnesig fremmedord. (www.hjernevas-ken.iblogger.org 2008).

Artiklen er et let redigeret uddrag af »Smi-lets by – om stedsbetegnelser i en ordbogover uformel sprogbrug«. I: Torben Arboeog Inger Schoonderbeek Hansen (red.):Jysk, ømål, rigsdansk mv.: studier i dansksprog med sideblik til nordisk og tysk: fest-skrift til Viggo Sørensen og Ove Rasmussen,s. 277-298. Århus: Peter Skautrup Centretfor Jysk Dialektforskning, 2011.


Det kan i dansk hedde jeg fik stolenemalet og jeg fik malet stolene. I denførste sætning står nominalet (N =stolene) før participiet (V = malet), iden anden er det omvendt. Den før-ste sætning har ledstillingen NV, denanden VN.

Men kan de to ledstillinger bruges iflæng, eller er der regler for, hvornårman bruger NV, og hvornår VN?

Svaret på dette spørgsmål er ikkehelt enkelt. Der er formentlig sprog-brugere, der kan bruge de to kon-struktioner i flæng – og læseren kanteste sig selv undervejs i artiklen.Men i lidt ældre sprog var der en klargeografisk eller grammatisk bestemtfordeling af konstruktionerne.

Den geografiske fordelingJeg har undersøgt fordelingen af NV-og VN-ledstilling i forskellige digitali-serede tekster. Alle tekster består aftransskriberede båndoptagelser, derindeholder interview om dagligdagsemner. Optagelserne falder i to grup-per: én gruppe med ældre, dialektta-lende mennesker (hvoraf de fleste erfødt i perioden 1880-1910), og énmed københavnere født 1922-1972.Undersøgelsen omfatter således nør-rejysk, fynsk, bornholmsk og sjæl-landsk dialekt, samt københavnsk.

Skema 1 viser område for område,hvor mange eksempler der er på de to

konstruktioner (NV + VN) i alt, samtprocenten af konstruktionen med NV.I teksterne fra Nørrejylland er der så-ledes 131 eksempler i alt, og 95 % afdem har NV. Som det ses, har nørre-jysk og fynsk næsten gennemført NV(94-95 %), bornholmsk og køben-havnsk har begge konstruktioner,mens sjællandsk har næsten fraværaf NV.

Tabel 1. Geografisk fordeling.

(NV er typen få stolene malet. VN ertypen få malet stolene)

Jeg har set bort fra sætninger medvisse typer af nominaler: (1) For detførste sætninger, hvor nominaletudgøres af en ledsætning eller eninfinitiv, fx de fik lært hvordan mansådan opfører sig. Ledsætninger oginfinitiver er altid efterstillede. (2)For det andet sætninger, hvor nomi-nalet indgår i en fast forbindelse medverbet, af typen pudset vinduer, dæk-ket bord, slået græs, hugget brænde,med tab af tryk på verbet. Også disse

Få stolene malet – få malet stolene

Af Karen Margrethe Pedersen

I alt %NV NVeller VN

Nørrejylland 131 95 NV

Fyn 112 94 NV

Bornholm 17 65 NV + VN

København 356 28 NV + VN

Sjælland 136 2 VN


nominaler er altid efterstillede. Ifynsk hedder det således jeg fik vin-duerne pudset, men jeg fik pudset vin-duer.

Aktiv og få-passivEn sætning som jeg fik stolene maleter tvetydig og kan omskrives på tomåder:

(1) jeg fik stolene malet= jeg malede stolene

(2) jeg fik stolene malet= nogen malede stolene for mig

I (1) svarer subjektet, jeg, i jeg fikstolene malet til subjektet i denomskrevne sætning. Det er subjektetselv, der malede stolene. I (2) svarersubjektet (jeg) til en slags indirekteobjekt styret af for (for mig) i denomskrevne sætning. Subjektet male-de ikke selv stolene, men andre gjor-de det for ham.

I de fleste tilfælde er få-sætningendog entydig, enten i sig selv eller ikonteksten. Det gælder fx for de føl-gende, autentiske eksempler (3) og(4):

(3) så kommer katten og får dem ragetsammen (Nørrejylland)= så kommer katten og rager demsammen

(4) jeg har fået så meget fortalt omham (Fyn)= nogen har fortalt mig så megetom ham

I (3) svarer subjektet (katten) til sub-jektet i den omskrevne sætning. I (4)svarer subjektet (jeg) til det indirekteobjekt (mig) i den omskrevne sæt-ning.

I grammatikken beskriver mandenne forskel som en forskel på aktivog passiv. Sætning (3) er en aktivsætning, mens sætning (4) er passiv– eller mere præcist: den er få-passiv.

Få-passive sætninger er altså ka-rakteriseret ved, at subjektet i den få-passive sætning svarer til det indi-rekte objekt i den tilsvarende aktivesætning.

Man har undertiden antaget, at dervar en sammenhæng mellem aktiv/-passiv betydning og ledstilling. Mensom det skal vises nedenfor, holderdenne antagelse kun for bornholmsk,ikke for de øvrige dialekter eller forkøbenhavnsk.

Nørrejylland og FynFyn og Nørrejylland har næsten gen-nemført NV-ledstilling (94-95 %). Defå undtagelser i teksterne tolker jegsom eksempler på begyndende opløs-ning af systemet. De afviger ikke ibetydning fra de øvrige eksempler, ogjeg ser bort fra dem.

Participier er generelt ubøjelige, ogdet gælder også i få-konstruktionenselv om participiet er efterstillet. Dethedder fx i vestjysk: a fik det bundenog a fik dem bunden med ubøjeligtbunden.

Det foranstillede nominal (N) kanhave en vis længde og tyngde som i(5), og det kan være et refleksivt pro-nomen som i (6):


(5) (hestene) de fik en smule havreeller enting blandet i

(6) kan du nu få dig lettet

Der er både eksempler, hvor detgrammatiske subjekt svarer til sub-jektet i en omskreven sætning (som i7), og hvor det svarer til det indirekteobjekt i en omskreven sætning (somi 8):

(7) fik du dem nu fulgt hjem= fulgte du dem nu hjem

(8) så fik vi jo noget korn lavet til malt= en maltgører lavede jo nogetkorn til malt for os

Sætninger med NV-ledstilling kanmed andre ord være både aktive ogfå-passive i nørrejysk og fynsk.

SjællandDer er 136 eksempler fra Sjælland,men kun 3 eksempler har NV, og afdem er de to eksempler fra en for-stad til København (Tåstrup). VN eraltså så godt som enerådende.

Der er både eksempler, hvor sub-jektet svarer til subjektet i en omskre-ven sætning (som i 9) og hvor detsvarer til det indirekte objekt (som i10):

(9) vi var sommetider på torvet og fiksolgt en del dér= vi solgte en del dér

(10) han havde fået bygget en jolle,hos en skibsbygger

= en skibsbygger havde byggetham en jolle

Sætninger med VN-ledstilling kanaltså både være aktive og få-passive isjællandsk.

BornholmDe bornholmske tekster omfatter kunfire timers tale og indeholder kun 17eksempler i alt (tabel 1). Men foru-den disse tekster har jeg benyttet tostore manuskripter med bornholmskeoptegnelser. Manuskripterne er skre-vet på bornholmsk, i en slags grovlydskrift, og de kan bruges til gram-matisk analyse.

Bornholmsk har begge ledstillingerNV og VN, grammatisk fordelt. I typenmed NV er V bøjet i køn og tal, kon-gruent med N, fx:

(11) alle de garn vi fik påsejledeGarn er pluralis, og påsejlede er plu-ralis.

(12) jeg har event (lige) fået kaffettaget

Kaffet er neutrum, og taget har neu-trumsform.

N og V indgår i en slags sekundærsætning: garnene blev påsejlede, kaf-fet er taget, og fokus ligger på den til-stand, der udtrykkes af den sekun-dære sætning.

I typen med VN er V derimodubøjet, fx:

(13) jeg fik sunget visensunget er neutrum, men visen er


femininum. (Sunget udtales sånged. Ifemininum hedder det sången, og imaskulinum sångijn).

I (13) er der ingen sekundær sætning(visen er sungen), men derimod ensammensat verbalform (fik sunget).Og fokus ligger ikke på tilstanden’visen er sungen’, men derimod påverbalhandlingen ’fik sunget’.

Sætninger som jeg fik sunget visenog jeg fik kaffet taget har begge over-gangsbetydning (i grammatisk for-stand): De beskriver en handling, derafsluttes og resulterer i en ny tilstand.Men fokus ligger forskelligt, på hen-holdsvis handling og tilstand.

Der er med andre ord betydnings-forskel på de to konstruktioner i born-holmsk. Og tilsvarende er der ogsåforskel med hensyn til aktiv og passiv.

Det handlingsfokuserende VN (somi jeg fik sunget visen) er altid aktivt,med subjektet som den, der handler.Det tilstandsfokuserende NV kan der-imod forekomme både i aktive og i få-passive sætninger, fx:

(14) jeg fik ham ligegodt narrader(narret, mask.)= jeg narrede ham ligegodt

(15) han har fået den ene længen rød-malen (fem.)= nogen har malet den ene længerød for ham

Interessant nok svarer denne forde-ling af VN og NV på aktiv og få-pas-siv til den fordeling, som grammati-keren Høysgaard anfører som forde-

lingen i hans tids standarddansk,omkring 1750.

KøbenhavnSom vist i skema 1 har københavnskbegge ledstillinger NV og VN.Participiet (V) er altid ubøjet, uansetom det er foranstillet eller efterstil-let. Og der er eksempler på aktiv ogpassiv betydning ved begge ledstil-linger, fx:

i aktiv:

(16) så fik vi presset prisen ned (medVN) = så pressede vi prisen ned

(17) det var da os der fik ham nedlagt(med NV) = der nedlagde ham

i få-passiv:

(18) de får ikke udleveret kontanter –(med VN)= man udleverer ikke kontantertil dem

(19) når man ligesom får det påtalt afandre (med NV)= når andre ligesom påtaler detfor én

Det ser altså ud til, at der er fri vari-ation mellem de to konstruktioner.Men ved nærmere eftersyn viser detsig, at variationen ikke er helt fri. Fordet første er refleksive pronomeneraltid efterstillede, fx:

(20)han fik møvet sig foran (med VN)(21) så får jeg rørt mig noget (med

VN)


Måske er der tale om, at det refleksi-ve pronomen er knyttet til sit ver-bum i københavnsk: han fik møvet-sigforan; så fik han møvet-sig foran.

For det andet er der en stærk ten-dens til, at andre lette pronomener erforanstillede (i NV). Det gælder for 76% af de lette pronomener i teksterne,fx:

(22) det var åndssvagt jeg fik det klip-pet af (passiv)

(23) jeg fik ham sendt på kostskole(aktiv)

Og endelig er der en stærk tendenstil at andre N (end de lette pronome-ner) er efterstillede (i VN), fx:

(24)eller gå ud og få bygget et hus(passiv)

(25) man får ikke læst noget (aktiv)

Det er uvist, hvordan denne forskelpå placeringen af lette og tunge ledskal fortolkes.

Nyere udviklingerI 2007 blev en række sætninger satpå en spørgeliste, der blev efterhørtpå forskellige »målepunkter« rundt ilandet. Herunder var der også etantal sætninger med de to få-kon-struktioner, fx:

(26a) jeg fik min cykel stjålet(26b) jeg fik stjålet min cykel

For hver sætning skulle informanter-ne tage stilling til, om de »kunnesige« sådan.

Svarene på spørgelisten viser, at dedialektale systemer er under nedbryd-ning overalt, og at udviklingen går iretning af københavnsk.

For eksempel accepterede de sjæl-landske informanter alle de sæt-ninger, der havde VN, mens de (medundtagelse af en enkelt informant)forkastede alle de tilsvarende sæt-ninger med NV. Dette stemmer medtraditionelt sjællandsk. Sætningermed let pronomen blev dog vurderetanderledes. Her blev sætninger medNV accepteret i stor udstrækning – ioverensstemmelse med det køben-havnske system.

Det er ofte blevet påvist, at udvik-lingen af udtalen går i retning af kø-benhavnsk overalt i landet. Detsamme gælder altså for den gramma-tiske udvikling. København er norm-centrum, også hvad grammatikkenangår. Og i tilfældet med få-konstruk-tionerne på trods af, at det køben-havnske system ikke ligger helt fast,men udviser en vis variation.

Særligt interesserede læsere kan henvi-ses til min artikel ”få stolene malet –få malet stolene” i tidsskriftet DanskeTalesprog, 2010.

Karen Margrethe Pedersen (f. 1944)lektor ved Afdeling for Dialektforskning

Nordisk ForskningsinstitutKøbenhavns Universitet


Ord og ordforbindelser har en vismængde betydningsmuligheder. Denaktuelle betydning afgrænses af kon-teksten, og konteksten kan både væreordene omkring og situationen i vidforstand. Hvis jeg fx trænger til enny mus, fordi den gamle er slidt op,så drejer det sig sandsynligvis om encomputermus, ikke om et levendedyr. Vores viden om verden hjælperos med at afgrænse den rigtigebetydning.

Men også grammatikken er med tilat bestemme ordenes betydninger.Det handler denne artikel om. Lad os iførste omgang se på det gode danskeverbum læse. Det kan indgå i mangeforskellige kombinationer, og medhver kombination følger en vis por-tion betydning.

Tre konstruktionerEn første kombinationsmulighed erret skrabet. Her kombineres læse baremed et grammatisk subjekt og ikkeandre led, fx

(1) hun læste.

En sætning som hun læste kunne væresvar på et spørgsmål som hvad lavedehun i går aftes? Man ser hende for sig ien god lænestol med en kop te ved sinside – eller det kunne være svar påspørgsmålet hvad lavede hun i begyn-delsen af 90’erne? Hvis sætningen var

svar på det sidste spørgsmål, ville denbetydningsmæssigt svare nogenlundetil sætningerne hun studerede ellerhun var studerende. Den skrabede mo-del – den med kun et subjekt og etverbal – kan altså bruges til at til-skrive egenskaber til subjektet.

En anden kombinationsmulighed erudvidet med et direkte objekt, fx

(2) hun læste en bog.

Denne sætning ville sagtens kunnebruges som svar på spørgsmålet hvadlavede hun i går aftes, men den villenæppe kunne bruges som svar på detandet spørgsmål, hvad lavede hun i be-gyndelsen af 90’erne? Så snart man la-der læse styre et direkte objekt, ind-snævrer man ordets betydningsmu-ligheder.

En tredje kombinationsmulighed erat lade læse styre et såkaldt »middel-bart objekt«, dvs. et objekt der knyt-tes til verbalet ved hjælp af en præpo-sition, fx

(3) hun læste i en bog.

Middelbare objekter omtales også ivisse fremstillinger som præpositio-nalobjekter. Igen indsnævres betyd-ningen af læse, men nu i en andenretning. Nu har man ikke længere såstærk en forventning om at bogen bli-ver læst færdig som i det foregåendeeksempel, hun læste en bog. I stedet


Vi tror. Også på lærerne� Om syntaks og betydning

Af Eva Skafte Jensen

ser man måske læseren for sig bladrelidt planløst rundt i en bog.

De tre kombinationsmulighedermed læse har alle et grammatisk sub-jekt, et tidsbøjet verbal og så enten (1)ingenting, (2) et direkte objekt eller(3) et middelbart objekt. Verbalet ercentralt på den måde at det afgør omder kan (evt. skal) være et objekt i ensætning eller ej, og også hvad for enslags objekter der i givet fald kanvære tale om. Man siger at verbalet»styrer« objekterne. Det styrer ogsåsubjektet, men det behøver vi ikke gånærmere ind i i denne artikel. Mensom det er blevet vist, har objekterne(eller mangel på samme) stor betyd-ning for det samlede indhold.

Foruden styrede led kan sætningerindeholde led som ikke er styrede. Ad-verbialer der betegner tid og sted, fx iValby, på Nørrebro, forleden, i går, erofte ikke styrede. Man kunne for ek-sempel have tilføjet i går til den skra-bede sætning ovenfor,

(4) hun læste i går.

I så fald er i går et frit adverbial.

Fire radikale slogansI løbet af det sidste år (2011) har par-tiet det Radikale Venstre ført en valg-kamp der indeholder bl.a. disse fireslogans:

Vi lytter. Også til økonomer.Vi samarbejder. Også i Europa.Vi tror. Også på lærerne. Vi stoler. Også på lærerne.

Disse slogans er velegnede til at illu-

strere grammatikkens betydning. Tilanalysen af de Radikales slogans bli-ver det relevant at bruge (1) den skra-bede konstruktion (subjekt + verbal),(3) konstruktionen med et middelbartobjekt (subjekt + verbal + præposition+ substantiv), og endelig (4) ledtypenfrit adverbial. Alle fire slogans er skå-ret over samme læst: pronomenet vi +tidsbøjet verbal + punktum + ordetogså + præposition + substantiv.

Vi lytter. Også til økonomer. Punk-tummet efter lytter sørger for at mangør et ophold efter den skrabede kon-struktion (subjekt + verbal). Dervedgøres egenskabsbetydningen tilgæn-gelig: vi er lyttende, lydhøre. Hvem vilikke gerne stemme på en lydhør poli-tiker? Efter punktummet følger såogså til økonomer, og det giver mulig-heden for at læse sætningen som enmed middelbart objekt. I den får manat vide at de Radikale lytter til hvadøkonomer har at sige. Det er formo-dentlig en rigtig vurdering af de Radi-kales potentielle vælgere at de vil sedet som positivt at partiet ikke følersig hævet over fagfolks begrundedemeninger. Så både med og uden pauseved punktummet falder sloganet posi-tivt ud for de Radikale. De to betyd-ningsmuligheder af lytte aktiveres påraffineret vis.

Vi samarbejder. Også i Europa. Detteslogan holder samme elegante stan-dard. I første omgang gøres egen-skabsbetydningen (subjekt og verbal)mulig ved at tage punktummet alvor-ligt. Og hvem vil da ikke også stemmepå en samarbejdende politiker? Hvisvi læser videre – hen over punktum-


met – får vi en præcisering af samar-bejdsviljen. Læst både med og udenpunktum falder også dette slogan po-sitivt ud. De tidligere regeringspartiervar kendt for ikke at lave så brede for-lig, og ved at betone samarbejdsegen-skaberne får de Radikale således diffe-rentieret sig fra dem. Den præcise-rende udvidelse i det frie adverbial erogså heldig. Her får det Radikale Ven-stre præciseret en samarbejdsvilje iEuropa, som er i modsætning til dentidligere regerings støtteparti, DanskFolkeparti.

Vi tror. Også på lærerne. Her begyn-der det at gå galt. Betydningen hvorman læser hen over punktummet, erhelt i orden. At tro på nogen med mid-delbart objekt (som i (3) ovenfor) kanbåde betyde at tro på deres eksistensog at have tillid til dem. Jeg tror påGud kan således både betyde at mantror på Guds eksistens, og at man hartillid til Gud. Det er tillidsbetydningende Radikale vil have frem når de sigerat de tror på lærerne. Men det går galthvis man stopper ved punktummet:Vi tror. Det kan kun forstås sådan atde Radikale har egenskaben at væretroende – altså i religiøs forstand. Derer ikke noget galt i at være religiøsttroende, og der er helt sikkert med-lemmer af de Radikale der er det. Pro-blemet består i at partiet i sig selvikke er religiøst funderet. Det er ikkeen del af dets selvforståelse at en reli-giøs indstilling er nødvendig for at be-drive politik.

Vi stoler. Også på lærerne. Hvad skalman dog sige om det fjerde og sidsteslogan? Verbet stole kan slet ikke bru-

ges uden middelbart objekt. Det skalstyre et middelbart objekt.

Jeg har mødt forskellige reaktionerpå dette slogan – hvis man kan kaldedet det. Nogle synes det er sjovt ogopmærksomhedsskabende, og slogansskal netop være opmærksomhedsska-bende, så det kan man jo sige er posi-tivt. Andre mener det er dilettantiskog meget skidt for et parti der plejerat føre sig frem som et der værdsæt-ter uddannelse. De negativt indstil-lede mener at de Radikale blotter sigsom nogen der nok hævder at manbør have et højt uddannelsesniveau oggerne akademisk, men som ikke selvmestrer helt elementære færdighedersom at sætte punktum.

Man må håbe, at de Radikales væl-gere ikke ser sådan på det. Efteråretsbegivenheder viste dog, at et dårligtslogan ikke nødvendigvis medfører etdårligt valg. Hvis det gør, har de Radi-kale i hvert fald haft utroligt meget attære på.

Eva Skafte Jensen (f. 1966)Lektor i dansk sprog,Roskilde Universitet


Sprogligheder - xn--mlogmle-exan.dk

Documents

Transcript of Sprogligheder - xn--mlogmle-exan.dk