HENLEY MAGASINET

HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter

kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede

DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede

og til at tage ansvar

THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne

erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk

INSPIRATION MOTIVATION MBA

KARRIERE

INDHOLD

5 – Mikael BertelsenDen autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.

9 – Glæden er vejenLandets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.

17 – Når livet tages op til revisionDet personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.

25 – Den naturlige lederPartiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det

skal man være uhyre bevidst om.

35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø

mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?

43 – The Sport of KingsPolo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud

adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.

48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretningNetworking på hesteryg. Polo er udfordrende og under-

holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer

og erhvervsmæssige relationer.

55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe

Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?

62 – Personlig branding kommer indefraDu bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til,

hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og bran-ding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.

71 – Et maskulint helleÆdle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen

Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.

79 – Har du talt med din karriere i dag?Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til,

for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klar-hed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.

83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefenMed den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for,

at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har

fifs til dem med MBA-ambitioner.

88 – Sådan finansierer du din MBAEn MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttoløns-ordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.

93 – “Mit livs bedste investering”Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt.

For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.

Fritz_Hansen_Ann_Henley_240x310mm_FHC_Egg.indd 1 06-01-2015 10:27:12

54

“VL2 er mit professionelle

pusterum”Når landets førende ledere mødes i VL-gruppernes lukke-

de fora, handler det om erfaringsudveksling, idéudvikling og dialog med ligestillede mere end hemmeligt logekræmmeri,

lyssky skuffeaftaler og interne uddelinger af lukrative kødben. I hvert fald hvis man spørger Executive Vice President i A.P.

Møller-Mærsk, Lars-Erik Brenøe, der i nu seks år har været en aktiv del af VL2-gruppens eksklusive ledernetværk.

Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen

736

“Vi har unge og ældre, en tredjedel er kvinder, og vi har repræsen-tanter fra et væld af ganske forskellige fagområder. Dér adskiller vi os nok fra de fleste andre VL-grupper. For vi tror på, at input og per-spektiver fra flere forskellige sider og vinkler giver de mest optimale forudsætninger for sparring og professionel erfaringsudveksling,” siger han om VL2, der som én af de ældste af de 120 VL-grupper også bærer rundt på en tungere og mere traditionsbåren arv end de yngre grupper.

“Vi har været her længere end de fleste andre og er måske af samme grund mere etableret og grundfæstet – uden at det dog går ud over innovation og nytænkning i gruppen,” siger han, der selv blev head-huntet til gruppen, da han en vinterdag i 2008 blev ringet op af et allerede optaget VL2-medlem.

“Jeg fik et opkald fra en bekendt fra shippingbranchen. Han mente, at jeg med min profil ville passe godt ind i VL2. At henvendelsen kom fra en person, jeg har stor tiltro til, gjorde kun beslutningen om

at blive medlem så meget desto lettere at træffe. Jeg har ikke for-trudt en eneste gang siden,” lyder det fra Lars-Erik Brenøe. Han er som medlem af gruppens fem mand store arbejdsudvalg nu selv med til både at afvise og blåstemple potentielle medlemmer – kandidater, der kommer udvalget for øre enten på anbefaling fra eksisterende medlemmer, ved invitation eller ved, at kandidaterne selv retter henvendelse.

“Opfylder du de officielle kriterier for VL-medlemskab – dvs. er du medlem af en direktion, bestyrelse eller på anden vis en højt placeret leder – og er du desuden førende inden for dit område, vil dit kan-didatur blive vurderet i arbejdsudvalget. Vi får en del uopfordrede af slagsen, ligesom vi selvfølgelig også rekrutterer internt fra egne kredse og kontakter. Der sker således en kontinuerlig udskiftning, og det er helt bevidst, for med en gennemsnitlig medlemsperiode på ca. 10-15 år, kræves en årlig tilgang på tre-fire personer for at holde gruppen intakt. Finder udvalget derfor en ansøger egnet, og hvis ingen af gruppens øvrige medlemmer benytter deres ret til at opponere, vil vedkommende blive tilbudt medlemskab,” siger han og understreger, hvor vigtigt det er med muligheden for at komme med indsigelser:

“Retten til at opponere er vigtig, for hvis der opstår gruppe- og frak-tionsdannelser, vil vi ikke kunne fungere optimalt. Det går ud over fortroligheden, hvis ikke alle kan sammen, og derfor tillægger vi det stor betydning, at samtlige medlemmer giver deres positive opbak-ning til eventuelle nye medlemmer,” siger han.

Jeg kan få feedback af en karakter, jeg

svært kan få i mit daglige arbejde

→

agtfulde politikere, dagsordensættende kunstnere, politiske tænketanke, nationalbankdirektører og erhvervslivets absolutte top. Alle er de repræ-senteret i VL2-gruppen, der hører til blandt de

allermest prestigefulde, eksklusive og eftertragtede af de godt 120 VL-grupper, der findes landet over. Otte gange om året mødes de bag lukkede døre for i al fortrolighed at drøfte aktuelle erhvervs- og samfundsrelaterede problemstillinger. Ingen tager referat, og intet slipper ud. Holdninger, synspunkter og beslutninger, der bliver bragt i spil inden for mødelokalernes tykke mure, bliver bag murene.

For når landets førende og mest indflydelsesrige ledere, top-chefer og kendte lufter tanker om f.eks. virksomhedsrelaterede forhold og politiske strømninger, skal det kunne ske i fortro-lighed og med sikker viden om, at her er man blandt venner og ligesindede, som man kan betro sig til. Lader man informationer

om det, der sker på møderne, sive, kan man godt pakke sammen og forlade det gode selskab. Integritet og uhildet diskretion er alfa og omega.

Sådan lyder det fra den 53-årige jurist og Executive Vice Presi-dent i A.P. Møller-Mærsk, Lars-Erik Brenøe, da han på en smuk solskinsdag byder velkommen på sit kontor på Esplanaden med udsigt over Langelinie og kongeskibet vuggende udenfor sit vindue. I næsten 20 år var Brenøe personlig assistent, en aldrig svigtende fast støtte og højre hånd for den nu afdøde skibsre-der Mærsk Mc-Kinney Møller. I dag sidder Lars-Erik Brenøe i bestyrelsen i A.P. Møller Fonden og i fondens datterselskab A.P. Møller Holding A/S.

“Fortrolighed er en ufravigelig forpligtelse for samtlige af gruppens medlemmer. Anderledes kan det næppe være, når de emner, vi drøf-ter, har den karakter, de har. Begynder man først at referere, ned-skrive eller på anden måde videregive det, der er sagt i fortrolighed, ryger hele idéen med VL-grupperne jo. Så underminerer man det ‘professionelle pusterum’, som har så stor værdi for medlemmerne. Så kunne de afholdes, hvor det skulle være og i fuld offentlighed,” siger Lars-Erik Brenøe, der så længe, han har været i VL2, ikke har oplevet læk af nogen art.

“Etikken er høj, og alle billiger den gentleman agreement, vi har om fortrolighed. Det gælder for de eksisterende medlemmer såvel som dem, vi løbende indlemmer,” lyder det med rettidig omhu fra Mærsk-direktøren.

EN EKSKLUSIV FORSAMLINGOg det er ikke alle forundt at blive en del af den eksklusive skare af VL2-medlemmer. Kun de rette kandidater med de rette profiler bli-ver tilbudt medlemskab, for personsammensætningen er afgørende for gruppens funktionalitet og dynamik, lyder det.

“Nye medlemmer skal besidde en vilje og lyst til aktivt at gå ind i gruppen. Engagement og indlevelse har stor betydning for en gruppes funktionalitet. Og så er det et ufravigeligt krav til alle vores medlem-mer, at de er førende inden for deres respektive lederroller. Det være sig inden for kunstens verden, reklamebranchen, finansverdenen eller noget helt fjerde,” siger Lars-Erik Brenøe med henvisning til den an-erkendte kunstner Olafur Eliasson, den kontroversielle reklamemand, Frederik Preisler og den indflydelsesrige nationalbankdirektør Per Callesen, der alle er at finde på VL2’s medlemsliste.

“Fælles for de tre, og for gruppens øvrige topledere, er, at de er førende inden for deres felt. Begrebet ‘førende’ kan være svært at definere. Hvornår er en maler f.eks. førende? Det er ikke en statisk definition, men i praksis er man er ikke i tvivl,” siger Lars-Erik Brenøe, der mener, at VL2, lidt mere end andre VL-grupper, stræber efter mangfoldighed. Både i forhold til branchekendskab, personlig-hed, køn og alder.

FAKTA

VL-grupperne er netværk for danske topledere under Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

Den første VL-gruppe blev stiftet i 1965. I dag findes 121 grupper med knapt 4.000 medlemmer.

Kun virksomhedsledere kan blive medlem af en VL-gruppe. En virksomhedsleder defineres som en person, der på topplan deltager i virksomhedens overordnede beslutningsproces. Det være sig aktieretlige direktører, bestyrelsesmedlemmer eller funktionschefer i større virksomheder.

VL-medlemskab kan opnås på anbefaling af eksisterende medlemmer, ved invitation eller ved selv at rette henvendelse. De enkelte VL-grupper beslutter selv suverænt, hvem de vil optage.

Medlemmerne i VL-grupperne skal være på nogenlunde samme ledelsesniveau. Virksomhederne skal gerne matche hinanden i størrelse, og der må ikke være to fra samme virksomhed i samme gruppe.

Gruppernes ledelse tilrettelægger selv gruppens aktiviteter, herunder mødefrekvens (typisk seks-ti møder om året), oplægsholdere og emnevalg.

Det koster 1.000 kr. i årligt kontingent at være medlem.

M

37

938

det, jævnligt udsat for kritik for deres lukkethed og demokratiske underskud, lyder det.

“VL-grupperne er den moderne udgave af logerne. Medlemmerne udpeges på lignende måde, og der hersker lignende legitimitet, anerkendelse, prestige og eksklusivitet ved VL-grupperne som med logerne fra fordums tid. VL-medlemskab er karrierefremmende, og på møderne drøftes ofte forhold af stor politisk og erhvervsmæssig betydning. Af samme grund er VL-grupperne undertiden blevet kritiseret for kun at have indflydelsesrige embedsmænd, dommere, politikere og erhvervsfolk på listen over medlemmer. Og hvor stiller det lige demokratiet?” spørger han.

Til det svarer Lars-Erik Brenøe afvæbnende. For karakteristikken er forfejlet, karikeret og uden hold i virkeligheden, mener han.

“Jeg vil gerne mane myterne til jorden. Sandheden er, at nutidens VL-grupper er åbne og transparente som aldrig før. Medlemsli-sterne er offentligt tilgængelige, aktiviteterne vel beskrevet og vedtægterne kendte. I dag skal alt jo i udbud, og det er slet ikke muligt at forfordele nogen, uden at det kommer frem i offentlig-heden,” siger Lars-Erik Brenøe. Han anerkender dog, at grupper-ne kan virke hemmelige, fordi der kredser så megen fortrolighed omkring dem, og fordi der optræder ledere fra både det offentlige og private.

“Men det betyder ikke, at der bliver bagt ‘rævekager’ eller lignen-de,” siger han, der dog, gået på klingen, anerkender, at en vis grad af lobbyisme godt kan finde sted på møderne.

“For ligesom en erhvervsmand som mig kan have gavn af at sparre og udveksle ideer med ligesindede, vil en politiker kunne drage nytte af input, inspiration og ærlig feedback fra andre end sine nær-meste kollegaer,” siger han og bakkes op af formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askjær:

“Det ville da være underligt, hvis man har adgang til politikere eller andre beslutningstagere, at man ikke benytter lejligheden til at forklare rammevilkårene for ens virksomhed, og hvordan de eventuelt kan forbedres. For kan man bidrage til at give dem en mere korrekt virkelighedsopfattelse at lovgive ud fra, vil det kun komme alle parter til gavn. Om man kalder det for lobbyisme, holdningspåvirkning eller noget helt tredje, er for så vidt ligegyl-digt. For så længe der ikke er tale om pression eller korruption, ser jeg ingen problemer i det,” siger han. Askjær påpeger, at der, selvom der i dag ikke hersker samme aura over VL-grupperne, som der gjorde for 10-15 år siden, og at der siden er kommet adskillige andre netværk til, stadig vil være en fremtid for de eksklusive møder.

FORTSAT BRUG FOR VL-GRUPPERDet samme gør Thomas Schøtt, når han fortæller, at så længe VL-grupperne, som det ifølge Schøtt er tilfældet for nuværende, imødekommer de personlige og virksomhedsrelaterede interesser,

som gruppernes medlemmer kærer om, vil de fortsat bestå og have stor betydning.

“Også i kraft af den afsmittende effekt på virksomhederne, som et VL-medlemskab jo afføder. For når lederne netværker og lærer nyt, må det alt andet lige smitte af på virksomheden, de arbejder for,” siger han.

Tilbage på Esplanadekontoret hos Lars-Erik Brenøe er Mærsk-direktøren heller ikke i tvivl om VL-gruppernes fortsatte eksistensberettigelse. Kolde fakta vidner om, at interessen for de elitære netværk stadig er stigende. Flere VL-grupper opstår,

og antallet af medlemmer har aldrig været større. Og at der ikke er tale om ren proforma-deltagelse, er det altid stærke frem-møde og aktive engagement, som deltagerne ifølge Brenøe til stadighed lægger for dagen, en stærk indikator for. Selv har han da heller ingen planer om at skrue ned for VL-blusset. Snarere tværtimod, lyder det.

“Både strukturelt og på det mere personlige plan tror jeg, at VL-grupperne fortsat vil være et vigtigt bidrag til aktiviteterne i den professionelle verden. Det vil de i hvert fald være for mig. For der vil altid være behov for det ‘professionelle pusterum’, jeg taler så meget om. Et behov for at kunne at holde egne me-ninger og holdninger op mod andres i de uforpligtende, trygge og fortrolige omgivelser, som VL-grupperne kan tilbyde. Navnlig i en tid, hvor alting er under hastig forandring, og hvor det kan være vanskeligt at forudsige, hvad morgendagen måtte bringe. At VL-grupperne – ligesom så mange andre netværk og institu-tioner – så må tilpasse sig det omgivende samfund – det være sig i forhold til mødefrekvens, åbenhed, transparens mv., ser jeg egentlig kun som en fordel. For udvikling og fornyelse er også plusord, når det kommer til VL-virkerne. Der er altså hverken tale om tids- eller modefænomener, men om varige systemer, der har stor værdi for deltagerne. Så ja, VL-grupperne vil fortsat bestå og gøre sig gældende. I morgen og i tiden, der kommer. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger han.

VL-grupperne vil fortsat bestå og gøre

sig gældende. I morgen og i tiden, der kommer. Det er jeg slet ikke i tvivl om

FAGLIGT BOLVÆRKMøderne, som medlemmerne skiftes til at arrangere, finder typisk sted på de respektive medlemmers virksomheder. De afholdes efter en stramt struktureret tidsplan og indbefatter som regel oplæg fra medlemmerne selv eller fra udefrakommende inviterede gæste-forelæsere. Bagefter er der middag med tid til samvær af mere per-sonlig karakter. Hvad de faglige oplæg angår, spænder emnevalget bredt, men de vil som oftest kredse om et virksomhedsfagligt tema eller en aktuel politisk problemstilling. De forudsætter som regel ingen forberedelse at gå til, men ifølge Lars-Erik Brenøe svigter udbyttet aldrig.

“Jeg har enorm gavn af vores otte årlige møder og er hidtil gået opløftet og velorienteret fra dem alle. Det foregår typisk sådan, at vi mødes kl. 16.30 sharp, hyggesnakker, lytter til oplæg, spiser middag og siger farvel igen kl. 20. I det tidsrum får vi både netværket, lært nyt om aktuelle trends og catchet op på forhold af mere personlig karakter. Jeg får en masse ny viden og nye perspektiver fra andre brancher og forretningsområder, jeg ofte kan bruge hos Mærsk, og jeg har desuden dannet venskaber, der rækker ud over VL-regi,” siger Lars-Erik Brenøe og fortsætter:

“Og så giver møderne mig mulighed for at samles med personer, jeg nærer tillid til og respekt for. Personer, hvis holdninger og meninger, jeg tillægger værdi. VL-møderne er et ‘professionelt pusterum’, hvor jeg kan drøfte alt fra dagligdagens mange små-problemer til større strategiske udfordringer med mennesker, jeg er tryg ved, og som tager mine spørgsmål seriøst, hvad enten de måtte være ‘dumme’ eller ej. Jeg kan få feedback af en karakter, jeg svært kan få i mit daglige arbejde, hvor man som leder jo ikke altid kan diskutere alting med medarbejdere eller kollegaer. I sådanne situationer kan det være rart med et fortroligt og fagligt bolværk at læne sig op ad. Et bolværk, der både kan give modspil og be- eller afkræfte eventuelle tvivlsspørgsmål, jeg måtte have. Og desuden et bolværk, der giver mig mulighed for at afprø-ve egne tanker og ideer omkring alt fra forretningsudvikling til organisations- og personlig udvikling,” siger Lars-Erik Brenø, der samtidigt understreger, at møderne ikke må udvikle sig til fora, hvor de deltagende påduttes salgstaler, holdninger eller på anden vis pression i forretningsmæssig øjemed.

“Sker det, har vi fejlet med at skabe det rette set up og miljø for vores medlemmer. Alle skal have adgang til det ‘professionelle

pusterum’ og føle sig trygge og fortrolige med hinanden. Vi konkur-rerer ikke, er ikke samfundsomstyrtende og bruger ikke hinanden som managementkonsulenter eller andet. Råd og fif tjener kun som inspiration,” siger han.

AFVISER MYTER OM FORDÆKT LOGEAKTIVITETOm det er en sandhed med modifikationer, skal være usagt. Sikkert er det imidlertid, at VL-grupperne gennem tiderne har været underkastet et særegent mytologisk skær af hemmeligt logekræmmeri, hvor magtfulde ledere i smug og hemmelighed indgår alliancer og træffer afgørelser med politiske konsekvenser og med erhvervsmæssig afgørende følger. Billedet af maske- og kutteklædte mænd, stearindryppende lysestager, røde løbere, optagelsesritualer og halvreligiøse messelignende afstemnings-procedurer toner ofte frem, når talen falder på de eksklusive ledernetværk.

Og skal man tro sociolog på Syddansk Universitet og forfatter til bogen Den Økonomiske Elites Netværk, Thomas Schøtt, er der, trods det fortegnede billede, lidt om snakken. For ifølge ham er VL-grup-perne den moderne udgave af tidligere tiders sagnomspundne bro-derskaber. De fungerer på samme måde og er, ligesom logerne var

Det et ufravigeligt krav til alle vores

medlemmer, at de er førende inden for deres respektive lederroller

39

Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom

blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.

HENLEY MAGASINET

KARRIERE

Læs mere og bestil magasinet gratis her