CPH sport april - juni 2015

44
Den svære overgang fra junior til senior Tema: Mit største øjeblik Klavs Bruun Jørgensen TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN DECEMBER 2014 - MARTS 2015 TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN APRIL - JUNI 2015 Detaljen: Bordtennisspilleren Kasper Sternberg fortæller om en serv · Her kan du spille håndbold Dagbog fra OL-bronzevinder Anne Sofie Kirkegaard · Årets Idrætstalent 2014: Bokseren Mahdi Jallaw

description

God fornøjelse med Københavns unikke sportsmagasin.

Transcript of CPH sport april - juni 2015

Page 1: CPH sport april - juni 2015

Den svære overgang fra junior til seniorTema:

Mit største øjeblikKlavs Bruun Jørgensen

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN DECEMBER 2014 - MARTS 2015TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN APRIL - JUNI 2015

Detaljen: Bordtennisspilleren Kasper Sternberg fortæller om en serv · Her kan du spille håndboldDagbog fra OL-bronzevinder Anne Sofie Kirkegaard · Årets Idrætstalent 2014: Bokseren Mahdi Jallaw

Page 2: CPH sport april - juni 2015

print to business

VI ER STÆRKERE END NOGENSINDE

Benyt vores Quickpris og du er kun et klik fra

et kompetent tilbud på din grafiske opgave.

www.dgj.dk

70 22 70 23

Byg DisplaysInstoreOutdoor TryksagerUdstilling

XXXXXX-Annonce CPH Sport marts 2014.indd 1 10/03/14 10.12

Page 3: CPH sport april - juni 2015

APRIL - JUNI 2015

Udgiver : Team Copenhagen · Nyropsgade 1, 3. sal · 1602 København V · [email protected] · www.teamcopenhagen.dk · www.facebook.com/teamcopenhagen >>> Redaktion : Leif Chr. Mikkelsen (ansv.) · [email protected] · Helene Kaas · [email protected] >>> Skribenter : Birgitte Borch Frisendal Helene Kaas · Leif Chr. Mikkelsen · Jeppe Haugaard · Lise Warren Pedersen >>> Grafisk design : HiltogCo. >>> Produktion : Vestjysk Rotation >>> Fotografer : Klaus Sletting m. fl. >>> Annoncesalg: Team Copenhagen · [email protected] >>> Oplag : 20.000 >>> CPH sport udkommer fire gange om året.

CPH sport tager forbehold for trykfejl. Artikler i CPH sport må citeres, når det sker med tydelig angivelse af CPH sport som kilde. Team Copenhagen skal gennem et langsigtet samarbejde bygge bro mellem eliteidrætten, erhvervslivet og Københavns Kommune for at udvikle de rette vilkår, der kan gøre København til den bedste by i Norden at dyrke eliteidræt i.

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

5 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

36

12

6

8

39

32

MIKKELSENS KOMMENTAR 5Fra ”hole in one” til tidligt stop

SPORTSKALENDEREN 6Forårets sportsoplevelser

MIT STØRSTE ØJEBLIK 8

Klavs Bruun Jørgensen fortæller

HER KAN DU SPILLE HÅNDBOLD 11

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR 12Vi kaster lys over overgangen fra junior til senior

SPORTEN KORT 30Kort nyt fra den københavnske eliteidræt

ÅRETS IDRÆTSTALENT 2014 32Bokseren Mahdi Jallaw

DAGBOG FRA EN UDØVER 36OL-bronzevinder Anne Sofie Kirkegaard

SUNDBYØSTERHAL 2 PÅ AMAGER 38En hal uden sidestykke i København

DETALJEN 39 Bordtennisspilleren Kasper Sternberg fortæller om en serv

KAMPKLAR? 40Håndboldspilleren Mathilde Storgaard fra Eliteidrætsakademiet

OM TEAM COPENHAGEN 42

<<

<

<

<<

<

<<

Page 4: CPH sport april - juni 2015

scor penge til fælleskassen Står holdet og mangler nye spiller-dragter, eller trænger I til nyt udstyr?Måske drømmer I om at komme af sted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold?

Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder!Salgsperioden er 26. marts til 17. maj 2015.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig anbragte børn og unge i Danmark, der bor på døgninstitution eller hos en plejefamilie.

Det er sejt, når børn hjælper børn.

Tjen 8,50 kr.for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dkHer kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Page 5: CPH sport april - juni 2015

MIKKELSENS KOMMENTAR

Da jeg forleden hentede min bil på værkstedet, fortalte den søde kontordame om sin søn, der havde været en særdeles talentfuld junior-golfspiller. Efter han var gået over i decideret professionelt senior-regi, var niveauet på hans spil dalet så drastisk, at han overvejede at droppe satsningen. – Desværre er han kun én blandt alt for mange. Klubberne rundt om i Danmark er med varierende seriøsitet begyndt at sætte fokus på problematikken; og det er essentielt at erkende, at den nødvendige viden og metodik på området er såre mangelfuld. I Team Copenhagen har vi også valgt at tage kampen op mod den manglende viden.

Spændende læsningI et tidligere nummer af CPH sport (dec. 2013) bragte vi en artikel om, hvordan man hos FCK U15 greb sagen seriøst an. I den udgave, du har i hånden, fortæller den ledende træner Jannick Breuning både om processens gode resultater, men også om de justerin-ger, som man undervejs har foretaget, da man havde set svagheder ved den oprindelige tilgang. I artiklen om talenterne fra Nørrebro Taekwondo Klub, som tilbage i 00erne tabte et uhyre talentfuldt kuld af kæmpere, inden de for alvor manifesterede sig på seniorniveau, fortælles om et nyt kuld på vej. Med en anderledes måde at få den enkelte kæmper til at forstå og vælge, hvorfor hun/han er eliteatlet, arbejder træner Stig Kramer og hans stab af trænere nu intenst på at skabe udøvere på internationalt topniveau.

Tag kvalificeret delEliteidræt har gennem mange år slæbt rundt på en række ”desværre-sandheder”, som typisk har drejet sig om vanskeligheder, som ingen rigtig har kendt løsningen på; og som så er endt som ”vis erkendelse”. Men i sandhed har der for det meste været tale om en ubevidst accept af uformåenhed og manglende indsigt. Eksempler herpå er ”talentet, der aldrig blev til mere end talent” og ”den nyoprykkede senior, der afslørede, at han ikke havde, hvad der skulle til, da han for alvor skulle vise sit værd”. Begge eksempler er i tusindvis blevet noteret på kontoen for ”uundgåelige tab” – og kun alt for sjældent blevet mødt af HVORFOR?? Ved at stille spørgsmål til tabenes årsager åbner vi op for muligheden af, at der er nogen, der på kvalificeret vis ikke lader stå til, men i stedet kaster sig over et lødigt udredningsarbejde; og senere fremkommer med forslag til forbedrende måder at angribe problemerne på.

Erfaring må ikke blive en hovedpude Selv om jeg har bevæget mig i eliteidræt, siden jeg var 14 år, har jeg hele tiden følt, at det var nødvendigt løbende at aflære for at lære og forstå nuets udfordringer. For eksempel er motiverne for såvel bredde- og eliteidræt dynamiske størrelser, hvor viden kun er ”sandhed” for en vis årrække. Derfor er det af stor betydning, at du løbende er åben for ny viden, impulser og holdninger, så du ikke bliver en ”videns-dinosaur”, som vil retfærdiggøre dine argumenters vægt med din erfarings tyngde.

God fornøjelse med læsningen.

Fra ”hole in one” til tidligt stop

Leif Chr. Mikkelsen · Direktør i Team Copenhagen

Foto: Robert Dines Rasch

7 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 6: CPH sport april - juni 2015

KALENDERENSPORTS

Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

APRILFODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - B 1908

2. april · 15.00Sted: Østerbro Stadion

SQUASH : 1. division øst, herrer, KSK 2 - Birkerød 2 7. april · 18.30

Sted: KSK

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - Herlev 11. april · 15.00

Sted: Østerbro Stadion

SQUASH : 1. division øst, herrer, KSK - Herlev/Hjorten 2 11. april · 11.00

Sted: KSK

SQUASH : 1. division øst, damer, KSK - Herlev/Hjorten 2 11. april · 11.00

Sted: KSK

MOUNTAINBIKE : Dustcup – 1. afdeling12. april

Sted: Se på www.mtbkalender.dk

GO KART : Dansk Super Kart17. - 19. april

Sted: Se mere på lug-kbh.dk

FODBOLD : Superligaen, FCK - FC Nordsjælland 19. april · 15.00

Sted: Telia Parken

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - Svebølle 25. april · 15.00

Sted: Østerbro Stadion

MAJSVØMNING : Copenhagen Swim Cup

1. - 3. majSted: Bellahøj Svømmestadion

FODBOLD : Superligaen, FCK - Esbjerg 3. maj · 15.00

Sted: Telia Parken

MOUNTAINBIKE : Dustcup – 2. afdeling6. maj

Sted: Se på www.mtbkalender.dk

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - Rishøj 9. maj · 15.00

Sted: Østerbro Stadion

FODBOLD : Superligaen, FCK - AaB 20. maj · 15.00

Sted: Telia Parken

MOUNTAINBIKE : Dustcup – 3. afdeling20. majSted: Se på www.mtbkalender.dk

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - Fremad Amager 23. maj · 15.00Sted: Østerbro Stadion

LØB : Copenhagen Marathon 24. majIslands Brygge

FODBOLD : Superligaen, FCK - OB 24. maj · 15.00Sted: Telia Parken

JUNI

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - GVI 3. juni · 19.00Sted: Østerbro Stadion

MOUNTAINBIKE : Dustcup – 4. afdeling3. juniSted: Se på www.mtbkalender.dk

FODBOLD : 2. div. herrer, Boldklubben FREM - B 93 6. juni · 15.00Sted: Valby Idrætspark

VANDPOLO : 1. division, 2. semifinale7. juni

Sted: Bellahøj Svømmestadion

FODBOLD : Superligaen, FCK - Hobro 7. juni · kl 16.00

Sted: Telia Parken

VANDPOLO : 1. division, finale10. juni

Sted: Bellahøj Svømmestadion

MOUNTAINBIKE : Dustcup – 5. afdeling17. juni

Sted: Se på www.mtbkalender.dk

FODBOLD : 2. div. herrer, B 93 - BSV20. juni · 15.00

Sted: Østerbro Stadion

Der er gratis adgang til mange af arrangementerne i sportskalenderen, men til nogle skal du betale entre, hvis du ikke har et Team Copenhagen Årskort.

8 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 7: CPH sport april - juni 2015

Hvor Team Copenhagens Årskort er vist, giver kortet gratis adgang Læs mere om Årskortet på side 42 eller på www.teamcopenhagen.dk

Der er gratis adgang til mange af arrangementerne i sportskalenderen, men til nogle skal du betale entre, hvis du ikke har et Team Copenhagen Årskort.

RYST OP I DIG OG VENINDERNE OG START TRÆNINGEN MOD ÅRETS FEDESTE10K LØB FOR KVINDER!

» EXPO MED NIKE POP-UP SHOP » INKL. EN NIKE LØBE-T-SHIRT » BEDSTE CHEERING & FLEST TILSKUERE » CHAMPAGNE & JORDBÆR EFTER LØBET » 4 UGERS GRATIS & EFFEKTIV TRÆNING

GETYOUR

GIRLS!

SE MERE PÅ KOBENHAVNSKVINDELOB.DK

SAML DE HURTIGE DRENGE TIL ÅRETS SVEDIGSTE 10K FYRAFTENSFEST

I FÆLLEDPARKEN I KØBENHAVN.

» LØBET FOR DIG DER GÅR ALL IN & LØBER ALL OUT » PØLSER & MIKKELLER ØLBAR EFTER LØBET » SUPER STEMNING MED ROCK HOT SPOTS OG DJ’S

SE MERE PÅ SPARTA.DK/MANDELOB

KLAR TIL EN UDFORDRING?

/KobenhavnsKvindelob/cph10k

Page 8: CPH sport april - juni 2015
Page 9: CPH sport april - juni 2015

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

"MIT STØRSTE ØJEBLIK"

Klavs Bruun Jørgensen - den kommende landstræner for håndboldkvinderne

... fortsættes side 10

Page 10: CPH sport april - juni 2015

Klavs Bruun Jørgensen

· Træner i Team Tvis-Holstebro · Fra 1. juni landstræner for håndboldkvinderne · Har spillet 185 landskampe · Vundet EM-bronze i 2002 og 2004

”Er du helt sikker på, at du ikke skal være landstræner?” Sådan lød det i en sms fra Ulrik Wilbek, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, den 4. januar. Svaret fra Klavs Bruun Jørgensen lød: ”Jeg vil ikke afvise det”. Herefter gik der 10 sekunder, inden Klavs modtog et opkald fra sportschefen. Klavs var på det tidspunkt kommet så langt i sine over-vejelser, at der ikke skulle meget overtalelse til. Wilbeks bearbejdning af Klavs Bruun var startet under EM, hvor de en aften sad og fik en øl: ”Jeg gav udtryk for, at det kunne være sjovt at se, om den måde, jeg arbejder på med et herrehold, kunne fungere med et damehold. Min måde at behandle et mandskab på kan udadtil virke voldsom, men er indadtil helt anderledes, og det, synes jeg, kunne være inter-essant at arbejde med.” Reaktionen fra Wilbek kom prompte: ”Du vil være fremragende!” Det var nu som sådan ikke noget, Klavs havde tænkt til ende, og slet ikke noget, han havde overvejet som et realistisk scenarie, så han grinte bare lidt over reaktionen. Overraskelsen var derfor stor, da sportschefen kontaktede ham for at snakke nærmere om det, og begejstringen stod i skyggen af en lettere skepsis. ”Jeg var meget rolig omkring det. Lidt skeptisk i starten. Ikke i for-hold til, om jeg kunne klare det håndboldmæssige, men jeg er jo altid blevet tudet ørene fulde med, at det er så stor forskel på at træne kvinder i forhold til herrer. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Jeg kan jo komme ud for, at der er nogle, der græder ind i mellem. Skal jeg virke-lig det. Skal jeg tage den hurdle, det bliver, når jeg skal sige: ’Jeg gider ikke se på det der tuderi’. Det er jo selvfølgelig groft stillet op. Sådan er jeg jo ikke som person, men derhenad ...” Stoltheden og glæden fra Klavs’ hustru, Rikke Hørlykke, var til gen-gæld stor nok for to. Der blev hoppet og danset i sofaen. De næste par dage gik med tanker. Mange tanker. Og snakke med broren Peter Bruun Jørgensen og Søren Herskind. For en forudsætning for at sige ja var, at en af de to skulle være hans hjælpetræner. Da det kom på plads, at Søren skulle være hjælpetræner, hvis han officielt fik tilbudt jobbet, begyndte begejstringen også at melde sig hos Klavs. ”Jeg tænkte: ’Det skal jeg det her. Nu skal den have en over nakken. Jeg kunne mærke, at det smittede af på mit arbejde i Holstebro. Hvis det her falder på plads, så skal den have ekstra meget i Holste-bro de sidste par måneder.’ Det var vildt at opleve, at det smittede så meget af; og så var jeg sikker på, at det var det rigtige, at jeg skulle være landstræner.” Så da sms’en kom den 4. januar, var han parat til at sige ja. Efter et møde med det sportslige udvalg i Dansk Håndbold Forbund, som var enige i sportschefens forslag om, at Klavs Bruun Jørgensen skulle være den kommende landstræner for kvindelandsholdet, faldt det hele på plads. Og så kom de store følelser: ”Det at blive landstræner, det er sgu det største. Ingen tvivl. Det var også kæmpestort at blive udtaget til landsholdet, at komme til OL og vinde et mesterskab i Parken, men at blive udpeget til at være lands-træner, det er det største. Jobbeskrivelsen bliver bare ikke større. Det er noget specielt over at blive chefen for det danske mandskab. Det handler ikke om økonomi, men om følelser. Jeg var meget bevæget, da det skete.”

... fortsat fra side 9

12 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 11: CPH sport april - juni 2015

Klavs Bruun Jørgensen

· Træner i Team Tvis-Holstebro · Fra 1. juni landstræner for håndboldkvinderne · Har spillet 185 landskampe · Vundet EM-bronze i 2002 og 2004

Det vrimler med steder, du kan spille håndbold i København. Uanset hvilken bydel du bor i, er der en klub for dig.

HER KAN DU SPILLE HÅNDBOLD

2000Frederiksberg IdrætsforeningFrederiksberg HallerneJens Jessens Vej 20, 2000 Frederiksbergfifhaandbold.dk

2100Team KøbenhavnRyparken Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110, 2100 København Ø. Tlf. 39203880

Idrætshuset, Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø. Tlf. 35264536

Svanemøllehallen, Østerbrogade 240, 2100 København Ø. Tlf. 82563300team-koebenhavn.dk

2200Team NørrebroNørrebrohallen Nørrebrogade 208, 2200 København Nteam-norrebro.dk

Foto Klaus Sletting

2300Freja HåndboldklubKirkegårdsvej 18, 2. tv, 2300 København Sfrejahk.dk

Håndboldklubben Amager Sundby KFUMParmagade 8, 2300 København Sas-kfum.dk

2400KFUM København HåndboldNøkkerosevej 23, 2400 København NVkfumhaandbold.dk

2450AJAX KøbenhavnEnghavevej 90, 2450 København SVajax.dk

2700IF StadionKobbelvænget 65, 2700 Brønshøjbricksite.com/ifstadion

2720VHC / VidarLønstrupvej 5, 2720 Vanløsevhc-vidar.dk

Page 12: CPH sport april - juni 2015

TEMA

Hvordan sikrer man, at unge eliteidrætsudøvere får en succesfuld overgang til livet som senior?

DEN SVÆRE

Fagligt indspark”Den overgang, der hedder fra gymnasiet og til tiden efter gymnasiet, ved vi fra pædagogikken, er en rigtig svær overgang for mange unge. De føler et stort tab, og de føler en frigjorthed, som kan være skræmmende. Nogle føler, at de skal begynde på en uddannelse for at være gode samfundsborgere, andre føler, at de skal ud og rejse. Hvis man så samtidig også har en elite-sportskarriere, så kan det godt crashe.” CPH sport har snakket med forskningsleder Mette Krogh Christensen fra Aarhus Universitet om, hvorfor overgangen fra at være junior- til senior-udøver er så svær. Du får indblik i hvilke proble-matikker, der er på banen, og inspiration til, hvor du som træner, forældre og udøver kan sætte ind.

Dansk Tennis ForbundFor 2 år siden blev de i Dansk Tennis Forbund opmærksomme på, at deres nyoprykkede seniorspillere var overladt til dem selv, og at det gik ud over kvali-teten af tennisspil. De havde ikke haft fokus på, at springet fra at være succes-fuld tennisspiller på ungdomsniveau til at være grøn i seniorrækkerne, krævede særlig opmærksomhed fra både forbund og klub. Det gjorde de noget ved, og nu begynder de at kunne se resultater. Mød landstræner Kenneth Carlsen og den 18-årige seniorspiller Simon Friis Søndergaard.

Det er et spørgsmål, man som forbund, klub, træner, forældre og udøver ikke kan komme udenom. Samtidig er det et spørgsmål, som er vanskeligt at besvare. Det gør det kun endnu mere vigtigt at forsøge; og i CPH sport tager vi derfor kampen op. Vi vil i de fire udgivelser i 2015 kaste lys over en række af de problematikker, der er forbundet med at gå fra de ofte trygge juniorrammer til det mere selvstæn-dige senior-liv.

I dette magasin betragter vi overgangen fra et bredt perspektiv for derefter at dykke dybere ned i specifikke perspektiver i de tre efterfølgende magasiner. Du møder både forskeren, forbundet og et par klubber, der har hver deres tilgang.

14 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 13: CPH sport april - juni 2015

DEN SVÆRE

Nørrebro Taekwondo KlubTilbage i 2000erne havde Nørrebro Taekwondo Klub en række dygtige unge kæmpere, som var dominerende i det danske taekwondo landskab. Og plud-selig var de væk. Den situation vil klubben ikke risikere at havne i igen. Derfor har de ansat Stig Kramer som sportschef. Med sin brede internationale erfa-ring fra sin tid som assistentlandstræner i Danmark og landstræner i Norge går han i spidsen for klubbens elitesatsning. Tag med på en tur i Nørrebro Taekwondo Klub og få indsigt i deres tilgang til at sikre deres kæmpere den bedst mulige overgang til livet som seniorkæmper.

FCK School of Excellence ”Allerede nu siger de derovre, at den træningsmetodik og stil, de unge har med herfra, gør, at de er nemmere at integrere. De falder lettere ind,” siger U/15-træner Jannick Breuning. ”Derovre” er hos FCK Superligatrup. I 2013 bragte vi en artiklen ”Tør du tabe for at lære at vinde” om FCKs arbejde med deres unge talenter. Meget erfaring er blevet gjort siden da, og den får vi indsigt i under en snak med Jannick Breuning og mentaltræneren Brian Jensen.

OVERGANG

15 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 14: CPH sport april - juni 2015

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

OVERGANG

16 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

VEJE TIL EN SUCCESFULD

Page 15: CPH sport april - juni 2015

OVERGANG

... fortsættes side 16

Væggen er fyldt med medaljer, de fleste af guld. Idrætskarrieren har kørt som en drøm, siden Sofie var 11 år. At være en del af en idrætsklasse gjorde det muligt at få tid til både skole, træning og konkurrencer. Hun gik ud af gymnasiet med flotte karakterer og er nu begyndt på universitet. Hverdagen er blevet markant anderledes; hun er flyttet hjemmefra og har fået et studiejob for at få økonomien til at hænge sammen. Det er blevet sværere at fokusere på idrætten på samme måde som før. Hun overvejer indimellem, om hun skal sige farvel til den sport, som har været en del af hendes liv i 10 år og dermed tage afsked med hendes identitet som eliteidrætsudøver. Hun tænker også tanken, at hun jo alternativt kunne vælge at satse 100 procent på sporten. Det var hendes lillebror Nickolajs drøm: At leve af sporten. Desværre gik det ikke sådan, for da han rykkede op på førsteholdet, blev han overmandet af det konkurrenceprægede miljø, som han slet ikke var forberedt på. Presset var for voldsomt, og det endte med et farvel til bolden.

Måske du selv har stået i en af de situationer, eller kender nogen, der har? Sofie og Nickolaj er fiktive personer, men klassiske eksempler på hvordan overgangen fra junior til senior kan komme til udtryk, når man tager udgangspunkt i forskningsleder Mette Krogh Christensens viden.

Page 16: CPH sport april - juni 2015

Derfor er overgangen så svær

”I ungdomsårene taler man om, at der er mange valg. Der er mange arenaer, der falder sammen. Man bliver konfronteret med, at man skal tage en ungdomsuddannelse og flytte hjemmefra. Man bliver tit bedt om at tage nogle valg fra samfundets side. Man synes også selv, at man skal tage nogle valg og være mere selvstændig. Man bliver prøvet af på rigtig mange arenaer. Det betyder også, at du ikke nødvendigvis kan satse 100 procent på den arena, der hedder idræt. Den overgang, der hedder fra gymnasiet og til tiden efter gymnasiet, ved vi fra pædagogikken, er en rigtig svær overgang for mange unge. De føler et stort tab og en frigjorthed, som kan være skræmmende. Nogle føler, at de skal begynde på en uddannelse for at være gode samfunds-borgere, andre føler, at de skal ud og rejse. Hvis man så samtidig har en elitesportskarriere, så kan det godt crashe lidt.” Sådan indleder forskningslederen snakken om overgangen fra junior til senior.

Presset er for stortAndre kommer måske ikke engang så langt, at de holder fast i deres liv som eliteidræts-udøver, mens de tager en ungdomsuddan-nelse, da den øgede konkurrence i den spæde seniorstart er for voldsom: ”På juniorniveau er der stadigvæk en udvik-lingstankegang hos mange trænere. Og hos mange udøvere. Forstået på den måde, at godt nok skal de præstere, men de har sta-digvæk en grundlæggende idé om, at det er okay at fejle, for vi er her jo for at blive bedre. Så selvom det er et meget konkurrencepræget miljø, og man skal præstere, så er der stadig-væk en underliggende tone af, at vi er i en talentudviklingsfase. Og sådan skal det være. Hvorimod, når du som eksempelvis en ung fodboldspiller bliver rykket op på førsteholdet, så forventes du at være ovre det. Selvfølgelig skal du stadig udvikle dig, men der er en helt anden kontant afregning i forhold til, om man er med eller ikke er med på holdet, og man skal præstere hver eneste gang. Det er der nogle udøvere, som viser sig at kunne holde til, og så er der nogle, som ikke kan holde til det. De kan ikke holde til det høje præstations-niveau, som det kræver at være på senior-niveau over lang tid. Så er det, at man falder

ud, for der er seniorniveauet ubønhørligt, for bruttotruppen er bare ikke så stor.”

Det selvstændige fravalgChristensen forklarer videre, at man også skal være åben for, at ikke alle juniorer kan og skal tage skridtet til senioreliteniveau. Man kan ikke have ambitionen om, at alle skal hjælpes derop, men man skal have ambitionen om, at alle skal vises, hvad der skal til. For som hun siger: ”Al selektion handler jo også om at vælge nogle fra. Så vi kan ikke have et ideal om, at alle dem, vi har på ungdomsniveau, også er dem, vi ser på seniorniveau. Der vil være et naturligt, men barskt frafald, og det bliver vi også nødt til at tale om. Vi skal også være åbne over for, at der er nogle juniorer, som netop ved at have trænet sammen med seniorer og snuset til det at være professionel, finder ud af, at ’det er simpelthen ikke mig – dét sidste skridt er jeg ikke villig til at gå’. Den bedste selektionsmekanisme er det selvstændige fra-valg. Og det kan udøveren tage, hvis udøveren ved præcis, hvad der kræves. Og det kan man vise med den legitime perifere deltagelse.” (Red.: Forklaring af begrebet følger senere i artiklen).

Det kan du gøre

Det kan altså for nogle være en voldsom peri-ode at overgå til livet som senior. Der er et stort ansvar forbundet med at sikre, at det sker på en forsvarlig måde, men hvor ligger det ansvar?

”Ud fra den forskning, jeg har været med til at lave, så mener jeg, at det påhviler de nære omgivelser og relationer til udøveren. Hvis man virkelig vil den her udøver, skal man sørge for at skabe nogle rammer, som gør det nemt for udøveren at tage det skridt at satse på sporten. Det kan man gøre ved, at skole og klub eller forbund og kommune arbejder rigtig meget sammen om at lave nogle gode og synlige samarbejdsordninger, der er fleksible nok til at kunne tilpasses den enkelte atlets situation. Det virker i hvert fald beskyttende på overgangen fra junior til senior.”

Træn opadDer skal både sættes ind på ungdomsniveau for at klargøre udøverne og i de første år på seniorniveau for at sikre, at udøverne finder fodfæste. Mette Krogh Christensen fortæller, at det er vigtigt, at man træner opad, mens man er ungdomsudøver. ”Det, at man jævnligt får mulighed for at træne med seniorer og se, hvordan logikken er. Seniorniveauet bør ikke være noget, man bare kan se op til eller frem til, men noget som man rent faktisk deltager i. I læringssam-menhænge opererer man med det, man kal-der ”legitim perifer deltagelse”. Det perifere består i, at du ikke er en del af stamtruppen, så du er ikke nogen trussel som sådan. Du deltager i nogle af de samme aktiviteter og får de samme udfordringer, som et fuldbyrdet medlem gør, men du har en anden, lidt mere ansvarsfri position. Du kan ryge ind og ud, fordi du skal lære, ikke fordi du nødvendigvis skal tilspille dig en plads på holdet. Det legitime består i, at der er nogen (træneren), der skal have sagt god for, at vi gør det på den her måde. Det handler om, at du har lov til at være her, for din træner har sagt, at du skal være

... fortsat fra side 15

Hvis man virkelig vil den her udøver, skal man sørge for at skabe nogle rammer, som gør det nemt for udøveren at tage det skridt at satse på sporten. Det kan man gøre ved, at skole og klub eller forbund og kommune arbejderrigtig meget sammen om at lave nogle gode og synlige samarbejdsordninger, der er flek-sible nok til at kunne tilpasses den enkelte atlets situation

Mette Krogh Christensen

"

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

18 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 17: CPH sport april - juni 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

her. Du er der for at lære at spille på senior-niveau. Den position – at være legitim perifer deltager - er en rigtig god træningsposition at være i for at lære at klare overgange.”

Identificér dine udøveres nøglepersonerEt andet afgørende element i at sikre en succes-fuld overgang, handler om de nøglepersoner, der er i udøverens liv. En nøgleperson kan være forældre, søskende, ungdomstræner, og de kan være afgørende for, om overgangen lykkes. Her lyder der en klar anbefaling fra forskningslederen: ”Sporten skal ikke tro, at al god rådgivning kun ligger inden for sportens egen verden. Flere af de eksistentielle nøglepersoner ligger uden for sportens verden. Det er vigtigt, at man anerkender, at der kan være personer udenfor sporten, som er altafgørende vigtige i overgangen fra junior til senior. Man skal kigge på, hvad miljøet omkring atleten kan bidrage med. Eliteidrætsmiljøet skal være åbent over-for, at forældre og søskende og andre kan være sindssygt vigtige. Især den træner, som var udøverens træner på juniorniveau, kan godt vise sig at være den træner, der er aller-vigtigst, når udøveren rykker op på senior-niveau som psykologisk støtte, fordi den per-son kender én ud og ind. Hvis man kapper båndet til den træner, så kan det faktisk godt være afgørende for, om man fastholder sin position, sin selvtillid og sit selvværd. Så mit råd til eliteidrætsverdenen er: Sørg nu for at være bevidste om, hvem der er nøglepersoner i jeres unge udøveres liv. Og hjælp dem med at sørge for, at de holder kontakt til de personer. Og hvis der opstår en krise i de første år som senior, så kan det godt være, at hjælpen ikke i første omgang skal komme fra sportspsyko-logen, men fra den gamle træner.” Et endnu uudforsket område, som Mette Krogh Christensen gerne vil dykke dybere ned i, handler om mentorordninger. ”Noget, som jeg tror, ville kunne gøre en stor forskel, men som jeg desværre ikke har forsket særlig meget i, er brugen af mentor-ships i overgangen fra junior til senior. Det er en tankegang, man kan arbejde med. En mentor er ikke en træner og behøver ikke væ-re en psykolog, men en person, som man har et fortroligt forhold til . De fleste har en, men er bare ikke bevidste om, hvor meget det be-tyder, og hvor vigtigt det er at holde kontakten til den person.

Gør dine udøvere mentalt robusteEt tredje sted, hvor man kan sætte ind, er på det mentale plan. Her er der stor værdi at hente ved, at klubberne bliver bedre til at arbejde med den mentale træning af de unge udøvere. Forskningslederen fortæller om et nyt engelsk studie om idrætsstuderende, der viser, at man kan teste for mental robusthed, som betragtes som en vigtig egenskab hos selve individet for at kunne klare overgange. Studiet viser, at der en positiv sammenhæng mellem førsteårsstuderendes mentale robust-hed på idrætsstudiet og deres karakterer. Dem med en større grad af mental robusthed har ikke nær så stor risiko for at dumpe eller droppe ud. Hvordan kan man så gribe det an? ”Mental robusthed er noget, jeg ved, at man kan lære, men spørgsmålet er, om man har fokus på det i juniorårene. Jeg er ikke bleg for at sige, at rigtig mange psykologiske færdigheder kan trænes. Det er det eneste rigtige at gøre. Det ville være skønt, hvis træ-nere kan blive bedre til at identificere de psy-kologiske færdigheder og træne dem, for det tror jeg nemlig ikke, de gør. De tænker: ’Det kommer nok af sig selv’, eller de tror, de kan se, om de har det eller ikke har det, men de lader spillerne alene om at udvikle det på juniorniveau. Det er først, når man kommer op på seniorniveau, at man begynder at træne mere psykologisk. Det er jo dyrt at få psykologer ind eller få dygtige nok trænere på juniorniveau.”

Så mit råd til eliteidrætsverdenen er: Sørg nu for at være bevidste om, hvem der er nøgle-personer i jeres unge udøveres liv. Og hjælp dem med at sørge for, at de holder kontakt til de personer

Mette Krogh Christensen

"

19 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

METTE KROGH CHRISTENSEN

· Forskningsleder, Lektor, PhD· Aarhus Universitet · Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser Læs mere om Mette Krogh Christensens arbejde på: researchgate.net/profile/Mette_Christensen4

Page 18: CPH sport april - juni 2015

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

SPILLEREN I

CENTRUM”Tidligere gik spillerne fra at blive hjulpet på mange måder til at stå alene – nærmest fra den ene dag til den anden. Som juniorspiller får man nemlig meget betalt, har trænere med ude til turneringer og deltager i godt organiserede turneringer. På seniorniveau er det meget mere tough, og tingene bliver ikke arrangeret på samme måde. Det betød, at mange af dem, der spillede på Future-niveau følte, at de var overladt til dem selv, og lige pludselig blev det en meget hård hverdag. Det gik ud over deres spil, og nogle stoppede endda med at spille på topniveau.”

Sådan beskriver landstræner i Dansk TennisForbund, Kenneth Carlsen, den virkelighedhan mødte, da han startede som landstræner for to år siden. Det var blandt andet for at ændre det billede, at han blev ansat. Og hvordan gør man så det?

20 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 19: CPH sport april - juni 2015

Kristoffer Hari Sprinter

... fortsættes side 20

SIMON FRIIS SØNDERGAARD

· 18 år· Spiller i KB. Er en del af Team Danmarks 2013-2016 Talentprogram · Spillet tennis siden han var 6 år· Bor hos sine forældre i Frederikssund, og han tager toget 40 minutter frem og tilbage hver dag. Turen føles ikke lang mere, da han får selskab af sociale medier og musik· Lå nummer 20 i Europa som 14-årig og i januar 2014 lå han nummer 31 i verden på junior verdensranglisten

KENNETH CARLSEN

· Landstræner i Dansk Tennis Forbund· Spillede professionelt i perioden fra 1992 – 2007 · I størstedelen af hans karriere var han Danmarks bedste tennisspiller og blandt de få danske spillere, der spillede på det højeste internationale niveau. Han blev kåret til "Årets Tennisspiller" syv gange af Dansk Tennisforbund. To gange gik prisen til Davis Cup-holdet, som Kenneth Carlsen var en central del af indtil 2003

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 20: CPH sport april - juni 2015

”Vi har et mål om, at vores spillere allerede i 12 års alderen skal være teknisk gode, dygtige atleter, taktisk skarpe og mentalt robuste – de skal virkelig ville det. Vi arbejder med at styrke vores unge spillere på de fire områder, så de har et stærkt grundlag at blive dygtigere ud fra. Det afgørende på dette stadie er ikke at vinde, men at skabe et solidt fundament for deres videre tennisliv,” fortæller lands-træneren. I selve overgangsfasen arbejder de i for-bundet med en lille gruppe af nøje udvalgte spillere - ”satsningsspillere”, - som de har en specifik strategi overfor. Kenneth Carlsen fortæller om strategien: ”Alle tidspunkter er vigtige, hvis du vil blive god, men de sidste par år som junior og de første år som senior, er i mine øjne de vigtig-ste. Der er her, du lægger grunden for, hvor-dan din karriere som senior bliver. Det ermeget vigtigt, hvis man vil have en god over-gang, at man udvikler sig meget i de sidste par år som junior, så kurven fortsætter opad, når man bliver senior. De skal i første omgang være gode ITF - International Tennis Federation - juniorspillere, men samtidig spille internatio-nale seniorturneringer, så de får senior-erfaring og forhåbentlig ATP/WTA point, inden de bliver seniorspillere."

Ikke dem og os, men VI Hvordan udvikler man så juniorspillerne? ”Det handler meget om at samtale med klubberne. I bund og grund handler det om at sætte spillerne i centrum og lave de bedste rammer for dem. Vi som forbund har ikke et elitecenter, og vi ejer ikke vores egne baner, men vi har muligheden for at rejse rigtig me-get og gøre det ekstra, som kan være svært for en klub. Vi har gjort det med vores sats-ningsspillere, at vi har sagt: Én træner fra klubben har ansvaret for den spiller, og én træner fra forbundet har ansvaret for den samme spiller. Jeg er den klubtræners hjælpe-træner, og han er min. I stedet for, at vi tænker ”klub” og ”forbund”, så har vi et samarbejde om det. Det handler om at blive enige om en plan, og det er ikke bare én gang – det er kontinuerligt. Når vi har spillersamtaler, er både klub og forbund med, så vi sikrer den røde tråd. Indtil videre har spillernes forældre været med til de møder, og de er i det hele taget rigtig meget med indover. De er jo de unge spilleres nærmeste. De bor stadig hjemme, og det er forældrene, som de rådfører sig med, så det er vigtigt at have et samarbejde.”

Simon Friis Søndergaard er en af de fem sats-ningsspillere, som Kenneth Carlsen arbejder med at give en god overgang til livet som seniorspiller. Tennis har været en del af Simons liv, siden han var seks år gammel, og han har de sidste ti år været den bedste i Danmark i sin årgang og årgangen over. I år er hans første år som seniorspiller, men han har alleredespillet flere seniorturneringer. Klub- og for-bundstræner-samarbejdet fungerer godt for Simon, der fortæller, at han er glad for, at han har et lille trænerteam omkring sig, der sam-arbejder, så han ikke får for mange forskellige input sig fra alle mulige sider. Et andet plus ved det tætte samarbejde er, at de koordinerer det således, at enten klubtræneren eller landstræneren rejser med i de første par år som senior, når der er store turneringer i udlandet. Tidligere var det en brat opvågning pludselig at skulle rejse selv.

Ikke kun træner – også rådgiver”Det er jo unge mennesker, og der er mange ting, de gerne vil. Mange ting, de er i tvivl om. De har brug for en, der kan rådgive dem. Det er sindssygt spændende at hjælpe de her unge spillere, så de ikke tager de forkerte beslut-ninger. Det handler ikke kun om tennis. Hvis alt andet i deres liv sejler, er deres spil ikke godt. Vi har fokus på ”det hele menneske”. Det er vigtigt, at både deres sociale og skole-liv også fungerer. Jo bedre de bliver, jo flere valg skal der træffes. Der kommer managers, presse og sponsorer ind over. Det kan være svært at holde fokus.” Netop landstrænerens erfaring fra sin tid som spiller på topplan er noget, som Simon fremhæver som et kæmpe plus. ”Kenneth har et rigtig godt kenskab til, hvordan det er at spille på højeste plan. Han ved, hvad der skal til. Hvad man skal fokuse-re på inde på banen - både den mentale del og de taktiske elementer – og uden for banen. Der er mange tanker, og jeg vil da lyve, hvis jeg siger, at jeg ikke har været i tvivl på nogle

tidspunker. Er det nu det, jeg har lyst til, for det er jo hårdt mange gange. Det frister da at tage med vennerne ud og feste, men det nytter ikke noget at drikke sig i hegnet, for så øde-lægger du hele den næste uge. Og så er det spild af tid.” Det er nu ikke altid, at Simon lever helt op den eksemplariske opførsel, fortæller han med et skævt smil.

... fortsat fra side 19

Det er meget vigtigt, hvis man vil have en god overgang, at man udvikler sig meget i de sidste par år som junior, så kurven fortsætter opad, når man bliver senior

Kenneth Carlsen

"

DANSK TENNIS FORBUNDS TILGANG I ULTRAKORTE TRÆK

· De sørger for at give juniorspillere en masse senior-erfaring i deres sidste par år som junior. De vil have deres juniorspillere højt op på junior-verdensranglisten samtidig med, at de begynder at spille seniorturneringer· De har et tæt klub-forbund samarbejde, hvor de sætter spilleren i centrum. Rejser eksempelvis på skift med deres spillere ud til turneringer · De rådgiver deres spillere og hjælper dem med at håndtere de mange beslutninger, der skal træffes i overgangen· De har fokus på vigtigheden af at være mentalt robust og ville gerne have en mentaltræner fast tilknyttet, hvis økonomien var til det

22 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 21: CPH sport april - juni 2015

”Jeg har svært ved at falde tidligt i søvn, for det er om aftenen, at der sker de sjoveste ting. Der kommer de bedste ting i fjernsynet, man kan være sammen med vennerne eller skrive med vennerne. Det kan godt smutte med at komme i seng, og det går ud over næste dag. Det kan mine trænere godt mærke, så får jeg en reprimande, men det er også på sin plads.” For Simon er det vigtigt, at alt ikke handler om tennis, og at han har noget at falde tilbage på, så han har valgt at fortætte skolen ved at tage HF enkeltfag online, da det giver ham mulighed for at tilpasse skolen rundt om sporten. Den digitale skolevej kræver dog noget mere selvdisciplin, og Simon fortæller, at han kæmper lidt med at få strukturen med tennis, skole og fritid på plads.

Arbejder på at blive en idiotUdover erfaring fra seniorturneringer, samar-bejde med klubberne og hjælp til at træffe de

rette beslutninger, fremhæver Kenneth Carlsen mental toughness som et vigtigt fo-kusområde. Netop det mentale er noget, som det er nødvendigt, at Simon arbejder på, for han oplever en markant forskel på at deltage i junior- og seniorturneringer. ”Jeg har skullet vænne mig til, at der ikke er nogen modstandere, hvor man på samme måde som i junior-tiden får gratis point, fordi de laver nogle af de der juniorfejl. Man skal være skarp hele tiden. Jeg skal finde en måde at holde fokus hele tiden, så der ikke kommer udsving. Min styrke er, at jeg kan spille i et højt tempo i forhold til mange andre. Jeg har nogle gode grundslag og server godt. Jeg kan gå ind og spille aggressivt, men når jeg ikke er helt sikker på det, så bakker jeg lidt, og så får jeg ikke nok ud af slagene. Det er det, vi arbejder meget på. At jeg tør tro på, at jeg er den bedste og kan slå dem allesammen. Jeg har ikke en psykolog tilknyttet, men vi snakker meget om, hvor meget det betyder at være tough på banen. Jeg er lidt for sød på banen.”

Simon tilføjer med et lidt genert grin: ”Jeg skal indimellem være bedre til at være en idiot på banen. Nogle af østeuropæerne har lidt mere vildskab på nogle områder. Det er et af de elementer, vi skal se, om vi kan finde frem i mig, så jeg kan genere modstan-derne lidt på den måde. Jeg arbejder meget med at være mentalt stærk hele kampen igennem. Jeg kan have en tendens til at kriti-sere mig selv alt for meget, og så ryger mine tanker alle mulige andre steder hen end på banen. ”

Om de lykkes med at få bragt deres spillere sikkert fra junior- til seniorlivet og videre til toppen af verdensranglisten, ved de endnu ikke i Dansk Tennis Forbund, men modsat tidligere nyudsprungne seniorspillere, er Simon fuld af gåpåmod og drømmer om at vinde en grand slam; så de er på rette vej.

EN TYPISK DAG I SIMONS LIV

· Står op kl. 6.30· Træner fra kl. 9-11 · Går i bad, spiser frokost, tager i fitness og svømmehallen · Træner tennis kl. 16-18· Er hjemme kl. 19.30, hvor han spiser aftensmad, laver lektier, slapper af – hvis der er tid – inden han går i seng

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 22: CPH sport april - juni 2015

KÆRLIGHED TIL SPORTEN

SKAL HOLDE TALENTERNE TIL ILDEN

24 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

David Noel Jensen (tv.) træner alle hverdage og mange weekender går med stævner.

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 23: CPH sport april - juni 2015

... fortsættes side 24

Nørrebro Taekwondo Klub har mange talenter, der i en ung alder har valgt sporten til og bruger meget tid på træning. Det er første skridt på den lange og forhindringsfyldte vej mod at få succes på seniorniveau.

SKAL HOLDE TALENTERNE TIL ILDENAf Jeppe Haugaard l Foto Klaus Sletting

David Noel Jensen (tv.) træner alle hverdage og mange weekender går med stævner.

Page 24: CPH sport april - juni 2015

Nørrebro Taekwondo Klub har også tidligere rådet over en stribe meget talentfulde kæm-pere, som leverede blændende resultater – især på ungdomsniveau og som stadig demonstrerer, hvor talentfulde de er, når de indimellem kigger forbi træningen. For de fleste af dem blev uddannelse og job dog prioriteret helt på bekostning af sporten, så potentialet aldrig for alvor blev forløst på seniorniveau. Det kan der være flere forklaringer på, mener Stig Kramer, der er ansat som sports-chef og står i spidsen for klubbens elitesats-ning. Han har lagt mærke til én ting, når de tidligere talenter i forbindelse med trænings-besøgene taler om gamle meritter. ”Det er aldrig taekwondoen, der er i cen-trum. Der bliver talt om ture og stævner, og de oplevelser, de derigennem har fået. Men historierne handler ikke om kampene på måtten,” afslører han, og det er tydeligt at se, at det ærgrer ham. Han er opsat på, at den historie ikke skal gentage sig med de nuværende talenter. Det er blandt andet derfor, det er vigtigt, at de bliver vant til at træne meget. Og de nu-værende talenter træner mere end de tidligere. Fokus skal være på taekwondoen og sikre den kærlighed til idrætten, der skal drive værket i det lange løb. Det er kærligheden til sporten, der både er fundamentet for fællesskabet og samtidig det, der skal give klubbens mest talentfulde og ihærdige kæmpere succes. ”Det vigtigste her er at blive god til taek-wondo,” fortæller den tidligere formand, Kaj Nielsen, der nu er ansat som konsulent i klubben, og han fortæller videre, at klubben har haft stort fokus på at rekruttere dygtige trænere. Deriblandt Stig Kramer.

Skal selv tage ansvarForuden masser af træning, lægger Stig Kramer stor vægt på, at de unge talenter – så snart de er klar til det – vænnes til at tage ansvar

for deres egen udvikling. Det sker blandt andet gennem evalueringer af egne præstationer, hvor fokus lægges på indsatsen, ikke på re-sultatet. ”Det er ikke lige nemt for alle, og nogle skal hjælpes i gang med det, ligesom formen på evalueringerne heller ikke er afgørende. Det vigtigste er, at kæmperne lærer at forholde sig til deres egen indsats,” forklarer Stig Kramer. De kæmpere, han taler om, er det dusin 12- til 18-årige drenge, der udgør klubbens kamphold. De har masser af succes, og er så godt som alle danske mestre i deres respekti-ve aldersgrupper og vægtklasser. De danske mesterskaber er dog ikke nød-vendigvis et mål i sig selv. Det er langt vigtigere at forløse talenternes potentiale på langt sigt. Derfor hæfter Stig Kramer sig i højere grad ved, at de træner dagligt, og at taekwondo udgør en endog meget stor del af deres liv. Det er nemlig glæden ved sporten, der skal drive værket, når konkurrencen for alvor skærpes, når de unge kæmpere bliver senio-rer og sigtet i stigende grad rettes mod inter-nationale udfordringer.

Struktur og fokusEn af de unge med stor kærlighed til sporten, er David Noel Jensen. Han er 16 år og dansk juniormester i sin vægtklasse. Hos ham får taekwondo lov at fylde meget, og har gjort det siden han begyndte med sporten som 10-årig. ”Jeg træner i klubben alle hverdage,” for-tæller David, hvis kalender desuden indeholder stævner i mange weekender. Han har haft Stig Kramer som træner i godt to år og tøver ikke med at sætte ord på, hvilken forskel den erfarne træner har gjort for kæmperne: ”Alt er blevet mere struktureret med ham, og der er lagt planer for os alle sammen,”

forklarer David, der også har vænnet sig til at skulle evaluere sig selv, når han har været i kamp. ”Det er en god ting, som har øget mit fokus. Tidligere tog vi bare hjem fra stævner og glemte lidt, hvad der var foregået. Nu er vi mere opmærksomme på, hvad vi skal tage med os til træningen,” pointerer David.

Svær overgang i venteHan er i gang med sin sidste sæson som ju-nior, og ved, at der lige om lidt venter langt større udfordringer, end han har været vant til. ”Vi har talt meget om, at det er et svært spring at blive senior, og at man skal være forberedt på, at man de første år måske ikke vinder ret meget, fordi modstanderne både er ældre og stærkere,” siger David, der dog ikke lader sig slå ud ved tanken, men på langt sigt drømmer om at få medaljer ved EM, VM eller OL. Svaret på, hvad der skal til for at få suc-ces, kommer prompte: ”Det er viljen, der gør, om man bliver til noget!” På kort sigt skal Davids vilje gerne føre til deltagelse ved junior-EM senere på året. Men

... fortsat fra side 23

... de unge talenter – så snart de er klar til det – vænnes til at tage ansvar for deres egen udvikling

Stig Kramer

"26 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 25: CPH sport april - juni 2015

vejen videre er planlagt: Når folkeskolen er overstået, vil David gerne på et gymnasium, hvor skemaet giver plads til træningen. Taek-wondoen er for alvor valgt til. Netop det er ifølge Stig Kramer afgørende for, hvor langt engagementet – og med Davids ord - viljen rækker.

Disciplin er nøgleordetFokus på kærlighed til sporten skal ikke for-veksles med manglende krav. Tværtimod. Det giver næsten sig selv med den megen træning, men derudover er disciplin i den grad et væsentligt element af taekwondo. Det gælder blandt andet bæltesystemet, der som i andre kampsportsgrene af asiatisk oprindelse er baseret på meget specifikke kompetencer. Dermed er der ikke kun fokus på evnerne i kamp. ”Tidligere har vi betragtet det noget rigide gradueringssystem som en ulempe i sporten, men nu ser vi det som en fordel. Udover di-sciplinen giver det de mindste en mestrings-følelse og en tydelig fornemmelse af, at de bliver bedre. Det tror vi på, er med til at fast-holde flere i sporten,” lyder Stig Kramers syn på den sag.

Han lægger dog ikke skjul på, at der skal andet og mere til – og også i en tidlig alder. Derfor kombineres teknik-og kamptræningen blandt de yngste, og dem, der både kan og vil, kommer i spil til kampholdet. Der intensi-veres træningen som nævnt. Ikke kun for at skabe kærligheden til sporten, men også fordi, det er nødvendigt i en sportsgren, der har ud-viklet sig markant de senere år. ”Rent teknisk har det betydning, at sco-ringssystemet nu er elektronisk baseret på magnetveste. Det har ændret pointgivningen og i praksis øget afstanden fra bæltetræningen til den kamprelevante træning, og derudover er konkurrencen skærpet. Det i sig selv øger kravene til kæmperne, og derudover betyder den bredere top, at der er flere deltagere i internationale konkurrencer. Det medfører flere kampe og kræver flere sejre for at nå til tops, hvilket gør, at der skal mere fysik og mere udholdenhed til end tidligere for at gøre sig gældende,” forklarer Stig Kramer.

Fysik og fælles udviklingDerfor er der ekstra fokus på fysikken på kampholdet. Både for at gøre kæmperne til

generelt dygtige atleter – ikke kun taekwon-dospecialister, men også for at forberede især de ældste juniorer til den seniortid, der venter inden længe. Den seniortid som al træningen reelt sigter mod i håb om danske medaljer i internationale konkurrencer. Det er længe siden, Danmark for alvor har gjort sig gældende blandt de bedste. Men flere klubsatsninger bliver nu bakket op på forbunds-niveau gennem etableringen af foreløbig tre udviklingscentre. Det ene er placeret i Nørrebro Taekwondo Klub. Formålet er primært at sikre et bedre træningsmiljø for ikke kun de lokale, men også kæmpere fra andre klubber på Sjælland, der deltager i de to ugentlige samlinger i centeret. Stig Kramer får i den forbindelse en nøgle-rolle og er fokuseret på at opfylde netop det formål, og ikke kun for klubbens egne kæm-pere: ”Vi ved ikke, hvorfra den næste verdens-mester kommer. Men under alle omstændig-heder vil vi gerne hjælpe vedkommende på vej,” slutter han.

Stig Kramer er ansat som sportschef og står i spidsen for klubbens elitesatsning.

STIG KRAMER

· Sportschef i Nørrebro Taekwondo Klub· Tidligere assistentlandstræner i Danmark og landstræner i Norge· Deler sin massive international erfaring med de unge talenter i Nørrebro Taekwondo Klub

27 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 26: CPH sport april - juni 2015

MENTAL ITETEN TIL FORSKEL

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 27: CPH sport april - juni 2015

Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting

MENTAL ITETEN TIL FORSKEL

... fortsættes side 28

På halvandet år har et pilotprojekt med mentalitetsudvikling på et U/15-hold spredt sig med succes til alle ungdomshold på FCKs fodboldakademi. Det skal gøre det lettere for de unge at tage det store spring op til de professionelles verden. Men der er langt igen, lyder det fra trænerne.

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

TØR DU TABE FOR AT LÆRE AT VINDE?

Af Birgitte Borch l Foto Klaus Sletting

På FCKs U15-hold arbejder de med at træne fodbold med en, for klubben, ny tilgang. Her bliver mentalitetstræning forsøgt integreret på og uden for banen. Træneren vil have dem til at tage

ansvar for egen udvikling fra den enkelte lille øvelse til de store tanker i teenagehovederne. For det er nødvendigt, hvis de en gang skal kunne klare sig i den barske professionelle verden.

Christian EngellStud. ph.d og

mentalitetsudvikler

TEMA: TALENTETS ANSVAR FOR EGEN UDVIKLING OG DANNELSE

... fortsættes side 22

”Her handler det om at udvikle sig over tid.” Ordene er modne og velovervejede, og man kunne sagtens høre dem sagt i en moderne dansk virksomhed med kreative medarbej-dere. Men de kommer fra en af drengene på FCKs U15-hold. Han og de 17 andre i truppen arbejder med deres fodbold på en måde, som de ikke har prøvet før, de kom til FCK. I hans gamle klub var alt godt, hvis de bare vandt. Det vil man også i FCK, men på deres egen måde. Derfor får spilleren ros, hvis han prøver sig selv af. Hvis han finder sin egen måde at le-vere varen på. Og hvis han tør fejle. For det drejer sig om, at han en dag skal kunne klare sig selv i toppen af fodboldsporten. Og U15-træneren i FCK mener, at det kræver meget mere end ekstra træningspas ude på grøn-sværen. ”Det er en hård verden, de kommer ud i som professionelle fodboldspillere. Jeg prøver at klæde dem på til at kunne klare den verden,” siger Jannick Breuning, U15 træner i FCK.

Det udspringer af den læreruddannede Jannick Breunings arbejde med egen udvikling og hans bidrag til miljøets udvikling, og klubben bakker op. Han er inspireret af ny viden om børns forskellige måder at lære på. Og han bliver coachet og søger inspiration hos Chri-stian Engell, som er Stud. ph.d og erfaren mentalitetsudvikler. ”Vi har arbejdet sammen i knapt et år nu. Udgangspunktet er, at arbejdet understøtter Jannick i noget, som han og FCK gerne vil

med deres udvikling. Når han selv bliver op-mærksom på sine grænser, så kan han bringe det videre til drengene,” siger Christian Engell, og tilføjer: ”Det er så almindeligt, at når man selv har udviklet en viden, så giver man ikke erfarin-gen videre, men svaret. Jannick skal kunne se, hvis han gør noget, der begrænser, at de udvikler sig. For vi gør ubevidst så mange ting, som forhindrer dem i at øve sig, fordi vi vil have, at de skal gøre noget på en bestemt måde. Vi tager selve det at øve sig fra dem, når de ikke må tænke selv.”

Prøv igenDen dag, vi er på besøg, er der spillermøde for den 18 mand store trup. De skal tale om lørdagens kamp i U15-spillernes 1. division øst. Sejren var på ærgerlig vis blevet sat over styr i dommerens overtid, og holdet måtte tage hjem med uafgjort. Træneren vælger at fremhæve en situation, hvor et angreb blev bygget hurtigt, enkelt og overraskende op, og en spiller forsøgte sig med en kreativ afslutning. Det kiksede, og det var ærgerligt, for det ville formentlig have sikret sejren. Men han roser angrebet. Og det gør han, fordi det for ham går ud på at få både afslutteren og de andre til at turde prøve noget lignende igen – uden at blive bange for at fejle. ”Rundt om i klubberne er det almindeligt at sige, at spillerne skal turde tabe. Men når de så gør det, får de ballade. Det duer ikke. De unge skal netop fejle, ellers ligger de ikke på grænsen,” siger Christian Engell.For som han ser det, går udvikling faktisk ikke ud på, at spillerne med vilje skal bryde grænser. ”Men de skal balancere på grænser,” siger Christian Engell. Hvis man skal lære at balancere, ryger man imidlertid nogle gange ned. Det hører med, og det lærer man noget af. Hvis man vel at mærke får den rigtige mulighed for at tænke over det. Det er kernen i tankegangen hos træneren. ”Hvis de skal opleve udvikling, så skal jeg kort sagt huske, at jeg ikke skal give dem svarene. Jeg skal give dem mulighed for selv at finde svarene,” , siger Jannick Breuning og forklarer, at det kan være svært som træner at lægge sit kontrol-gen fra sig og lade spil-lerne prøve sig af.

Skal lære hurtigere end de andreMen for Jannick Breuning og hans coach er det ikke desto mindre en nødvendighed.”Ellers lærer de unge ikke hurtigere end de

andre. Og det gælder det om,” siger Christian Engell. I praksis kan det handle om noget så simpelt som at sige det rigtige i helt daglig-dags situationer, som for eksempel øjeblik-ket med afbrænderen i lørdagens kamp.

”Hvis en af drengene i kamp forsøger en svær afslutning, men laver en kæmpe af-brænder, så kan det måske bare dreje sig om, at træneren råber ”Rigtigt godt, at du prøver,” siger U15-træneren. For de unge spillere skal alle sammen opbygge en personlig vilje til at præstere optimalt.

Jannick Breuning, U15 træner i FCK, i sit arbejde med de modige løveunger.

21 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • DECEMBER 2013 - MARTS 2014

TEMA: TALENTETS ANSVAR FOR EGEN UDVIKLING OG DANNELSE

29 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

I december 2013 bragte vi artiklen ”Tør du tabe for at lære at vinde” om FCKs arbejde med deres unge talenter. I denne artikel følger vi op på arbejdet. Scan koden og læs den første artikel.

Page 28: CPH sport april - juni 2015

FCK’s U/15-træner peger ud ad vinduet. Han og mentaltræner Brian Jensen sidder på første sal i bygningen ved den nedbrændte KB-Hal på Frederiksberg. Lige dér, hvor man hele tiden kan høre, at der er ved at blive bygget noget nyt op. Han peger over mod FC Københavns super-ligatrup og deres bygning på den anden side af træningsbanerne. ”Allerede nu siger de derovre, at den træningsmetodik og stil, de unge har med herfra, gør, at de er nemmere at integrere. De falder lettere ind,” siger U/15-træner Jan-nick Breuning. Det er Superligaholdets manager Ståle Solbakken, teknisk direktør Johan Lange og de øvrige i ledelsen omkring førsteholdet, der siger det. Det er School of Excellence’s arbejde med de unge talenter, der begynder at vise resultater. ”Grundlæggende skal drengene lære at sætte sig selv i spil. Turde vise, hvem de er og hive læring ud af alle situationer,” forklarer han. Det har han det sidste halvandet år arbejdet intensivt med på U/15-holdet ved hjælp af det, som han kalder mentalitetsudvikling. ”Det underbygger fodbolduddannelsen og den menneskelige uddannelse. Det handler ikke om et mentalt værktøj, som de så kan tale om mundtligt. Det skal udmønte sig i ad-færd ude på banen,” forklarer han og tilføjer, at de unge i sidste ende skal blive i stand til at træne på et højere niveau; effekten af al anden træning skal blive større. I det praktiske har han givet dem et rum til at reflektere over deres erfaringer. Drengene bliver trænet i at sige, hvad de tænker både til hinanden og til træneren. Og de bliver aner-kendt for at turde og opmuntret til at bevæge sig på grænsen af, hvad de tror, der er muligt.

Teenage-hjerner Det sidste år har Jannick Breuning haft assistance fra mentaltræner Brian Jensen, der tidligere har arbejdet i Næstved og for Crystal Palace i England. Jannick Breuning fortæller, at han ellers i virkeligheden ikke kan lide ordet mentaltræne. Han synes, det skal hedde mentalitetstræne. ”Mentaltræne lyder så ….som om, noget er galt i deres hoveder,” siger han. Brian Jensen burde så i følge Breunings logik have titlen mentalitetstræner. Brian Jensen smiler af for-slaget, og siger om sin erfaring i klubben indtil videre:

”Der sker det nu, at der er ved at blive skabt en kultur både ovenfra og nedefra.” Og det er blevet tid til at se på, hvad erfa-ringerne siger om det, som drengene indled-ningsvis syntes, var grænseoverskridende og krævende. For fodboldtalenterne på FC Københavns School of Exellence er ganske vist på mange måder de udvalgte; kun få kommer til at spille her, og forventningerne til dem er høje. Men de er også teenagedrenge med hjerner, der fungerer på klassisk teenagevis. Og de bruger så meget tid i klubben, at trænerne ser og kommer til at kende alle faser af deres udvik-ling. Hvis klubbens trænere og ledere ikke

ved, hvordan de skal gribe det an, så taber de talenterne, sådan som det også sker så mange andre steder i den danske elite-idræt. Derfor er den første succes, de nævner i FCK, at metoderne i det forløbne år er blevet bredt ud til alle ungdomshold. Og det har krævet meget af trænerne. ”Det må ikke ske, at de et år har en træner, der spørger dem og næste år har en træner, der dikterer alt,” siger Jannick Breuning, og forklarer, at en ny coaching-style derfor er ved at tage form for alle trænere i ungdoms-afdelingen. ”Da vi begyndte sidste år, oplevede vi en masse nysgerrighed fra de andre trænere. Nu er der langt færre tvivlsspørgsmål; ikke nogen, som ser det som noget hokus-pokus, vi har

... fortsat fra side 27

FCK-drengene skal lære at sætte sig selv i spil og hive læring ud af alle situationer.

30 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 29: CPH sport april - juni 2015

gang i.” Men kræver stor viden om, hvad der kan virke på hvilket alderstrin. ”Der er blevet prøvet en masse, og ingen sætter sig imod eller synes, det er ligegyldigt. Men det er en kunst lige nu, at ingen tager noget fra de ældre årgange og introducerer det for tidligt i andre årgange. Der skal vi blive skarpere,” siger Jannick Breuning. Det har blandt andet været Brian Jensens job at holde oplæg om, hvornår man skal sætte hvad i spil, så U/13 spillerne ikke skal sætte ord på noget, de endnu ikke har sproget til. Og U/19 spillerne ikke skal arbejde med at iscenesætte eksempler, som de yngste gør, for de store vil synes, det er for tåbeligt. ”Og det er dér, jeg har set den største ud-vikling. Trænerne er blevet dygtige ledere, og de har åbnet, så spillerne tør sige: ’Jeg er god’. Men også: ’Jeg er sårbar’,” siger Brian Jensen.

Træneren til skole/hjem-samtaleTræneren er kulturskabende i en klub, og i FCK indebærer det, at de tør vise, hvem de er. ”De skal være knivskarpe på, at spillerne altid ved, hvor de har dem. Det er det værste, hvis de har svært ved at gennemskue det,” siger Jannick Breuning. Og det gælder også i samarbejdet med forældrene, der er blevet mere systematisk, som projektet er skredet frem. For eksempel har Brian Jensen senest haft et fremmøde på over 100 forældre til et aftenmøde. ”Vi vil inddrage dem uden at være belæ-rende. Give dem forståelsen af, hvad vi arbej-der med. Så når en dreng kommer hjem med nogle bestemte følelser, for eksempel hvis han ikke har gjort det godt, så ved forældrene, om det er OK eller ej. Vi kan jo mærke, hvor meget det fylder i hjemmet at have et barn i et elitemiljø som det her,” siger Brian Jensen. ”Forældrenes feed back har været positiv. De har sagt sådan noget som: ”Nå, er det

sådan, I gør". For hvis mor spørger derhjemme, hvordan det er gået, kan en teenage dreng godt finde på kun at svare ’godt nok’. Og vi spørger dem jo også, om de nu er sikre på, at deres støtte er lig med den støtte, som deres søn gerne vil have,” siger Jannick Breuning. Uden forældreopbakning er det nemlig vanskeligt at holde en elitekarriere på ret spor. ”Det kan lade sig gøre uden, men de unge skal have nøglepersoner, der hjælper dem. Hvis ressourcerne ikke er derhjemme, så er træneren støttepersonen, der tager med til skole/hjem-samtalen, eller hvad det måtte være. Det er en del af miljøet og kulturen her, og en del af, at træneren viser flere sider af sig selv,” siger U/15-træneren.

EffektEffekten af arbejdet har været lettest at måle på det U/15-hold, som var pilotprojekt. ”Et par af drengene er nu rykket op på U/17, og U/17-træneren siger: Hold da op, de byder godt nok ind. De er reflekterende,” siger Jannick Breuning. Ikke sådan at forstå, at alt er til debat, eller at alle tanker bare er rigtige i forhold til fodbold. Sådan er det langt fra i FCK. Men drengene opfatter det ikke længere som fedterøvsagtigt, når en af holdkammeraterne svarer, hvis træ-neren spørger. Sådan kan det ellers let føles i en teenagehjerne, hvor træneren måske kunne være værd at fedte for, fordi det trods alt er ham, der udtager holdet. Men sådan må det bare ikke virke i FCK. ”De unge skal ikke sige det, de tror, vi vil høre. Men det, de har inde i hovedet,” siger Brian Jensen. Der er imidlertid også idéer fra pilotprojek-tet, som er skrottet nu. ”Før lavede vi øvelser, som kun var målret-tet mentalitetsudvikling, det gør vi ikke mere. Vi bygger det ind i al træning. Vi træner ikke mentalt eller taktisk. Vi træner mentaltaktisk,

... de unge skal have nøglepersoner, der hjælper dem. Hvis ressourcerne ikke er derhjemme, så er træneren støtteper-sonen, der tager med til skole/hjem-samtalen, eller hvad det måtte være. Det er en del af miljøet og kulturen her, og en del af, at træneren viser flere sider af sig selv.

Brian Jensen, mentaltræner

"fordi det giver størst muligt udbytte til det ende-lige spil på banen,” siger Jannick Breuning. ”Vi er også blevet dygtigere til, at alt ikke nødvendigvis skal ordnes på holdet. Vi jongle-rer med, hvornår det er holdet, og hvornår det er individuelt eller i en mindre gruppe.” ”Vi bevæger os hen mod, at det mentale aspekt bare er der. Men dér er vi ikke end-nu,” tilføjer Brian Jensen. Han og de øvrige i ungdomsafdelingen er optaget af, at denne type træning skal hjælpe spillerne i transitioner, altså i overgange i de unge menneskers fodboldkarriere. En overgang er den kendte og svære fra ungdom til senior. Men der er også en over-gang fra yngre til ung, som er kompliceret. I de yngste år har spillerne kun oplevet små spring fra for eksempel U/14 til U/15. Men så bliver det alvor, når der bliver to år mellem oprykningerne, og næste spring hedder fra U/15 til de meget større og mere modne teenagere på U/17. ”Men hvis de kommer igennem transitio-nen på en god måde tidligt, så bliver det nemmere senere,” siger Brian Jensen. For sandheden i FCK er, at det er ekstremt svært at gå fra ungdomsmiljøet til seniormil-jøet, og ungdomstrænerne er meget glade og stolte, når det sker. ”Når én af de her unge, jeg har været tæt på, en dag går ind i Parken….,” siger Jannick Breuning og lader forstå, at så vil det være til stor glæde for ham selv og hele miljøet. ”Men hvis nu det ikke sker, så skal de unge kunne sige, at det var fedt at være FCK’er alligevel, for her lærte de meget om dem selv, og det kan bruges i alle andre sammen-hænge. Vi ved godt, at alle ikke bliver profes-sionelle,” siger Brian Jensen.

31 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEMA: DEN SVÆRE OVERGANG FRA JUNIOR TIL SENIOR

Page 30: CPH sport april - juni 2015

SPORTEN KORT

Team Copenhagens samarbejde med A/S Storebælt og Deloitte fortsætter. Vi er meget glade for, at de to virksomheder fortsat er med til at bakke op om Team Copenhagens talentarbejde med de københavnske klubber og derigennem løfte eliteidrætten i København.

FORLÆNGELSE AF SAMARBEJDE

Årets danske mesterskaber i bordtennis blev domineret af fire unge københavnere, der løb med fire af de fem mesterskaber, og sikrede Københavns Bordtennis Klub den største medaljehøst nogensinde. Fire af klubbens spillere havde så stor succes, at klubben hentede hele otte ud af de 20 medaljer, der blev uddelt i de fem rækker. I fire af ræk-kerne endte mesterskabet i København. I den sidste blev det til sølv.

DM-GULDREGN TIL KØBENHAVNS BTK

20.000 TIL NØRREBRO TA-EKWONDOKLUB

Team Copenhagen har formidlet støtte fra Det Bentzenske Under-støttelseslegat til to klubber på Nørrebro. Stevnsgade Basketball (foto) og Nørrebro Taekwondo Klub modtog hver især 10.000 kr. I Stevnsgade Basketball går pengene til et projekt med unge i Mjølnerparken og andre Nørrebro-områder. Nørrebro Taekwondo Klub vil bruge pengene på deres arbejde med talentudvikling af børn i alderen 11-14 år.

2 X 10.000 KR. TIL NØRREBRO-KLUBBER

GULD OG FINALEPLADSER TIL

SPORTSDANSERFORENINGEN KAF

Tivoli Hotel og Congress Center dannede i år rammen om det årlige internationale dansestævne Copenhagen Open, som arrangeres af Sportsdanser-foreningen KAF. KAF's egne par gjorde en god figur. Én sejr og hele 10 finalepladser blev det til. Sejren kom i U/21 latin, hvor det nydannede par Lorenzo Zica/Mie Lincke Funch debuterede med en sejr. Som noget nyt blev Europamesterskabet for pro-fessionelle i Standarddanse afviklet i forbindelse med Copenhagen Open. Det danske par Emanuel Valeri og Tania Kehlet tog publikum med storm, og det blev til en sølvmedalje blot 3 point efter de regerende tyske europamestre.

32 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 31: CPH sport april - juni 2015

Du kan læse flere sportsnyheder på www.teamcopenhagen.dk

Stevnsgade spillede en spændende finale mod Amager, der endte med stillingen 76-66, og guld til Stevnsgade. Peter Kjøller, sportschef i Stevnsgade Basketball, fortæller om mesterskabet: "Det betyder rigtigt meget for pigerne at få denne titel som danske Pokalmestre 2015. Pokalfinalen er den mest hypede kamp overhovedet i basketball-verdenen. Live TV. 2.700 tilskuere og hele mediecirkusset. Pigerne arbejder benhårdt hver dag og de har virkelig fortjent det. For Stevnsgade betyder Pokaltitlen, at klubben igen for alvor er på landkortet som en dominerende faktor i elitebasketball. De seneste tre års målrettede arbejde viser sig nu at bære frugt. Titlen hjælper bestemt også i det fremadrettede sponsorarbejde."

STEVNSGADE VINDER POKALFINALEN

Kolja Dahlin fra Fægteklubben Trekanten vandt i marts bronze ved Junior-EM i Maribor i Slovenien. Kolja Dahlin, der også er regerende Danmarksmester, vandt på sin vej mod bronze-medaljen bl.a. over nr. 1, 7 og 14 på verdensranglisten for juniorer, alle tre italienere. I semifinalen måtte Kolja dog se sig besejret af endnu en repræsentant for den stærke fægtenation Italien, verdens-ranglistens nr. 4 Damiano Rosatelli, som endte med at vinde stævnet. Man fægter ikke bronzekamp, så Kolja endte med en delt tredjeplads sammen med den franske fægter Maxi-milien Chastanet.

Fotos: Klaus Sletting, Robert Dines Rasch, Augusto Bizzi (Italian Fencing Federation), MM Photography Mitzi Dyrekær Matthiesen

182 KØBENHAVNSKE DANMARKSMESTRE HYLDET

De københavnske idrætstalenter arbejdede hårdt i 2014 for vinde medaljer, og den 3. marts blev de 182 køben-havnske danmarksmestre fejret på Københavns Rådhus til overborgmester Frank Jensens Danmarksmesterfest. Frank Jensen indledte festen med at ønske dan-marksmestrene tillykke. Herefter indtog seje springere fra Københavns Trampolin Klub salen med et imponerende show efterfulgt af dygtige dansere fra Sportsdanserfor-eningen KAF. Inden der blev budt på rådhuspandekager i festsalen, blev danmarksmestrene forkælet med et musikalsk indslag af gruppen ”Året efter”, som består af Simon Luth og Asger Møller, der også er en del af Mads Langers band.

EM-MEDALJE TIL KOLJA DAHLIN FRA FÆGTEKLUBBEN TREKANTEN

Page 32: CPH sport april - juni 2015

ÅRETS IDRÆTSTALENT 2014

Page 33: CPH sport april - juni 2015

ÅRETS IDRÆTSTALENT 2014Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

Han er meget seriøs og elsker at træne. Han fokuserer hele tiden på at blive bedre. Allerede i en ung alder er han meget mentalt stærk, og så har han leveret beundringsværdige resultater.

Sådan lød dommerkomitéens begrundelse for, at det unge boksetalent

Mahdi Jallaw fra SIK Fight på Nørrebro vandt Team Copenhagens pris ”Årets Idrætstalent 2014”.

... fortsættes side 34

35 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 34: CPH sport april - juni 2015

ÅRETS IDRÆTSTALENT 2014 – MAHDI JALLAW

Prisen som ”Årets Idrætstalent 2014” betyder …”meget for mig, og det er ret overvældede at få denne pris. Når jeg får en belønning for mit hårde arbejde, bliver jeg mere motiveret til at fortsætte og arbejde endnu hårdere, så jeg kan leve op til andres og mine forventninger.”

Jeg er vild med boksning, fordi …”boksetræning er den bedste form for træning, man kan få, da det ikke kun er kroppen, der trænes. Mentalt bliver man stærkere, og man lærer udholdenhed, hurtighed og i høj grad styrke.”

En typisk træningsdag …”varierer meget fra dag til dag. Vi træner meget konditionstræning, teknisk og taktisk træning.”

Tid til både træning, skole, venner og familie får jeg ved at …”planlægge min tid fornuftigt. I hverdagene bruger jeg mest tid på skole og træning, og i weekenderne er der tid til familie og venner.”

Jeg er ikke altid så god til at …”vedligeholde min kondition, da der er perioder, hvor jeg ikke følger min kostplan, så det arbejder jeg på at ændre og blive bedre til.”

Mine styrker som bokser er …”at, jeg er er meget teknisk, hurtig og har en god bevægelse. Derudover er jeg også mentalt stærk.”

... fortsat fra side 33

36 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 35: CPH sport april - juni 2015

Alder 15 år. Født i Danmark. Irakiske rødder Klub SIK FIGHTStørste præstation Guld ved U15 EM i 2014 Største mål OL-medalje i 2020

Lige inden en kamp …”tænker jeg, at jeg skal op og gøre mit bedste og håbe på det bedste resultat.”

Jeg ser op til … ”den ukrainske bokser Vasyl Lomachenko, som har vundet de Olympiske Lege to gange og Floyd Mayweather, som er den bedste bokser i verden i alle vægtklasser.”

Når jeg vinder en kamp …”er sejren dedikeret til min træner Jan Krogsgaard. Ikke nok med, at han er en rigtig dygtig træner, så er han også oprigtig og går meget op i boksning. Hans indstilling til boksning og hans håb og ambitioner for mig har motiveret mig til at fuldende min drøm. Jeg betrager Jan som min anden far.”

Mine venner og familie …”er ret gode til at hjælpe mig og støtte mig med at vedligeholde kosten og hjælpe mig med diverse lektier i ugerne op til mine kampe, hvor jeg udelukkende er fokuseret på min træning, og det tager en del af min tid. Jeg er derfor taknemlig for min families støtte og vil gøre alt for at gøre dem stolte. Mine venner betyder meget for mig i mit liv, og nogle af mine venner træner også med mig - det skaber ekstra glæde oppe i træningslokalet.”

Min klub SIK Fight er …”der, hvor jeg satte mit første fodspor i bokseverdenen. Jeg har i løbet af fire år været igennem hårde tider og gode tider sammen med mine klubkammerater i SIK Fight. Klubben betyder meget for mig, da mine klub-kammerater støtter mig meget, og vi er alle gode til at hjælpe og støtte hinanden. Klubben er en stor del af mit liv. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke for-manden for SIK Fight, Rene Fuglsang, for hans opbak-ning og støtte.”

Rejselegatet på 10.000 kr. vil jeg …”i fællesskab med min klub afgøre, hvad jeg skal bruge til, men primært skal vi på træningslejr og have kvalificeret sparring.”

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

... fortsættes side 32

14 ÅR OG EUROPAMESTER I BOKSNING

Supertalent Mahdi Jallaw

Scan koden og læs artiklen om Mahdi Jallaw i CPH sport, september 2014

MAHDI JALLAW

Page 36: CPH sport april - juni 2015

Af Anne Sofie Kirkegaard l Foto Kim Gudmand, ved Copenhagen Athletic Games

DAGBOGfra en udøver

Page 37: CPH sport april - juni 2015

DAGBOG

DEN 12. AUGUST 2014: AFREJSEN

I dag starter den lange rejse mod Nanjing i Kina. Det bliver en kæmpe oplevelse. Kufferten er pakket, jeg har det officielle ungdoms OL tøj på, og bilen er klar til at køre mod Kastrup lufthavn. Jeg glæder mig til at møde de andre deltagere fra Danmark. De er sikkert ligeså forvent-ningsfulde, som jeg er lige nu. Jeg glæder mig også til at mærke de kinesiske løbebaner, men forud venter 12 timers flyvetur og derefter 5 timer i bus fra Shanghai til Nanjing.

DEN 13. AUGUST 2014: FØRSTE DAG I OLYMPIC VILLAGE

Endelig er vi fremme. Jeg håber ikke, at mine ben er blevet for ømme af den lange rejse, men heldigvis har jeg mange dage til at restituere og vænne mig til klimaet. Olympic Village er kæmpe stor. Der er flere lejlighedskomplekser, en stor bygning i flere etager udelukkende til spisning, et vaskeri, en friluftsscene til underholdning, en lille løbebane og andre sportsfaciliteter. I dag består træningen af en let løbetur, så flyveturen kan blive rystet ud af benene.

DEN 15. AUGUST 2014: FØRSTE TRÆNINGSDAG

I dag skal jeg lave det første ”rigtige” træningspas i Kina, og jeg skal ud og se det Olympiske stadion. Træningen i dag består af en op-varmning og 4 x 4 hække, men hvor rytmen er det vigtigste. Jeg skal træne på et opvarmningsstadion, som svarer til nogle af Danmarks største atletik stadions. Banen på opvarmningsstadionet er lidt blød, men der er god aktivitet på den. Efter træning tager jeg hen til det Olympiske stadion, hvor vi skal løbe konkurrencerne. Mens jeg går en runde på stadion, lægger jeg mærke til, at en række officials øver sig i at stille hække ind på banen. Hækkene bliver stillet frem med en sådan præcision og disciplin, at det vist bedst kan sammenlignes med synkronsvømning - bare på land. Imponerende og lidt specielt.

DEN 16. AUGUST 2014: ÅBNINGSCEREMONI

Hvis der er noget, kineserne kan finde ud af, så er det at starte Youth Olympic Games med et brag af en åbningsceremoni. Der var indmarch, åbningstale af IOC-præsidenten og et fantastisk underholdningsshow. Der var i alt 60.000 tilskuere. Nu har jeg rigtig fået et indtryk af, hvor stort det i virkeligheden er, og hvor meget jeg gerne vil kæmpe for at få en god placering.

DEN 20. AUGUST 2014: TRÆNINGSPAS INDEN INDLEDENDE

Der er gået lidt over en uge, siden jeg ankom til Nanjing og jeg er blevet lidt mere vant til den høje luftfugtighed og smoggen. I dag er sidste træningspas inden den indledende konkurrence på 400m hæk. Her vil jeg forhåbentlig kvalificere mig til finalen på mandag. Efter hver træning strækker jeg grundigt ud for at undgå skader. Min holdleder Charlotte driller mig lidt med, at det tager lang tid, men har vist også respekt for min disciplin.

DEN 22. AUGUST 2014: INDLEDENDE

Nu starter ungdoms OL for alvor. Jeg skal løbe kl. 18:55, hvilket betyder, at det er lidt køligere, men luftfugtigheden er stadig høj. Mine ben føles gode, og jeg håber på en hurtig tid. Jeg starter opvarmningen halvanden time før. Endelig bliver vi ledt ud af call room og ind på banen, hvor tusindvis af tilskuere tager i mod os. Jeg tager et prøve-løb med det samme og tror på, at det bliver et godt løb. Fløjten lyder og jeg tager mit overtrækstøj af. On your marks, set, bang! Jeg kommer godt ud af startblokken, men rammer så første hæk. Jeg vrider min fod og er lige ved at tro, at det er slut. Men jeg kæmper mig selvfølge-lig videre og det koster nogle kræfter til sidst. Det er ikke det teknisk flotteste løb, men jeg er videre til finalen.

DEN 24. AUGUST 2014: HVILEDAG INDEN FINALEN

Min fod gør lidt ondt. Jeg håber, at det går væk inden i morgen. Jeg bruger dagen på at hvile og sørge for at få depoterne fyldt op med mad og vand. En anden vigtig ting er at få ladet mentalt op. Jeg har trænet så hårdt gennem det sidste halve år for at kunne være klar til i morgen. Men viljen er lige så vigtig. Derfor bruger jeg også det meste af dagen på at fokusere på målet og blive mentalt helt klar.

DEN 25. AUGUST 2014: FINALEN

Jeg er på vej ud til opvarmningsstadionet og benene føles gode. Alt kan ske i aften. Under opvarmningen fokuserer jeg 100% på at blive ordentlig varm. Inden jeg går ind i call room’et, får jeg lige de sidste råd af min træner, Lars. I call room tager jeg et stigningsløb og er nu klar til at gå ind på banen. Jeg kan se, at der er endnu flere til-skuere på stadion i dag. TV-fotograferne står med kameraet helt tæt på under præsentationen. Men jeg prøver at lukke det ude og bevare min koncentration. Nu gælder det løbet og de 10 hække, der skal passeres. Første halvdel af løbet går godt. Jeg føler kontrol over løbet og følger med de andre. Ved 300 meter er det dog lige ved at gå galt. Den tyske pige på yderbanen falder og vælter min 8. hæk. Heldigvis har jeg sat af og er i luften, da det sker, men jeg mister et skridt og kæmper videre alt, hvad jeg har lært. Da jeg passerer målstregen, ved jeg, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan. YES, JEG HAR VUNDET BRONZE I TIDEN 58,60sek. Ny dansk U18-rekord! En helt fantastisk oplevelse.

Anne Sofie Kirkegaard

fra en udøver

I 2014 vandt hækkeløberen Anne Sofie Kirkegaard fra Sparta bronze til Ungdoms OL. Her fortæller hun om dagene

op til den flotte præstation, hvor hun også satte U18-rekord.

39 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 38: CPH sport april - juni 2015

Kultur- og fritidsforvaltningen har netop indviet Sundbyøsterhal 2 på Amager.

Af Kultur- og Fritidsforvaltningen · Foto Kultur- og Fritidsforvaltningen

MED SPORTEN I

MIDTEN

Den nye Sundbyøsterhal 2 på Amager er nu klar til at lægge gulv til fodboldturneringer, håndbold, gymnastikopvisninger, volleyballkampe og meget, meget mere. Selvom det kan lyde som en ganske almindelig sportshal, så er Sundbyøsterhal 2 uden sidestykke i København. Et supermarked i stuen, en sportshal på 1. og 2. sal samt 12 boliger på tagetagen. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) indviede hallen den 4. marts, og han er begejstret for den nye hal og dens placering. ”Det er ualmindelig smart at placere hallen oven på et supermarked, så vi på den måde udnytter den sparsomme plads i byen endnu bedre, og giver amagerkanerne et ekstra sted at dyrke idræt,” siger Carl Christian Ebbesen. Det er arkitekt Dorte Mandrups tegnestue, der har tegnet bygningen. Selve idrætshallen ligger i bygningens første og anden etage, og aktiviteterne i hallen er synlige fra gaden gennem de store vinduer. På bygningens tagetage er der bygget 12 fireværelsers gårdhavehuse med forhaver, mens supermarkedet REMA1000 ligger i stueetagen.

· Den nye hal er 20 X 40 meter og kan bruges til volleyball, indendørs fodbold, håndbold og meget andet. Samtidig er der etableret et bevægelsesrum på 200 m2, der kan benyttes til dans og andre bevægelsesaktiviteter.· Københavns Kommune har etableret sportshallen i samarbejde med den private bygherre O. Adsbøll og Sønner. Det er sket ved, at kommunen har stillet grunden til rådighed og tilbagekøbt selve hal-delen, mens resten af bygningen stadig er privat ejendom. Det er en god forretning for kommunekassen, for på den måde kan etableringsomkostningerne holdes på 30 millioner kroner.

FAKTA OM HALLEN OG FINANSIERING:

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (i midten) indviede hallen, som ligger på anden og tredje etage

40 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 39: CPH sport april - juni 2015

”Du har sat mig på en svær opgave”. Sådan indleder den professionelle bordtennisspiller Kasper Sternberg fra Københavns Bordtennis Klub vores snak om en serv i bordtennis. Umiddelbart skulle man tro, at det ville være nemt for en, der mestrer det i søvne og snart rejser til Kina for at deltage i VM. Men netop fordi, at han bare kan det, er det svært at sætte ord på.

Kasper starter med at sætte rammerne for en serv: ”Der er findes både bag- og forhåndsserv. Typisk er man som spiller mere den ene type server end den anden. Man opdager hurtigt, om man er det ene eller det andet. Og så sørger træneren for at sige, hvordan du skal opbygge dit spil derefter.” Kasper tilføjer med et stort selvsikkert smil: ”Jeg er lige god til begge dele”.

Med det på plads, går vi et skridt nærmere på serven, som kræver en særlig finesse:”I en god serv er der skru i bolden. Der findes tre slags skru, man kan lægge i en serv. Der er underskru, hvor bolden trækker tilbage mod nettet. Så er der sideskru, hvor bolden studser

én gang på egen halvdel af bordet og én gang på modstanderens. Den tredje slags skru er overskru – her falder bolden hurtigt med en hurtig studsning. På bordtennissprog kalder vi det hakserv, fejlskru og økseserv.”

Hvornår bruger man så hvad?”Hvilken type skru man vælger, afhænger af hvilken type modstander, man står over for. Der er offensive modstandere og defensive modstandere. Ved en offensiv modstander er det godt at lægge så meget skru i serven som muligt, så han ikke kan komme i angreb. En defensiv spiller angriber ikke særlig meget på folks server, så her er det en god ide med mindre skru i serven, så man får ham væk fra bordet så hurtigt som muligt, da han sørger for at udnytte skruen. Så det handler meget om at kende sin modstander, kende sig selv som spiller, og vide hvad man er god til. Jeg går efter modstanderens svageste punkt. Det kender jeg ofte på forhånd, og så lægger jeg taktikken op derefter. Når vi er i udlandet, bruger vi gerne en halv til en hel time på hotelværelset om aftenen på at lure modstan-deren af ved at se kampe.”

Der er kun én vej, hvis du vil være god til at serve: ”For at udvikle min serv, står jeg med en kasse bolde hver dag i 30 minutter og prøver at lave så meget skru så muligt. Det er afgørende, at du er god til at serve, hvis du vil spille på højt plan, ellers er du chanceløs, når du kommer til udlandet.”

Den 26. april er der VM i Kina, så der får vi at se, hvordan Kasper Sternberg mestrer sine server.

EN BORDTENNISSERV

Kasper Sternberg

· 26 år· Har spillet på eliteniveau i 9 år · Spiller i Københavns Bordtennis Klub · Debuterede på landsholdet i 2007

DETALJEN

Af Helene Kaas l Foto Klaus Sletting

41 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Scan koden og se hvordan Kasper Sternberg server

Page 40: CPH sport april - juni 2015

Da vi mødte akademi-elev Mathilde i sidste nummer af CPH sport, sad hun på bænken med en skade. En skade, der havde holdt hende ude fra både træning og kamp i lang tid, men ikke fra at drømme og sætte mål. Sidder hun

mon stadig på bænken, eller er hun tilbage på banen og kæmper sig tættere på at opfylde sine drømme?

KAMPKLAR ?

Denne gang møder vi Mathilde til morgen-træning i fuld fart og med åbenlys glæde. Glæde over, at hun nu kan se tilbage på et overstået skadesforløb, og at hendes første delmål i år er klaret: At blive kampklar. Med det hele lidt på afstand, giver hun nu udtryk for, hvordan det var ikke at kunne spille: “Det var rigtigt hårdt. Selvfølgelig lidt fysisk, men især mentalt. Det var hårdt at sidde der og se på uden at kunne være med.” Og så er der fra Mathildes side ikke mere at sige om det. Håndboldpigen dvæler ikke længe ved tingene, men fokuserer fremad. Og Mathilde forsikrer, at hun ikke blot er helt skadesfri, hun er klar og har netop ugen før spillet to kampe: “Jeg spiller stadig med en tapening på knæet, men jeg tror mest, at det er for det, der sker oppe i hovedet og ikke så meget for knæets skyld. Det er rart at vide, at man er helt sikker,” siger hun og smiler lidt, inden hun fortsætter: “Jeg var jo lidt usikker til den første træning. Jeg kunne godt mærke, at det hele var lidt shaky efter at have været væk i 3 måneder. Og til første kamp var jeg nervøs for, om jeg kunne følge med.” Og så nævner hun igen lettelsen over ikke længere at skulle stå på sidelinjen til både træning og kamp. At være færdig med “slavetræningen”, som hun kalder de genop-træningsøvelser, som hun var begrænset til gennem hele forløbet. Samtidig erkender hun, at netop det tålmodige genoptrænings-arbejde har været værdifuldt i kraft af, at hun nu føler sig stærk og klar: “Det nytter jo heller ikke noget ikke at være sikker, når man er stregspiller. Man skal jo turde stå derinde og være villig til at dele tæsk ud.”

Et skridt tættere på A-landsholdetNu, hvor hun er på banen igen, er der over-skud til at fokusere på den ultimative drøm og det ypperste mål for Mathilde: A-landsholdet. Vejen dertil er fyldt med delmål, som Mathilde forsøger at sætte rækkefølge på og prioritere. Hendes fokus er lige nu på oprykningsspillet

for Ajax København. Det er vigtigt, at Ajax rykker op i ligaen, for hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme på A-landsholdet, skal man op og matches med de bedste. Det passer derfor Mathilde godt, at hun igen er kampklar, så hun kan gøre sit til, at det lykkes og ikke bare sidde og se til.

Af Lise Warren Pedersen l Foto Klaus Sletting og Søren Kjeldgaard

PORTRÆT AF MATHILDE KEIS STORGAARD ELEV PÅ TEAM COPENHAGEN ELITEIDRÆTSAKADEMI

Denne artikel er den anden af fire artikler, hvor vi følger Mathilde og hendes vej mod at få sine drømme opfyldt.

42 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 41: CPH sport april - juni 2015

Mens hun var skadet, fik hun rollen som den, der hjalp til med at inkludere nye spillere og skabe opbakning og energi fra bænken under kampene. En rolle, som hun til dels stadig har, men som hun nu får lov at tage med ind på banen under træning og kamp: “Det har jo også givet noget socialt. Så på mange måder er jeg kommet mere ind på holdet, men samtidig blev jeg også lidt træt af det til sidst, når det blev sådan: ’Mathilde henter du lige dunkene?’ Det gider jeg ikke,” siger hun og griner. Selvom det sociale betyder meget for Mathilde, så er det ikke for sjov, at hun bruger de mange timer på sporten. Hun vil opnå noget. Hvorvidt Ajax København klarer opryknings-spillet er endnu uvist, men forventningspresset mærkes af Mathilde - både på holdet og som individuel spiller: “Sidste år spillede vi også oprykning, men der var vi underdogs. I år er der et større pres. Lige nu ligger det meget tæt mellem os og to andre hold, så vi kæmper videre.”

Endnu et delmål – foruden Ajax’ oprykning – handler om Mathildes fysik. Som stregspiller

skal man være stor og stærk. Derfor har Mathilde og den fysiske træner lagt et pro-gram, der skal hjælpe med at lægge muskler på. Hun fortæller videre, at Ajax København spiller en hurtig spillestil med fokus på kon-tra, så det nytter heller ikke at have en streg, der er så tung, at hun ikke når med tilbage. Og så er det naturligvis også vigtigt, at stregen – og dermed Mathilde – bliver brugt i kam-pene: “Det er faktisk noget, vi har snakket om, for i en periode blev stregen ikke brugt så meget, og så bliver jeg jo ikke bedre.” På den måde er der mange faktorer, der skal afvejes og indpasses, for at komme nærmere A-landsholdet. Det er ikke noget, der bekymrer Mathilde – det puster nærmere endnu mere liv i hendes gåpåmod.

Fremtiden banker på dørenSelvom A-landsholdet er den store drøm, er det ikke det eneste, Mathilde tænker på som en mulig fremtidsbeskæftigelse. Gymnasie-kapitlet slutter til sommer, og det betyder, at hun står over for flere vigtige valg. Fra at være helt sikker på, at hun ville være læge, da hun

startede i 1. g, er der nu flere muligheder i spil hos Mathilde. Hun er stadig interesseret i at læse medicin, men har også fået interesse for andre universitetsstudier som idræt, psy-kologi og jura. Det er tydeligt, når man snakker med hende, at hun er ramt af refleksioner, og mulighederne næsten er for mange. Hun gør sig tanker om, hvordan et studie kan spille sammen med sporten, der står øverst på ønskelisten. Hun leger også med tanken om længere udlandsrejser. Og så er der beslut-ningen om, hvorvidt hun skal flytte hjemme-fra eller blive boende hjemme. Hun er dog tvunget til at træde vande for en stund. For først, når det er afklaret, om Ajax rykker op, får hun en bedre fornemmelse af hendes chance for at komme på A-lands-holdet; og studenterhuen skal først på hovedet, inden hun ved, om hendes karaktergennem-snit åbner dørene til de ønskede studier.

Om Ajax rykker op, og om det afklarer noget i forhold til Mathildes fremtid, ved vi mere om i næste nummer af CPH sport.

43 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

Page 42: CPH sport april - juni 2015

44 • CPH SPORT • TEAMCOPENHAGEN.DK • APRIL - JUNI 2015

TEAM COPENHAGEN>>> støtter eliteidrætten i København

Fonden Team Copenhagen arbejder for at løfte eliteidrætten i København til et internatio-nalt niveau gennem langsigtede, målrettede tiltag. Målet er at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt. Det mål skal blandt andet realiseres ved, at Team Copenhagen yder de københavnske eliteklubber økonomisk støtte og tilbyder dem en omfattende klubuddannelse. Den 3. marts 2015 uddelte Team Copenhagen støtte til den københavnske eliteidræt for 33. gang. Der blev samlet udbetalt 845.000 kr. i støtte. Den 10. juni uddeler Team Copenha-gen støtte for 34. gang. Abonnér på CPH sportCPH sport udkommer fire gange årligt og informerer bredt om eliteidrætten i København. Ønsker du at abonnere på magasinet, så send en mail med navn og adresse til [email protected]. Fire numre af magasinet koster kun 89 kr., og du får det leveret direkte til døren.

Årskort til københavnsk idræt i 2015Team Copenhagens Årskort giver adgang til en lang række spændende eliteidrætsarrange-menter i København. Med årskortet kan du komme gratis ind til alt lige fra fodbold og håndbold til basketball og dans. Kortet koster 100 kr. og giver adgang til én person. Kortet er ikke personligt. Læs mere på www.teamcopenhagen.dk

TALENT-DKTeam Copenhagen driver også TALENT-DK, et vidensnetværk om talentudvikling. Netværkets partnere repræsenterer de fire performancekulturer: Erhvervsliv, forskning/uddannelse, kunst og eliteidræt. Læs mere på www.TALENT-DK.dk

Team Copenhagens sekretariatFra venstre: Leif Chr. Mikkelsen, Helene Kaas, Henrik Büchner, Lise Warren Pedersen, og Jeppe Haugaard. Kontakt Team Copenhagen på 3366 3982 og [email protected] eller læs mere på www.teamcopenhagen.dk Foto: Klaus Sletting.

Deloitte støtter Team Copenhagen

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

OKTOBER - DECEMBER 2014

Hvad motiverer og giver mening for talenter?

Stort tema:

Motivation

er noget, man harMathias ”Zanka” Jørgensen

Hvad motiverer Frederik Løchte Nielsen? · Fægtning: USA og Asien truer toppen - og inspirerer

Benjamin B. Gabrielsen, elev på Eliteidrætsakademiet · Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning

Hvad motiverer Frederik Løchte Nielsen? · Fægtning: USA og Asien truer toppen - og inspirerer

Benjamin B. Gabrielsen, elev på Eliteidrætsakademiet · Mahdi Jallaw, 14 år og europamester i boksning

Talenter med

usædvanlige vilkårTema:

Mit største

øjeblikSophie Fjellvang-Sølling

Supertalent: Trampolinspringeren Martin Wagner Christensen · Bordtennisspilleren Anders Linds dagbog

Den målrettede roer Mette Dyrlund · Her kan du stå på ski · Skeetskytten Jesper Hansen - om at være til OL

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

DECEMBER 2014 - MARTS 2015

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

DECEMBER 2014 - MARTS 2015

Mit største øjeblikKlavs Bruun Jørgensen

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

DECEMBER 2014 - MARTS 2015

TEAM COPENHAGEN STØTTER ELITEIDRÆTTEN I KØBENHAVN

APRIL - JUNI 2015

Detaljen: Bordtennisspilleren Kasper Sternberg fortæller om en serv · Her kan du spille håndbold

Dagbog fra OL-bronzevinder Anne Sofie Kirkegaard · Årets Idrætstalent 2014: Bokseren Mahdi Jallaw

Den svære overgang fra junior til seniorTema:

Page 43: CPH sport april - juni 2015

Automatisk rabat og ingen ventetidMed en Storebælt Fritid-aftale sparer du 5% på alle ture over Storebælt. Tager du en aften-tur eller kører i weekenden, får du automatisk Aftenbillet, Dagsbillet eller Weekendbillet – og BroBizz-rabat oven i købet. Du sparer ikke kun penge men også tid. Du behøver ikke at stoppe for at betale, da beløbet trækkes automatisk på dit betalingskort, når du kører igennem betalingsanlægget i BroBizz-banerne – det kan ikke være nemmere. Bestil din Storebælt Fritid direkte på storebaelt.dk

STOREBÆLT FRITID- SPAR BÅDE TID OG PENGE

sb fritid.indd 1 14/03/14 12.25

Page 44: CPH sport april - juni 2015

WORLD ARCHERY CHAMPIONSHIPS26 July – 2 August 2015COPENHAGEN - DENMARK

Finals: 1-2 August Christiansborg Palacearcherycopenhagen.comfacebook.com/archery2015#archerycopenhagen

Photo: Das Büro for team Danm

ark